Skip to content

Debatforum

20.6k Emner 126.8k Indlæg

Aktie- og finansdebat

  • Novo Nordisk og kurstrenden

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Med afsæt i Novo Nordisk aktien, sin egen viden, erfaring og primitiv teknisk trendanalyse fortæller Helge Larsen om strategi for entry og exit i en aktie. Og til slut lidt om Anavex, som står over for en afgørende beslutning i de europæiske lægemiddelmyndigheder i forbindelse selskabets middel mod Alzheimer. Hvis du vil vide mere, kan du købe Helge Larsens bestseller Den tålmodige investor her https://lilholmmedia.dk/ Analysen som omtales i videoen: https://proinvestor.com/boards/123194/ Debatindlæg om kurstriggere i Novo Nordisk som omtales i videoen: https://proinvestor.com/boards/123087/ Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i Novo Nordisk og Anavex https://www.youtube.com/watch?v=Es_SbzVHZ6c&t=1s
  • Nye danske wegovy salg. Kæmpe rekord. +Brasilien

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    troldmandenT
    Vi har i dag fået nye Wegovy salgstal for Danmark. Og det er en kæmpe rekord. Den største stigning siden maj 2023. I september var der 97.497 danskere på Wegovy. Det svare til 1,64% af den danske befolkning. Den forrige rekord var fra August med 90.162 personer/1,51% af den totale danske befolkning. De 97.497 danskere indløste 109.201 recepter på wegovy, til en samlet værdi af 169,6 mio kr. hvoraf 196,1 mio kr er egenbetaling. Også en ny rekord. Se billede længere nede med grafisk oversigt over udviklingen Danmark og Norge er de 2 eneste lande hvor novo leverer alt den wegovy markedet efterspørger. Der er altså ingen restordre som vi ser i samtlige andre lande. Dermed får novo (og markedet) et godt indblik i den reelle underliggende efterspørgsel i et land med fuld selvbetaling. Hvis vi tager de danske tal og skalerer det til EU med 448 mio indbygger, så ville det svare til der aktuelt ville være 7,35 EU-borgere på wegovy. 6,76 mio EU-borgere ville svarer til ca 9,1 mia kr i nettoomsætning for wegovy per mdr, eller ca 109 mia kr på et år. Salget i EU bliver under 6 mia kr i år. For alle andre lande er der restordre eller endnu ikke lanceret endnu September rekorden steg med 1,3 promille. Skaleret til EU, ville det betyde en stigning i oms på ca 728 mio i forhold til August. US Hvis vi skalerer de danske tal til US, så svare 1,64% af den amerikanske befolkning til ca 5,49 mio amerikanere. Det ville svare til en netto omsætning, på ca $3,8 mia per mdr, eller $45,6 mia på et år svarende til ca 310 mia dkk!! September rekorden steg med 1,4 promille. Skaleret til US, så ville det svare til ca 2,3 mia kr højere oms end August mdr. Det her er forsimplet, men også ret visuelt med det giiiiiiga marked der er derude, og novo har stadig kun dyppet en lilletå. Hvor mon den danske top ligger. Kan vi nå op på 2%? I forhold til US tal så er det også vigtigt at huske på der er 18,4% af danskerne der har en BMI>30. I US er det 41,8% Tager vi det forhold med ind i de nuværende danske tal, så vil det svare til en oms på over 600 mia kr i US på ét år..... Men den kapacitet har novo ikke i en række år frem. I hvert fald ikke så længe de vælger at sælge via single use pens i US. Brasilien Wegovy blev lanceret i Brasilien i august mdr. Det er ikke gået stille for sig. Aug + sep er der indløst 178.000 recepter. Det svarer altså til mere 89.000 personer på 2 mdr! Eller stort set det samme niveau som DK har brugt knap 2 år på at nå. Det er faktisk ret vilde tal. Det kan meget vel være det kun er US og DK hvor der er flere wegovy patienter end Brasilien. Der er tydeligvis kommet tilgang af flere FlexTouch pens, idet det er disse der benyttes udenfor US. Netop adgang til flere pens er den helt store flaskehals. Brasilianerne har betalt ca 232 mio kr ud af egen lomme. Det er naturligvis ikke hele det beløb der tilfalder novo. Men tal for okt er ganske givet + 100 mio oms til novo opg dermed allerede over 1 mia kr per år. Der bor 213 mio i Brasilien. Og benytter man de samme data som de danske, så ville det svare til 3,5 mio personer og +4,5 mia per mdr. Af Q3 rapporten kunne vi også se at "rest of world", var steget fra 1 mio i Q2 til 2,126 mia i Q3. Det er bla Brasilien, Australien og Korea. Men også en del lageropbygning til at lancere i endnu flere lande inden årets udgang. Wegovy er på vej til at blive stort, også udenfor US [image: 122958_Wegovy_sales_scaled_to_EU___august_24_Skaermbillede_2024_10_14_092547.png] [image: 122958_Danissh_wegovy_sales_scaled_to_US_sale_Skaermbillede_2024_10_14_091712.png] [image: 122958_Wegovy_sales_in_Denmark_august_24_Skaermbillede_2024_10_14_092456.png]
  • Siemens Energy vs Vestas: Som dag og nat

