Skip to content

Debatforum

20.6k Emner 126.8k Indlæg

Aktie- og finansdebat

  • Stigninger efter Ring Lands opjustering er helt naturlig

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Ring Land opjusterer sine forventninger, og det giver god stemning og stigninger i bankaktier. Det er helt naturligt Ring Land opjusterer sine forventninger til 2023 Aktien stiger med 2 % og spreder samtidig glæde hos andre danske bankaktier Når det regner på præsten drypper det på degnen RL nævner, at årsagerne til stigningen er 1)stigende kundeindtag 2)god økonomi hos kunderne (som gør, at tab er få) I kølvandet på opjusteringen er der stigninger hos Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank; bl.a. Det er helt naturligt. 2023 bliver et godt år for bankerne drevet af stigende renter og få nedskrivninger. Hos privatkunderne skyldes det ikke mindst den meget høje beskæftigelse Alle kan naturligvis ikke få mange flere kunder. Antallet af kunder er nogenlunde konstant, og derfor vil flere kunder hos Ring Land nødvendigvis betyde, at nogle af disse mangler andre steder. Uanset: De gode tider, bundlinjemæssigt fortsætter for bankerne og derfor stiger bankaktierne
  • Danske Bank

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Dagens aktie er Danske Bank Danmarks største bank med dominerende markedsandele på udlån og indlån og tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester og løsninger. Banken tilbyder løsninger til både private og erhvervskunder inden for rådgivning, ledelse, forsikring og lån. De opererer gennem 270 afdelinger fordelt på 8 lande primært i norden med 3.3 mio. kunder der bliver betjent af 21.205 medarbejdere. Ny forward 28 strategi, som skal gøre op med den ringe forrentning af egenkapitalen, ved at blive en mere enkel og effektiv bank. Egenkapitalforrentning på 13% og omkostningsprocenter på 45% , der er stillet i udsigt, vil bringe dem op i samme liga som konkurrenterne. Kurs: 160,65 Market Cap: 137.889B P/E: 0,00 Forward P/E: 7,34 P/S: 2,90 P/B: 0,84 Enterprise value: 1095.339B Profit margin: -5,55% Operating margin : 34,88% ROE: -1,55% ROA: -0,07% Indtjeningsvækst kvartal: 93,50% Omsætningsvækst kvartal: 29,40% Udbytte: 0,00% Udbyttebetalingen er tilbage allerede fra halvårsregnskabet og målsætning om en udbyttebetaling på 40-60 % af årets resultat der giver et samlet udbyttepotentiale på mindst 50 mia. kr. Noget der ligner 58 kr. pr aktie over de kommende 3 år. Handler til interessante værdisætning under indre værdi, så hvis man kan levere på målene, så er der stadig kurspotentiale. Vipps mobilpay blev en realitet i nov. 2022. Man har nu en ejerandel af det fælles selskab på 27,8%. Diversificerede kundesegmenter. Man ser fortsat fremskridt i eksekveringen af strategien med fokus er på kerneforretningen om at være den førende detailbank i Danmark og udfordrer i Norden (%Norge) samt en førende virksomheds- og institutionel bank på tværs af de nordiske lande. Danica Pension afsluttede salget af sine pensionsaktiviteter i Norge i Juli 2022 Har besluttet at forlade det norske privatkundemarked for at fokusere aktiviteter, investeringer og kapital. Hvidvasksagen er afsluttet. Vil øge investeringerne i digitale platforme. Begyndt at have bedre fat i det yngre befolkning med smarte opsparingsprodukter som June Som alle andre banker, så er man startet stærkt op i 2023 i et rentemiljø der giver nettorenteindtægter, hvilket gav et nettooverskud på 5.167 mio i Q1. Uendelig strøm af negative historier og hvidvask sagen har skadet bankens image, og banken har generelt været mishandlet det seneste årti. Når man går fra shitstorm til shitstorm, så er det de dygtigste medarbejdere der smutter først. En af de ringeste banker i norden til at forrente egenkapitalen Lovgivning er altid en udfordring fordi der er ligger en forståelse af at man er grådige i sektoren I forhold til dem yngre befolkning står banker helt generelt over for en generationskløft, hvor mange vil vælge nye digitale løsninger. Er steget 16% den seneste måned efter ny strategi blev lanceret. Man er stadig for mange ansatte, og man bliver nødt til at kigge på lønomkostningerne ligegyldige hvilke floskler man pakker det ind i. Jeg har ikke travlt med at komme ind, men hvis man kan eksekvere på den nye strategi og få egenkapitalforrentningen op, så er der kurspotentiale og aktien vil igen være relevant til porteføljen. Ingen position.
  • Den danske inflation blev næsten halveret i maj

