Skip to content

Debatforum

20.6k Emner 126.8k Indlæg

Aktie- og finansdebat

  • Trumps tale ud fra et Novo-synspunkt

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    D
    Ud fra et Novo-synspunkt synes jeg, at indsættelsestalen var nådig. Jeg har sakset det her: Citat start We have a public health system that does not deliver in times of disaster, yet more money is spent on it than any country anywhere in the world. And we have an education system that teaches our children to be ashamed of themselves, in many cases to hate our country despite the love that we try so desperately to provide to them. All of this will change starting today and will change very quickly. Citat slut Ikke noget om urimeligt høje medicinpriser eller grådige udenlandske medicinalfirmaer, men en sammenfattende melding om, at sundhedssystemet og uddannelsessystemet skal ændres, og det hurtigt. Så vælgerne er ikke lovet noget konkret i.f.t. medicin, som ellers er noget der fylder i manges hverdag. Hvis noget kommer til at ske, så kommer der en tiltrængt reform af det samlede sundhedssystem, hvor især mellemmænd, der ikke bidrager med andet en kompleksitet og grådighed, får smerten at føle. Hvis systemet bliver enklere og mere transparent vil det også medføre lavere medicinpriser, men den faktor synes jeg allerede er indregnet i den nuværende kurs i Novo. USA vil, når alt er overstået, stadig være et attraktivt market der efterspørger den nyeste og bedste medicin, selvom fortjenesten for Novo bliver "god" i stedet for "fremragende".
  • Investering i sundhedsaktier

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Claus Henrik Johansen er sundhedsinvestor samt stifter og CEO for investeringsafdelingen "IA Invest Global Health Invest". Han har i mere end 20 år arbejdet med sundhedsaktier og -selskaber. Se med, når han giver sit bud på de tre vigtigste temaer de næste 1-3 år. Han fortæller også, hvorfor han mener, man bør kigge i retning af sundhedsaktier, og hvordan man kan opdele de forskellige selskaber i kategorier, når man skal opbygge sin portefølje. Vi gennemgår: hvorfor Claus mener, man skal kigge i retning af sundhedsaktier hvad det store problem er i sundhedssektoren, og hvordan det kan løses hvad Health Tech er, og hvorfor det er interessant Vi slutter af med at svare på spørgsmål. Dine værter er Claus Henrik Johansen, CEO i Global Health Invest og Jonas Melander Hammer fra Nordnet. https://www.youtube.com/watch?v=C_Aekl8XX3g
  • Ørsted: Nu har alle tabt penge

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Investorerne fortsætter med at tage bestik af den skuffende udvikling fra Ørsted. Nu har alle investorer tabt penge Ørsted blev børsnoteret i 2016 Noteringskursen var 235 På den første handelsdag sluttede aktien med en pæn kursstigning Efter de seneste kursfald er kursen nu helt tilbage til børsnoteringstidspunktet og den første "lukkekurs" Det er kun de investorer, som fik tildelt aktier på 235 og ikke har solgt ud, som stadig har en kursgevinst Alle andre har formentlig tabt penge Investorer frygter nye tabsreservering - Regnskab bør giv ledelsessvar Investorerne frygter, at der kan komme nye tabsreservationer i USA. Samtidig afventer de nyt med hensyn til hvad bestyrelsen har tænkt sig at gøre ved det fremadrettede ledelsesspørgsmål, som må være det som bliver diskuteret oftest og flittigst. Det er ikke givet der den 6/2 kommer svar på det, men hvis ikke bestyrelsen tilkendegiver deres overvejelser, vil investorerne tage udgangspunkt i en handlingslammelse, og det er ikke så godt Figur: Kursudvikling, Ørsted siden børsnoteringen Kilde: Nordnet [image: 124355_image001_56_.png]
  • click bait/betalingsvæg i Økonomisk Ugebrev i nyheder

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    E
    Hej Helge Nyhederne mister deres værdi, når man så tit bliver ramt af betalingsvæg på nyheder fra Økonomisk Ugebrev. Til Marketwire nyheder er der kun et 1 click, så ser man nyheden. Fra økonomisk Ugebrev nyheder er der 2 klik og alt for ofte lander man på en ubrugelig side.
  • Tryg: Lidt under på alle parametre på nær omkostningsprocent

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Tryg har leveret en årsafslutning og 4. kvartalstal, som er lidt under forventninger på centrale parametre Tryg leverede i 3. kvartal 2024 en stort set fejlfri præstation. Det takserede jeg til en topkarakter - Se venligst her: https://www.nordnet.dk/blog/danske-aktier-kvartalsregnskaber-er-paa-det-jaevne/ 4. kvartal var ikke på samme måde fejlfri På stort set samtlige parametre er regnskabet en kende under forventningerne med undtagelse af omkostningsprocenten, som med 13,3 er en my under de forventede 13,4 Præmieindtægterne ligger med 9734 lidt under de forventede 9757. Det forsikringstekniske resultat er med 1708 44 mio. under de forventede 1752 Investeringsresultatet skuffer med minus 265 versus 208 Combined ratio på 82,5 er 0,50 % point over 82, drevet af et ringere teknisk resultat og lidt bedre omkostningsprocent Let skuffende regnskab Tryg leverer næsten på konsensusniveau, men ikke helt godt og overbevisende nok til at 3. kvartals rigtig fremragende præstation bliver gentaget. Økonomien er solid og udsigterne fornuftige. Tryg udbetaler 1,95 kr/aktie i udbytte. Alt i alt - regnskab med pil ned
  • A&O Johansen - Vive la révolution!

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    A
    "Når micro caps forbereder morgendagens verden" "I de nordiske lande revolutionerer Brødrene A&O Johansen byggeriet med sine forbundne butikker, der er åbne 24/7, hvilket giver håndværkere adgang til materialer til enhver tid, hvilket maksimerer deres fleksibilitet og produktivitet." https://www.leguideboursier.com/actualite-boursiere/asset-quand-les-microcaps-preparent-le-monde-de-demain-2025012216300.php#google_vignette Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby.
  • DANSKE BANK AS

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    B
    Hvorfor stiger danske bank aktien
  • Trump, Novo, Ørsted, Carlsberg, og det danske aktiemarked

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Trump er nu præsident, og de danske investorer holder vejret. Hør, hvordan Trumps indsættelse kan påvirke danske selskaber som Novo, Ørsted og Carlsberg samt det danske aktiemarked generelt i afsnit 258 af Investeringspodcasten. 00:00 Intro 00:50 Trump 04:11 Danske aktier 07:39 Trump som præsident 10:15 Novo Nordisk i nedtur 17:29 Joe Biden og sundhedsaktier 21:39 Ørsted falder https://www.youtube.com/watch?v=xxCZqahr2vw
  • 25mg/50mg Rybelsus godkendt i Europa - dog ikke meldt ud?