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Hvis du undrer dig over forskellen i kursudviklingen mellem Siemens Energy og Vestas er det ikke så mærkeligt, men der er en god forklaring Det seneste års forskel i kursudviklingen i Siemens Energy og Vestas er mere end blot bemærkelsesværdig. Den er reelt spektakulær For 1 år siden var Siemens Energy i en meget stor krise På grund af udfordringer med hensættelser til deres havvindmøller, var de tvunget til at hensætte store beløb til garantihensættelser, og det trak hele forretningen ned. Konsekvensen var, at aktiekursen dykkede ret vildt Der var tale om at/hvorvidt den tyske stat skulle træde til med kapital og/eller garantier På blot 1 år er der sket ekstremt meget Siemens Energy er kommet på fode igen. Det samme kan man ikke sige om Vestas, jævnfør sammenligningen af aktiekursudviklingen i figur 1 Forskellen mellem Siemens Energy og Vestas er ikke at Siemens Gamesa (vind) tjener mange flere penge end Vestas Forskellen i kursudviklingen består hovedsagelig i, at Siemens Energy er meget mere end udelukkende vind, som udgør lidt over ¼ af forretningen Vestas er en rendyrket vindkraft udbyder Ikke noget hurtigt fix af Vestas udfordringer Kan Vestas lave den samme udvikling som Siemens Energy? Næppe. Det skyldes at mulighederne for at tjene penge indenfor vind er anderledes. Forretningen er mere volatil og de marginer der kan laves over tid er mindre. Man skal aldrig sige aldrig, men 15 års historik tilsiger det Figur 1: Kursudvikling, Siemens Energy vs Vestas, 1 år. (Tryk på billedet for at forstørre) Kilde: Nordnet [image: 123006_image001_35_.png]
  • Hvor global er global? Novo vs Amgen og Teslas dæktryk

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Hvor global er global egentlig? Det er ikke et Søren Kierkegaard-citat, men spørgsmålet Hansen og Larsen stiller hinanden i dagens afsnit. For er global i virkeligheden lig med USA? Og hvad betyder det? De vender også Amgen, der leverede nye vægtabsdata, og Novo Nordisk der snart kommer med opdatering på CagriSema. Så tager de dæktrykket på Tesla, der måske/måske ikke er for hårdt pumpet? Og så er det blevet tid til at se, om der er bølgegang i shippingbranchen. https://www.youtube.com/watch?v=2REiocH4phE&t=255s
  • Aktier/olie: Våbenhvile vil give kursfald i Mærsk

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Der er relativ roligt efter gårsdagens våbenhvile erklæring mellem Israel og Hezbollah. Olien let ned og udsigt til kursfald i A.P. Møller-Mærsk Investorerne reagerer roligt og afmålt på gårsdagens udmelding om en våbenhvile i Mellemøsten mellem Israel og Hezbollah Oliepriserne holder sig nogenlunde i ro uden de store udsving. Det skyldes formentlig, at oliepriserne ikke har været holdt som "gidsler" i uroen; at USA er meget stor producent af olie/gas og ikke involveret i geopolitik og at oliemarkedet er bekymret for væksten i Kina og den olieefterspørgsel som svinger som følge deraf. Udviklingen i Brent Crude fremgår af nedenstående figur 1. For A.P. Møller-Mærsk og aktionærerne bliver dagen en forsmag på investorernes reaktion på mindre ufred. Containeraktier i Asien er sendt ned her fra morgenstunden med kursfald på ned til ca. 6 % Det skyldes forventninger om faldende fragtrater i kølvandet på våbenhvilen Det gode spørgsmål er: Holder våbenhvilen? Første skridt mod en våbenhvile er fred i Libanon, men spørgsmålet er hvad der sker i Gaza? Forventet kursfald på 3-5 % naturlig Det vil være naturligt, hvis A.P. Møller-Mærsk reagerer i niveau med de asiatiske selskabers kursudvikling på udsigterne til lavere fragtrater, selv om det desværre ikke er givet, at freden kommer til at blive (lang)varig. Et kursfald på 3-5 % matcher udviklingen i Asien og vil være forventelig fra handelsstart. Figur: Udvikling i Brent Crude (Nordsøolie), 3 måneder Kilde: Nordnet [image: 123213_image001_38_.png]
  • Trump og Grønne aktiers kursudvikling

    13
    0 Votes
    13 Indlæg
    0 Visninger
    doodhaD
    En dag som denne kan man let synke ned i fortvivlelse. Hvad angår grønne aktier kan man imidlertid finde trøst ved at se på, hvordan det gik sidst, da Trump havde en præsident-periode. Det viser chartet i indlægget nedenfor. Linket viser, at både Ørsted og Vestas havde pæne kursstigninger i den sidste 4-årige periode med Trump som præsident. på trods af ham. For så vigtig er han jo heller ikke... Derfor kan dagens nedtur meget vel være en overreaktion. Disclaimer: Jeg har både Ørsted og Vestas aktier - og det skal nok gå...
  • Ennogie analyse

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    StockBullS
    Her er den opdaterede Ennogie-analyse, som jeg har udarbejdet inden min ferie. Jeg vurderer, at casen er sat cirka 2 år tilbage i tiden i forhold til tidligere analyser. Jeg forventer en positiv udvikling, når renten falder, og energipriserne stiger. Flere eksperter, herunder Røde Kro, skriver om en stigende tendens inden for råstoffer, og olieprisen plejer også at stige i sådanne situationer. Der er øget fokus på grøn omstilling, da olieindustrien og store forbrugere er skyld i at dræbe 10 millioner mennesker hvert år på grund af luftforurening. 120640_Ennogie_analyse_28_May.pdf
  • Novo Nordisk: Hvad skal man holde øje med nu og ind i 2025?

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Hvad byder fremtiden på for Novo Nordisk, deres investorer og de andre danske sundhedsaktier? Det gør CEO i Global Health Invest, Claus Johansen, dig klogere på i denne artikel. https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-hvad-skal-man-holde-oeje-med-nu-og-ind-i-2025/ [image: 123174_fullsizeoutput_26bc.jpeg]
  • Hvor global er din globale aktieportefølje

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Globale investorer tænker i hele verden, men når det kommer til markedsværdi af de børsstørrelser der indgår i en sådan portefølje, er den måske nok værdimæssigt global, men den er geografisk meget koncentreret. Når investorerne i 2024 siger de har haft et godt afkast har de formentlig enten haft mange USA aktier og/eller været koncentreret i de store USA techselskaber. De finansielle realiteter I en global portefølje af aktier i de industrialiserede lande indgår aktuelt: 73,55 % fra USA På de næste pladser kommer Eurozonen med 7,51 %, Japan 5,24 %; Europa eksklusive EUR 4,18 % og UK 3,42 % Beholdning 1-10 rangereret efter vægte er alle amerikanske De 3 største selskaber er Nvdia, Apple, Microsoft. For at investere globalt "kræves" det blandt andet, at du har anbragt 15 % af dine aktiepenge i netop de 3 selskaber. Kilde: Alle data hentet fra: https://www.nordnet.dk/markedet/etf-lister/16943414-i-shares-msci-world per 25/11 Mulighed eller en trussel? Man kan ikke undgå at spærre øjnene op og tænke: Er det en trussel eller risiko at et land, i overvejende grad een sektor og nogle få selskaber står for og bestemmer en så stor del af dit afkast? Ja og nej Spørgsmålet er reelt. Mit svar vil nogenlunde være: Jeg forstår spørgsmålet, men er på marginalen ikke så bekymret. Investorkoncentrationen afspejler tiden og udviklingen Jeg ved det for nogen vil være kontroversielt. At investere passivt i en indeksudvikling, svarer i et vist omfang til at være "momentum" investor; at koncentrere sine penge om USA og (ude)lukke øjnene for de muligheder der findes og naturligt er udenfor netop USA. Aktuelt: Der er en grund til at Nvidia ligger øverst, og den hedder markedsdominans indenfor AI chips. Apple er manges foretrukne telefon, så derfor... Microsoft er til stede på samtlige "kontorer" i et omfang som ikke kun er stort, men altdominerende. Fortsætter det? Jeg ved det ikke, men hvis ikke, så sker bevægelsen fra meget stor til større, til mindre formentlig over tid. Koncentrationen er et udtryk for investorernes lyst til at købe stort ind i USA. Man kan kæmpe imod og investere udenfor benchmark, med de muligheder og udfordringer som det tilbyder. Hvad er prisen for at få USA markedsadgang? Investorerne tager bestik af den forventede udvikling. Valget af Donald Trump handler ikke kun om hans administration, America first, udnævnelsen af loyalister som ministre, Elon Musk etc. Den handler basalt set om forskellen i økonomiske modeller og ikke mindst i prisen for at få adgang til det amerikanske marked og de amerikanske forbrugere. Alle stormer til USA Tendensen var allerede godt i gang, men den er blevet ekstremt accelereret siden Donald Trump vandt valget den 5/11. Trenden mod USA aktiver er meget stærk og intakt. Udenlandske investorer håber de køber ind i et goldilock scenarie, hvor de får medvind på samtlige aktivklasser: En stigende USD, faldende amerikanske markedsrenter og stigende amerikanske aktier. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Europa bliver valgt fra, men hvad med forventet rentedyk? USA bliver valgt til, mens alt andet - i store tal - vælges fra. Det gælder i meget stor grad med Europa, hvor investorernes argumenter for at vælge fra nærmest står i kø: Europas største økonomi, Tyskland er politisk og økonomisk handlingslammet og i krise. Indtjeningsvæksten i selskaberne er skuffende. Europa står foran store udfordringer og vigtige prioriteringer. Væksten er lav og udgifterne til forsvaret skal op. Ukraine er = først og fremmest Europa. Europa mangler en provækst dagsorden. Det er det som investorerne forsøger at fortælle 2025: USD paritet og EUR renter der styrtdykker? Investorerne er ved at indstille sig på, at ECB kan komme til at sænke renterne langt mere end Federal Reserve. Jeg har bl.a. set estimater på en indskudsbevisrente på ned til 1 % i starten af 2026 mod de nuværende 3,25 %, og at USD/EUR vil nå pariteten, svarende til 7,45 i USD/DKK. Det er fremskrivninger og forventninger fra analytikere, som vil få 2025 til at blive et meget spændende år. I givet fald vil det gøre "markedsaktiver" både i USA og Europa langt mere afkastinteressante end kontante placeringer. Figur 1: Porteføljevægtning per 25/11 i en Ishares MSCI, Developed World for udvalgte størrelser. Illustrationen er ikke udtømmende [image: 123172_image001_37_.png]
  • Bavarian Nordic: Mpox er stadig et problem og en mulighed

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet WHO fastslog fredag på et møde, hvor detaljerne vil blive frigivet i den kommende uge, at Mpox status fra den 14/8 2024 stadig er intakt: Mpox udgør stadig en global sundhedskrise. For Bavarian Nordic er det "business as usual". Ikke mere, ikke mindre Investorerne har holdt øje med om WHO kunne finde på at ændre ved status. Enten at gøre opmærksom på, at der ikke er gjort nok og at der skal findes mange flere penge nu fra donorlande for at undgå en eskalering eller det modsatte: At udbruddet er under kontrol med de tiltag og doseringer, som der er lavet indtil videre - at afblæse krisen. Ingen af delene skete og for Bavarian Nordic, aktien og investorerne må det forventes at blive fortolket som "ikke mere, ikke mindre". Udfaldet er det forventelige og naturlige. Investorerne kan forventes at fortolke dem i den retning, som deres holdning peger, men objektivt set er der ikke noget som burde kunne ændre retning og udvikling. Er 5/7 af 2025 omsætningsguidance allerede sikret? Bavarian Nordic meddelte i forbindelse med sit 3. kvartalsregnskab, at samlede ordrer for 2,4 mia. for Mpox er sikret for 2025. Hvis man hertil lægger 2024 forventningerne på rejsevaccinerne på 2,2 mia. og regner med en vækst på min. 10 % samt lancering af Chikungunya, m.m., er det i det mindste muligt, at samlet 3 mia. i rejsevacciner og 2,4 mia. fra Mpox allerede er booket. Det svarer til ca. 5/7 af analytikerkonsensus på 7,3 mia. DKK jævnfør Marketscreener.com. Gør mange små højprisordrer den gode 2025 forskel? Mange mindre Mpox ordrer til en høj pris kan gøre den gode forskel for 2025. Alternativt nogle færre, store ordrer, som dog vil have den konsekvens, at priserne vil være markant lavere og at profitabiliteten vil være tilsvarende, og at indtjeningen vil have sværere ved at følge med. Topper omsætning og vækst i 2025? En ting er her og nu og 2025. Noget andet er tiden efter. Genopbygningen af amerikanske lagre kan komme til at spille en stor rolle længere sigtet, men ekstreme volumener vil blive indkøbskompenseret med meget lave priser og profitabilitet eller sagt ligeud: Hvad skal gøre og hvad kan Bavarian Nordic selv gøre for at undgå at 2025 bliver den økonomiske top i den nuværende Mpox udfordring? [image: 123145_467505264_1140749041383654_494201674980322527_n.jpg]
  • EU eller USA?

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    AliazA
    Langsigtet og bred investering. Hvordan bør fordeling være? Verdensindex har vel over 70% USA pt. Virker noget sårbart. Hvad gør I andre? Følger det brede index eller fordeler anderledes mellem EU og USA? Hvordan? USA kan måske have god medvind et stykke tid endnu, men hvor længe? PMI-tal fra EU viser svækkelse. Den trend er måske ikke færdig med at pege nedad!? Det lader til ECB-renten skal ned med 1,50-1,75pct-point. Nogen indvendinger til det? https://www.investing.com/indices/eu-stoxx50-chart
  • Goldfutures

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    T
    Hej, er her nogen som investerer i gold futures ? Og hvilke platforme handler med dem. På forhånd tak for svar ? En app der hedder Libar , kender i den? Blockchain Universal Traceability …hvad betyder det?
  • Nogen der følger Evotec?

