Debatforum

betydningen af sanktionerne, især når både USA og EU intensiverer dem, er en afgørende faktor, der bør vægtes højere i vurderingen. Lad os justere analysen og undersøge sandsynligheden for en supercycle i tankskibsmarkedet. Betydningen af sanktionerne fra USA og EU Sanktionerne mod Rusland, Iran, Venezuela og den skyggeflåde på ca. 180 skibe skaber massive strukturelle ændringer i markedet: Reducering af global skibskapacitet: • Sanktioner mod skyggeflåden vil fjerne en stor andel af verdens tankskibe fra det kommercielle marked. Dette betyder, at de resterende skibe i compliance-flåden vil være under hårdt pres for at opfylde den globale efterspørgsel. • EU's og USA's stramninger vil forværre kapacitetsmanglen, især da en stor del af skyggeflåden opererer på ruter til Asien. Forøgede ruter: • Europa, der har afskåret sig fra russisk olie, henter olie fra fjernere leverandører som USA, Vestafrika og Mellemøsten. • Rusland eksporterer i stigende grad til Asien, primært Kina og Indien, hvilket kræver længere ruter. Sanktionerne mod skyggeflåden betyder, at legitime skibe skal varetage disse sejladser, hvilket øger ton/mile-efterspørgslen drastisk. Risikopræmier og forsikringspræmier: • Sanktionerne øger forsikringsomkostningerne for skibe, der opererer tæt på konfliktzoner eller omgår regler. Dette skubber raterne opad, da rederierne skal kompenseres for den øgede risiko. EU's rolle i sanktionerne: • Hvis EU strammer sine regler yderligere, vil det forværre markedets stramhed, især da europæiske rederier udgør en betydelig del af den globale tankskibsflåde. Dette vil gøre markedet endnu mere ubalanceret. Hvad er en supercycle, og hvorfor kan den opstå her? En supercycle opstår, når en vedvarende periode med efterspørgselsvækst overstiger udbuddet, hvilket skaber eksplosive prisstigninger. Her er argumenterne for, hvorfor vi kunne være på vej mod en supercycle i tankskibsmarkedet: Drivere for en supercycle: Vedvarende længere ruter: • Efterspørgslen efter olie fra fjernere leverandører bliver en ny norm, især i Europa og Asien, hvilket skaber en strukturel stigning i ton/mile-efterspørgslen. Kapacitetsbegrænsninger: • Nybyggeri tager 2-3 år at levere, og værfterne er allerede fuldt booket med LNG-skibe og containerordrer. Dette betyder, at skibskapaciteten ikke kan vokse hurtigt nok til at imødekomme efterspørgslen. • Skrotning af ældre skibe, drevet af IMO 2023-reglerne, vil yderligere reducere flåden. Sanktioner reducerer effektivt udbuddet: • Hvis 180 skibe fra skyggeflåden bliver fjernet, svarer det til en reduktion på 10-15 % af verdens tilgængelige tankskibskapacitet. Dette er en enorm ændring, som kan føre til en skarp stigning i raterne. Høj olieefterspørgsel: • Selvom grøn omstilling er på vej, forventes olieefterspørgslen fortsat at vokse i det kommende årti, især i Asien. Øget økonomisk vækst i Indien og Kina vil forstærke efterspørgslen efter transport af råolie. Historisk lave flådereserver: • Tankskibsflåden er aldrende, og mange rederier tøver med at investere massivt i nye skibe på grund af usikkerhed om fremtidens grønne teknologier. Risici for en supercycle Mens der er stærke argumenter for en supercycle, er der også nogle risikofaktorer, der kan dæmpe udviklingen: Pludselig fald i efterspørgsel: • En global recession eller lavere økonomisk vækst i Kina kan reducere olieforbruget og dermed efterspørgslen efter tankskibstransport. Politisk afspænding: • Hvis sanktionerne mod Rusland, Iran eller Venezuela lempes, kan det bringe en del af den skyggeflåde tilbage på markedet og dæmpe raterne. Teknologisk skift: • Et hurtigere skift til alternative energikilder kan reducere den langsigtede efterspørgsel efter olie og dermed behovet for tankskibe. Sandsynligheden for en supercycle Med de nuværende markedsforhold er sandsynligheden for en supercycle høj, især hvis følgende faktorer fastholdes: • Sanktionerne mod Rusland, skyggeflåden og potentielt nye sanktioner fra EU. • En langsommere vækst i skibsbyggeri kombineret med høj skrotning. • Den fortsatte globale afhængighed af olieeksport fra fjerntliggende regioner. Hvis disse forhold holder, vil markedet opleve en vedvarende mangel på kapacitet, hvilket skaber en supercycle med meget høje rater, der kan vare flere år.