    11
    0 Votes
    11 Indlæg
    0 Visninger
    troldmandenT
    I forbindelse med Q2 rapporten fortalte novo at Rybelsus i 25/50mg udgaverne, havde modtaget en positiv udtalelse af CHMP, der anbefalede godkendelse af de 2 nye doser i T2D. Endvidere stod der at novo forventede at modtage den endelige godkendelse indenfor ca 2 mdr. (fra Q2 rapport data) Altså i løbet af Oktober. Vi hørte dog aldrig rigtig mere. Men hvis man går ind på EMA så kan man se en række dokumenter der er opdateret fra 4/10-24 til 7/1-25 Nedenstående er den opdaterede produktfolder hvoraf det fremgår 25mg og 50mg nu er godkendt til brug i T2D patienter. Man kan ligeledes se de 3 nye 2. generation Rybelsus doser hvor en forbedret af det aktive stof har gjort man kan reducere den total mængde API. Hvor doserne tidligere hed 3mg/7mg/14mg så er det nu 1,5mg/4mg/9mg. Det sidste er dog ikke nyt. Men det har en kæmpe betydning at doserne nu er reduceret. Det betyder de kan levere til næsten det dobbelt antal patienter med den samme mængde API. Q1-Q3 24 der blev der solgt for 5,1 mia Rybelsus i EMEA. Så det betyder i princippet de kan sælge for tæt ved 10 mia kr for den samme mængde råvare. Det er da meget godt. Jeg kan se at de 3 lave doser også er blevet godkendt i Canada. Rybelsus sælger for ca 300 mio kr i Canada https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/rybelsus-epar-product-information_en.pdf Hvis man ønsker at dykke endnu mere ned i data, så er der her et andet dokument https://www.ema.europa.eu/en/documents/rmp-summary/rybelsus-epar-risk-management-plan_en.pdf Novo har altså fået godkendt de 2 nye høje doser af Rybelsus men har ikke officielt meldt noget ud om det endnu. Hvorfor har de så ikke det? Hmm måske fordi de endnu ikke har truffet beslutning om de rent faktisk går i gang med at sælge de højere doser. Det kræver store mængder API. Også selvom man næsten kan halvere forbruget af API ved de 3 lave doser. De er nok en anelse nervøse for at de 2 højdoser vil blive "misbrugt" til vægttab af personer der ikke har T2D. 50mg Rybelsus giver faktisk lige en my bedre vægttab end 2.4mg Wegovy. Helt overordnet tror jeg novo gerne vil holde krudtet tørt indtil de har set data fra de 2 store Alzheimers studier der ventes at komme med data i Q4. Studier som benytter 14mg Rybelsus. For HVIS de studier opnår signifikans, så vil de rigtig rigtig gerne have nok API til at kunne markedsføre oral semaglutid i AD patienter. Modsat kan jeg se at de 2 nye høje doser nu fremgår af danske indlægssedler. Dog ingen priser endnu. Så måske de alligevel snart lancere de højere doser? https://www.indlaegssedler.dk/indlaegssedler/indlaegsseddel/342283
  • Ørsted: Bliver nye nedskrivninger et ledelsesspørgsmål?

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Ørsted kom i med foreløbige tal for deres 4. kvartal. Det vil investorerne næppe være meget imponerede over, når handlen starter Ørsted fremlagde i går deres 4. kvartalstal på overordnet niveau. Den gode nyhed var/er, at EBITDA for helåret flugter med konsensus. Det er sammensat af 24,8 mia. som blev genbekræftet og de ekstraordinære indtægter som kom i 3. kvartal på 6,4 mia. Tilsammen giver det 31,2 mia. og det er aktuelt konsensus hos analytikerne Det er dog ikke det som investorerne og analytikerne kan tænkes at lægge vægt på. Det er snarere de samlede og nye nedskrivninger på 12,1 mia. De stammer fra 3 forhold i USA. For det første stigende markedsrenter: 4,3 mia. For det andet en justering for "værdi af havbundsområde" på 3,5 mia. For det tredje forsinkelser som i alt koster på 4,3 mia, og som formentlig er sammensat af flere udgifter og en længere tidsperiode før indtægter kommer. Investorerne var på en måde i 3. kvartal blev lidt advaret om at der kunne være yderligere risici forbundet med Revolution Wind og Sunrise Wind, men mængden af nye nedskrivninger er en stor skuffelse, som også topchef Mads Nipper nævner i meddelelsen: Kilde: https://orsted.com/en/company-announcement-list/2024/11/delivering-on-business-plan-with-cfd-awards-for-ho-141152981 Hvor lang er bestyrelsens tålmodighed? Investorerne vil være tilfredse med det ordinære resultat, men alt andet end begejstrerede over, at der nu igen kommer nye og store nedskrivninger. Efter Ørsteds 2023 som var et historisk katastrofeår, hvor udsigterne på 4 måneder ændrede sig fra investeringer frem mod 2023 på 475 mia. til større nedskrivninger, blev der tyndet markant ud i topledelsen og med 2/3 af de øverste, som måtte forlade selskabet. Mads Nipper cementerede sin position og andre måtte gå. Spørgsmålet er hvordan nye og for store nedskrivninger bliver modtaget i bestyrelsen, når de endelige tal bliver fremlagt den 6/2, altså om ca. 2 uger? [image: 124314_470210510_1159332806191944_507670131998096507_n_1_.jpg]
  • Elicera Therapeutics Car-T cell, microcap biotech

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    J
    Elicera Therapeutics is an innovative biotechnology company with a focus on immunotherapy against cancer. The company develops pioneering treatments based on CAR-T cell therapy and oncolytic viruses against cancer with strong support from international collaborations and significant soft financing. The company has a solid pipeline of promising treatments. One of these is CAR-T cell therapy, where the patient's own immune cells are modified to attack cancer cells. This therapy has shown promising results, particularly against blood cancers, and Elicera Therapeutics is at the forefront of its fourth-generation CAR-T cell therapy. Another part is oncolytic viruses. These genetically modified viruses infect and destroy cancer cells, while activating the body's immune system to further fight the cancer. Elicera Therapeutics is currently conducting two clinical trials with its oncolytic virus and CAR-T cell therapy, ELC-100 (phase I-IIa), ELC-301 (phase I-II). Elicera's unique platform, iTANK, strengthens the effectiveness of CAR-T cells and opens up lucrative partnerships and licensing agreements. With a strong financial position, Elicera Therapeutics is well positioned to take the next step in its development. ELC-100 cost is sponsored which shows the potential of it. The company is being traded on Stockholm First north with ticker Elic, with a mcap of ~80 mSek with ~30 mSek in cash, insiders own 30% of company so limited free float, so the potential is really big here if you compare with valuation of other biotech's working in Car-T sector. Cash is excepted to take company into mid 2026, but as their are warrants Elicera TO1 out that is to be subscribed Q1 2025, the cash position will likely increase further thus no need of capital injection for long time. ELC-100 received ODD from FDA 2025-01-13 so this further strengthens the potential. Shortterm triggers: Completion of ELC-100 phase 1 H1-2025 and interim of three patients H1 2025 on ELC-301. Both of these will be high drivers for the valuation if positive. CEO has stated that they aim to outlicense their iTANK platform, and CEO hopes it will be attracting interest near term. This stock can be a real winner 2025 given positive news, with the low valuation, a 500% share price (mcap 400 mSEK) increase should not be impossible.
  • home builders billige?