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    A
    Ser ud som om flere kunne byde på Evotec, så kunne der komme en lille budkrig? Källor: Triton överväger bud på Evotec - BN 11 nov. 12:41 ∙ Finwire Evotec ADR Riskkapitalbolaget Triton överväger ett bud på det tyska bioteknikbolaget Evotec. Detta enligt personer med insyn i frågan, rapporterar Bloomberg News. Enligt källorna har Triton försökt att träffa ledningen för Evotec för att undersöka möjligheterna till ett utköp. Triton har vidare ökat innehavet Evotec till 9,99 procent av aktierna, enligt ett börsmeddelande. Den tidigare ägaruppgiften var 5,6 procent. Evotec-aktien handlas vid 12.40 upp med 26 procent. Halozyme Therapeutics har visat intresse för tyska Evotec I dag kl. 07:24 ∙ Finwire Evotec ADR Amerikanska bioteknikjätten Halozyme Therapeutics har visat intresse för att köpa upp tyska bioteknikföretaget Evotec. Det bekräftar det tyska bolaget i ett kortfattat pressmeddelande. Halozyme Therapeutics skall ha indikerat ett pris om 11 euro per aktie, enligt källor som Bloomberg News talat med. En affär till den nivån skulle ge en budpremie om 27 procent mot torsdagens stängningskurs och innebära en värdering om nära 2 miljarder euro för Evotec. Nyligen skrev Bloomberg News, med hänvisning till källor, att riskkapitalbolaget Triton överväger ett bud på Evotec. Evotec har gått svagt i år och aktien är ned med 59 procent.
  • Bank til life science-aktier - er der grund til nervøsitet

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Novo Nordisk, Genmab, NVIDIA Fredag i sidste uge fik de danske lifescience-aktier bank, efter Trump indstillede vaccine- og fedmemedicinmodstander Robert F. Kennedy som sundhedsminister. Men er der grund til at være så nervøs? Så er der kommet en tidshorisont fra Genmab i forhold til Hexabody og Jansen. Og så forklarer Helge Larsen, hvorfor NVIDIA er én af de aktier, han tror mest på de næste 12 måneder. Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i de nævnte selskaber https://www.youtube.com/watch?v=epC9Ugpg97o&t=130s
  • Nvidia: Nvidia Computing

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nvidia leverede igen bedre end ventet, men på kort sigt skulle der mere til for at imponere Nvidia Computing! Det er det passende udtryk som jeg har set topchefen være citeret for efter endnu et godt regnskab fra chip GIGANTEN! Nvidia indfriede og mere til Omsætningen på 35,08 mia. var 5,5 % bedre end de ventede 33,25 mia. Indtjeningen på 0,81 USD/aktie, noget bedre end de ventede 0,74-0,75 USD/aktie For indeværende kvartal guider Nvidia en omsætning på 37,5 mia. USD +/- 2 % mod konsensus på 37,1 mia. USD. Derfor falder aktien lidt i eftermarkedet Nvidia har leveret den ene rekord efter den anden, og de gjorde det igen. Rekordernes tid er ikke forbi men for at aktien kan fortsætte op i direkte tilknytning til tallene, kræves der noget helt spektakulært. Det kom ikke (helt). Nvidia guider tæt på konsensus; de har en stor sigtbarhed og kapaciteten er formentlig udsolgt; deraf omsætningsguidance +/- 2 %. Nvidia er aktiemarkedets anfører Nvidia har tidligere af flere omgange alene kunne bevæge hele aktiemarkedet. Det gælder i og for sig også denne gang. Dog lidt ned. AI chips er en lille bittesmule Intel og AMD, men det er først og fremmest Nvidia. Nvidia alene kunne ikke løfte markedsstemningen yderligere selv efter et gode regnskab, og de øvrige aktier følger så lidt med ned; Nvidia er aktiemarkedets anfører. [image: 123098_462271821_1105459671579258_8263470217426933508_n.jpg]
  • Netcompany: Stærkt kvartal i en udfordret tid

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Netcompany fastholder sine forventninger efter stærkt 3. kvartals regnskab. Her er et par highlights De finansielle størrelser blev som forventet eller endda en anelse bedre Omsætning 1613 (1605), Justeret EBITDA 306 (297) var lidt bedre end ventet Nettoresultatet en anelse under det forventede 139 (141) Netcompany leverer godt i Holland, Norge. Forbedring i Danmark og som ventet udfordret i UK Det frie cash flow stiger med 45 mio. til 145 mio. Netcompany igangsætter nyt aktietilbagekøbsprogram på 250 mio, som skal løbe til januar (3 måneder) Godt regnskab, stærkt cash flow og høj margin Netcompany har leveret et godt regnskab med en solid fremgang i en udfordrende tid. En stærk kapacitetsudnyttelse driver EBITDA margin til 19 %. Nyt aktietilbagekøb viser styrke. Kapitalplaner frem mod 2026 fastholdes [image: 122827_461320591_1095686275889931_5204022857753931268_n.jpg]
  • Karakterbogen,Novo, Bavarian og dansk life science i nedtur