En rigtigt god opsamling og analyse på Novo Nordisk efter kursfaldet på 40%. https://www.youtube.com/watch?v=gpMnbTbPyKo

Der eksistere et hav af videoer om alle mulig aktie- og øknomi-emner. De kan være af meget forskellig kvalitet men jeg ser på nogle videoer fra tid til anden - og relativt fast, hvad Per og Helge producerer sammen. Det er dog sjældnt at jeg syntes emnet og/eller kvaliteten af videoer er sådan at jeg vil dele her på ProInvestor. Men nu har jeg faktisk fundet en video som jeg syntes er interessant og som er relevant for et mere bredt publikum som interessere sig for den øknomisk verdensorden. Videoen er produceret af Deutsche Welle (DW). Det er en medie-kanal, som jeg mest bruger for at følge med i Europæisk (og særlig tysk) politik. DW er Tysklands internationale tv-selskab, som leverer informationer på 32 sprog rundt om i verden og stationen er finaceret af den tyske stat. Her er linket til videoen "Can Europe survive or thrive in the new world order? ' Business Beyond": https://www.youtube.com/watch?v=ogLWnZ4Icro&t=671s Den giver en god panorama gennemgang af hvad udfordringer, som EU står overfor og diskutere dette op imod USA og Kina. Der er også en del af udsendelsen, som ser på hvilke selskaber, som betyder noget her. God fornøjelse!

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Hvis du tænker de seneste 6 måneder har været hårde ved danske aktier har du helt ret - både absolut og relativt Vi har hørt om de danske aktieudfordringer de seneste 6 måneder, mange gange Ørsted og især Vestas, men også mange andre danske selskaber som GN Store Nord, Carlsberg med flere er blevet sendt dramatisk ned og blevet solgt ud af porteføljerne med grønthøstermetoden Hvis vi ser på udviklingen de seneste 6 måneder mellem USA (Nasdaq 100, tyske DAX og danske C25 er der flere ting som springer i øjnene Den tyske økonomi er meget udfordret, men DAX indekset har været det med det bedste afkast Vi hører meget om den tyske bilindustri, men Tyskland og DAX er mere end blot biler Den stigende USD har en god betydning for Tyskland, men det gælder også for Danmark Siden valget i USA har der været en amerikansk Trump effekt ikke mindst i techaktierne, men den er kølet lidt af igen. Danmark derimod har været en meget stor skuffelse. Forskellen mellem Danmark og Tyskland er ikke kun de lidt mere end 10 % som det danske indeks er faldet men også de lidt mere end 11 %, som de tyske aktier er steget Det er en relativ forskel på mere end 20 %. Det er ikke kun usædvanligt, men meget usædvanligt Danmarks største samhandelspartnere er USA (18 % og Tyskland ca 11 % af eksport). Det sætter den danske underperformance i yderligere negativ fokus Kommende nedtur eller stor købsmulighed? Usikkerheden med hensyn til USA, Donald Trump og eventuelle Grønlandssanktioner er stor. Det samme kan man sige om aktiekursudviklingen og forskellen i afkast. Enten står Danmark overfor meget meget store udfordringer, eller også er den nuværende nedtur langsigtet en rigtig god købsmulighed. Både absolut og relativt (Klik på billedet for at forstørre) [image: 124238_image001_52_.png]

Artikel fra FiercePharma, se https://www.fiercepharma.com/marketing/analysts-tip-eisai-biogen-and-lilly-drive-eightfold-explosion-alzheimers-market-value?utm_medium=email&utm_source=nl&utm_campaign=LS-NL-FiercePharma&oly_enc_id=8008I0482578G8C