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    A
    Den danske inflation blev næsten halveret i maj 12.6.2023 08.06 • MarketWire • Den danske inflation aftog i maj til 2,9 pct., viser tal fra Danmarks Statistik mandag morgen. Dermed er inflationen aftaget væsentligt, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 5,3 pct. Det er syvende måned i træk med bakkende inflation. Den lavere inflation i maj i forhold til april skyldes i høj grad prisfald på elektricitet, brændstof samt prisændringer for fødevarer, skriver Danmarks Statistik. Varer er i gennemsnit steget 1,1 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer. Tjenester er steget 4,4 pct. det seneste år, hvilket blandt andet skyldes prisstigninger på restaurant- og cafebesøg, fremgår det videre. Kerneinflationen er i samme periode aftaget til 5,0 pct. fra 6,1 pct. i april. Faldet skyldes særligt, at møbler og nye biler trækker mindre op i kerneinflationen i maj i forhold til den sidste måned, skriver Danmarks Statistik. På månedbasis faldt forbrugerprisindekset med 1,4 pct. i maj i forhold til april, viser statistikken mandag. .\˙ MarketWire
  • Tesla: Aktiecomeback skyldes ikke stigende indtjening

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Tesla aktiekurs har nærmest været som den ekstreme acceleration i bilen de seneste uger, men også i hele 2023. Tesla kører sine egne veje, og det gør aktien også. Det er fortsat forventninger og tro på det langsigtede potentiale snarere end kortsigtede indtjeningsrevisioner, som sidder ved rattet og styrer. Tesla aktien er fordoblet i 2023. Siden lavpunktet starten af 2023, er Tesla steget ca. 140 %. Dengang var der meget diskussion om lavere priser og kortsigtet en afvejning mellem markedsandele og profitabilitet. Den diskussion og snak er forstummet de seneste uger og måneder. Teslas kursudvikling er tilbage til de forventninger, som ligger udover indtjeningen de kommende år. Det har tidligere været sådan. På kort sigt har indtjeningsudviklingen vist en stabiliserende form. Tesla har nydt godt af den aktiekoncentration, som bl.a kunstig intelligens har skabt i maj. Aktienedturen i 2022 var ikke kun skabt af meget lavere indtjeningsforventninger, kortsigtet men mere en stemning, som gik fra hype til negativt, og som formentlig også havde lidt eller noget med Elon Musks køb af Twitter og den støj, som den transaktion medførte. Selskabsspecifikt har det på det seneste også haft en positiv indvirkning, at GM og Ford vil bruge Teslas ladestationer. Der er kommet mere ro på Twitter, eller der kommer mindre uro fra Twitter og Elon Musk, kunne man måske omvendt sige. Det kan meget vel have haft en større kurspåvirkning. Måske lidt paradoksalt, for Twitter er stadig i en forvandlingsfase, som kræver meget opmærksomhed, og hvor det ikke kan udelukkes, at der kan komme store konkurrenter på banen. Aktien kører sine egne veje Tesla har haft et fænomenalt comeback i 2023. Det skyldes dog ikke, som det oftest ses, at indtjeningsforventningerne ændrer sig dramatisk. Også i den henseende er Tesla noget lidt specielt og sin egen størrelse. Mindre ændringer kan have en større betydning. Hvis kursudviklingen har ret, vil det være naturligt, at estimaterne snart begynder at stige igen Figur 1: Kursudvikling, Tesla, 1 år Kilde: Nordnet (Tryk på billedet for at gøre det større) [image: 113149_image001_41_.png]
  • OMX C25: Ingen indeksændringer de kommende 6 måneder

