Skip to content

Debatforum

20.6k Emner 126.8k Indlæg

Aktie- og finansdebat

  • #264: Gubra, Zealand Pharma og mødet fra helvede

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Trump har haft travlt, siden Hansen og Larsen senest satte sig i studiet på Havneholmen. Rigtigt travlt. Så der er mange måske'er, der skal under kærlig behandling. Behandling har Gubra også både fået og solgt. Først sendte investorerne Gubra til månen, da aftalen med AbbVie udmøntede sig i en fed pose penge. Siden er de landet på jorden igen. Men hvor hård er landingen? Og hvorfor blev Zealand Pharma slanket? 00:00 Intro 00:57 Mødet der gik skævt 14:04 ECB sænker renten 19:11 Gubra og Zealand Pharma https://www.youtube.com/watch?v=cJBjbyeqmaI&list=PLMzff8-UR9fBHdTDDAB7yAiYKyAhH4_Si&index=1
  • Trump er sheriffen som skyder på det hele

    20
    0 Votes
    20 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet De amerikanske aktier startede i plus, men sluttede i et gedigent minus. Donald Trump er som i en cowboy film med en sherif der skyder på det hele Investorernes glæde over at "forretningsvenlige" Donald Trump blev valgt som præsident, er ved at vende til et mareridt. De amerikanske aktier steg i går indledningsvist, men sluttede dagen i et meget stort minus Mest gik det ud over chipselskaber som Nvidia og Broadcom, som faldt med henholdsvis 8 % og 6 % Der var store kursudsving i Bitcoin og andre kryptovalutaer. Først blev de drevet op at Trumps ambitioner om at skabe en amerikansk kryptoreserve og at USA skulle være kryptohjemsted Siden tog risikofornemmelsen over, og sendte kryptovalutaerne ned Microstrategy opfattes af investorerne som en "krypto-tracker". En 10 % stigning blev vekslet til et 2 % fald, netto Tesla faldt med 3 % på niveau med markedet. Her var der igen tale om store udsving indenfor dagen, efter at Tesla indledningsvist steg 3 % Trumps told handler ikke kun om handels(u)balancer Med til at sætte gang i nedturen var ikke mindst at Donald Trump via et dekret bekendtgjorde, at told mod Kina skal fordobles fra 10-20 % og at told på 25 % på mexicanske og canadiske varer kommer. Samtidig forbereder han yderligere told mod import af landbrugsprodukter, og forbereder de amerikanske landmænd på, at de skal sælge mere i USA (fordi der kommer en udenlandsk told på USA varer, forventeligt). Årsagerne til toldsatserne mod Kina/Mexico/Canada er angiveligt her og nu, at landene ikke gør nok for at begrænse Fentanyl trafikken over grænserne. Det handler altså både om handels(u)balancer men også om andre forhold eller også er "Fentanyl" undskyldningen for at lægge told på. Investorer frygter den uberegnelige Trump Ingen kender toldsatserne før Trump er færdig med at udstede dekreter og sende bandbuller. Angiveligt har han også sat militærhjælp til Ukraine på pause for at presse Zelenskyj til en aftale. Investorerne reagerer med usikkerhed og nervøsitet, sender risikofyldte akti(v)er ned og søger dækning mod obligationer. Den 10 årige rente faldt til 4,16 %. De amerikanske aktier har størst faldhøjde, og investorerne spørger sig selv hvor store USA kursfald der skal være på Trumps hjemmebane, før han begynder at fokusere på det. Her og nu er der ingen udsigt til det. Danske aktier starter i "afmålt" rødt med nedtur på tæt på 1 % De amerikanske aktier er i skudlinien, men de danske går ikke ram forbi når handlen starter kl. 09.00. Forventede kursfald i omegnen af 0,75-1 % er fra morgenstunden et godt bud på en negativ indledning på tirsdagens handel
  • Zealand Pharma: 3 grunde til kursfald efter Gubrahandlen

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Gubras data har vist sig at være en meget dyr fornøjelse for Zealand Pharmas aktionærer Mandag lavde Gubra en meget stor aftale med AbbVie Den indbringer Gubra 2,5 mia. DKK upfront og kan være noget over 12 mia. DKK best case over tid Det drejer sig om et fase 1 projekt indenfor Amylin analog, som er en konkurrent til GLP-1 mht. overvægt Zealand Pharma har også en Amylin Analog, som de har store forventninger til, "Petrelintide" Gubra steg initielt 25 % i går. Stigningen fusede ud og endte noget lavere I dag falder Gubra tilbage og en betydelig del af stigningen er væk I går faldt Zealand Pharma 6-7 % og der er samme fald i dag 3 grunde til kursfald i Zealand Pharma Gubra handlen sætter en pris på en Amylin Analog, som kan være lavere end analytikere/investorer i relation til Zealand Pharma har regnet med og på ZP mangler at lave partnerskabsaftaler på en række områder Investorer er måske bange for at antallet af potentielle stærke partnerskabsmuligheder bliver mindre. Måske er Pfizer en mulighed for ZP, hvis de vil lave et partnerskab. Spørgsmålet er om de ikke gerne vil vente til fase 2 med de fordele og ulemper det giver? Figur 1: Kursudvikling, 1 år, Zealand Pharma Kilde: Nordnet [image: 124990_image001_73_.png]
  • Er obligationsmarkedet den hjælpende hånd under US-aktier?