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    C
    Home builders er gaaet lidt tilbage siden Q3-regnskaber som foelge af hoejere renter og fortsat stigende omkostninger. Er de ikke for billige igen? PHM har naesten koebt halvdelen af sine aktier tilbage i loebet af de seneste ti aar [image: 123762_residential_construction_roic_annual_sumFalse.png] [image: 123762_residential_construction_revenue_annual_sumFalse.png] [image: 123762_residential_construction_grossProfitRatio_annual_sumFalse.png]
  • CagriSema data. Klart bedre end markedes reaktion

    21
    0 Votes
    21 Indlæg
    0 Visninger
    troldmandenT
    Så kom de CagriSema data vi har ventet lææææænge på. Men skal da lige love for markedet fik dem galt i halsen. Sagt på jysk, så er data faktisk ganske gode. De er vel de bedste fase 3 data verden hidtil har set, under de forhold der var gældende i forsøget. Så markedet burde egentligt have belønnet novo med en stigning og ikke et fald. Hvis altså kommunikation og forventningsafstemning med markedet havde været skåret anderledes. Men mere om det senere. Nedenstående er et længere indlæg med en masse data, som jeg forsøger at belyse fra flere forskellige vinkler. Så det gælder om at holde tungen lige i munden. Men forhåbentligt har jeg fået det struktureret på en måde hvor det hele giver mening. Om ikke andet så bare en lille smule God læselyst. (det er godt det er juleferie, for det tager nogle minutter at komme igennem nedenstående ) Følgende punkter løber jeg igennem CagriSema vægtdata CagriSema bivirkninger - det må skyldes mange bivirkninger Hvor meget større vægttab kunne være opnået med et stringent titreringsskema Kommunikation og forventningsafstemning med markedet Nyt kommende fase 3 med CagriSema Mulige nye titrerings modeller. (frekvens af øgning i dosis) CagriSema vs konkurrenten Elli Lillys Zepbound ITT data (intent To Treat) Hvad betyder fredagens data reelt for novo de kommende år. Lad os starte med at se lidt nærmer på de reelle vægtdata. CagriSema fase 3 studiet bliver kaldt "Redefine 1" og var 68 uger med 3417 patienter indrulleret. De blev delt op i 4 grupper. CagriSema (2,4mg semaglutid (wegovy) + 2,4mg Cagrilintide En gruppe med 2,4mg semaglutid (wegovy) En gruppe med 2,4mg Cagrilintide En gruppe med placebo. Data viste følgende vægttab hos dem der fuldførte studiet. CagriSema 22,7% Wegovy 16,2% Cagrilintide 11,8% Placebo 0,9% Markedet panikkede fordi de 22,7% tydeligvis er under 25%, som var den minimums forventning novo havde forberedt markedet på. Typisk så er en protokol til et klinisk fedmeforsøg meget stringent hvad dosering angår. Altså hvor meget og hvor hurtigt man skal stige i doser. Men det er ingen hemmelighed, at der er mange der stopper relativt tidligt i behandling med GLP1ér, fordi de oplever bivirkninger så som kvalme, opkast, forstoppelse mm. Novo prøvede med Redefine 1 (og Redefine 2) at modgå dette, ved at tilbyde patienterne fleksibilitet, i forhold til hvor hurtigt de ønskede at stige i dosis. Og derved også fleksibiliteten til at blive på lavere doser. Nedenstående tal viser hvor høj en andel i hver gruppe, der sluttede forsøget på den højeste dosis. CagriSema 57,3% Semaglutid(Wegovy) 70,2% Cagrilintide 82,5%. Denne dosisfleksibilitet har været supergodt for patienterne. Det ligner dermed også mere hvorledes en del patienter IRL, bruger længere tid på at stige i dosis, end hver 4. uge som ellers er normen. Rent faktisk har novo fortalt (til journalister/analytiker) at under 5% af CagriSema patienterne, stoppede forsøget pga uønskede bivirkninger. Det er mig bekendt, den hidtil laveste dropout pga bivirkninger i et GLP1 fase 3 forsøg. Hvis vi tager det første store fase 3 forsøg med semaglutid (STEP 1) så var det 7% der stoppede semaglutid/wegovy pga uønskede bivirkninger. Så novo opnåede med den fleksible dosering, at endnu flere patienter gennemførte forsøget. Det er rigtig godt! Modsat så trækker det ned i det gennemsnitlige vægttab, at folk ikke er blevet trappet op til max dosis. Mere om det senere. Novo gav os lidt flere data. Bla hvor mange der har tabt sig mindst 25% CagriSema 40,4% af patienterne tabte sig MINDST 25% Wegovy 16,2% af patienterne tabte sig +25% Cagrilintide 6% af patienterne tabte sig +25% Bemærk det kæmpestore spring fra wegovy og til CagriSema. DET illustrerer på bedste vis hvor vigtigt og gode CagriSema data er. CagriSema bivirkninger og de 43% der ikke endte på max dosis. Vi fik som ventet ikke de reelle bivirkningsdata at se. Kun en kort kommentar om at bivirkningerne er som de altid er ved GLP1 stoffer. Der er nogle der forsøger at koble de manglende bivirkningsdata, til at novo bevidst skjuler disse, fordi bivirkningerne er slemme. Men det er fuldstændig standard praksis for de store farma selskaber. Disse data bliver afsløret de kommende mdr i videnskabelige publikationer og på konferencer. Jeg har ligeledes set en del konkludere, at når kun 57% endte forsøget på max dose CagriSema, så viser det netop at patienterne har oplevet rigtig mange bivirkninger. At hvis de 43% der IKKE endte på max dosis, var blevet tvunget op i højere dosis, så var de stoppet pga bivirkninger. Det mener jeg både er en forhastet og forkert konklusion. Der er flere forskellige årsager end blot bivirkninger, der gør at patienter ikke har afsluttet forsøget på max dosis. 1) Vi mennesker reagerer nogenlunde på samme måde, når vi bliver nervøs/bange for noget, og vi selv har kontrollen til at ændre på tingene. De fleste af os, undlader så at gå yderligere hen mod "det farlige". Undlader at teste hvor grænsen går. Men hvis vi ikke selv er i kontrol, og bliver "tvunget" til at fortsætte, så vil en andel af os opleve at det slet ikke var så "farligt" som vi forstillede os. Det var måske endda lige frem godt. Det er samme mekanisme vi ser i sådan et forsøg her. Hvis nu man har oplevet relativ mange bivirkninger ved sidste dosisøgning, og man stadig taber sig på den aktuelle dosis. Hvorfor så øge dosis endnu mere og opleve en ny hård runde bivirkninger.....? Mange af os bliver for overforsigtige.... Det betyder at xx andel af de patienter der IKKE endte på max dosis, de var heller ikke stoppet i forsøget hvis de blev presset op. 2) Jeg kender ikke den præcise formulering i protokollen til CagriSema Redefine 1 forsøget. Men tager vi Eli Lillys (fremadrettet LLY) fase 3 forsøg med Retatrutide, så bliver man taget ud af forsøget hvis man går under BMI 22. Jeg antager at det er FDA der stiller det krav om en nedre BMI-grænse, og at græssen dermed har været den samme i Redefine 1 forsøget med CagriSema. For at deltage i Redefine 1, så skulle man have en bmi på mindst 30, dog kun krav om mindst BMI 27 hvis man har haft følgesygdomme så som f.eks forhøjet blodtryk, søvnapnø mf. Hvis man startede forsøget med BMI 30 og tabte sig 25%, så endte man på BMI 22,5. Hvis man startede med BMI 27 og tabte sig 25% så endte man på BMI 20,5 og måtte altså udgå hvis ikke man gik ned på en lavere dosis. Hvordan er patienterne så fordelt på BMI ved starten af et forsøg? Vi kender ikke de specifikke data for Redefine 1 endnu. Men vi kan kigge på 2 andre store fase 3 forsøg. Nemlig STEP 1 med semaglutid, og SURMOUNT 1 med Tirzepatide. (zepbound) I de 2 forsøg havde henholdsvis 39,6% og 40,0% af de deltagende patienter en start BMI på 27-35. 40,2% af CagriSema patienterne tabte sig MINDST 25%...... Og ca 40% af alle patienterne havde en start BMI på 27-35...... Kritikken gik på, at de mange patienter (43%) i CagriSema gruppen der IKKE sluttede på max dosis, skyldes for mange bivirkninger. Ovenstående sandsynliggør dog en andel af disse skyldes patienterne har tabt sig så meget, at de har været ved at ramme den nedre BMI-grænsen. Og krydses denne, tages man ud af forsøget. Jeg kan i øvrigt se det samme sker i fase 3 med Retatrutide. (LLY næste fedme stof) Flere af de deltagende patienter, fortæller at de bliver sat ned i dosis for at undgå at blive taget ud af forsøget. 3) Jeg vil gerne trække nogle data frem igen og anskue dem lidt anderledes. CagriSema var der 57,3% der endte på max dosis og 40,2% af patienterne der tabte sig MINDST 25% Semaglutid(wegovy) var der 70,2% der endte på max dosis og 16,2% af patienterne der tabte mindst 25% Cagrilintide var der 85,5% der endte på max dosis og blot 6% af patienterne der tabte mindst 25%. Ovenstående tegner et interessant billede. Des højere vægttab, des færre endte på max dosis. OG heri er det vigtigt at huske på, at det er rekordlave under 5% i CagriSema gruppen, der stoppede pga bivirkninger. Det peger også i retning af, at flere har ramt den nedre BMI-grænse i CagriSema gruppen. Punkt 1,2 og 3 illustrere på forskelligvis, meget fint at der er andre årsager end blot for høje bivirkninger, der gør nogle patienter ikke er gået op i højeste dosis. At der faktisk også er direkte POSITIVE årsager til man er sluttet på laver dosis. Ovenstående illustrerer ligeledes også potentialet for endnu højere vægttab, hvis forsøget var designet som "sædvanligt". Hvor meget større vægttab kunne være opnået med et stringent titreringsskema? De patienter der ikke sluttede på max dosis (2,4mg/2,4mg) sluttede i stedet for på 1mg/1mg eller 1,7mg/1,7mg. Men hvor stor betydning kan det have for vægttabet? Idet novo endnu ikke har afsluttet et stort forsøg, med patienter grupper der har fået henholdsvis 1mg/1mg og 1,7mg/1,7mg, så kan vi ikke sige noget med sikkerhed. Men vi har lidt andre data vi kan læne os op ad, og derved komme det noget nærmere hvad potentialet er. Novo har fortaget et 20 ugers fase 1 forsøg med CagriSema i forskellige doser. 2,4mg semaglutide + 2,4mg Cagrilintide gav et vægttab på 17,1% 2,4mg semaglutide + 1,2mg Cagrilintide 15,7% vægttab. 1,4% forskel i vægttab hvor det kun er Cagrilintide der blev reduceret, mens semaglutide dosis var 2,4mg i begge grupper. Novo har også fortaget et fase 3 forsøg (STEP 6) i Asien. Her var der 2 forskellige dosis grupper. 