Så kom jeg hjem til DK igen efter nogle dage i Berlin. Det skal fejres med en ny analyse af markedet.
Jeg har ikke set det store på nyheder og balancen i markedet i de sidste par dage, så dagens analyse kommer næsten udelukkende til at bygge på TA.
Hvis man ser på grafen for WTI, kan det virke som om at det hele bare farer op og ned. Det gør det sådan set også, men det var forventet. Jeg skrev inden jeg tog til Berlin at en tur ned under $50 igen, ikke ville overraskende. Det var først skidt hvis vi kom ned til de $47. Vi kom under $50, men ikke under $47, og dermed er alt gået efter planen. Igen kom der inventories tal ud højere end forventet, men var det overraskende, nej egentlig ikke. Markedet reagerede en lille smule negativt på det, men ikke meget. I sig selv er rapporten altså negativt, men det er ikke længere en overraskelse, og derfor reagerer markedet altså ikke så negativt, som nogle forventede.
Rent teknisk er WTI lige nu rigtig pæn. Vi fik et skud op for et stykke tid siden og mange købere kom til. Det sidste stykke tid har vi bare konsolideret frem og tilbage. Det er lige efter bogen. Efter et skud op, vil markedet tage sig en puster. Folk er stadig ivrige efter at købe, men samtidig tør de heller ikke holde for lang tid, og tager derfor hurtigere og hurtigere profit. Ikke alle er sikre på vi har ramt bunden, og dette skaber en trekantsformation.
Denne trekant vil på et tidspunkt blive brudt, og det vil efter min overbevisning formentligt komme til at blive et positivt brud. Der er lige nu modstand på $52.70-$53.30, som det største område. Her vil vi formentligt se et fald ned til $49.15-$48.60, hvor køberne igen vil tage over og vi vil ryge lidt op igen. Bryder vi over vores trendlinje fra toppen, så er der god mulighed for en stigning op over de $60. Bryder vi under vores bundlinje i trekanten, så vil jeg forvente at dette vil fejle igen omkring $47.75 eller $46.80, og dermed ryge opad igen.
Vi vil formentligt begynde at se noget lavere volumen i morgen, da der snart er rollover på kontrakterne. Dvs. der vil være 50% der handler kontrakten for denne måned og 50% er gået over til den nye kontrakt. Det kan godt give lidt misvisende handler. Men det må vi vente med at se til i morgen, når markedet går i gang.
Anders
[image: 71496_Skaermbillede_2015_02_12_kl._17.15.17.png]