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet De amerikanske investorer fik lidt tiltrængt og kursmæssig oprejsning, da kurserne ved afslutningen af februar måned endte fredagen op. Spørgsmålet er nedturen kan bremses og udviklingen vendes fra usikkerhed og nedtur til kursfremgang? Trump og prisfastsættelse er største usikkerhedsfaktorer Donald Trump har kun været amerikansk præsident i ca. 6 uger. For investorerne og europæerne føles det meget længere. Hans tanker om told og America First foruroliger investorerne. Ikke kun på grund af at Europa føler han har svigtet en allieret, men også fordi han ser ud til at have mistet den interesse for aktiemarkedet, som han havde under sin første præsidentperiode, hvor han ofte og flittigt tweetede om sammenhængen mellem aktiekursstigning og hans økonomiske politik. Prisfastsættelse er blevet et tema De amerikanske aktier er højt prisfastsatte. Investorerne køber ikke billige aktier og de sælger ikke tilsvarende aktier fordi de er dyre. Eller i hvert fald ikke alene af disse grunde. Der skal være andre faktorer som udløser, at prisfastsættelsen spiller en rolle. Det kan enten være 1)skuffende indtjeningsudvikling eller, som det aktuelt gør sig gældende, 2)den usikkerhed som Donald Trumps toldtanker skaber. Lavt "direkte afkast" udfordrer I figur 1 er gengivet udviklingen i det frie cash flow yield for S&P 500 selskaberne de seneste 20 år. Det frie cash flow yield er det afkast, som kontantstrømmen igennem virksomheder skaber set i forhold til aktiekursen. Udviklingen viser, at niveauet er lavt og kan vise sig at blive en udfordring på kort sigt igennem korrektionsrisikoen og på længere sigt et lavere afkast. Det som investorerne skal læne sig lidt op af, er håbet om at markedsrenterne er på vej ned og kan falde yderligere. Det fjerner ikke udfordringen, men det kan gøre udviklingen tåleli Faldende USA markedsrente kan være en lindring Af figur 2 fremgår udviklingen i den amerikanske 10 årige rente. Siden årets start er renten faldet fra ca 4,6 % til 4,2 %. Årsagerne til faldet kan være flere: Investorerne forventer lavere vækst og inflation Donald Trumps toldpolitik dæmper væksten, som kan få en negativ konsekvens for indtjeningsforventningerne for selskaberne. Uagtet den realøkonomiske effekt kan rentefaldet også være et udtryk for en nervøsitet for hvad der kan komme til at ske. Investorerne stimler sammen om obligationerne og det sender renterne ned Den gode, det onde eller den usædvanlige årsag til rentefald Spørgsmålet er om det er 1)"det gode rentefald" (lavere renter drevet af lavere inflation) eller 2)det knap så positive (lavere renter som følge af lavere vækstforventninger, som kan føre til negative indtjeningsrevisioner), som sender renterne ned. 3)En tredje mulighed er at investorerne måske kan overveje, om Donald Trump og hans administration kan finde på for alvor at "blande sig" i den førte pengepolitik og intervenere i FEDs beslutninger? Figur 1) Udviklingen i det frie cash flow yield for S&P 500 over tid Kilde: Goldman Sachs [image: 124946_image001_71_.png]
  • Forsvarsaktier i 2025, Genmabs afgørelse og Bavarian Nordic

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Hvordan ser fremtiden ud for forsvarsaktierne i en tid med mulige milliardinvesteringer i mange lande? Hør også om Genmabs kommende og vigtige afgørelse, kollapset i Bavarian Nordic samt meget andet i afsnit 262 af Investeringspodcasten. 00:00 Intro 00:59 Genmab nærmer sig afgørelse 08:11 Forsvarsaktier 17:14 Bavarian Nordic https://www.youtube.com/watch?v=c-iGJ9RgTGY&list=PLMzff8-UR9fBHdTDDAB7yAiYKyAhH4_Si
  • Gubra har indgået gigantaftale

    7
    0 Votes
    7 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Gubra har indgået en aftale med medicinalkæmpen Abbvie, der giver det danske selskab en forudbetaling på 350 mio. dollar. svarende til over 2,5 mia. kr. Alt i alt kan samarbejdet give Gubra over 13,4 mia. kr. i kassen. Med lukkekursen fredag er markedsværdien på Gubra 9,2 mia. kr. Der er tale om en licensaftale med amerikanske Abbvie, hvor Gubra skal videreudvikle selskabets fedmemiddel ved navn GUB014295, også kendt som Gubamy, der er et langtidsvirkende amylin analog. Midlet er i øjeblikket i første fase af udviklingen, og er det fedmemiddel, som Gubra selv ejer, der er længst fremme. Dette samarbejde mellem Gubra og AbbVie vil fremskynde udviklingen af GUB014295 og bygge videre på de lovende data, der blev vist i fase 1-studiet med en enkelt stigende dosis (SAD). Vores team har været ekstremt imponeret over AbbVie og deres engagement i at bringe dette vigtige partnerskab til live. Vi ser frem til at arbejde sammen under hele udviklingen af GUB014295-programmet, udtaler Gubras administrerende direktør, Henrik Blou. Gubra kan med aftalen potentielt set tjene helt op til 1,875 mia. dollar - cirka 13,4 mia. kr. - i milepælsbetalinger bundet op på udvikling, kommercialisering og salg, oplyser selskabet. Dertil får Gubra også ret til royalties fra salget. Gubra har i forvejen en aftale om et andet fedmemiddel med tyske Boehringer Ingelheim om udviklingen af to fedmemidler. .\˙ MarketWire
  • Gubra har indgået en gigantaftale med AbbVie