Jeg har lige igen været på besøg hos Blodsygdomme på Skejby. Leukocutterne er steger mere end godt er siden sidst, så måske skal vi nok snart gøre noget, fortalte min dygtige og sympatiske læge. Vi har heldigvis medicin. Så kommer man lidt træt hjem, og humøret er ikke for godt. Men udviklingen på aktiemarkedet skal dog lige følges, sammen med et glas portvin, og et til glas.. Nedtur igen! Husk! fik jeg at vide, dengang millionerne, milliarderne strøg ind i porteføljen på månedlig basis. Husk: en gevinst er ikke en gevinst før den er realiseret. Vrøvl sagde jeg. Se bare på Elon Musk, han har aldrig realiseret nogen gevinst og alligevel er han blevet præsident i USA. Men når jeg i dag ser på min portefølje og det andet må jeg indrømme, at dagen begivenheder har fået mig til at ændre mening: Et tab er ikke et tab før det er realiseret.

Rusland blev jo lukket ned. Lad os antage Trump kulsejler helt. Sæt bare chancen til 1%. Kan han så lukke ned for danskernes adgang til US aktier? Vi får vel formentligt en advarsel så og kan sælge ud uden påvirke US marked prissætning for meget. Jeg tænker bare i hvilket omfang man skal indregne det i risiko. (Man kunne fx sælge alle ens US aktier som ikke har stort overskud. Så får man minimeret risikoen for total wipeout uden skulle betale en masse skat.) Er der nogen der ved om Saxobank (og nordnet for den sags skyld) har en uheldig exponering på en eller anden måde der kan ramme?

Kina producerer 97% af verdens Neodymium ! De er den eneste producent af strategiske metaller fra "Rare Earth ore" Kina strammer grebet om eksporten! De vil formentlig hellere sælge magneterne end råvarerne ! MEN - det kan Ramme USA og også Danmark og Spanien hårdt (Vindmølleindustrien skal bruge mange kg magneter) . Faktisk er mange virksomheder i EU truet. Vi ved ikke hvilke forekomster af disse koncetrerede forekomster af Rare Earths der er ! Vi har ingen udvindig af disse metaller (har vi overhovedet folk der ved hvordan det kan gøres?). Når der kun er 1 leverandør så er det en frygtelig monopolsituation (Kina laver også vindmøller)

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom,Nordnet I går blev der annonceret en våbenhvile mellem Israel og Hamas. Hvad kommer det til at betyde for containerraterne og hvordan vil investorerne reagere I går aftes blev det annonceret, at der på søndag den 19/1 træder en våbenhvile mellem Hamas og Israel i kraft I første fase skal den vare 6 uger. Det er den og det som investorerne skal tage bestik af Ingen ved om den holder og man kan ikke med sikkerhed sige hvordan de efterfølgende faser vil forløbe Der er ingen tvivl om at USA har presset parterne Selv om Joe Biden har gjort en god figur, er der næppe tvivl om at det er Donald Trumps udsigt til at "helvede vil bryde løs", hvis ikke de israelske gidsler bliver frigivet, som har været udslagsgivende Det er også det som gør det sandsynligt, at våbenhvilen holder Ifald den ikke holder, er der en ret stor sandsynlighed for at Iran vil blive udsat for et ret stort pres for at rette ind og ikke længere understøtte økonomisk. Iran har spillet en væsentlig rolle. Den sidste ubekendte er Houthierne i Yemen. Mon ikke de vil rette ind, hvis de ikke skal smage Donald Trumps medicin? Er våbenhvile forløber for den varige fred? En våbenhvile i Mellemøsten kan være forløberen til en varig fredsløsning, som endnu er langt væk. Investorerne vil dog formentlig tage udgangspunkt i, at det midlertidige sandsynligvis bliver varigt plus/minus. Derfor er det sandsynligt, både at raterne vil begynde at falde OG at investorerne vil forblive forbeholdne med hensyn til at købe ind i A.P. Møller-Mærsk aktien. Også selv om prisfastsættelsen nærmer sig det niveau, hvor den normalt ikke går lavere; nemlig i niveauet 0,4-0,5x bogført egenkapital. Det er dog ikke ensbetydende med, at aktien ikke kan stige herfra. Hold øje med helårsregnskabet og guidance for 2025 den 6/2: https://www.nordnet.dk/blog/danske-regnskaber-2024-fokus-paa-guidance-moderat-vaekst-og-fremtidens-usa/ [image: 124203_472249222_1176764127782145_5098857017999517088_n_1_.jpg]