1,7mg semaglutide og 2,4mg semaglutide. I dette forsøg kunne man deltage med BMI 27/30 som tidligere beskrevet. Men dertil kunne man også deltage om man havde type 2 diabetes eller ej. Typisk laver man et klinisk forsøg, hvor type 2 diabetes patienter ikke blandes med overvægtige der ikke har 2TD. Men her var det altså mix. Og T2D patienter taber sig generelt mindre end patienter der ikke har T2D. Dem der i forsøget fik 2,4mg tabte sig 13,2% vs 9,6% i 1,7mg gruppen. Altså 3,6% forskel mellem 2,4mg og 1,7mg gruppen. Kunne man dertil forstille sig, at der er flere kvinder end mænd, der bevidst har undladt at øge i dosis? Kvinder taber sig generelt mere end mænd, så kønsfordelingen af dem der ikke var på max dosis, har også effekt på gennemsnits vægttabet. Der er mange andre variabler der også har indflydelse. Men ud fra ovenstående, så estimere jeg at det gennemsnitlige vægttab med CagriSema i Redefine 1, ville have været 1-2% højere, hvis forsøget var designet som det plejer at være. Hvor man presser folk til at stige i dosis hver 4. uge. 1-2% højere så lander man på 23,7-24,7% vægttab Kommunikation og forventningsafstemning. Jeg mener Novo har begået en strategisk fejl, ved at præge markedet forud for resultaterne om "mindst 25% vægttab". Og i særdeleshed med deres nye design af det kliniske studie, hvor patienterne selv måtte bestemme om de ønskede at gå op i dosis. For novo ved at et sådan design, ville betyde et lavere gennemsnitlig vægttab. Novo kunne have meldt ud at målsætningen var et vægttab i niveau med Tirzepatide. Det er der noget elastik i, i stedet for meget specifikt mindst 25%. Dertil kunne de have fortalt markedet forud for resultatet, at de havde valgt et helt nyt design af studiet, der gerne skulle munde ud i at færre stopper pga bivirkninger. OG dertil nævne at det nye design af studieprotokollen, også ville få betydning for det gennemsnitlige vægttab. At vægttabet ville blive en anelse mindre, end hvis man havde fastholdt det traditionelle studiedesign med titreringer hver 4. uge indtil man rammer max dosis. Med ovenstående forventningsafstemning så ville markedet have set rigtig positivt på fredagens meddelelse. For ikke nok med at de opnåede at færre patienter stoppede pga bivirkninger, så opnåede de også et vægttab på niveau med Tirzepatide, SELVOM deres design af forsøget, har haft en negativ impact på det gennemsnitlige vægttab. Novo har lige præsenteret de bedste fase 3 resultater til dato, når vi tager design af studie med i ligningen. Men investorerne gik i panik og handlede aktien 27% ned, fordi CagriSema tydeligvis var flere procent under de ventede +25% vægttab. Samme data men en anden kommunikation og forventningsafstemning, er forskellen mellem nat og dag. Blodrødt fald vs en grøn stigning. Vi begår alle fejl og Intet er lettere end at være mandagstræneren....... Nyt fase 3 forsøg - nye måder at titrere på. Novo vil starte et nyt fase 3 forsøg med en meget mere stringent eskalering i dosis. Mere som de "plejer" at gøre. Jeg er ikke i tvivl om det vil betyde et endnu højere vægttab. Om de kan nå 25% på den måde må tiden vise. Jeg tror de rammer lige lidt under. Men er det reelt nødvendigt at fortage et nyt fase 3 studie efter de "gamle normer"? Kan man ikke italesætte det bevidste designvalg, og det deraf følgende lavere gennemsnitlig vægttab? Novo kan komme med et meget mere gennemberegnet estimat end jeg kan, for hvor meget det har trukket ned i det gennemsnitlige vægttab. MEN hvis de nu alligevel går i gang med et nyt forsøg, så synes jeg de stadig med fordel kan holde fokus på at minimere patient frafaldet. Op mod 1/3 af dem der starter på GLP1 behandling stopper indenfor de første 12 uger pga bivirkninger. Det er rigtig skidt for både patienterne og novo selv. Kunne man ændre andre ting ved design og suply chain? Jeg kan tænke på 2 ting jeg tror vil reducere frafaldet signifikant. 1) Lav en ny dosering på 0,125mg. Altså halvering af nuværende laveste dosis. Mange oplever at selv 0,25mg kan være en hård start. 2) Ændre titreringsskema fra 4 uger til 6 uger for doserne til og med 1mg. Det vil give længere tid til at vænne kroppen til medicinen. 2 mulige modargumenter 1) Lavere start dosis og længere periode på hvert dosistrin, betyder også et langsommere vægttab. Men det kan man argumentere sig ud af ved at fremhæve det er sundere for kroppe at man ikke taber sig alt for hurtigt. 2) Suply chain er aldrig glade for flere forskellige doser. Det giver flere omstillinger og større varelager. Men det er nok særligt 6 ugers titrering der vil skabe mest pushback. For det vil bryde med den gængse norm om én recept, én mdr behandling. Modsat så kan der sagtens være til 6 ugers dosering i deres FlexTouch pen. Så det vil reducere antal fyldninger og pens. De 2 største flaskehalse. Der er rigtig meget at vinde, ved at reducere antallet af patienter, der stopper kort efter de var startet. Så ud at teste en række nye titreringers modeller. CagriSema vs konkurrenten Zepbound Generelt kan man ikke sammenligne på tværs af kliniske studier, men vi gør det alligevel alle. Konkurrenten til Wegovy og nu CagriSema er LLYs Zepbound. (tirzepatide) Så hvordan ser de nye CagriSema data ud i forhold til ditto Zepbound? Det første store fedme fase 3 forsøg med Zepbound, er SURMOUNT 1 som varede 72 uger. 2539 personer fordelt i 4 arme. 5mg, 10mg, 15mg og placebo. Samme krav omkring BMI 27/30 for at deltage. Følgende vægttab blev opnået. 5mg 16,0% 10mg 21,4% 15mg 22,5% Placebo 2,4% CagriSema viste tilsvarende 22,7% vægttab. Så stort set identiske vægttab. Også når vi kigger på andelen der tabte sig mindst 25%. For CagriSema var det 40,4% vs 39,7% for 15mg Zepbound. MEN husk på at CagriSema data også dækker over de 43% af CagriSema patienterne der IKKE modtog højeste dosis. Alt den her fokus på at CagriSema skulle banke Zepbound på vægttab. Det har været alt for ensporet og unødvendigt. Fordi det netop ikke per automatik er det stof der giver det største vægttab, der bliver den endelige vinder. I forhold til vægttabet, så var det vigtige at få lukket det store gab på ca 6% mellem wegovy og Zepbound. Og det blev opnået med CagriSema.Big win. ITT data - de eneste der betyder noget for FDA Samtlige af de tal jeg hidtil har nævnt, både for CagriSema og Zepbound er såkaldte completers tal. Altså hvor man kun medregner data, fra dem der rent faktisk gennemfører hele studiet. Dem der er stoppet tidligt pga f.eks bivirkninger regnes ikke med, hvorfor denne slags data altid er kunstigt høje. Desværre er rigtig mange virksomheder slemme til KUN at vise ovenstående data, hvilket gør det svære for investorerne at gennemskue, når man kigger på tværs af forskellige forsøg. Det her er en STOR mulig fejlkilde til læsning og tolkning af kliniske data. Særligt de private lægmænd kan blive ramt af uigennemskueligheden. Og vi ser desværre også ofte at medierne løbe med de forkerte data. De "rigtige" data og dem man bruger i ansøgningen til FDA-godkendelse, er såkaldte ITT tal. (intention to treat) Her inkluderer man alle de patienter der har modtaget blot én dosis. Så også de patienter der f.eks er udgået efter et vægttab på 10% efter 16 uger. Men personen stopper pga for svære bivirkninger. Så trækker de 10% vægttab ned i gennemsnittet. Des højere dosis, des flere stopper pga bivirkninger. Men der vil også være flere der opnår et højere vægttab. Kunsten er at ramme den dosis, der er sweet spot mellem højest vægttab, uden alt for mange begynder at stoppe tidligt pga bivirkninger. Tager vi ITT data for CagriSema og Zepbound ser de ud som følgende. CagriSema 20,4% (22,7% vægttab hos dem der gennemførte studiet) Zepbound SURMONT 1 20,9% vægttab (22,5% vægttab hos dem der fuldførte forsøget) Så data er stadigvæk stort set identiske. Det store udestående spørgsmål er så hvorledes mon ITT tal for CagriSema ville se ud, hvis man skulle følge titreringen stringent med dosisøgning hver 4. uge. Det går der så omkring 3 år før vi reelt ved. Men jeg estimerer som tidligere beskrevet, at gennemsnitsvægttabet kan stige med 1-2%. Hvad betyder fredagens skuffelse for markedet så rent praktisk? Først og fremmest tror jeg kursen vil rebounde en del over de kommende uger. Det var simpelthen en kæmpe overreaktion. Og det håber jeg at dette skriv er med til at vise. Jeg har derfor også selv købt flere på faldet. I forhold til novo selv, så tror jeg ikke det får nogen praktisk betydning om CagriSema giver et vægttab der 1% bedre eller 1% dårligere end Zepbound. Det vigtigste var at få lukket det store gab mellem wegovy og zepbound, hvor zepbound giver et vægttab på ca 6% mere end wegovy. Og det gab har CagriSema helt lukket. Jeg tror ikke som nogle analytiker at det he vil ændre ret meget for det totale potentiale for CagriSema. Fremtidens vindere på fedmemarkedet, bliver afgjort af MANGE andre aspekter end hvem der har det bedste vægttab. I særdeleshed hvis vægtforskellen kun er 1-2% . Markedet stirrer sig ALT for blindt på selve vægttabet. Jeg mener nedenstående trumfer det rene vægttab. I særdeleshed hvis der kun er 1-2% forskel mellem vægttabet. 1) Hvilke andre indikationer er godkendt på stoffet. Såkaldte "outcoms" forsøg bliver rigtig vigtige. Det er bla de store forsøg i kardiovaskulære patienter (SELECT studiet) samt nyrepatienter. (FLOW studiet) Her påviser forsøgene at semaglutid kan reducere antallet af indlæggelser og dødsfald. Det er studier der tager op mod 5 år at gennemføre og koster milliarder af kroner. Novo og LLY har plus 5 års forspring på alle andre indenfor dette. Naaaj der er også Boehringer Ingelheim. De er kun 3 år efter, men stadig med langt færre studier. Det bliver i høj grad disse outcomes studier, der kommer til at åbne dørene til tilskud for specifikke patientpopulationer. 2) Bivirkninger. Der er rigtig meget at vinde, hvis man kan reducere det meget store antal af patienter, der stopper indenfor de første 12 uger. Hvilke selskaber kan udvikle nye protokoller, der adresserer dette bedre for GLP1 klassen? Deri ligger der mange mia dollars og venter som en mulig gevinst 3) Suply chain. Det er ret evident at det er svært at skalere produktionen op til at levere meget store mængder GLP1/ peptider 4) Marketing Det er min oplevelse at mange undervurderer betydningen af en meget stor marketing muskel. Når først der er 10 stoffer godkendt, og du kommer ud med nummer 11. Så skal der fra år 1 bruges +$1 mia alene i US på marketing. I forhold til novos omsætning i perioden 2025-27 ser jeg ikke fredagens data ændre en eneste kr. Der er stadig SÅ stort et pull fra markedet, at novo kan sælge hver eneste dosis de kan producere de næste 3 år. For CagriSema betyder det at godkendelse nok først lander i 2. halvår 2026 i stede for det ventede 1. halvår 2026. CagriSema er dog stadig en suply chain nightmare. Fordi den for nuværende skal fyldes i en to-kammer brug og smid væk pen. Så den kræver 8 fyldninger og 4 pens frem for én til blot 1 mdr behandling. Derfor bruger novo også store ressourcer på at udvikle en ny udgave af Cagrilintide således CagriSema kan dosseres i en standard multi-dose pen som Wegovy. Den udvikling kan man læse mere om via nedenstående link til et indlæg, jeg skrev for et par uger siden. https://proinvestor.com/boards/123302/ Hvis det er lykkedes dig at nå helt herned, så har du sikkert brug at holde lidt tiltrængt juleferie og komme til hægterne igen Ovenstående skal IKKE ses som nogen anbefaling til at handle novo. At investere i life science branchen er generelt med forhøjet risiko.
  • Trumps tale: Ikke værre end frygtet for danske selskaber