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Gubra har indgået en gigantaftale med AbbVie. Mon ikke det bliver takseret til en meget stor kursstigning Gubra har indgået en gigantisk aftale med AbbVie inden vægttabsmedicin Det drejer sig om GUB014295 Projektet er aktuelt i fase 1. Det betyder formentlig at der går mere end 5 år før det best case kommer på markedet AbbVie betaler Gubra 350 mio. USD. Det svarer til 2,5 mia. Det er en af de største upfront betalinger jeg kan mindes for at erhverve rettighederne til et fase 1 projekt. Det siger noget om AbbVies appetit på vægttab, på markedspotentialet og på markedsstørrelsen som frem mod 2030 forventes at være på den rigtige side af 100 mia. USD. AbbVie forestår udvikling og evt. kommercialisering. Gubra har derfor i den henseende ikke yderligere omkostninger Hvis alt går vel kan aftalen være op til 1,875 mia. USD værd for Gubras aktionærer Det svarer til 13,4 mia. DKK Investorerne vil juble over aftale AbbVies appetit på vægttab siger noget om markedspotentialet og markedsstørrelsen. Det siger formentlig også noget om den "teknologi" som AbbVie her køber adgang til. En langtidsvirkende Amylin analog er et alternativ til GLP1 og er bl.a. også det som Zealand Pharma sætter sin lid til med hensyn til Petrelintide. Hvad siger investorerne? De bliver glade - meget glade
  • Kbh Lufthavn: Kursen tilsiger at indløsningstilbud er tæt på

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Den 2/12 meddelte finansministeren, at staten havde købt yderligere aktier i Københavns Lufthavn så ejerandelen var på godt og vel 98 % til en betydelig "kurspræmie." De kommende dage og uger kan der meget vel komme et tilsvarende indløsningstilbud til porteføljeaktionærerne. 2/12 handlen Finansministeren meddelte den 2/12, at staten havde øget sin ejerandel i lufthavnen efter køb af ATPs aktier, jævnfør denne meddelelse. Dermed kom staten til at eje meget tæt på hele Lufthavnen. Køb skal godkendes i EU Aftalen var "foreløbig" i den forstand, at den skal godkendes af konkurrencemyndigheder i EU. Det er og var statens intention at den efter handlen langsigtet skulle forsøge at sælge sig ned til en majoritetsandel på 50,1 %. En håndsrækning til ATP? Politikernes officielle reaktioner på handlen var, at den var en af den slags "tilbud, som man ikke får så ofte". Reelt er det dog en sandhed med modifikationer af ikke mindst 3 årsager: For det første var der tale om en meget betragtelig og usædvanlig kurspræmie på tæt på 100 % For det andet prisfastsætter det Københavns Lufthavn meget højere end andre lufthavne. For det tredje er det et åbent og godt spørgsmål om man kan sælge sin andel ned til 50,1 % uden at staten derved lider et meget betydeligt kurstab. Aktiekursen var trods alt på et helt andet niveau forud for handlen, og indtjeningen og -forventningerne har ikke ændret sig. I fald der skal gives en betydeligt afslag vil det være muligt at sætte en pris på den politiske kapital, der er blevet betalt for at undgå at ejerskabet kom på det "forkerte" hænder og hvor stor håndsrækningen har været til ATP, som har haft betydelige udfordringer med deres aktieafkast i 2024. Jeg har tidligere skrevet om denne politiske kapital Tilbudspligten kalder I fredags var der en bemærkelsesværdig prisudvikling i "lukkeauktionen" (sluthandlen mellem 16.50-17.00). Aktien er ikke normalt meget omsat (staten sidder på 98%+ og det frie flow er yderst begrænset). Under en vis omsætning steg aktien til 6600. Aktuel kurs stadig 4 % under "tilbudsprisen" Staten har pligt til at tilbyde porteføljeaktionærerne, at de kan sælge deres aktier på de selvsamme vilkår, som staten har betalt ATP. Det svarer til ca. kurs 6870. Der er gået lidt mere end 3 måneder siden handlen blev foretaget og siden, må det gælde, at Finansministeriet på vegne af staten har ansøgt EU om godkendelse af handlen. Bliver tilbuddet fremsendt i marts? Fredagens kursudvikling er næppe tilfældig. En behandlingstid på 3 måneder for en godkendelse kan være normen, og mon ikke fredagens lukkekurs er en spekulativ kursudvikling forud for offentliggørelse af det tilbud, som er pligtmæssigt, og som meget vel kan blive fremsendt i løbet af marts måned. Figur: Kursudvikling, Københavns Lufthavn, 1 år Kilde: Nordnet [image: 124948_image001_72_.png]
  • Trump/Zelenskyj møde: Er der ændret meget for investorerne?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Fredagens katastrofale møde fik ikke umiddelbart en negativ effekt for de amerikanske aktier. Gælder det samme for Europa og Danmark og var fredagens markedsreaktion den "rigtige"? Mødet som gik skævt Alle har set eller hørt fredagens pressemøde mellem Trump/Vance/Rubio og Zelenskyj. Uanset om det var indstuderet, at Ukraine skulle smides under bussen, er det svært at komme til anden konklusion end at usikkerheden med hensyn til, hvad der kortsigtet kan komme til at ske, er steget. Tesla/Nvidia er eksempler på store markedsudsving Det er et åbent og godt spørgsmål, hvordan investorerne vil tolke konsekvenserne af mødet. Her er lidt input: Da pressemødet "gik galt" var der en umiddelbar negativ afmålt reaktion i de amerikanske aktier. Hen mod slutningen af fredagens handel blev den usikkerhed vekslet til stigende aktiekurser, og slutresultatet et stort plus. At der var tale om store udsving indenfor dagen vidner et par eksempler om. Tesla svingede mellem 273 og 293 uden selskabsspecifikke nyheder. Nvidia faldt indledningsvis lidt over 3 %, men sluttede dagen med en nettostigning på mere end 3 %. I begge tilfælde er der tale om udsving på mere end 6 % uden selskabsspecifikke nyheder, som mest af alt må karakteriseres som markedsrisiko plus/minus. Hvad gør Europa? Følger Europa og Danmark, USA højere fra markedsåbning: Afstanden mellem Europa og USA er blevet større. Ikke geografisk men holdningsmæssigt. Europæiske leder holdt krisemøde i weekenden og det er realistisk, at spændingerne vil forblive store. De kommende dage kan Trumps toldretorik tænkes at blive skærpet. Først overfor Kina, men også overfor Mexico og Canada. Mexico har angivelig foreslået, at de skal følge USA med samme toldsatser overfor Kina for at undgå at betale told til USA. Angiveligt på et embedsmandniveau, som ikke er helt i toppen. Her og nu er det Canada/Mexico/Kina, men turen kommer også til Europa. Her taler Trump om "reciprocal", altså samme toldsats i USA som i Europa. Her bliver det afgørende om Trump forstår at Europa har et betydeligt tjenesteunderskud med USA? De som havde håbet på, at mødet mellem USA/Ukraine fredag kunne byde på amerikanske sikkerhedsgarantier i bytte for en handel med sjældne jordarter, blev skuffede. Den kom ikke, men det betyder ikke at der ikke kan komme en eller anden form for aftale, men det ser svært ud. Ukraine har brug for at der bliver lagt pres på Rusland, og det er meget usikkert om USA vil levere den. Uden garantier for hjælp, har Ukraine ikke nogen grund til at underskrive en businessaftale med USA. Sænker ECB igen på torsdag? Presset på at Europa gør mere og rykker tættere sammen er stigende. Den usikkerhed kan blive forplantet til investorerne, men parallelt med den udvikling er der også en anden som gør sig gældende: Markedsrenterne falder og forventningerne, til at ECB allerede ved det kommende møde på torsdag den 6/3 igen vil sænke renterne, er stigende. Europæiske aktiemarkeder i grønt fra åbningen mandag De europæiske aktier indikeres lidt højere på futuresbasis. Dermed ser det ud til at Europa enten følger USA afslutningen eller at investorerne her og nu og på dagsbasis ikke reagerer efter den forøgede usikkerhed, som der kan være skabt efter fredagens møde i Det Hvide Hus.
  • Trump starter krige imod alle sine allierede

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    J
    Trump starter toldsatserne imod Canada og Mexico og vi så T og Vance behandle Zelensky som skidt ! Vi ser reaktioner i USA på masse-fyringerne ! Der kommer nu en stærk reaktion fra mange millioner mennesker der stopper med at købe Ameikanske varer , især Tesla og sælger deres US aktier! Da disse aktier i forvejen er ret dyre så kan det være en smart træk udover det signal det sender. Jeg har gjort det og jeg har en del kontanter lige pt for jeg tror på at en korrektion bør komme snart under alle omstændigheder Men hvad synes i ???
  • DS Torm - Markedet har altid ret ?

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    MatchM
    Ovenstående er den gængse regel for investorer - alle forbehold og mulighed er altid indregnet i den kurs en aktie købes og sælges til. Derfor vil jeg gøre jer opmærksom på en aktie, hvor dette mantra er sat ud af kraft. Der er ganske vist stor usikkerhed på shipping-markedet aktuelt, med en amerikansk præsident, der er momentant utilregnelig, men det ser jeg bort fra. Den 6/3 aflægger rederiet TORM årsregnskab for 2024, og en guidance for 2025, hvor der formentlig kommer mere konkurrence på TORM's tankskibssegment. Regnskabet forventes at ende på et EBITDA på mellem 5.840 og 6.200 mio. kr. Det er et særdeles flot resultat fra et selskab, der på NASDAQ CO. er noteret til kurs 127,90 kr. Samt en P/E 2,5. Indre værdi på 150 kr. ROE på 40,96 %. Det er det 3. mest shortede selskab på NASDAQ CO. med en shortprocent på 7,26, hvilket må hænge sammen med ovennævnte usikkerhed for Trumps udmeldinger om ikke-amerikanske rederier og mulige strafafgifter. Summa summarum - jvf. overskriften - mener jeg, at i dette selskab har markedet ikke ret. TORM handles - uanset fremtiden - til en helt uhørt discountpris, og jeg har købt en del aktier i selskabet. Men som sædvanlig er dette ikke en købsanbefaling. Jeg vender tilbage med en kommentar den 6/3.
  • A&O Johansen Q4

    13
    0 Votes
    13 Indlæg
    0 Visninger
    C
    Annual Report 2024 https://www.globenewswire.com/news-release/2025/02/27/3033545/0/en/Correction-Annual-Report-2024.html "Revenue for 2025 is expected to be in the range of DKK 5,800 to 6,100m. EBITDA is expected to be in the range of DKK 410 to 450m. Profit before tax (EBT) is expected to be in the range of DKK 235 to 275m. Reference is made to the financial outlook assumptions outlined in the annual report." @AktieZlatan, hvad siger du til det? Ledelsen er ikke selv tilfredse. Jeg vælger at se fremad. Det gør markedet vist også. Kursen steg i hvert fald 7% i dag. [image: 124913_Screenshot_20250227_204027.png]
  • Nvidia og nervøsitet sender aktier på korrektionskurs

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nvidias regnskab var godt men ikke overvældende, og det sendte torsdag amerikanske aktier på korrektionskurs 2025 har været det diametralt modsatte af 2024 De amerikanske aktier er faldet og har underperformet andre betydende aktiemarkeder Mest og værst er det gået ud over teknologiaktierne Det er ikke så mærkeligt. Det er her om ikke alle så langt de fleste globale investorer er investeret; prisfastsættelsen er tårnhøj og risiko for en ødelæggende told(dis)kurs er størst I går faldt Nasdag Composite med 2,78 % Det har bragt indekset på korrektionskurs med et samlet fald på ca. 8 % fra toppen. (Se figur 1) Enkeltaktier er faldet langt mere De mest "prominente" kursfald er sket i Tesla, Microstrategy ("Bitcoin-tracker") og Palantir (se figur 2) Nvidias regnskab var godt, men ikke spektakulært. Torsdag faldt aktien massivt og har trukket chipsektoren med ned (se figur 3) Investorerne frygter toldkrigeren Trump Investorerne frygter konsekvensen af toldkrigen. Donald Trump bekymrer sig mindre om aktierne end under hans første valgperiode (se venligst vedhæftede note), og risikoen er størst i de aktier, hvor prisfastsættelsen er højest og hvor flest investorer er investeret. Det er i USA. Se venligst min vedhæftede note fra mandag Korrektion og hvad så? En ting er korrektion her og nu. Noget andet er hvad der sker bagefter. Som illustreret i det vedhæftede, er det frie cash flow afkast i S&P 500 historisk lavt. Det kan korrigere opad igen enten ved at cash flow stiger, ved at aktierne falder eller hvis renterne falder dramatisk, så tallene relativt ser mindre problematiske ud. Om det sker er et godt spørgsmål. Udviklingen i det frie cash flow yield er gengivet i figur 4 Figur: Udvikling i Nasdaq Composite, 2025 Kilde: Nordnet (klik for at forstørre) [image: 124921_image001_70_.png]
  • Archer Aviation, Spelulativ forsvars aktie