Mange investorer sidder og holder vejret i forhold til, hvad der hvad der kommer til at ske efter mandag, hvor USA får deres nye præsident. Det danske aktiemarked har allerede mærket den uro, der hersker geopolitisk, og VIX-indekset bævrer. Men hvad skal der nu ske? Bliver de danske aktier endnu billigere? Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i de omtalte selskaber på nær Viking Therapeutics. https://www.youtube.com/watch?v=XTwe_egQV6s

Fortsætter de danske aktier som Novo, Mærsk, Vestas og Ørsted ned? Og stiger renten? Hør om dette og meget mere i afsnit 257 af Investeringspodcasten. 00:00 Intro 00:50 Rentestigning? 05:47 Korrektion? 08:50 Shipping 13:58 Fortsætter nedturen til danske aktier? 19:57 Novo vs Eli Lilly https://www.youtube.com/watch?v=Y48l3T5uuto

De seneste 3 år har været hårde ved denne branche med en underskov af selskaber, som udvikler til medico, og som skal hente kapital flere gange i forløbet fra starten og frem til potentiel godkendelse til markedsindtag. Jeg forstår ikke de aktuelle forbehold, der pt forhindrer eller bremser rigtig mange selskaber i at udvikle produkter, som verden skriger efter. Mange går ned på kapitalmangel, og må lukke selvom de faktisk befinder sig i fase II eller endog i den afsluttende fase III. Fakta er, at der både er stor risiko og store muligheder ved investering her. I mine mange år som investor i dette område, har jeg oplevet tab pga afvisning af godkendelse, men jeg har også haft flere "bingo" sager, hvor selskaber er blevet opkøbt i udviklingsperioden, eller efter godkendelse og begyndende salgsresultater. Dugfrisk har svenske ABLIVA ab netop sagt ja til at blive overtaget af en hollandsk virksomhed, og vi aktionærer skal inden 6. februar godkende en pris, som steg fra 0,15 sek til 0,45 sek efter tilbudet. Abliva er i fase II med udsigt til at springe nogle led over frem til en potentiel godkendelse, alligevel var aktien holdt nede i 0,15 sek pga finansieringssituationen. Selvom jeg gerne havde fortsat som investor, har jeg takket ja, og kan altså indkassere en flot gevinst, hvis hollænderne som forventet opnår 90% tilsagn. Jeg glæder mig desuden lige nu over, at flere af mine positioner står i fase II eller III, og at det trods ikke er alle, der har problemer med finansiering. Jeg kan nævne svenske BIBB, som netop har en emission i gang. De er markedsgodkendt med endoscoper og salget starter op nu. De nye aktier tegnes til 2,50 sek, men kursen op til udbuddet lå 50% over. Det viser alt om hvordan markedet ser på Biotech nu. Jeg har naturligvis sagt ja til fuld tegning i forhold til min beholdning, og venter en god gevinst her på kort sigt. Måske er der lidt friske vinde på vej. Det har jo vist sig, at nogle af de store indenfor området støder hovedet mod loftet, såsom Novo og Genmab, sidstnævnte melder ud i dag, at de vil støvsuge markedet for potentielle Cancerselskaber i fremskreden udvikling, altså fase II eller III, som indenfor en rimelig tid kunne øge Genmabs indtjening. Jeg kunne fint henvise til et par i min portefølje, hvis de spurgte.