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Donald Trumps indsættelsestale var ventet med spænding og frygt for danske virksomheder og investorer. I første omgang var der ikke meget overraskende og konkrete initiativer, som bør gøre investorerne mere bange, men ingen kender den reaktion, før den sidste handel er slået. Som forventet - modstand mod havvind Trump er imod vindenergi og mod havvind især. Der kommer ikke nye projekter til havs i hvert fald indtil midtvejsvalget ultimo 2026. Det er eller burde ikke være nogen overraskelse for nogen. Det har en (kendt) konsekvens for Ørsted og Vestas. Ikke værre end frygtet Der kommer toldsatser, men det gælder for alle selskaber udenfor USA. Vi kender ikke satsen, men hvis den bliver 10 %, kommer der sikkert en tilsvarende for amerikanske selskaber i Europa. Satsen vil formentlig primært gælde for varer som er produceret udenfor USA og bliver fragtet ind i landet. Derimod vil den næppe komme til at gælde for varer, som er produceret i USA. Novo Nordisk producerer i hovedsagen sine produkter i USA, og rammes næppe af toldsatser. For en række andre kan der blive tale om at betale en toldsats. Hvad den reelle effekt ender med at blive er det endnu alt for tidligt at sige noget om endnu. Det skyldes en kombination af: Vi kender ikke satsen/satserne Vi kender ikke nøjagtigt, hvor meget af produktionen fra selskaberne, som sker i USA Vi kender ikke konkurrencebilledet indenfor den enkelte sektor (producerer konkurrenterne også udenfor eller indenfor USA. De fleste producerer formentlig billigere udenfor USA og udenlandske selskaber rammes af samme faktorer). Vi kender ikke priselasticiteten, altså i hvor stor udstrækning højere priser inklusive told i givet fald har en betydning for efterspørgslen og/eller om der er varegrupper, som bliver undtaget. Grønlandseffekten "manglede" heldigvis Panamakanalen blev nævnt, men vi undgik "Grønlandseffekten"; i det mindste i første omgang. Hvis Donald Trump vil straffe Danmark særskilt fordi vi ikke vil gå med til at lave en "real estate handel" på et aktiv, som vi ikke ejer, og ikke kan råde og bestemme over, kan konsekvensen være en kamp mellem Goliat og David, og der bliver Danmark den lille. Det worst-case scenarie undgik vi i hvert fald i første omgang, men verden er forandret, og USA ikke nødvendigvis længere en meget stærk allieret. [image: 124315_472061871_1177392434385981_5867909003635793235_n_1_.jpg]
  • Vestas: Trumpindsættelse markerer 5 års lavpunkt