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Regnskabssæsonen er næsten ovre, og det er tid til at gøre status over de store, danske selskaber. Hvem er bestået? Er der nogen, der er dumpet? Og hvad holder investorerne øje med? Det ser Hansen og Larsen nærmere på i afsnit 249. De ser også på den danske life science sektor, der er hårdt prøvet for tiden. Om lidt præsenterer Novo Nordisk data om Cagrisema - hvad betyder det for investeringscasen på kort og lang sigt? Og så er Bavarian Nordic sendt 'hjem' efter en nedtur på 15%. Er drømmen kollapset? https://www.youtube.com/watch?v=vSSYCZJ2Vzc
  • Nvidia: Er fantastisk udvikling, fantastisk nok?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nvidia aflægger kvartalsregnskab i dag efter lukketid. Tal bliver ikke kun gode, men formentlig fremragende. Her er lidt af det som investorerne vil holde øje med: Omsætningen forventes at være vokset til ca. 33,2 mia. USD. En stigning på 84 %. Nvidia har selv guidet for en omsætning til 32,5 mia. +/-. EPS forventes i kvartalet at blive på 0,70 USD (89 % vækst) Det er væksten i datacentre (relateret til AI), som driver udviklingen. Datacentre udgør forventeligt 88,7 % (29,5 mia/33,2 mia.) af omsætningen. Investorerne vil holde øje med udviklingen i bruttomarginen, som i Q1-Q3 har været 78,4-75,1-74,4 %. Fortsætter det fald? Blackwell er fremtidens vækst Fremtiden lyder stadig på høj vækst og lanceringen af Blackwell chippen er det som skal drive væksten det kommende år. Der har i løbet af de seneste måneder været forlydender om at Nvidia har fyldt sin kapacitet ud (forhåndsbestillinger/salg) for det kommende år på netop Blackwell. Fortsætter basiseffekten? Nvidia har de seneste mange kvartaler løbende leveret en langt højere vækst end forventet. Det har haft en betydning for det efterfølgende kvartal på grund af basiseffekten. Hvis der kommer en betydelig merperformance i kvartalet (omsætningen), løfter det naturligt det efterfølgende kvartal på grund af denne basis effekt. Udgangspunktet er højere. Sker det igen? Er fremtidens vækstdrivere intakte? Nævner Nvidia noget om Blackwell, efterspørgsel og udviklingen det kommende år? Er der en fortsat faldende udvikling i bruttomarginen? [image: 123086_467687545_1110577140429979_8912769726051681765_n.jpg]
  • Aktier: Bliver USA rask af en ny sundhedsminister?