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Eli Lilly faldt med 6,59 % i går og trak (igen) Novo Nordisk med ned. Er det en fair og rationel udvikling Eli Lilly faldt med 6,59 % i går Det skete efter at de kom med en mindre profitwarning for deres 4. kvartalstal mht. omsætning På forhånd havde LLY guidet for en omsætning mellem 13,9 og14,5 mia. USD Tallet blev 13,5 mia. Det var 500 mio. under konsensus; 400 mio. under Lillys egen laveste ende af guidance og 750 mio. under midtpunkt af guidance Årsagen til faldet var nok ikke mindst fornemmelsen for at såvel Mounjaro og Zepbound - diabetes og vægttab var svagere end forventet Det er netop især vægttab, som skal drive væksten. Både hos Eli Lilly og Novo Nordisk Negative afvigelser fra det forventede bliver sjældent modtaget positivt af investorerne Især ikke når det drejer sig selskaber med en meget høj prisfastsættelse. Det har Eli Lilly I tabel 1 har jeg angivet henholdsvis den forventede indtjeningsudvikling og prisfastsættelse Det fremgår at 1)Prisfastsættelsen for Eli Lilly er markant højere, men også 2)at indtjeningen i Eli Lilly forventes at vokse markant hurtigere end for Novo Nordisk (217 % fra 2024-2026) vs 149 % for Novo Nordisk Eli Lilly er dyrere og vokser hurtigere Novo Nordisk og Eli Lilly fortsætter parløbet indenfor diabetes og vægttab. Det samme gør nogenlunde aktiekurserne. Der er en betydelig forskel i vækst og prisfastsættelse. Hvis Novo Nordisk skal indsnævre den forskel skal de vækste lidt over konsensusforventningerne og samtidig gælder det i høj grad om ikke at skuffe investorerne, når de fremlægger deres 2024 tal, den 5/2 om ca. 3 uger. Tabel 1: EPS og prisfastsættelse, Eli Lilly vs Novo Nordisk Eli Lilly Novo Nordisk EPS 2024 12,65 22,39 EPS 2025 21,57 27,62 EPS 2026 27,56 33,41 PE 2024 58,49802 26,79767753 PE 2025 34,30691 21,72338885 PE 2026 26,85051 17,958695 Kilde: Marketscreener.com

Som laaaang investor er jeg bekymret for den ro og tilfredshed Adam Steensberg har omkring partnerkontrakt til fase 3 med Petrelintide. Jeg har en fornemmelse af, at dette udskyder igangsættelsen unødigt af fase 3, hvor vi i forvejen ikke kan forvente en potentiel godkendelse før i 2029. Modsat ser vi aktuelt at Viking i USA tilsyneladende meget hurtigt har opnået godkendelse til opstart af fase 2, ligeledes i fedme. Set i det tidslys skulle jeg mene, at Zealand burde være i gang med fase 3. Jeg er selvfølgelig også påvirket af, at man pt står med 2 afvisninger af godkendelser, nemlig for Dasiglucagon, hvor kontraktproducenten ikke levede op til FDA's krav, og den anden Glepaglutide, hvor Adam er meget skuffet over afslaget, og straks vil starte nyt fase 3 forsøg. Jeg synes ikke at Zealand har "råd" til at være alt for krævende i udvælgelse af partner til det, som for mig står som Zealands endelige gennembrud efter mere end 25 års forskning, med kun 2 godkendte produkter, som ikke genererer salg af betydning. Lige nu er det mest positive i pipelinen vel Boehringers fase 3 forsøg med et andet fedmeprojekt, indliciteret fra Zealand Pharma, som Adam venteer sig meget af. Jeg har stadig aktier i Zealand, men har reduceret noget gennem 2024. Den er dog stadig i top-3 i min poretfølje.

Er det sandsynligt, at Mærsk i forbindelse med årsregnskabet vil annonce et nyt aktietilbagekøb? Jeg håber det, da jeg mener det vil være ualmindeligt godt for aktionærerne. Det vil give god mening, når aktien handles på en k/i på 0,41. Så vidt jeg husker blev sidste del af aktietilbagekøbet aflyst, da man så ind i et 2024 med udsigt til stort underskud og et muligt stort opkøb ( DB Schenker). Det ser noget anderledes ud i dag, selvom vi nok må forvente en forsigtig udmelding for 2025. Så hellere aktietilbagekøb end stort udbytte.