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Vestas falder yderligere samtidig med at Donald Trump indsættes som præsident. Det er næppe et tilfældigt sammenfald Vestas aktien har haft det mere end vanskeligt de seneste 12 måneder I dag falder aktien yderligere næsten 3 % Dermed sendes aktien kursmæssigt mere end 5 år tilbage Det er næppe tilfældigt, at aktien falder samtidig med at Donald Trump bliver præsident Samtidig kan det også spille ind og en rolle, at Massachusetts og Rhode Island udsætter elkøbsaftaler for to store parker Vestas aktien savner købere. Så kort kan det siges! Figur: Kursudvikling, Vestas, 5 år Kilde: Nordnet (Klik på billedet for at forstørre) [image: 124301_image001_55_.png]
  • Novo Nordisk: Det halvfyldte glas er blevet halvt tomt

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hanen, Investeringsøkonom, Nordnet Fredag var endnu en dag med kursfald til Novo Nordisk, som endte dagen med nedtur på 4,34 %. Det som for blot 6 måneder siden gav kursrekord og store vækstforventninger er blevet vendt helt om. Der er mange faktorer, men ikke mindst 3, som aktuelt gør den negative forskel. Fredagens kursfald Novo Nordisk faldt fredag med mere end 4 % på en dag, hvor det ikke var alle, men udvalgte danske aktier, som fik med den kursmæssige grovfil. A.P.Møller-Mærsk og DSV faldt primært på grund af udsigt til lavere fragtrater, mens der var 2 andre negative faktorer i spil for Novo Nordisk. Investorer læser nye data negativt Novo Nordisk annoncerede nye forskningsdata fra STEP UP i et fase 3b forsøg, hvor vægttabsdata fra et studie med 1407 personer over 72 uger, hvor doseringen mellem 2,4 mg og 7,2 mg Semaglutide blev testet. Mens vægttabet i gennemsnit var på 17,5 % for 2,4 mg dosering, var den gennemsnitligt på 20,7 % for den høje dosis på 7,2 mg. 25 %+ for 1/3 med høj dosering I tillæg meddelte Novo Nordisk, at 33,2 % eller spot on 1/3 af dem som fik en dosering på 7,2 mg, havde et vægttab på 25 % eller mere. Det er netop det vægttab, som investorerne havde håbet kunne være resultatet af de CagriSema data, som blev offentliggjort den 20/12. Se venligst. Er glasset halvt tomt vs halvt fyldt? Investorerne reagerede med skuffelse. Det skyldes formentlig, at de nye data, selv om de viste en doseringseffekt, ikke kunne udviske fornemmelsen for, at Novo Nordisk ikke har fået de data, som de har håbet på. Hverken med hensyn til CagriSema eller dette SETP UP forsøg. Investorerne ser nu glasset som halvt tomt i stedet for halvt fyldt. Joe Bidens IRA spiller en rolle I 2022 indførte Joe Biden IRA (Inflation Reduction Act), som skal forsøge at tæmme sundhedsudgifter for personer på 65 år eller derover i "Medicare". Det er her prisforhandlingerne kan komme til at spille en rolle for Novo Nordisk. I alt 15 produkter bliver i 2025 udtaget til disse forhandlinger, og det er usandsynligt, at der ikke indenfor Medicare bliver tale om lavere priser på de produkter, som er udtaget til forhandling. IRA øger nervøsitet og usikkerhed Det var netop IRA, som fordoblede fredagens kursnedtur. Som en del af Inflation Reduction Act blev det meddelt, at Novo Nordisk har hele 3 produkter med som der i de kommende måneder skal prisforhandles om. En eventuel priseffekt, vil få effekt fra 2027. Er 3 produkter en cocktaileffekt? Når investorerne reagerede så negativt som de gjorde, skyldes det formentlig igen en cocktaileffekt. Normalt bliver produkter først udtaget til prisforhandling, når de har været på markedet i 7 år. De 3 produkter, som det drejer sig om, er Ozempic, Rybelsus og Wegovy. Wegovy (vægttab) har kun været på markedet siden 2021. Investorerne er formentlig både overraskede og lidt forvirrede og måske spørger de sig om, hvorvidt der er tale om en ændret praksis? Svaret er formentlig, at de 3 tilhører samme gruppe af GLP-1ere. Risikoen er, at hvis pharmaselskaberne oplever en ændret praksis eller en statslig prisintervention, kan det have en effekt på hvor meget som der forskes i forsøget på at finde nye produkter, vil medicinalselskaberne kunne hævde. Bliver IRA effekten overdramatiseret? Lavere priser betyder alt andet lige lavere profitabilitet, og det er også det som investorerne frygter. I den henseende er det værd at se lidt på tallene. Med udgangspunkt i 2023 tal (2024 foreligger formentlig endnu ikke) kan man se, at Medicare udgjorde 21 % af sundhedsudgifterne. Det er altså ca. 1/5 af markedet, som kan blive udsat for lavere priser. Fortsætter IRA under Donald Trump? IRA var som nævnt en Joe Biden opfindelse. Det er ikke givet, at Donald Trump vil videreføre hans ideer. Donald Trump har talt varmt for at forsøge at nedbringe sundhedsudgifterne ved at udmanøvrere "forsikringsled" mellem medicinalvirksomheder og patienterne. Om det lykkes er uvist. Er investorerne for nervøse? Kombinationen af uvished om IRA fortsætter, mellemmandens rolle samt at IRA kun gælder ca. 20 % af udgifterne (2023 tal), gør at det virker som om investorerne kan være lidt oversensitive, når der kommer forslag. Det er måske alt i alt forståeligt i en situation, hvor vi formentlig aldrig tidligere har haft politiske størrelser, som kan bevæge markedsværdier. Skuffelsen over CagriSema sidder dybt Der er næppe tvivl om, at decembers skuffende CagriSema data stadig nager investorerne og aktiekursen. Deres fornemmelse for at Novo Nordisk kan bevare overhånden i forhold til her og nu Eli Lilly men også senere andre konkurrenter bliver gevaldig kursmæssigt tryktestet i de her uger og måneder. Skuffelsen over at CagriSema ikke nåede de "magiske 25 %+" er stor. Også selv om 22,7 % stadig er det indtil videre bedste med forbehold for statistisk usikkerhed og investorerne ikke ved om designet af studiet med frivillighed gjorde patienter, Novo Nordisk og investorerne en bjørnetjeneste. Donald Trump er den usynlige ubekendte Udover forskningsdata og IRA + Medicare er Donald Trump formentlig også den store ubekendte i rummet. Han har vist sig at være ekstremt uberegnelig, uforudsigelig og som i krig er han at betragte som friendly fire, hvor du bliver ramt fra en side, hvor du normalt havde regnet med at en (stærk) allieret befandt sig. Der er overvægt af usikkerheder, og de bliver helt naturligt vekslet til kursfald på aktiemarkedet. Gode data bliver vurderet som "ok, men ikke prangende". Der skal aktuelt noget helt ekstraordinært til at drive aktienkursen opad. Er Novo Nordisk den danske prügelknabe? Det er dagen før Donald Trumps indsættelse, og Novo Nordisk investorerne holder naturlig nok vejret. Novo Nordisks salg i USA er en betydelig del af den danske eksport, som aldrig forlader landet, fordi de producerer den i USA. Alligevel er det ikke umuligt, at spørgsmålet om Grønland på en eller anden måde kan blive brugt til at presse Danmark urimeligt, og Novo Nordisk er som Danmarks klart største og mest værdifulde selskab og en betydelig del af de 18 % af USA eksporten, kan komme i økonomisk krydsild. Investorerne holder vejret Her og nu kan investorerne blot vente og se hvad Donald Trump finder på, når han skal vise amerikanerne at han er handlingens mand. Figur 1: Kursudvikling, 6 måneder, Novo Nordisk, Eli Lilly, OMX C25 Kilde: Nordnet (Tryk på billedet for at forstørre) [image: 124293_image001_53_.png]
  • Straftold fra Trump på Wegovy?