    10
    0 Votes
    10 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet De danske life science aktier fik fredag endnu en nedtur og modvind, da de sammen med resten af verden blev mødt med investorernes frygt for hvad der kan være konsekvenserne af den næste amerikanske sundhedsminister. Er investorerne nøgterne eller er det aktiefald, som prompter deres mere negative holdning? Mere dansk life science nedtur Det som startede og var så godt indtil og med halvdelen af 2024, er siden blevet vendt til en meget stor nedtur for i det mindste udvalgte danske life science selskaber. Fredag var en af de dage, som investorerne helst vil glemme USA har fået en ny sundhedssherif Årsagen til fredagens nedtur i Danmark var den samme andre steder i verden. Donald Trump agter at udnævne Robert F. Kennedy Jr. (RFK, jr.) som USA's kommende og næste sundhedsminister i 2025. RFKs junior har gjort sig kendt hos investorerne ved at: Være vaccineskeptiker Modstander af vægttabsmidler som Wegovy En modstander af medicinalindustrien Ændrer RFK spillereglerne? At være sundhedsminister i USA er en indflydelsesrig post. USA er verdens største og altafgørende marked for life science selskaber målt i værdi. Priserne i USA er høje og villigheden til at betale for behandlinger er høj. Sundhedsministeren er bl.a. øverste politiske chef for FDA. Når vi historisk har hørt mindre til sundhedsministeren skyldes det formentlig, at personen i et større omfang har afholdt sig fra at involvere sig direkte i det som sundhedsfaglige personer mener. Hvis RFK ændrer det, kan det ændre spillereglerne. Amerikanerne bliver ikke mindre syge eller slankere og ændrer næppe livsstil Amerikanerne bliver hverken mindre syge eller slankere af at en person blander sig i tingene på en anden og ny måde. Fedme går ikke væk af sig selv. Folk ændrer ikke livsstil og har brug for "hjælp" til at komme videre. At dømme efter fredagens kursudvikling kunne man få det indtryk. Donald Trump 2.0 udnævner udelukkende loyalister, og det bevæger aktiekurser Da Donald Trump blev præsident første gang, udpegede han personer til forskellige jobs, som han antog kunne bestride dem. I hvert fald i et vist omfang. Denne udnævnelsestaktik ser nu helt anderledes ud: Donald Trump 2.0 udnævner først og fremmest ministre og personer til ledende poster, som er loyalister. På den måde undgår han at skulle fyre en masse løbende og at en lang række ministre trækker sig efter blot kort tid på posten i et ministerium, hvor alt er tilrettelagt og personerne skal nikke til og spille efter Donald Trumps projekt. USA får formentlig en (po)p(o)ulitisk regering. Retorik + Donald Trump + rødt flertal Fredagens større danske aktienedtur var koncentreret i life science. Udviklingen viser, at investorerne indstiller sig på, at udtalelser kan blive til handling. Det skyldes formentlig kombinationen af retorik + Donald Trump samt republikanernes flertal i kongressen. Hård dansk nedtur Som nævnt gik det hårdt ud over udvalgte danske life science selskaber fredag. Her er nogle af mine observationer og nedslag: Danske aktier førte an i life science nedturen. Værst gik det for og med Bavarian Nordic. Investorerne frygter en cocktaileffekt af 1)generel modstand mod vacciner og samtidig spillede et skuffende 3. kvartalsregnskab også en betydelig rolle. Kursafklapsning på 17,43 %. Zealand Pharma fik ligeledes en meget hård nedtur med mere end 10 %. RFKs modstand mod "medicinske slankekure" var den altdominerende årsag. Zealand Pharma har aktuelt ingen eller kun en ubetydelig USA omsætning, men udviklingen rammer lige ind i modstand mod fedmepræparater. Langt hovedparten af værdien og det seneste års større kursstigning skyldes deres pipepline, samarbejde med Boehringer Ingelheim om fedme samt egne og andre forskningsforsøg mod fedme. Moderna havde også en større nedtur. Det kan tilskrives vaccineskepsis. Alk-Abellos mere end 6 % kursfald er måske en lidt underlig nedtursstørrelse. Selskabet leverede et fremragende 3. kvartal torsdag; deres USA omsætning er moderat (Nordamerika ca. 20 % i 2023) og er hverken "for fede" eller meget involveret i "vaccineskepsis". Alk-Abello kan være ramt af den generelle udsalgstendens (ud af life science og danske aktier) kan blive vurderet under et. I aktiestormvejr bliver Danmark ofte vurderet som "randmarked", som man kan men ikke behøver at være i. Novo Nordisk fik sig en nedtur omtrent på niveau med Eli Lilly. Det er om ikke forventeligt så dog naturligt, at de 2 ligger tæt på hinanden fordi de kører økonomisk og kursmæssigt parløb med diabetes og fedme. Genmab faldt med 4,48 %. Der er næppe nogen direkte relation til vacciner og fedme. Genmab aktien har haft det meget vanskeligt de seneste 1-2 år og er blevet halveret fra toppen. Det er den velkendte sang om patent vs pipeline. Pfizer faldt omtrent lige så meget som Eli Lilly og Novo Nordisk. Det skyldes formentlig, at Pfizer var den af "big pharma" selskaber, som tjente mange penge på Covid-vaccinerne og at Pfizer har luftet ambitioner om fedmemarkedet. Blandt øvrige selskaber var der en snert af en lille "kurssnitter" og del af en generel udsalgstrend. Bemærkelsesværdigt i den henseende var det måske at Johnson & Johnson endte dagen i plus. Investorerne har mange spørgsmål Efter fredagens nedtur og den dårlige udvikling det seneste kvartal, er der mange ubesvarede spørgsmål som fylder hos investorerne: Hvor stor indflydelse får RFK? Bliver han valgt og godkendt som sundhedsminister? Er hans udtalelser blevet overfortolket? Udover at han er vaccineskeptiker er det så realistisk, at han ene person kan trække USA i en anden og ny retning? Sænke efterspørgsel efter medicin, revolutionere udgiftssiden og reelt være den trussel mod sektoren, som investorerne hidtil har anset for at være demokraternes prispres med senator Bernie Sanders aftryk? En betydelig del af aktienedturen skyldes efter min mening, at angrebet kommer uventet, fra en uventet side, og at investorerne og selskaberne skal vænne til, at den amerikanske administration kommer fra 100 % loyalister og ikke politikere, som forhandler aftaler, men hvor de bliver Trum(p)fet igennem med flertal. Vil globale investorer revurdere deres holdning ikke kun til danske, men også globale life science aktiers attraktion? Både for så vidt angår indtjeningsforventninger, men også for villigheden til at betale for den (multiple)? Hvor stor er "sideeffektsrisikoen" ved at være i samme gruppe men ikke direkte at levere medicin, som skal "op imod RFK holdninger"? Har investeringscasen for life science ændret sig? Hvis sidste uge begivenheder og ikke mindst investorernes fortolkning af den nye sundhedsministers ambitioner står til troende, er det sandsynligt, at presset på aktierne, kortsigtet vil blive ved med at være der i et vist omfang i det mindste. Det skyldes en kombination af: Investorerne er først nu ved på den hårde måde at tilegne sig viden om den nye amerikanske administration. Tro flytter aktiekurser og noget tyder på, at der kan blæse nye vinde. Uanset om der er tale om en varig eller forbigående tendens vil investorerne være usikre på hvad der kommer til at ske. Det kan holde nogle eller mange aktier under pres i en periode. Hold øje med analytikeres reaktion. Selv om det er mindre realistisk, at der på kort sigt sker større negative revisioner af indtjeningsforventninger, bør man ikke blive overrasket over, hvis nogen løber med vinden af frygt for at stå stille og blive efterladt på perronen. Det kan betyde aktiekurserne forbliver under pres selv om det ikke er givet, at den nye amerikanske administration reelt kommer til generelt at gøre en meget stor forskel. Samtidig er det amerikanske system grundlæggende anderledes end det som vi kender. En ting bør dog stå klart. Den amerikanske sundhedsminister har ikke en lægefaglig baggrund med de muligheder og udfordringer det giver. Novo Nordisk og Cagrisema I løbet af den kommende måned vil Novo Nordisk fremlægge data fra Cagrisema. Det er blevet mere "spændende" i mange dimensioner efter kursfaldet på 30 % siden toppen og efter USA valg og fornemmelsen for den kommende sundhedsminister: Vil selv gode data, i givet fald have en langt mindre betydning end hvad der var investoropfattelsen for bare nogle få uger siden? I det mindste kortsigtet? Cagrisema har forventeligt det største vægttab over en længere periode af det som har været fremlagt hidtil. Der har været nævnt ca. 25 %, hvilket vil være ekstremt. Som det er normalen vil investorerne fokusere på 3 forhold når det kommer til vægttab: 1)Selve vægttabet; 2)Optimering af dosering og 3)bivirkningsprofilen. Hvad gælder nu? Investorerne skal måske vænne sig til en ny virkelighed. Trumps loyalister, uventede og nye spilleregler, angreb fra en uventet kant og at lægefaglighed kan blive bedømt af en forretningsmand, bevæger aktiekurserne og skaber usikkerhed. Ikke mindst på kort sigt. Overgangen fra det kendte til det usikre spiller en stor rolle hos investorerne. Det er dog ikke nogen nyhed. Figur 1: Kursudvikling, 15/11 for udvalgte Life Science aktier (tryk på billedet for at forstørre) Kilde:Nordnet [image: 123063_image001_36_.png]
  • DSV: Kæmpe aktiesalg tæt på en sensation