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    StockBullS
    Archer Aviation (ACHR) er en amerikansk virksomhed, der udvikler elektriske vertikale start- og landingsfly (eVTOL) med fokus på både civile lufttaxitjenester og militære applikationer. Per 27. februar 2025 er selskabet i en spændende udviklingsfase, og der er flere faktorer, der kan påvirke deres aktiekurs i den nærmeste fremtid. Her er en opdatering på status og potentielle kurs-triggere: Status på Archer Aviation Archer har gjort betydelige fremskridt i 2025: FAA-certificering: For nylig modtog Archer deres Part 141-certifikat fra Federal Aviation Administration (FAA), hvilket giver dem mulighed for at starte en pilottræningsskole. Dette er et vigtigt skridt mod at forberede en pilotbase til deres kommende kommercielle lufttaxitjeneste, planlagt til lancering i slutningen af 2025 i De Forenede Arabiske Emirater (UAE). Produktionsplaner: Archer sigter mod at øge produktionen af deres Midnight-fly fra 33 enheder i 2026 til 465 enheder i 2030, hvilket potentielt kan føre til positiv cashflow allerede i 2027. Dette står i kontrast til konkurrenten Joby Aviation, der forventer en lavere produktion (56 enheder i 2030). Militært samarbejde: Archer har indgået en eksklusiv aftale med Anduril om at udvikle et hybrid-drevet VTOL-fly til det amerikanske forsvarsministerium (DoD). De jagter en såkaldt "program of record"-kontrakt, som kan sikre garanteret finansiering og betydelig skalering. Kommercielle ambitioner: Udover UAE-planerne har Archer partnerskaber med store flyselskaber som United, Southwest og IndiGo, og de planlægger at udvide lufttaxitjenester til byer som Los Angeles, San Francisco, New York, Sydkorea og Indien i 2026. Mulige kurs-triggere i 2025 Der er flere begivenheder og milepæle, der kan fungere som katalysatorer for Archers aktiekurs: Type-certificering af Midnight-flyet: For at starte kommerciel drift skal Midnight-flyet opnå type-certificering fra FAA. Hvis dette sker i 2025, vil det være en stor trigger, da det åbner døren for reel indtjening og beviser teknologien. DoD-kontrakt: En bekræftet "program of record"-aftale med forsvarsministeriet gennem samarbejdet med Anduril kunne sende aktien markant op. Militære kontrakter giver stabilitet og langsigtede indtægter, hvilket investorer ofte belønner. Første kommercielle flyvning: Lanceringen af lufttaxitjenesten i UAE sidst i 2025 vil være en afgørende milepæl. Succes her kan booste investorernes tillid og kursen. Kapitalrejsning og finansiering: Archer rejste for nylig 300 millioner dollar, hvilket viser stærk opbakning. Yderligere finansiering eller partnerskaber (f.eks. med flyselskaber eller regeringer) kan signalere vækstpotentiale og løfte aktien. Makrofaktorer og konkurrence: Teknologisektorens generelle udvikling og konkurrenters fremskridt (f.eks. Joby eller Beta Technologies) kan påvirke sentimentet. Oversolgt RSI, som nævnt i nogle analyser, antyder også en mulig teknisk rebound, hvis markedet ser købsmuligheder omkring 8,30-8,40 USD med mål på 9,00-9,50 USD. Risici Der er dog også risici, der kan bremse kursen: Forsinkelser i certificering eller produktion. Konkurrencepres fra Joby Aviation og andre eVTOL-aktører. Afhængighed af ekstern finansiering i en tid med potentielt høje renter. Konklusion Archer Aviation står på tærsklen til en transformationsfase med både civile og militære muligheder. Kortsigtet kan aktien svinge baseret på tekniske faktorer og nyhedsflow, mens langsigtede triggere som FAA-certificering, DoD-kontrakter og den første flyvning i UAE kan definere 2025. Hvis du overvejer at investere, kan det være værd at følge deres næste earnings call og officielle udmeldinger fra FAA eller DoD tæt. Aktien har potentiale, men kommer med den typiske risiko for en virksomhed i pre-revenue-stadiet. Ikke en købs anbefaling da vi alle har forskellig risikoprofil. Her også info angående Anduril: Anduril Industries er en amerikansk forsvars- og teknologivirksomhed, grundlagt i 2017 af Palmer Luckey (skaberen af Oculus) sammen med Trae Stephens og andre. Virksomheden har specialiseret sig i autonome systemer, kunstig intelligens (AI) og hardware til national sikkerhed og forsvar, med en mission om at modernisere militær teknologi ved at kombinere Silicon Valleys hurtige innovationstempo med forsvarssektorens krav. Per 27. februar 2025 er Anduril en af de mest fremtrædende aktører i den nye bølge af forsvarsteknologi. Status på Anduril Værdiansættelse og finansiering: I december 2024 sikrede Anduril 1,5 milliarder USD i en finansieringsrunde ledet af Founders Fund og Sands Capital, hvilket værdiansatte selskabet til 14 milliarder USD – en af de højeste værdier for en privat forsvarsstartup. Produkter: Deres Lattice AI-platform integrerer droner, sensorer og autonome systemer i realtid. Vigtige produkter inkluderer Ghost- og Altius-droner, Roadrunner (en drone til at nedkæmpe fjendtlige droner), Dive-LD (en autonom undervandsdrone) og Menace (en mobil kommandoenhed). Kontrakter: Anduril har vundet betydelige aftaler, som en 1 milliard USD-kontrakt med U.S. Special Operations Command i oktober 2024 og overtager nu hovedansvaret for IVAS-programmet (Integrated Visual Augmentation System) fra Microsoft, afventende godkendelse fra det amerikanske forsvarsministerium (DoD). Ekspansion: Med over 2.500 ansatte og planer om en stor produktionsfacilitet i Atlanta er Anduril i vækst. Trump Jr. i bestyrelsen Donald Trump Jr., søn af præsident Donald Trump, er ikke direkte medlem af Andurils bestyrelse (board of directors). Dog annoncerede Unusual Machines, en mindre amerikansk droneproducent, i november 2024, at Trump Jr. var blevet medlem af deres rådgivende bestyrelse (advisory board). Anduril har ingen officiel forbindelse til Unusual Machines, men nyheden har skabt spekulation om potentielle bånd mellem Trump-familien og forsvarssektoren, herunder Anduril, på grund af deres delte fokus på droneteknologi og Palmer Luckeys kendte politiske sympatier (han har støttet Trump offentligt). Der er ingen beviser for, at Trump Jr. har en rolle i Anduril per nu. Hvis han skulle blive involveret i Andurils bestyrelse i fremtiden, ville det sandsynligvis være gennem en rådgivende eller indirekte kapacitet, givet hans nuværende engagement i Unusual Machines og hans fars politiske indflydelse. Vil det ændre noget? Hvis Trump Jr. ikke bliver involveret i Anduril: Status quo fortsætter. Andurils succes afhænger af deres evne til at vinde kontrakter som IVAS og levere på teknologiske løfter, ikke af Trump-familiens direkte indflydelse. Deres nuværende ledelse og investorer (som Founders Fund) har allerede sikret en stærk position. Hvis Trump Jr. blev involveret i Anduril: Det kunne potentielt ændre dynamikken: Politisk indflydelse: Med Donald Trump som præsident fra januar 2025 kunne hans søns tilstedeværelse styrke Andurils chancer for at sikre flere DoD-kontrakter, især i et politisk klimat, hvor Trump har vist interesse i at fremme amerikansk forsvarsteknologi. Markedssignal: Investorer og konkurrenter kunne opfatte det som et tegn på favorisering, hvilket måske ville booste Andurils værdiansættelse kortsigtet, men også risikere kritik om nepotisme eller partiskhed. Operationel effekt: Trump Jr. har ingen kendt teknologisk ekspertise inden for AI eller droner, så hans indflydelse ville sandsynligvis være symbolsk eller netværksbaseret snarere end praktisk. Andurils tekniske fremskridt ville fortsat bero på deres ingeniører og ledelse. Styrker og udfordringer Styrker: Andurils agilitet, AI-fokus og store kontrakter gør dem til en leder i sektoren. Deres partnerskab med Archer Aviation om et VTOL-fly til DoD viser også alsidighed. Udfordringer: Afhængighed af offentlige kontrakter og konkurrence fra etablerede spillere som Lockheed Martin er risici. Etiske spørgsmål om autonome våben kan også skabe modvind. Konklusion Anduril er en stærk spiller uanset Trump Jr.s involvering. Per nu er han ikke i deres bestyrelse, og der er ingen konkrete tegn på, at han vil blive det. Hvis det sker, kunne det give politiske og symbolske fordele, især under en Trump-administration, men det ville næppe ændre Andurils teknologiske eller operationelle kerne. Deres fremtid afhænger mere af DoD-godkendelser (f.eks. IVAS) og produktionsskalering end af Trump-familiens direkte indflydelse. Hold øje med nyheder om kontrakter og eventuelle fremtidige ledelsesændringer for at vurdere deres næste skridt. ( AI genereret skriv, ca. 5 mins arbejde )
  • Nvidia: Godt regnskab, men frygt for "America First" lurer