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nasdaq har offentliggjort deres indeksrevisioner for det kommende halvår. For de kommende 6 måneder sker der ingen ændringer. En indeksindlemmelse eller eksklusion er ikke i sig selv en meget stor kurstrigger, hverken kort- eller langsigtet i det gennemsnitlige tilfælde, men der kan være undtagelser. Det som driver aktierne er selskabets udvikling, som kvalificerer eller diskvalificerer. Oftest op til men ikke nødvendigvis efter en indlemmelse i indekset Vedvarende handelsinteresse vigtigere end størrelse Det er den tid på året, hvor Nasdaq har regnet færdig på og offentliggør, hvorvidt der sker ændringer i indekssammensætningen. Udgangspunktet er en referenceperiode fra december-maj. Først findes de 35 selskaber med den største markedsværdi og ud af disse udtages de 25, som er mest omsatte i perioden. Den tilsvarende revision til jul tager udgangspunkt i handelsdata fra juni-november. Langtidsholdbarhed slår sprinterevner Ind/ud er en langdistanceperformance men ikke en spurt. De selskaber som kommer ind, skal have haft en større og vedvarende interesse. Hvis en stor handelsinteresse kun varer meget kort og mest af alt ligner et "one-hit-wonder", vil selskaberne ikke komme i betragtning. Ingen ændringer de kommende 6 måneder Nasdaq meddelte fredag efter lukketid, at der ikke foretages nogen ændring for de kommende ca. 6 måneder. Det er ikke en meget stor overraskelse. Sydbank - OMX C-25 elevatorholdet Sydbank har været en af kandidaterne til at komme ind, men handelsinteressen har ikke været stor nok til at skubbe andre ud. At det lige netop er Sydbank, som kunne være en af indskifterne er ikke, set i et historisk perspektiv, mærkeligt jævnfør tabel 1 Chr. Hansen er formentlig på vej ud Novozymes og Chr. Hansen vil, hvis de får investorernes tilladelse og myndighedernes godkendelse, fusionere i løbet af det kommende år. Hvis det allerede sker i løbet af 2. halvdel af 2023, skal der findes en erstatning for Chr. Hansen. Novozymes vil være det fortsættende selskab. Godt for Netcompany og skidt for Sydbank? Der har over de seneste måneder været diskuteret hvilke selskaber der kunne ligge til oprykning (indlemmelse) og hvilke der kunne være i nedrykningsfare. Netcompany er inde, men har været nævnt som en nedrykker. Sydbank har været nævnt som oprykker. Det springende og vigtigste punkt generelt er handelsinteressen; likviditeten og i lidt mindre udstrækning hvor stor markedsværdien er. Det mest sandsynlige er, at der kan komme mindre selskabsspecifikke kurspåvirkninger alene relateret til annonceringen. Denne opmærksomshedseffekt vil være anslået 0-2 % tænker jeg. Det siger historiske gennemsnitlige data med det datagrundlag vi har kigget på. Handelsinteresse sikrer aktien i startopstillingen Med en fodboldanalogi kan man sige, at størrelse/markedsværdi giver indlemmelse i bruttotruppen, mens handelsinteresse sikrer dig en plads i startopstillingen. Den gode selskabsudvikling driver indeksambitioner Vi har gennemgået og regnet på data 13 år tilbage for så vidt angår OMX C-25 med i alt 43 datasæt. Udviklingen fremgår af nedenstående figurer og tabeller. Her er nogle konklusioner: Det er den gode eller dårlige udvikling i selskaberne, som afspejles i aktiekursen, og som kvalificerer eller diskvalificerer. I det gennemsnitlige men ikke nødvendigvis i alle tilfælde er der kortsigtet en mindre kurseffekt i forbindelse med offentliggørelsen. Der kan være en positiv kortsigtet "opmærksomhedseffekt", hvis et selskab kommer ind eller omvendt negativ, hvis et selskab forlader indekset. Efter nogle uger fortager den effekt sig, og det bliver igen den gode eller skuffende udvikling i selskabet, som tager over. Når kurseffekten ikke er større end den er i det gennemsnitlige tilfælde, skyldes det formentlig væsentligst, at 1)Investorerne holder løbende øje med udviklingen i selskabet og 2)de som er indeksperformancebaseret beregner løbende tallene selv og for dem som professionelt (arbejde) holder øje hermed, er tallene og revisionerne bekræftelsen på egne beregninger og data. Data i figur 1 og 2 nedenfor viser, at der kan være betydelige variationer og afvigelser fra gennemsnittet. Det skyldes dog ikke, at alle skynder sig at købe et selskab som kommer ind og sender salgsordrer afsted i selskaber, som forsvinder fra indekset, alene for de kommer ind eller forlader indekset. Kausaliteten er den gode eller mindre gode udvikling. Sydbank har været elevatoraktien, som oftest har været ind/udskiftet i den periode, hvor vi har set på tallene. Det er derfor ikke så mærkeligt, at aktien har været nævnt som mulig indskifter denne gang. Se venligst for yderligere: Er Zealand Pharma på vej ind i C25 indekset? https://www.nordnet.dk/blog/c25-er-zealand-pharma-paa-vej-mod-indekset/ Figur 1: Kursreaktion, enkeltaktier over tid ved indtræden af OMX C25, 20 uger før og efter Kilde: Nordnet (Klik på billedet for at gøre det større) [image: 113144_image001_39_.png]
  • Netcompany