Der er ikke nogen god udvej for USA The great melt UP kalder flere det når FED vælger hyperinflation for at klare gældsbyrden ! Her er en video der beskriver dette: https://www.youtube.com/watch?v=4NYZRRyuXvk Hvis USA / Trump ønsker flere baser eller andre sikkerhedstiltag så vil vi jo imødekomme dette ! Vi kommer også til at øge vores forsvarsbudget MEN ejerskabet giver kun mening fordi T ønsker USA lovgivnig i Grønland og så vil han øge minedriften kolossalt meget !!! --- Grønlænderne vil blive kørt over! De vil sikkert få hatte og glasperler og nogen penge ; men de får meget meget lidt indflydelse Men hvor står en aktieinvestor i alt dette ??? mvh jacob

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Investorerne har i et vist omfang taget regnet med eller håbet på, at lavere centralbank- og i et vist omfang også markedsrenter i 2025, vil give aktierne afkastmæssig rygvind. Her og nu tyder noget på, at det ikke nødvendigvis kommer til at gå så let. Faldende markedsrenter i 2024 I sensommeren 2024 faldt de amerikanske markedsrenter ret markant, som det fremgår af figur 1. Federal Reserve var begyndt at sænke renterne, og forventningerne var, at der i 2025 kunne blive tale om at sænke FED Funds med mere end 100 basispoints yderligere udover de 75-100, som var på vej til at blive konsensus for 2024. FED sænkede med 0,75 % point i 2024 Federal Reserve sænkede renten 2 gange i 2024. Den første var en "dobbelt" fordi det absolutte renteniveau var for højt, og centralbanken var kommet lidt bagefter kurven. Den anden nedsættelse var af den "normale" slags på 0,25 % i december. I alt blev renten altså sænket med 0,75 %, som endte med blot at være en anelse under forventningerne. Det var formentlig den udvikling og de forventninger, som fik investorerne til at sende markedsrenterne ned i sensommeren. Donald Trump effekten Ved valget tirsdag den 5/11 blev Donald Trump valgt som præsident. I ugerne før var forventningerne til, at Donald Trump kunne få sin anden periode, stigende. Hans politik med forventet øget vækst stimuleret af fortsatte budgetunderskud og ideer om toldsatser fik investorerne på andre tanker. De seneste 3,5 måneder er de amerikanske 10 årige renter således steget med mere end 100 basispoints. Det er ikke kun noget, men rigtig meget. Tyske zig-zag renter sluttelig stigende De tyske og dermed europæiske renter følger (nogenlunde) de amerikanske. Frem til oktober var de faldende, men fulgte USA med op. I hvert fald indtil det blev stadig tydeligere i november, at Tyskland/Frankrig befinder sig i politisk og økonomisk udfordrende tider. På få uger faldt renterne markant for siden jul igen at stige meget. En turbulent udvikling, som først og fremmest følger den amerikanske udvikling og ikke er et udtryk for den vækstmæssige udfordring, som Europa befinder sig i. Kan aktier klare sig med stigende renter? Investorerne har aktuelt mange spørgsmål, som de kan stille sig. Et af dem, som burde være allertydeligst er, hvad der sker med aktierne, hvis/når renterne - både i USA og i Europa ikke falder fra det nuværende niveau? Det gælder både centralbank- og markedsrenter. Der har ikke været meget stærkt fokus på renteudviklingen, fordi aktieinvestorerne har været travlt optaget af at fokusere på Donald Trump og geopolitik; men det kan komme. USD kun procenter fra pariteten I fredags kom der endnu engang stærke amerikanske jobtal. Det fik markedsrenterne til at stige; trak USD med op og sænkede aktierne. Det er en naturlig kombination og markedsreaktion. USD er således nu kun 2,5 % væk fra pariteten mod EUR, svarende til 7,28 mod DKK. Stærkere USD godt for Europa og Danmark isoleret set Den stærkere USD er gode nyheder for Europa og Danmark isoleret set. 18 % af den danske eksport går til USA, som er vores klart stærkeste eksportmarked. Hvis vi for et øjeblik ser bort fra risikoen for at der bliver lagt told på alle verdens varer, som skal sælges i USA og ikke er produceret i USA, vil den stigende USD isoleret set, være et gode for Danmark. Er Life science produkter "indenfor (told)murene"? Især den danske life science sektor vil nyde godt at stigningerne på verdens største medicinalmarked. Samtidig er en betydelig del af produkterne allerede indenfor "toldmuren", idet de er produceret i USA og/eller så er prisfølsomheden overfor toldsatser alt andet lige mindre end for andre varer. I hvert fald så længe der ikke findes amerikanske konkurrenter til samme produkt. Regnskaberne kommer De kommende uger begynder de amerikanske selskaber at rapportere. For de eksportorienterede vil den stærke USD være spejlbilledet af hvad vi ser for de europæiske. Lavere vækst i USD, eller presset profitabilitet vil blive et tema for guidance for helråret. Stigende renter og høj prisfastsættelse er urovækkende Globale aktieinvestorer har ikke fokuseret særlig meget på de høje og stigende markedsrenter. Det skyldes formentlig, at tæt på al fokus er på få og udvalgte "MAG(A) 7" selskaber. Det brede marked får mindre opmærksomhed. Kombinationen af høj prisfastsættelse, stigende USD og stigende renter er en dårlig cocktail, som kan give investorerne den 5-10 % korrektion, som altid kommer uventet, ubelejligt og ikke mindst uvelkommen. I givet fald vil den kunne mærkes mest, hvor gevinsterne er størst, prisfastsættelsen er højest og hvor der er flest momentumbaserede "markedspenge" investereret: I USA techfirmaer. Dansk life science kan ligge i USD læ Novo Nordisk og andre danske life science selskaber har været kursudfordret de seneste 6-12 efter "den dansk aktienedtur". Hvis det kommer til en 5-10 % kurskorrektion drevet af ovenstående faktorer, er det sandsynligt, at de danske aktier som har en fornuftig/lav prisfastsættelse, og som er "USD beskyttet", kan komme til at ligge i læ af eventuelle kursfald. Bankaktier kan også lide let stigende markedsrenter Udover USD læ fra udvalgte life science selskaber, kan danske bankaktier tænkes at ligge i kurslæ. Et at temaerne for 2025 for bankerne er netop hvad især lavere centralbankrenter kan betyde for indtjeningen? Hvis centralbankrenterne falder mindre og langsommere end hvad der er den generelle opfattelse og afspejlet i bankernes forventninger og konsensus, vil det være positivt. Figur 1: Udvikling i 10-årig amerikansk rente, 1 år Kilde: https://www.cnbc.com/quotes/US10Y?qfsearchterm= [image: 124109_image001_49_.png]