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Årets mest imødesete regnskab var godt, men investorernes reaktion er formentlig det som vil blive husket mest fra Nvidias regnskab. Forventningerne til hvad Nvidia havde præsteret i kvartalet var som sædvanlig store Nvidia leverede på den front som "forventet" med en omsætning på 39,3 mia. USD (forventet 38,15) og en indtjening per aktie på 0,89 vs 0,84 leveret Nvidia leverede også på guidance med en omsætning for indeværende kvartal, som med de sædvanlige +/- 2 % forventes at ligge omkring 43 mia. vs. 42,3 mia. konsensus før tallene Nvidias nye "Blackwell" platform udvikler sig som forventet og udgjorde i kvartalet mere end ¼ af det samlede salg Salget af AI chips til datacentre udgjorde med 35,6 mia., 90 % af det samlede salg. Nvidia er AI og AI ER Nvidia til datacentre. Forbeholdne investorer sender aktien let ned Tal var gode og guidance fornuftig. Alligevel vekslede investorerne en umiddelbar stigning i eftermarkedet på 2-3 % til en samlet reaktion omkring 1-2 % fald efter tallene. Det skyldes formentlig en kombination af flere faktorer: Forbehold for hvad told kan betyde Lidt nervøsitet med hensyn til hvad amerikanske eksportrestriktioner mht. salg til Kina kan betyde Kommer der "mere Deepseek" med flere, hvor der er en risiko for, at der skal bruges mindre chip kraft fra Nvidia og måske andre? Trumps told kan blive til uventet America First Investorerne er blevet lidt mere forbeholdne mod chipaktier men måske i virkeligheden også mod aktiemarkedet og amerikanske aktier generelt. Nvidia topchef Jensen Huang bærer aktuelt de store forventninger fra hele markedet på sine skuldre. Amerikanske aktier har underperformet europæiske for året, og der mærkes aktuelt en investortræthed. Regnskabstal var gode, men ikke spektakulære, og det kræves for yderligere stigning i en periode, hvor investorerne er mere forbeholdne. Investorreaktionen var nærmest at tallene var undervældende, hvilket næppe er hele sandheden. De er forventelige også nervøse for, at Donald Trumps toldpolitik vil trække USA aktier yderligere ned i en utilsigtet America First reaktion. Nvidia løftede ikke markedsstemning og nu kan der vente lidt regnskabsvakuum og yderligere politisk fokus og nervøsitet. [image: 124896_470482331_1170455371746354_4161353805686389507_n_1_.jpg]
  • #263: Amerikanske aktier og karakterer til danske selskaber

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Er Trump en risiko for de amerikanske aktier? Hør også de danske selskaber få karakterer, om Nvidia og Tesla samt meget andet i afsnit 263 af investeringspodcasten. 00:00 Intro 01:30 Stærke danske regnskaber 02:43 AMBU 02:48 Novo 03:50 Danske Bank 06:03 Genmab 06:65 ISS 09:14 Tryg 09:41 DSV 10:31 GN Store Nord 11:37 Donald Trump vs aktier 20:19 Nvidia og Tesla https://www.youtube.com/watch?v=Gzdji9Ij1ZU
  • TCM

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Ny guidens 1250 til 1400 mil. Aktien ser særdeles spændende ud.
  • Ørsted: Er Equinors interesse mere end blot et rygte