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Dagens aktie er Netcompany Leverer end-to-end IT services, fra rådgivning og udvikling til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore Europæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer Har løst mange og store infrastrukturopgaver for danske virksomheder og offentlige instanser Mitdk, borgerdk,sundheddk, ATP-udbetalinger, skatteinddrivelsessystem for SKAT, AULA Casen går ud på om man kan gøre det samme i andre lande med de erfaringer man har gjort sig 50/50 mix af private og offentlige kunder. Lavede i 2021 et stort opkøb af Intrasoft hvor man gik fra at være 3500 til at være 6500 medarbejdere. Man er i dag 7.400 ansatte der arbejder fra 17 lande. Kurs: 286,70 Market Cap: 14.445B P/E: 25,19 Forward P/E: 18,26 P/S: 2,53 P/B: 3,93 Enterprise value: 15.745B Profit margin: 10,04% Operating margin : 14,06% ROE: 16,98% ROA: 7,07% Indtjeningsvækst kvartal: -22,00% Omsætningsvækst kvartal: 12,30% Udbytte: 0,00% Digitaliserings æra - Hav af mulighed for udvikling af offentlige platforme og løsninger Voldgrave på platforme, men ellers meget afhængig af konsulentydelser hvilket kræver man kan holde på medarbejderne og kan opnå en tilpas stor udnyttelsesgrad EU´s genopretningsfond har afsat 1.000+ mia. kr. til medlemslandenes digitaliseringsinvesteringer i perioden 2021-2026 hvilket udgår stor forretningsmulighed Overordnet er der ingen tegn på afmatning i efterspørgslen efter opgaveløsninger Q1 2023 var meget positivt, og kunne reelt signalere en turnaround. Med stigende omsætning +12.3%, et frit cashflow der var næsten var 3 doblet, signalerer nye positive tider for 2023 og fremover. Indtægter fra det offentlige segment steg med +17.1 %, hvor de private steg med +3.8%, så viser at man stadig har et solidt greb i de offentlige kroner. Mange af forretningsenhederne vokser med +20% organisk. Det er voldsomt, og minder om de vækstrater der i sin tid gjorde firmaet spændende. Man forventer at vokse forretningen i 2023 med 8-12% Man er et konsulenthus og har ikke de samme skalleringsfordele som firmaer med en software platform, og derfor mener jeg at værdisætningen skal være lavere. Udfordring med kvaliteten af medarbejdere på samme måde som andre i branchen. Da der reelt er for få ressourcer er der en meget stor udskiftning mellem virksomhederne der kappes om de samme konsulenter Man har haft store problemer med alt for store udskiftninger af medarbejderne det kræver alt for store udgifter i onboarding og stigende lønpres, samtidig med det ikke kan undgås at smadre den kultur man opbygget og tab af vigtig specialistviden. Opkøb kræver tid før de kan levere samme margins Lønsom vækst er vigtigt for at retfærdiggøre prissætningen og derfor kritisk at man får løst udfordringerne, før man begiver ud i nye opkøb Faldende margins. Steget 16% de seneste 3 måneder. Mulighed for at Europa vil være i recession i dele af året, og der skal generelt ikke meget til i øjeblikket for at projekter bliver udskudt, og presse margins og vækst. Med de vækstrater der er sat i vente for et konsulenthus, i en branche med mange aktører, syntes jeg stadig at prissætningen er for høj. Det er stadig helt vidt som der bliver byttet medarbejdere imellem de store. Mine overbevisninger er at de er i gang med turnaround og jeg tror også at guidance er meget konservativ, så derfor forstår jeg også godt hvis nogen begynder at finde den spændende igen. Ingen position. Hvad tænker i andre ? har i bidt til bollen oven på deres flotte start på året ?
  • Potentiale?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    rasktobiasR
    Hej alle, Jeg har de sidste par år investeret i NVIDIA og med et meget fint afkast. Dog har jeg nu undersøgt lidt mere dybdegående i, hvem der egenligt er med bag NVIDIA. Dertil er jeg kommet frem til at ASML leverer maskiner til TSM, således at de kan producerer microchips til NVIDIA, og så til sidst kan NVIDIA tilpasse deres microchips til det de ønsker. Mit spørgsmål er så som følgende: Skal jeg investerer i ASML hvis de besidder monopol på de her EUV maskiner?
  • Pharmiva har fået mange tæsk?

    17
    0 Votes
    17 Indlæg
    0 Visninger
    A
    Hvorfor har Pharmiva fået så mange tæsk? Ved godt at mange biotek selskaber har fået sindsygt mange tæsk, men alligevel. Skal de ud og hente ny kapital, eller hvad er problemet? Overvejer at købe ind nu, men hvis de går ud med nye aktier til meget lav kurs, gider jeg ikke røre ved den
  • ny strategiplan, som flere peger på er overraskende ambitiøs

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    R
    Det kan blive dyrt for aktionærne,hvis man ikke rammer nær målet. Der er hård afregning med store kurstab til følge.
  • Ennogie 12 mdr estimat

    17
    0 Votes
    17 Indlæg
    0 Visninger
    StockBullS
    Her salgs og kurs estimat baseret på 12mdr. Estimat er baseret på, at omsætning for 2022 lander på de 65m kr og vækst % som er nævnt i prospekt frem til 2025 kommer i mål. Da det er vært at estimere frem til 2025 har jeg inkluderet bear, medoi og bull targets. Targets vil blive finjusteret efter årsregnskab og 2023 guiding fra Ennogie. [image: 109579_Skaermbillede_2023_01_17_142004_12_mdr_target.jpg]
  • KLA Corporation

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Dagens aktie er KLA Corporation Global leder inden for proceskontrol med 57% markedsandel. Virksomheden udvikler og producerer avanceret udstyr og løsninger til semiconductorindustrien og andre relaterede sektorer. Produkter og teknologier bruges til at inspicere, måle og analysere kritiske processer i semiconductorproduktionen for at sikre kvalitet, effektivitet og pålidelighed. Dette omfatter procesovervågning, defektdetektion, målinger og datasystemer til at håndtere og analysere store mængder produktionsdata. Opererer på et globalt niveau og har kunder og produktionsfaciliteter over hele verden Kompleksiteten og installationsbasen udgør voldgraven. 19 lokationer 3000 feltserviceingeniører og et globalt forsyningskædenetværk med 250.000+ dele. 14.000 ansatte. Kurs: 463,76 Market Cap: 63.627B P/E: 18,88 Forward P/E: 22,43 P/S: 5,99 P/B: 23,73 Enterprise value: 66.42B Profit margin: 33,01% Operating margin : 38,98% ROE: 103,77% ROA: 20,15% Indtjeningsvækst kvartal: 4,10% Omsætningsvækst kvartal: 6,30% Udbytte: 1,13% "Pick and shovel" investering i semiconductorindustrien Betydelig markedsandel og er en af de førende leverandører af proceskontrol- og inspektionsudstyr Fleksible og tilpasselige serviceaftaler Investerer 15%+ af salget tilbage i R&D, hvilket sikrer den fortsatte relevans. Værktøjer er utroligt komplekse og derfor er der stor chance for man også vælger KLA til service og vedligeholdelse. Transportindustrien udgør et voksende mulighed, hvor +80 % af innovationen er muliggjort af semiconductors. Dokumenteret evne til at gå fra koncept til global markedsplads Tæt sparring med kunderne for at maksimere værdien af deres Fab sikrer man er integreret del via dybe leverandørrelationer. Installeret base 48.000 enheder med lang levetid der hele tiden opgraderes, sikrer plads til servicekontakter. Når waferindustrien er faldet grundet mindre efterspørgsel, så er man faldet meget mindre, hvilket giver defensive styrker i den sektor. Brancheførende servicemodel med hvor +75% af services håndteres på abonnementslignende servicekontrakter 22% af omsætningen kommer fra serviceforretningen, og denne del vil kun blive større. +50 % af den installerede base er ældre end 18 år, og 80%+ af de enheder man har produceret er stadig i drift. Man skifter ikke bare, men opgraderer. 22% CAGR seneste 5 år. Kommer fra en række af bedre kvartalsrapporter end ventet. 7x stigning i brugen af AR/VR-understøttet træning, certificering og fjernservice, hvilket reducerer teknisk onboarding tid. Horribelt høje margins. I seneste kvartal 60.8% Gross Margin og 38.8% Operating Margin. Mange af konkurrenterne som Applied Materials og ASML er proceskontrol en lille del af deres forretning, og ikke deres primære fokus Cyklisk industri Der er flere konkurrenter der producerer lignende udstyr, og det er svært som ikke kyndig at differentiere imellem dem. Er ligesom resten af sektoren steget +20% den seneste måned. Kompleksiteten af systemerne kræver højt uddannede medarbejdere, og en lang onboarding proces som gør skalerbarhed sværere og investeringerne større. Omfattende 9-18 måneders træning proces pr. værktøj Kina udgør et fundamentalt problem, da det er en markant marked, og man her er ramt af handelsrestriktionerne. Især EV markedet forventes at kunne generer en stor omsætning her. Prissætningen indregner at væksterater kan forsætte, men er det realistisk ?. Meget spændende tilgang til semiconductor industrien, hvor man har en markedsleder med tydelige voldgrave qua kompleksiteten, og en stigende serviceforretning. Ligesom med resten af sektoren er jeg lige nu bange for at prissætningen for høj, fordi folk kun tænker AI og glemmer den cykliske del. Vil gerne flytte en del af min sektor eksponering herover, men bliver nok først når folk roterer ud af sektoren igen. Ingen position. Hvad gør i andre i sektoren, hvordan har i fordelt det ?
  • Harboe Bryggeri

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    1
    Ligesom en af mine andre aktier, nemlig H. Lundbeck, lider Harboes Bryggeri under ringeagt på aktiemarkedet. Dette er i nogen grad selvforskyldt. Harboes Bryggeri havde for et par år siden en farceagtig ledelseskrise. Det sætter sine spor. I dag er den mangeårige leder Bernd Grise genindtrådt som bestyrelsesformand, støttet af 2 af sine 3 døtre som alle 3 er i besiddelse af lige dele A-aktier. Det nævnes, fordi stemmeretten på de børsnoterede B-aktier er betydningsløs, A-aktierne har stemmeflertal.. Så vidt jeg kan se, er der pt. en stabil ledelsessituation. Regnskabsåret er forskudt fra 1.5 ti 30.4. Der aflægges rapport senere i denne måned for 2022/23. Fra starten af det regnskabsår, der netop er afsluttet 30.4.2023 forventede Harboes Bryggeri et resultat på -30 til +10 mio. K/I ligger på ca. 0,5. Iflg. seneste 9-mdr. regnskab blev forventningen præciseret til -10 mio. Selskabet har gennem de seneste mange år investeret 80-100 mio. og hvert år og afskrevet et tilsvarende beløb over resultatet. Mit indtryk er, at balancen er meget konservativ. Bryggeriet ejer selv knap 30% af sine aktier. Renset for disse aktier markedsværdien ca. 310 mio. Efter de første 6 måneder i det netop afsluttede regnskabsår, så det efter min mening temmelig sort ud. Jeg forudså en nedjustering ved. 9 mdr.. regnskab. Men Harboes 3. kvartal var overraskende godt. Det er for omfattende, at gå i detaljer med her, men jeg kan kun opfordre til, at man selv nørder i det, hvis man er interesseret. Men specielt fremgangen i Tyskland i 3. kvartal er bemærkelsesværdigt. Generelt har man kunne hæve både volumener og priser. De er flot, da man primært sælger i prisstartersegmentet. Seneste meddelelse fra selskabet af 26.4.2023 er en udmelding om et forventet overskud for 2023/24 på 10-40 mio. før skat. Det er bemærkelsesværdigt, at der kommer en særskilt meddelelse om dette, da selskabet aldrig tidligere, før i selve årsregnskabet har meldt ud om forventningen til det kommende års resultat. Grunden til jeg selv har investeret i Harboes Bryggeri, er en forventning om kommende kursstigninger pga. følgende: at de usædvanlig gode takter fra sidste kvartalsregnskab fortsætter, stærkt hjulpet på vej af en varm tør sommer. de faldende råvarepriser, energipriser samt fragtpriser. overtagelseskandidat (har jeg troet i mange år). begrænset downside risiko - lav kurs/indre værdi. konservativ balance Sammen med H. Lundbeck A-aktie og Mærsk A-aktie udgør Harboes Bryggeri mine 3 største positioner i en forholdsvis smal portefølje med 8 danske aktier. De resterende 5 er Solar, Bavarian Nordic, Matas, First Farms samt Alk Abello. Så skal jeg selvfølgelig slutte af med at skrive, at ovennævnte bestemt ikke er en købs- eller salgsanbefaling på nogle af de nævnte aktier.
  • viaplay

