Freetrailer udvider samarbejdet med Elgiganten

FREETR

Freetrailer udvider samarbejdet med Elgiganten

Freetrailer udvider samarbejdet med elektronikkæden Elgiganten, så der fremover vil være i alt 148 trailere fordelt hos Elgigantens butikker over hele Danmark.

Det fremgår af en pressemeddelelse onsdag formiddag.

De to parter har allerede samarbejdet i syv år, og øget efterspørgsel på deletrailerne fra Freetrailer betyder nu, at der er plads til en udvidelse.

- Vi er stolte af det syv år lange samarbejde med Elgiganten og udvidelsen viser styrken i Freetrailers platform. Elgiganten har lokationerne, parkeringspladserne og den fysiske kundestrøm, mens Freetrailer bringer brugerne, teknologien og den digitale adgang til trailerne, siger Thomas Zeihlund, der er administrerende direktør hos Freetrailer, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire