Asien: Tokyo indhenter helligdagsudviklingen i fuld galop - Nikkei i rekord
Asien: Tokyo indhenter helligdagsudviklingen i fuld galop - Nikkei i rekord
De asiatiske aktier er igen på himmelflugt, og torsdag er det med Tokyo som anfører og Nikkei på vej mod rekord.
De japanske investorer er tilbage efter den stærkt forlængede weekend kaldet "Golden Week", og med de seneste dages positive udvikling, kalibrerer markedet i Tokyo sig ind på den internationale udvikling.
Markedet hæfter sig ved olieprisfald og håbet om en fredsaftale i Mellemøsten, selvom forholdet omkring den kritiske energitransport gennem Hormuzstrædet stadig er uafklaret.
Fra Iran forlyder det, at det seneste amerikanske fredsforslag, som kilder indikerer formelt vil afslutte krigen, er ved at blive gennemgået. Men det efterlader fortsat uafklarede centrale amerikanske krav om, at Iran suspenderer sit atomprogram og genåbner Hormuzstrædet.
Japans Nikkei-indeks vendte tilbage fra en lang ferie og krydsede 62.000 for første gang og indhentede dermed et blændende AI-ledet rally efter robuste indtjeninger, der også har katapulteret sydkoreanske og taiwanske aktier til rekordhøjder.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan steg med 1 pct. og nåede endnu et rekordhøjt niveau. Indekset er steget med 7 pct. indtil videre i denne uge.
Ifølge iagttagere er dagens positive markedsbevægelser berettigede, da en aftale vil være et gennembrud.
- Men vi har set den her historie før, og tæppet kunne også hurtigt blive trukket væk under markedet. Men i sidste ende vil de asiatiske markeder fortsætte med at stige, hvis vi fortsætter med at se fremskridt i forhandlingerne, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan øger 1,0 pct. til rekordniveau. Indekset er steget 7 pct. indtil videre i denne uge.
De amerikanske futures indikerer en blandet åbning med lille stigning i Dow Jones og et tilsvarende lille fald i Nasdaq, mens S&P 500 står til at åbne fladt i New York senere på dagen.
I Tokyo sender de tilbagevendte investorer Nikkei-indekset durk gennem 62.000 for første gang, og der snuses til 63.000 inden frokostpausen.
Dermed er de godt i gang med at indhente de suveræne AI-ledede stigninger efter robuste resultater, der også har sparket de sydkoreanske og taiwanske aktier på himmelflugt.
Nikkei 225 stiger 5,7 pct., og det brede Topix-indeks ligger med et plus på 3,4 pct.
Det teknologitunge indeks i Sydkorea og Taiwan går hver sin vej. Kospi-indekset i Seoul falder 0,3 pct., mens Taiex-indekset i Taipei fortsætter opturen med en stigning på 2,1 pct.
I Hongkong øger Hang Seng-indekset 1,3 pct., og Shanghai Composite stier 0,2 cpt., mens CSI 300 falder 0,1 pct.
Singapores Strait Times-indeks øger 0,3 pct., mens det australske ASX 200-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,8 pct.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225
+5,7 Topix+3,4 Hongkongs Hang Seng+1,3 China Shanghai Composite+0,2 China CSI 300
-0,1 Taiwan Taiex+2,1 Sydkoreas Kospi-0,3 Singapores STI+0,3 Sydney ASX 200+0,8
Indeksværdier kl 5.45
.\\˙ MarketWire
Relaterede artikler
25 min. siden
Pandora hopper op efter fald i sølvpriserne