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Mandag var der kursstigninger og rygter om at norske Equinor kunne være køber til en større bid af Ørsted. Måske endda statens andel på mere end 50 %. I givet fald vil salget nok ikke ske uden en betydelig kurspræmie. Her er lidt for og imod overvejelser. Første interesse offentliggjort i oktober Equinor er allerede godt bekendte med Ørsted, da de har anmeldt en aktieandel på mere end 10 %. Ørsteds første interesse blev annonceret med meddelelsen den 7/10 2024 om at de havde erhvervet 9,8 % af aktierne. Formentlig til en pris på ikke under 400 per aktie. Dengang forlød det at: »Det er en kontracyklisk investering i en førende udvikler og en førsteklasses portefølje af operationelle havvindaktiver. Eksponeringen mod producerende aktiver komplementerer Equinors egen portefølje af store havvindprojekter under udvikling.« Hvad taler for at Equinor kunne have appetit på mere: Det afskrækker næppe Equinor at betale en "vis" præmie. Deres køb af aktier er sket til noget højere priser. Formentlig til en kurs på den "rigtige" side af 400 set fra aktionærernes synspunkt. Der er aktuelt en "forbeholden" stemning for at købe grønne aktiver. Det kunne være Equinors mulighed for at slippe afsted med at betale en mindre kurspræmie end normalt Ørsteds fremtidige grønne vækst ligger udenfor Danmark. Derfor gælder det politiske argument om at et salg af Ørsted vil betyde meget for den grønne omstilling i Danmark ikke eller det er ikke et validt argument. Det kunne være en del af Equinors kalkule i givet fald. Equinor har selv prøvet at bygge grønne aktiviteter op med stort set lige så meget succes og "held og succes" som andre olie- og gasselskaber, og måske kunne Ørsted være en mulighed for at gøre noget stort uden selv at skulle involvere sig for meget. Officielt har de mindre aktuelle grønne omstillingsplaner, men langsigtet er olie/gas ikke en bæredygtig energiform - heller ikke for Equinor. Hvis Equinor skal være virkelig stor majoritetsaktionær, går den operation ikke udenom den danske stats andel på lidt mere end 50 %. Ørsted har ved en aktiekurs på 314,1 en markedsværdi på lidt under 132 mia. Ved en budpræmie på eksempelvis 25 %, ville det give en samlet aktieværdi på 165 mia; en kurs på lidt under 393 og et provenu til staten på 83 mia. som man kan købe grønt for eller dække en del af forsvarsinvesteringerne, som der i disse dage bliver sat beløb på. Tiden spiller formentlig en rolle. Politisk var der ikke velvilje til at sælge Ørsted, da prisen var højest. Det var dengang forventningerne til den grønne omstilling var større og den grønne farve passede bedst ind i folketingsflertallet. Siden er en del ændret. Måske ikke mindst, at hundredevis af markedsværdimilliarder er forsvundet og at Ørsteds fremtidige vækst og investeringer formentlig ligger uden Danmark. Hvad taler imod: Den grønne omstilling ligger aktuelt i limbo og ingen kan med sikkerhed vide hvor længe det varer. Det kan køle Equinors interesse for at investere mere her og nu. Equinor har ikke udpræget fået investorros i Norge for at have købt de første 10%+. Har de appetit og mod på mere og på kortsigtet at "gå op imod vinden og investorstemningen"? Kan et køb på tæt på kurs 400 give en fornuftig forrentning af den investerede kapital hos Equinor? Ved Equinor hvor politikernes interesser om et eventuelt bud ligger? Hvis Equinor kommer med et købstilbud, som inkluderer statens andel, vil de også ifalde tilbudspligt til alle andre aktionærer, fordi de erhverver en bestemmende andel. Det kan betyde, at Equinor ikke kun i givet fald køber 50%+ oveni de lidt mere end 10 % de ejer i dag, men måske også er forpligtet til at købe 5-10 % yderligere, som vælger at samme til samme pris og på samme betingelser. Figur 1: Kursudvikling, Ørsted, 1 år Kilde: Nordnet [image: 124866_image001_67_.png]
  • Novo Nordisk - 18 % op på en uge!

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Novo Nordisk stiger 4,6 % og er steget med 18 % på en uge. Det er mere end blot "noget" Novo Nordisk aktien har været massivt under pres de seneste måneder og kvartaler Fra top til bund halverede aktien Investorer og analytikere havde travlt med at lovprise Eli Lilly og være bekymrede over udviklingen i Novo Nordisk, forskningsdata, produktionskapacitet og manglende invitation "til middag hos Donald Trump" Den seneste uge har der været lidt mere stille med hensyn til skepsis Opturen fik for alvor vinger i fredags, da FDA meddelte at Novo Nordisk produkter ikke længere var i "restordre" Det gav aktien en 5%+ stigning Siden er aktien steget yderligere I alt er aktien steget med 18 % på en uge Jeg har ikke set væsentlige nyheder i løbet af mandag/tirsdag som skulle vende stemningen Måske er det bare en mere balanceret investornyhedsstrøm og investorer, som køber lidt mere ind i Europa og lidt mindre i USA Figur 1: Kursudvikling, Novo Nordisk, 1 uge Kilde: Nordnet [image: 124868_image001_68_.png]
  • Nvidia: Gode tal, men hvad med investornervøsiteten

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Når Nvidia i morgen afleverer kvartalsregnskab er der flere gode grunde til at holde et vågent øje med økonomi og investorreaktion Nvidia aflægger som det sidste af de store selskaber deres kvartalsregnskab i morgen onsdag den 26/2 efter lukketid Der er altid spænding om tallene, guidance og investorernes modtagelse af tallene. Denne gang forventer jeg lidt ekstra "spænding" med hensyn til investorerne reaktion på tallene Det skyldes, at der har været lidt uro i chipgeledderne fra flere sider Kan Donald Trumps toldpolitik spille en rolle? I går var det Microsoft som signalerede, at de måske ville skrue lidt/tilpasse ned for deres investeringsambitioner med hensyn til datacentre. Det gik lidt ud over chipaktier fordi investorerne formentlig tolker det som et signal om investeringsomfanget med hensyn til AI Fremragende kvartal, men hvad med fremtiden? Nvidia vil formentlig levere endnu et fremragende kvartal Deres guidance var igen snæver forud, og det er formentlig historien om, at deres kapacitet allerede var udsolgt eller tæt på Analytikerne forventer en omsætning på 38,1 mia. USD Med en tilhørende indtjening på 0,85 USD/aktie Fokus bliver på hvad Nvidia siger om hvordan det går med deres "Blackwell" platform, og hvad med fremtiden: For indeværende kvartal lyder forventninger på en omsætning på 42,05 mia. USD med en tilhørende indtjening på 0,92 USD/aktie Chiptunede eller chiptrætte investorer? Få er i tvivl om at Nvidia kommer til at levere meget solidt. Få er i tvivl om at guidance i det mindste bliver fornuftig. Usikkerheden består nok ikke mindst i, hvordan investorerne vil tolke tallene. Er de stadig lige så tilbøjelige til at købe ind på fremtiden som tidligere? Det kan afgøre kursreaktionen.