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    K
    Er der nogen der har en mening om det store fald på under 1 uge? Vil den genrejse sig? https://finans.dk/erhverv/ECE16003732/viaplayaktien-fortsaetter-ned-paa-faa-dage-har-den-mistet-over-halvdelen-af-sin-vaerdi/
  • Video - Joakim Hannisdahl shorter shipping

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    B
    "Det er like før hedgefondforvalter Joakim Hannisdahl åpner det nye fondet Gersemi Shipping Fund for investorer. - Investorene står i kø, sier Hannisdahl". https://www.youtube.com/watch?v=50KaDSXON54&t=404s
  • Deere & Company

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Dagens aktie er Deere & Company En amerikansk producent og distributør af forskelligt udstyr primært inden for landbrug. Opererer gennem fire segmenter Produktion og præcisionslandbrug Mindre landbrug og græstørv Byggeri og skovbrug Finansielle tjenesteydelser Produktions- og præcisionslandbrugssegmentet leverer mellemstore traktorer, mejetærskere, bomuldsplukkere, strippere, sukkerrørshøstere, front-end høstudstyr, skrabere og jordbearbejdnings- og så udstyr samt påføringsudstyr, herunder sprøjte og jordbearbejdningsmaskiner. Segmentet for småt landbrug og græstørv tilbyder brugstraktorer og relaterede læssere og redskaber; græstørv og brugsudstyr, rideplæneudstyr, kommercielt græsslåningsudstyr, golfbaneudstyr og nyttekøretøjer, samt redskaber til græsslåning, jordbearbejdning, sne- og affalds osv. Byggeri- og skovbrugssegmentet tilbyder en række rendegravere, larve-dozere og læssere, firehjulstrukne læssere, gravemaskiner, vejhøvlere, knækstyrede dumpere, landskabs- og minilæssere, fræsemaskiner, brolæggere, komprimatorer, valser, knusere , skærme, asfaltanlæg osv. Financial Services-segmentet finansierer salg og leasing af landbrug og græstørv samt entreprenør- og skovbrugsudstyr. Det tilbyder også engrosfinansiering til forhandlere af ovennævnte udstyr og udvidede udstyrsgarantier Aktiv inden for områder som landbrugsstyringssystemer, præcisionslandbrug og automatisering. De har investeret i teknologiske løsninger, der hjælper landmænd med at optimere deres drift og øge produktiviteten gennem data- og softwaretilslutning af udstyret. 82.200 ansatte. Kurs: 363,65 Market Cap: 106.619B P/E: 11,61 Forward P/E: 11,27 P/S: 1,79 P/B: 4,79 Enterprise value: 164.107B Profit margin: 15,00% Operating margin : 20,80% ROE: 43,10% ROA: 8,50% Indtjeningsvækst kvartal: 41,70% Omsætningsvækst kvartal: 30,00% Udbytte: 1,42% Oplever stigende efterspørgsel efter deres Precision Ag automatiseringssoftwarepakke, der bruges af landmænd til planlægning, navigation, dokumentation, analyse og overvågning for at optimere driften. Har autonom traktor klar til produktion med det formål at spare landmænd for tid og aflaste stresset fra et stramt arbejdsmarked. Traktoren er bevæbnet med 360-graders forhindringsdetektion, mens den navigerer med nøjagtighed, og den kan nemt styres og overvåges via en app installeret på en mobilenhed med live video, billeder, data Har lavet flere partnerskaber med startup virksomheder som har til formål at holde innovationen intakt Sektoren er som skabt til at kunne profitere af automatisering og et havde af IoT devices der sparer tid og øger effektiviteten. Det hele handler om præcisionslandbrug der benytter satellitbilleder, droner, GPS og meget andet teknisk udstyr til at styre, når der skal sås, gødskes, sprøjtes og høstes så præcist som muligt. På den måde får landmanden et højere udbytte samtidig med, at der spares på brændstoffet, gødningen, pesticiderne og den tid, landmanden er i marken. See & Spray bom der kun sprøjter ukrudt og andre uønskede planter i marken, reducere landmandens omkostninger markant og samtidig passer ind i miljøforpligtelserne er genialt Man opkøbte i 2021 Bear Flag Robotics for at sætte skub i den teknologiske udviklingen i forhold til selvkørende traktorer og har generelt investeret meget i teknologistakken Faldende prissætning gør at man er relevant at kigge på efter min mening. Branchens nok bedste tech stack. Markedsmuligheder på USD +150 mia. Livscyklusløsninger forbedrer kundeoplevelsen og forlænger produktværdi Attraktive margins. Kvartalsudbytte er steget 64 % siden 2020 Salget steg +30% i Q2 2023 regnskabet y/y og hvor man regner med +20% for hele året. Forventer at 10 % af de samlede indtægter vil komme gennem abonnementstjenester i 2030 Der har været kritik af deres lukkede platform der gør at man er dybt afhængige af forhandlernetværket, men ser man på forhandlernetværket så er det noget der gør det mere attraktivt netop at sælge deres udstyr Man har reddet på en bølge og det gør man har fået en unaturligt forhold til vækstrater og glemmer at man er cyklisk. Frit cash flow dykkede i 2022 fordi man har investeret i at sikre produktionsvækst for at imødekomme efterspørgsel, så man forventer bedring igen i 2023 Store dieselmotorer og grønt fokus spiller ikke så godt sammen, så her har man en stor udviklingsopgave. Man forventer denne del er løst i 2026 Nogle analytikere har været efter faldende udgifter til R&D de senere år der ikke hænger sammen med innovationsstrategien Man har været ramt af forsyningskædeproblemer der gør nogle traktorer er udsolgte, mens man har været tvunget til at hente alternative dele der har øget udgifterne betragteligt Selvom man har høvlet meget af på gælden, ligger man stadig på et højt niveau. Det kan blive et problem i et svagere makromiljø med højere rente. Right-To-Repair Act der sigter mod at give forbrugere og uafhængige reparationsteknikere ret til at reparere udstyret uden at være afhængige af de autoriserede servicecentre. Faldende prissætning gør at man er relevant at kigge på efter min mening. Præcisionslandbrug kommer til at gøre en kæmpe forskel i vores fødekæde og dem som leverer de bedste løsninger, får også muligheden for at få premium betalinger for det. Man bliver en af vinderne med en ledende tech stack, men man glemmer let, hvor cyklisk sektoren er, og i svage perioder har man tidligere set lagrene stå fulde. Ingen position, men kunne godt finde på at tage en start position i nuværende niveau. Hvad tænker i andre om firmaer der er så cyklisk funderet ? Deres produkter har aldrig været mere relevante.
  • ALK: Succes i fase-3 med tablet mod husstøvmideallergi .

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Stort, succesfuldt klinisk fase 3-studie når sit primære endemål og bekræfter potentialet af ALK's tabletvaccine mod husstøvmideallergi hos børn Stort, succesfuldt klinisk fase 3-studie når sit primære endemål og bekræfter potentialet af ALK's tabletvaccine mod husstøvmideallergi hos børn Studiet mødte sit primære og alle væsentlige sekundære endemål med en forbedring i den totale kombinerede allergiske rhinitis-score (TCRS) på 22 % sammenlignet med placebo (primært endemål). Resultaterne var statistisk højsignifikante og konsistente på tværs af flere endemål Fase 3 effekt- og sikkerhedsstudiet med ALK's tabletvaccine mod husstøvmideallergi omfattede 1.458 børn i alderen 5 til 11 i Nordamerika og Europa Studiet er et af de største studier med allergiimmunterapi i børn nogensinde og er et vigtigt element i ALK's strategi om at udvide selskabets tabletportefølje til alle relevante aldersgrupper ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF) offentliggjorde i dag resultater fra et klinisk fase 3-studie i børn med selskabets tabletvaccine til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider (HDM). HDM-tabletten markedsføres som ACARIZAX i Europa og en række internationale markeder, som ODACTRA i USA og som MITICURE i Japan. Studiet nåede sit primære endemål med en forbedring på 22 % i den totale kombinerede allergiske rhinitis-score (TCSR) sammenlignet med placebobehandlede patienter. Resultaterne var statistisk højsignifikante (p<0,0001), med en nedre grænse for 95 %-konfidensintervallet på 12 % versus et kriterium på minimum 10 %, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) kræver. Studiet viste også, at behandlingen var veltolereret og havde en god sikkerhedsprofil svarende til sikkerhedsprofilen rapporteret hos unge og voksne. Studiet mødte ligeledes alle vigtige sekundære endemål, hvilket yderligere bekræfter effekten af HDM-tabletten. Studiet var vel udført med mere end 95 % af patienterne, der gennemførte behandlingen. Studiet bekræfter tidligere resultater fra ALK's studier med HDM-tabletten i voksne og blev gennemført som en del af ALK's strategi om at fokusere på børn og behandle allergi på et tidligt tidspunkt i livet. Studiet, der omfattede 1.458 børn i Nordamerika og Europa, var et fase 3, randomiseret, placebokontrolleret studie til undersøgelse af effekten og sikkerheden af ALK's HDM-tablet i børn i alderen 5 til 11 år med en klinisk historie med allergisk rhinitis med eller uden konjunktivitis (og med eller uden astma) forårsaget af husstøvmider. Målet med studiet var at bekræfte effekten af behandling med HDM-tabletten målt ved en forbedring i symptomer og en reduktion i brug af symptomatisk allergimedicin i de sidste otte uger af det 12 måneder lange behandlingsforløb. ALK's direktør for forskning og udvikling, Henriette Mersebach, siger: "De vellykkede og enestående studieresultater betyder, at vi nu vil kunne gøre en væsentlig forskel for de mange børn, der lever med husstøvmideallergi. Resultaterne er meget robuste og konsistente med tidligere studier og bekræfter klart fordelene ved at behandle børneallergier med vores tabletter. Resultaterne er også vigtige for ALK's langsigtede vækstambitioner og vores evne til at transformere den medicinske behandling af børn med allergi. Vi har allerede set betydningen af børneindikationer for vores tabletter, især i Japan, hvor børn udgør størstedelen af nye patienter." Det anslås, at der globalt er mere end 10 millioner børn i alderen 5 til 11 år med ikke-velkontrollerede luftvejsallergier, og antallet er stigende. Husstøvmider er en almindelig årsag til allergi og tæt forbundet med astma. Japan er i øjeblikket det eneste land, hvor HDM-tabletten (MITICURE) er godkendt til børn, mens den på andre markeder er godkendt til behandling af vedvarende moderat til svær allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider til patienter i alderen 12-65 år. Derudover er tabletten i Europa også godkendt til allergisk astma forårsaget af husstøvmider hos patienter i alderen 18-65. ALK vil nu indlede en dialog med de relevante myndigheder om udvidelsen af de nuværende produktindikationer. Med forbehold for godkendelse kan HDM-tabletten være tilgængelig for børn i Europa og Nordamerika i 2024/25. ALK forventer at præsentere yderligere detaljer fra studiet på en videnskabelig kongres senere i 2023/24. I overensstemmelse med ALK's strategi om at udvide selskabets tabletportefølje mod luftvejsallergier til alle relevante aldersgrupper, afslutter selskabet også et pivotalt fase 3 børnestudie med selskabets træpollentablet (ITULAZAX). ALK forventer at rapportere hovedresultater fra dette studie i fjerde kvartal 2023. ALK-Abelló A/S For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Maiken Riise Andersen, tlf. 5054 1434
  • 4 grunde til at investorerne har taget tyren ved hornene