Lige nu er der stille, mens vi venter på, at regnskabssæsonen skydes i gang. Men når stilleperioden er ovre og regnskaberne leveret til markedet, vil vi så se direktions- og bestyrelsesmedlemmer købe egne aktier for egne midler i det frie marked? Hvad tror I? Som bekendt har kursudviklingen for en række af C25-virksomheder i 2024 ikke været tilfredsstillende af diverse årsager. Mange investorer vil måske mene, at det kurserne er så langt nede, at det er en købsmulighed. Men hvad mener virksomhedernes ledelse? Ser de købsmuligheder og er de villige til at handle på det? Ingen kommentar - og så alligevel... Virksomhedernes ledelse ønsker som regel ikke at kommenterer eksplicit på aktiekursen for deres virksomhed. Sådan bør/skal det være. Dels for ikke at blive beskyldt for at påvirke kursen til egen, personlig vinding, dels for ikke risikere hele tiden blive bedt om at forholde sig til noget, de ikke har kontrol over. Fokus er - og skal altid være - at drive virksomheden. Så må Mr. Market finde ud af, hvad den "rigtige" kurs bør være. En virksomheds tilbagekøbsprogram kan være en indikation på, at ledelsen mener, at aktien er tilpas lavt prissat og værd at allokere midler til opkøb. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være sådan. Det kan også blot være en del at virksomhedens generelle strategi for kapitalallokering. Tænk fx på Novo Nordisk, som har tilbagekøbt aktier hele vejen op og ned i 2024. Var aktien undervurderet i kurs 1000? Det tror jeg ikke nogen i Novo Nordisk ledelse vil påstå. Men hvordan handler en topleder som privatperson efter præsentation af årsregnskabet? Vil han/hun bruge egne midler til at købe aktier i det frie marked? Hvis han/hun vælger at handle i det frie marked, er det - alt andet lige - et positivt signal til os investorer om, at lederen tror på virksomhedens evne til at skabe et fornuftigt afkast på lang sigt. Lederens interesser vil være de sammen som investorerne. Der er dog også eksempler på, at en topleders køb af aktier for egne midler ikke har været den bedste investering. Tænk fx på den tidligere CEO for Ambu, Juan Jose Gonzalez, som brændte egne penge ved at købe Ambu-aktier. Er inaktivitet dårligt nyt? Hvad så hvis toplederen ikke køber egne aktier? Det behøver ikke at betyde noget som helst. Der kan være et hav af grund til ikke at købe egne aktier, selvom kursen er lav. Fx at lederen ikke ønsker at blive endnu mere eksponeret overfor virksomheden end han/hun i forvejen er gennem dennes lønpakker. Eller toplederen kan have andre prioriteter, som fx betale datterens bryllup, renovere sommerhuset etc. Og så er der de restriktioner, som ledende medarbejdere som direktører og bestyrelsesmedlemmer er underlagt ift. til at handle internt, da de ofte ligger inde med viden, der kan påvirke kursen. Viden som det vel at mærke at ulovligt at handle på. Det kan fx være viden om data eller resultater fra et forskningsstudie eller en potentiel investering i egen eller anden virksomhed, etc. Pointen er, at vi ikke kan læse noget ud af inaktivitet ift. køb af aktier for egne penge. Hvad nu? Vil vi se topledere i Novo Nordisk, Genmab, Vesta, Carlsberg og andre C25-selskaber købe aktier for egne midler efter, at de er aflagt regnskab? Vel og mærke, hvis de har mulighed for det. Det kan være værd at holde øje med. En topleders køb for egne midler er naturligvis ikke, det som bør være udslagsgivende ift. til om vi som investorer bør investere i en given virksomhed. Men det kan udgøre en lille kvalitativ brik i analysen af en virksomhed og dens ledere. Tror I, at vi vil se topledere købe aktier for egne midler? I så fald, hvad tror I, det vil betyde for aktiens udvikling på kort og lang sigt?

