Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Mandag bragte Reuters en artikel, som måske kan få betydning for Carlsberg. Aktien steg i underkanten af 4 %. Her er perspektivet
Carlsbergs udfordringer i Rusland er desværre velkendte
Aktuelt er Carlsberg Rusland eller Baltika "ejet" af den russiske stat
Eller det er/var i hvert fald således indtil Putin mandag underskrev et dekret, jævnfør link
det dekret, ifølge artiklen, som skal tages med forbehold, har Rusland ikke længere overtaget Baltika
Artiklen nævner at Carlsberg angiveligt er i forhandlinger om et salg til den direktør, som af den russiske stat blev indsat som administrator, da Rusland tiltvang sig ejerskabet
Carlsberg selv har ikke udsendt nogen officielle kommentarer
Derfor kan det være opløftende:
Hvis Carlsberg kan få medhold i, at de retmæssigt ejer og får Baltika tilbage kan det økonomisk være godt nyt
Ingen kender fremtiden i Rusland. En mulighed fordi aktivet er bogført uden værdi.
Hvad sker der hvis krigen i Ukraine slutter i løbet af få måneder som præsident Donald Trump har sagt. Ændrer det spillereglerne?
Carlsberg er stærkt tilstede i Ukraine. Det kan spille en rolle.
Hvis Carlsberg kan sælge aktivet til en værdi, som er markant forskellig fra den nedskrevne værdi på 0, kan de bruge pengene til at reducere deres fundingbehov for lån i forbindelse med købet af Britvic
Kombinationen af ruslands overtagelse af Baltika og købet af Britvic vil presse Carlsbergs finanser i en overgangsperiode, og det har været medvirkende til at aktien er faldet.
Hvis de står til at få en betydelig sum i kassen, kan det lette det pres. Det er ikke givet det kommer til at forløbe sådan, men alene hvis investorerne tænker sådan kan det have en kurseffekt.
Ikke sikkert det betyder noget
Det er ikke kendt i hvilken forfatning Baltika økonomisk er
Selv om Carlsberg får Baltika "tilbage" kender ingen fremtiden i Rusland
Hvis Carlsberg får Baltika tilbage og har "skjulte værdier" i Rusland, kan det svare til at få at vide, at der ligger en økonomisk gevinst, som du ikke kan trække ud
Hvis Carlsberg er i "forhandlinger" om et salg til den administrator for staten indsatte, er der næppe mange penge i det. Rublen har en meget lille værdi; prisen vil være lav, og Rusland har sporadisk adgang til USD eller EUR. Carlsberg har brug for en pengestærk køber til en betydelig værdi med valuta som de kan trække ud af Rusland. Den kombination er svær at få øje på.
https://www.reuters.com/markets/europe/carlsbergs-russian-assets-no-longer-under-state-management-decree-shows-2024-12-02/
[image: 123285_458082314_1076043857854173_3305850768841298566_n.jpg]