    7
    0 Votes
    7 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Onsdag fik DSV papirer på Schenker. Torsdag annoncerede de at finansieringen er i gang. Alt er timet og tilrettelagt DSV oppræciserede sent torsdag sine forventninger til 2024 på EBIT niveau. Forventningerne blev løftet fra 15,5-17 mia. til 16-17 mia. Det svarer til en oppræcisering på 250 mio. i midtpunktet og meget tæt på konsensus For kvartalet lander resultatet med ca. 4,4 mia. en lille smule under konsensus Det var dog ikke præciseringen, som løber med opmærksomheden Det var derimod meddelelsen om at den del af finansieringen af Schenker købet, som skulle finansieries med udstedelse af nye aktier, allerede var i gang blot dagen efter aftalen blev konfirmeret. DSV har tidligere meddelt, at de ville udstede 4-5 mia. EUR i nye aktier. Når det nu blev 5 mia. skyldes det, at DSV har modtaget indikationer på, at efterspørgslen er god, og at nye aktier kan sælges til en fornuftig kurs. En udstedelse af denne størrelse er på ingen måde hverdagskost. Aktierne blev solgt til udvalgte institutionelle investorer i en acceleret bookbuilding. I forhold til gårsdagens lukkekurs svarer udstedelsen på 5 mia. EUR eller tæt på 37,5 mia. DKK til 37,5/301,47 mia. til 12,43 % af aktiekapitalen. Salget DSV har udstedt 26.444.523 nye aktier til en række institutionelle investorer Det svarer til 12,4 % af aktiekapitalen Kursen er 1410,5 Aktierne er altså udstedt UDEN nogen som helst form for rabat og på samme kurs, som aktierne sluttede handlen i går, torsdag. Aktierne er solgt til en række institutionelle "long-onlys" investorer, som har en 180 dages lock-up periode, hvor de ikke kan sælge. Det må antages, at der ikke er solgt aktier til "finansielle købmænd", som enten ikke er aktieinvestorer, ikke er langsigtede og som i givet fald ville kunne skabe kortsigtet usikkerhed med hensyn til, hvad deres intentioner var med deres aktier. Tæt på en sensation Det er ikke overraskende, at DSV kan sælge aktier. Heller ikke at de kan sælge mange aktier, hurtigt. Det er dog tæt på en sensation, at de kan lave en kapitaludvidelse på få timer på 5 mia. EUR, som bliver solgt helt uden et prisnedslag. Det viser hvor stor tillid investorerne har til at DSV kan gøre det igen: Succesfuldt at integrere en anden og meget stor virksomhed indenfor en kortere årrække. Når man har denne tillid, har man en meget stærk valuta at betale med i forbindelse med virksomhedshandler. Sin egen aktie. Figur 1: Kursudvikling, 1 år, DSV Kilde: Nordnet [image: 122452_image001_20_.png]