Skal love for der er kommet gang i Chemometec butikken igen Opjusteringerne står i kø igen, ligesom tidligere Opjustering af omsætning og driftsresultat I dag kl. 09:47 ∙ Global Newswire MEDDELELSE NR. 286 januar 2025 Opjustering af omsætning og driftsresultat ChemoMetec har i andet kvartal af regnskabsåret 2024/25 fortsat sin positive udvikling, hvor salget og ordretilgangen har udviklet sig bedre end forventet. Den positive udvikling er understøttet af den styrkede US-dollar og en løbende optimering af driftsomkostningerne. På baggrund heraf forventes der nu en omsætning i regnskabsåret 2024/25 på DKK 470-490 mio. mod senest udmeldt DKK 460-475 mio., og EBITDA forventes at ligge i intervallet DKK 250-260 mio. mod senest udmeldt DKK 230-240 mio. ChemoMetecs regnskab for første halvår 2024/25 forventes offentliggjort onsdag den 5. februar 2025.

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Torm steg fredag med 10 %. Det skyldes en cocktail af især 3 faktorer De seneste 6 måneder har været hårde ved Torm investorerne Først sejlede selskabet ind i C25 ved juni revisionen Siden sejlede de igen ud ved december revisionen og overlod pladsen til Sydbank I mellemtiden var aktien faldet massivt Fredag steg aktien med 10 % Det er den første meget store stigning, længe Årsagerne var ikke mindst 3: Oliepriserne er stigende Aktiekursen og investorinteressen har været faldende med lave forventninger USA raslede med nye sanktioner mod den skyggeflåde af tankskibe, som transporterer Ruslands olie. Det kan give mere at sejle med for de selskaber som ikke er sanktionerede, og ikke har sejlet med russisk olie. [image: 124113_366005199_800769172048311_4956664021783097105_n_4_.jpg]