Torsdagens internationale avisuddrag med Anthropic, Disney og Apple

Torsdagens internationale avisuddrag med Anthropic, Disney og Apple

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

REKORDHØJ OLIEEKSPORT UDLØSER MILLIARDGEVINST FOR AMERIKANSKE OLIESELSKABER

USA eksporterede i sidste uge over 8,2 mio. tønder raffinerede brændstoffer dagligt, det er 20 pct. mere end i samme periode sidste år, oplyser det amerikanske energiministerium. Stigningen drives især af krigen i Iran, som har øget Europas og Asiens afhængighed af amerikansk olie. Holder priserne sig høje, kan det give amerikanske energiselskaber ekstra indtægter på op mod 60 mia. dollar i år. (US FUEL EXPORTS HIT RECORD IN BOON FOR OIL COMPANIES AND THREAT TO TRUMP)

ANTHROPIC I NY AFTALE MED SPACEX OM AI-KAPACITET

AI-selskabet Anthropic har indgået en aftale med Elon Musks SpaceX om adgang til mere end 300 megawatt computerkraft fra datacentret Colossus 1 i Tennessee. Det oplyser Anthropic onsdag. Aftalen skal hjælpe selskabet med at håndtere den stigende efterspørgsel på sine Claude-modeller. (SPACEX TO RENT DATA CENTRE CAPACITY TO ANTHROPIC)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

WARNER BROS RAMMES AF MILLIARDTAB EFTER NETFLIX-BUDKRIG

Warner Bros. Discovery rapporterede et tab på 2,92 mia. dollar i første kvartal efter en udgift på 2,8 mia. dollar til Netflix, som tabte budkrigen om selskabet. Selv om Paramount, der overbød Netflix i en aftale til 81 mia. dollar, har betalt gebyret, kan beløbet kun blive refunderet under visse betingelser, hvilket betyder, at det fortsat udgør en forpligtelse for Warner Bros. (WARNER BROS. DISCOVERY LOGS $2,92 BILLION LOSS TIED TO NETFLIX TERMINATION FEE)

NVIDIA INVESTERER 500 MIO. DOLLAR FOR AT STYRKE AI-INFRASTRUKTUR MED FIBEROPTIK

Nvidia investerer 500 mio. dollar i det amerikanske teknologiselskab Corning som led i et samarbejde om at udvide produktionen af såkaldt fiberoptik til AI-infrastruktur. Som en del af aftalen vil Corning tidoble sin amerikanske kapacitet for optiske forbindelser og øge fiberproduktionen med over 50 pct. Derudover opfører selskabet tre nye fabrikker i USA for at imødekomme den voksende efterspørgsel fra datacentre, der bruger fiberoptik til at overføre data. (NVIDIA TO INVEST $500 MILLION IN CORNING, EXPANDING FIBER OPTIC MANUFACTURING)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

DISNEY LEVERER STÆRKT REGNSKAB TRODS FALD I PARKBESØG

Disney overraskede onsdag positivt med et regnskab, der overgik analytikeres forventninger, primært drevet af vækst i streamingforretningen. Samtidig faldt besøgstallet i selskabets forlystelsesparker i USA en smule, hvilket ifølge selskabet skyldes lavere international turisme og øget konkurrence. (DISNEY POSTS STRONG EARNINGS DESPITE SLOWDOWN IN PARK VISITORS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

APPLE SKAL BETALE 250 MIO. DOLLAR I FORLIG EFTER AI-ANKLAGER

Apple har indgået et forlig på 250 mio. dollar i en gruppesøgsmålssag efter anklager om, at selskabet vildledte iphone-købere om AI-funktioner i Siri. Sagen omfatter omkring 36 mio. iphones, og hvert medlem af gruppesøgsmålet kan modtage op til 25 dollar pr. enhed. Selv om Apple har betalt forliget, afviser selskabet fortsat at have gjort noget forkert. (APPLE AGREES TO PAY $250MN OVER CLAIMS IT MISLED BUYERS ON SIRI'S AI FEATURES)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

"MEGET GOD CHANCE" FOR AT IRAN-KRIG NÆRMER SIG SIN AFSLUTNING SIGER TRUMP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger onsdag, at der er en "meget stor chance" for, at krigen med Iran kan nærme sig en afslutning, forud for præsidentens møde med den kinesiske præsident onsdag. Tirsdag advarede Donald Trump dog om, at USA kan genoptage angreb i et hidtil uset niveau, hvis forhandlingerne bryder sammen. Ifølge et lækket notat omtales et muligt kompromis om Irans uranberigelse på niveauer som i den tidligere Obama-aftale i 2015. ('VERY GOOD CHANCE' THAT IRAN WAR IS NEARING END, SAYS TRUMP)

.\\˙ MarketWire