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet S&P 500 balancerer på kanten af et bull-marked (20 % stigning fra bunden), og det er der en række gode grunde til De amerikanske aktier havde en god torsdag Siden bunden i september måned er S&P 500 indekset steget tæt på 20 % Til sammenligning er det danske OMX C25 indekset steget med 27 % siden september nedturen De danske aktier er bl.a. drevet af udviklingen i Novo Nordisk Generelt er der 4 primære grunde til stigningerne: Økonomien har klaret sig væsentlig bedre end ventet og frygtet. Det skyldes ikke mindst den høje beskæftigelse, som holder privatforbruget i gang, og ikke mindst de faldende energipriser, især i Europa Forventningerne til afkast var lave ved indgangen til 2023. Professionelle investorer, som driver investering som næring var forbeholdne og defensivt positioneret ikke mindst på grund af inflation- og renteudsigterne AI er kommet som "manna fra himlen" og har været en betydelig kursdriver Koncentrationstendensen i færre aktier er gået fra stor til ekstrem, og disse udvalgte aktier stiger meget/mest. Aktiemarkedet er altid foran. Denne gang har ikke været anderledes Investorerne er stadig i tvivl om hvor hurtigt inflationen bliver tæmmet; hvornår FED siger "nok er nok" med hensyn til centralbankrenterne og lavet sit "pivot". Risikoen er også at renterne forbliver højere i en længere periode, men for investorerne var det mest relevant sidste år i en industri, som altid ser fremad, og hvor aktiemarkedet igen har vist sig at kunne klare de fleste udfordringer og stedse være 3-6 måneder foran den virkelige økonomi. USA har IT. Danmark har haft og været begunstiget af ingen over og ingen ved siden af Novo Nordisk. Figur 1: Kursudvikling, OMXC25 og Novo Nordisk Kilde: Nordnet [image: 113062_image002_20_.png]
  • Gevinsthjemtagning i Novo, Zealand Pharma og Genmab

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    De seneste par uger har der været gevinsthjemtagning i nogle af Proinvestor.coms aktiedarlings som Novo Nordisk, Zealand Pharma og Genmab. Helge Larsen gennemgår det sidste nye om virksomhederne inden for pharma og biotek ud fra den kvalificerede debat og chat på https://proinvestor.com/ Disclaimer: Videoen er ikke en købs- eller salgsanbefaling af aktier. https://www.youtube.com/watch?v=rC0OjcR9idA&t=1s
  • Ennogie

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    8
    Faldet har intet med de kommende optioner at gøre, optioner som jeg selv har en del af. Det er først senere på året, på et endnu ikke angivet tidspunkt, at disse kommer i spil. Jeg tænker faldet skyldes et med alle de vinde, der blæser Ennogie's vej/den megatrend jeg ser dem som en del af, et yderst skuffende Q1. For nuværende tænker jeg desværre at bunden kan være meget længere nede. Jeg havde forventet en opjustering for nuværende, en nedjustering og efterfølgende radiotavshed, ingen større ordrer, var ikke på mit tegnebræt.
  • Dagens Aktie, swingtrading og kunstig intelligens

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Per Aarsleff og Snowflake er nogle af de cases, som brugeren dagensaktie.dk tager op på Proinvestor.com, og som ifølge Helge Larsen er interessant læsning. Derudover guider han til gode indlæg om swingtrading og kunstig intelligens (AI). Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. https://www.youtube.com/watch?v=lqc5GvfpAQk