    8
    0 Votes
    8 Indlæg
    0 Visninger
    B
    Er det ikke den mest sandsynlige økonomiske tommelskrue Trump vil putte på Mette F.? Det vil være et kæmpeslag for Novo og dermed Danmark. Andre tariffer er jo småting i forhold til Wegovy. EU kunne jo passende reagere med straftold på elektriske biler fra USA?
  • Clinical Outcomes and Donor-specific Antibody Rebound 5 y

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    exitnuE
    Jeg har kørt efterfølgende januar 2025 report vedr. imlifidase gennem to forskellige AI-chatbots med følgende spørgsmål: "Hvad er konklusionen herunder implikationerne for Hansa Biopharma?" Clinical Outcomes and Donor-specific Antibody Rebound 5 y After Kidney Transplant Enabled by Imlifidase Desensitization (January 2025Transplantation Direct 11(2):e1752) https://www.researchgate.net/publication/387878691_Clinical_Outcomes_and_Donor-specific_Antibody_Rebound_5_y_After_Kidney_Transplant_Enabled_by_Imlifidase_Desensitization ##1## Dansk konklusion og implikationer for Hansa Biopharma I dette studie blev otte stærkt sensibiliserede nyretransplantationspatienter behandlet med imlifidase (IdeS) forud for transplantation fra både levende og afdøde donorer. Efter fem års opfølgning var de vigtigste konklusioner: Høj overlevelse og god graftfunktion Syv af otte patienter var i live ved fem år. Seks ud af disse syv havde velfungerende transplantater med stabil nyrefunktion. Én patient havde nedsat graftfunktion (dog fortsat uden behov for dialyse). Begrænset risiko for sen afstødning Tre patienter oplevede antistofmedieret afstødning (AMR) inden for de første 30 dage, men alle blev velbehandlede. Ingen nye episoder af AMR blev set fra én måned og frem til fem år, selvom de fleste patienter fortsatte med at have donorspecifikke antistoffer (DSA) i blodet. Antistofferne faldt i styrke over tid DSA "rebound" (genspejling/fornyet stigning) var almindeligt efter transplantationen, særligt for HLA klasse II-antistoffer, men de forblev generelt svagere (lavere MFI) efter fem år sammenlignet med før transplantation. Ingen tegn på, at disse vedvarende, men svækkede DSA forårsagede forsinket eller kronisk graftskade i denne opfølgningsperiode. Infektioner og sikkerhed Der sås ikke væsentligt flere alvorlige eller opportunistiske infektioner, end man ville forvente ved standard immunsuppression. Implikationer for Hansa Biopharma Langsigtet holdbarhed af imlifidase-effekt: De femårige data styrker billedet af, at imlifidase kan muliggøre transplantation for patienter, der er svært sensibiliserede (cPRA >95-99 %), uden at risikoen for sen afstødning stiger. Dette er afgørende for at opnå fuld accept i bred klinisk praksis og potentielt også i andre regioner uden for Europa. Understøtter nuværende (betingede) godkendelse: Resultaterne kan bidrage til fortsat opbakning fra de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA) om den betingede markedsføringstilladelse. Jo stærkere evidensen er for langtidsudbyttet, desto større sandsynlighed for en blivende (ikke-betinget) godkendelse. Styrker konkurrenceevnen: Med solide femårige data står Hansa Biopharma stærkere i forhandlinger med både betalere og transplantationscentre. På denne måde kan man udvide anvendelsen af imlifidase i standardbehandling af høj-risiko-patienter, der ellers har meget lav chance for at modtage et nyt organ. Mulighed for nye studier og indikationer: De gunstige langtidsresultater åbner mulighed for yderligere afprøvning, fx i andre organtransplantationer eller hos patienter med særligt problematiske DSA. Desuden kan kombinationen af imlifidase med andre lægemidler (eksempelvis i forbindelse med genbehandling af afstødning) være et fremtidigt fokus. Samlet set peger femårsopfølgningen på, at imlifidase er en effektiv og relativt sikker behandlingsmulighed, som kan give svært sensibiliserede patienter adgang til nyretransplantationer, der ellers ikke ville være mulige. For Hansa Biopharma underbygger resultaterne en fortsat markedsudvikling og potentielt fuld regulatorisk godkendelse. ##2## Baseret på studiet kan jeg udlede følgende vigtige konklusioner og implikationer for Hansa Biopharma: Positive resultater: God langtidsoverlevelse: 87.5% patientoverlevelse og 85.7% transplantatoverlevelse efter 5 år, hvilket er sammenlignelig med andre desensibiliseringsmetoder. Sikkerhedsprofil: Ingen nye episoder af akut antistof-medieret afstødning (AMR) efter de første 30 dage post-transplantation, selvom nogle antistoffer persisterede. Stabil nyrefunktion: Patienter med fungerende transplantater viste meget stabil eGFR gennem 5 år. Effektiv reduktion af antistoffer: Både klasse I og II donor-specifikke antistoffer (DSA) blev signifikant reduceret sammenlignet med baseline efter 5 år. Udfordringer/opmærksomhedspunkter: DSA rebound forekommer ofte, men med forskellige mønstre på længere sigt. 3 ud af 8 patienter oplevede tidlig AMR (inden for første 30 dage). Begrænset studiestørrelse (kun 8 patienter) gør det svært at drage definitive konklusioner. Implikationer for Hansa Biopharma: Kommercielle muligheder: Resultaterne understøtter den eksisterende betingede godkendelse i Europa Data kan potentielt støtte godkendelse i USA, hvor produktet stadig er under udvikling Særligt værdifuldt for højt sensibiliserede patienter med få behandlingsmuligheder Videre udvikling: Behov for større studier for bedre at forstå risikofaktorer for AMR og DSA rebound Mulighed for at optimere behandlingsprotokoller baseret på disse langtidsdata Igangværende fase III studie vil være afgørende for bredere godkendelse Markedspositionering: Produktet viser sig særligt værdifuldt for afdøde donor transplantationer, hvor andre desensibiliseringsmetoder er mindre praktiske Langtidsdata kan styrke tilliden til behandlingen blandt transplantationscentre Disse 5-års resultater er generelt positive for Hansa Biopharma, da de demonstrerer vedvarende effekt og acceptabel sikkerhed af deres produkt, selvom større studier er nødvendige for at bekræfte resultaterne.
  • Trump: Derfor holder dansk økonomi og investorer vejret

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    S
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Når Donald Trump officielt bliver indsat som USA's 47. præsident, er der mange gode grunde til at følge med og holde øje. Investorerne vil reelt mene, at det føles som om Donald Trump allerede har været præsident i nogle måneder, når man ser på den danske aktiemarkedsnedtur. USA præsident er (normalt) god for økonomien Normalt har enhver ny amerikansk præsident kunne regnes med som en der har været god for økonomien og aktiemarkedet. Især men ikke kun i USA, men også globalt. Det kan meget vel være i det mindste lidt anderledes i år med en historisk og stor 110+ % fokus på USA. Hvad koster markedsadgang til den amerikanske forbruger? Donald Trump har pointeret, at han vil kigge indad og sikre, at udenlandske selskaber i størst mulig udstrækning kommer til at betale for markedsadgang til den amerikanske forbruger igennem toldsatser; formentlig overvejende, hvis produkterne ikke er produceret i USA, men alt kan være i spil. For Danmark er der rigtig meget på spil Den danske betalingsbalances løbende poster bugner med overskud. I november 2024 var det på hele 46,8 mia. og til og med november måned var der et samlet overskud på 379,7 mia. som det fremgår af DST SA er klart Danmarks største eksportmarked USA er over de sidste 4 år blevet det absolut største eksportmarked, og har markant overhalet Tyskland. Den vækst er formentlig drevet af: Den amerikanske økonomi er vokset langt mere end den tyske Det amerikanske life-science marked er verdens største og danske selskaber har en meget stærk position her. Novo Nordisk effekten. En meget stærk USD For mange af de danske selskaber er USA et ekstremt vigtigt eksportmarked. Det gælder for bl.a. for: Novo Nordisk Coloplast Lundbeck Novonesis AMBU Demant GN Store Nord Bavarian Nordic Men også transportselskaber som A.P.Møller-Mærsk og DSV har af naturlige årsager interesser i USA. 56,4 % af Novo Nordisk salg i 3. kvartal i USA Ovenstående er ikke udtømmende, men skal blot ses som eksempler. For Novo Nordisk vedkommende gik 56,4 % af deres salg til USA i 3. kvartal 2024. Over de seneste år er det tal steget, og det vil være naturligt at antage, at når vægttab er en betydelig vækstdriver, og USA er landet med flest overvægtige, vil andelen stige yderligere og måske ret kraftigt de kommende 5 år. Behørigt med det forbehold in mente, at styrkelsen af USD, som vi har set de seneste år, også har gjort eksportværdien på det amerikanske marked større. Ikke alle er afhængige af USA Hjemmemarkedsorienterede selskaber som de danske banker og forsikringsselskaber har en indirekte positiv interesse i at det går godt for danske selskaber. Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Tryg, Alm.Brand er således eksempler på større danske selskaber, som ikke bliver påvirket direkte af amerikanske toldsatser og handelsfjendtligheder Carlsbergs vigtigste markeder er Europa - Vest, Øst og Norden samt Kina og måske i fremtiden også Indien. Derimod har udviklingen i USA kun en meget lille betydning for Carlsberg. Det samme gælder for Royal Unibrew, som ikke har nogen eksponering i USA. Hvad gør Donald Trump? Alle holder vejret, og venter på at "spændingen" bliver udløst. Her er nogle af de centrale ting, som de fleste investorer vil kunne genkende dilemmaet i: Annoncerer Donald Trump en 60/25/10 toldsats fra Kina/Mexico,Canada/Europa, Danmark? Hvornår skal disse toldsatser i givet fald indfases? Kommer der en speciel dansk disfavorisering lex Grønland? Er der nogen som fortæller Donald Trump, at han allerede i dag har mulig for at "bruge Grønlands strategiske position; at det ligger alle lande frit for at søge om tilladelser til råstofudvinding i Grønland, og at man i markedsdrevne økonomier ikke kan stjæle aktiver uden at det bliver bemærket? Hvordan reagerer investorerne? De seneste måneder har udenlandske investorer med grønthøstermetoden massivt dumpet udvalgte danske aktier af mange forskellige årsager: Vestas og Ørsted er blevet banket på grund af grøn omstilling og USA, Novo Nordisk pga. data skepsis og dansk USA afhængighed, GN Store Nord på grund af usikkerhed om "entreprise" og ekstremt shortsolgte positioner osv. En ting er indtjeningsforventninger. Noget andet og aktuelt langt vigtigere, langt alvorligere og mere markedspåvirkende er risikopræmien, og udsalg drevet af frygt for at andre også vil sælge aktierne senere. Det er ret tydeligt, at det er en markant faktor. Hvad skal man gøre? Det er i sagens natur umuligt at give det rigtige råd og den rigtige anbefaling. Dels fordi der er tale om usikkerheder, som kommer fra alle (u)mulige steder, og dels fordi et råd og anbefaling kræver en viden om den enkelte investorers risikoappetit og tidshorisont. Den har jeg i sagens natur jo (fortsat) ikke. Hvad kan man gøre? Hvis du som investor vil søge ly, er der især 2 muligheder. Den ene er at reducere i din beholdning af aktier. Dels hvis du har for mange aktier og for meget risiko i forhold til den investor som du er. Måske har du for stor en risiko i udvalgte danske aktier? Har du kontanter klar til endnu større kursbevægelser? En anden mulig årsag til risikoreduktion er, at du gerne vil være godt forberedt på at foretage de porteføljetilpasninger som den nuværende usikkerhed kan give anledning til: At veksle eksponering til kontanter, som er klar til at blive sat i spil i det situationer, hvor risikopræmien stiger (yderligere), kan være en fornuftig disposition for nogen. Er risikoen ved at være ude større end inde efter kursfald? Når det gælder udvalgte danske aktier er en af udfordringerne at en række selskabers aktier allerede er sendt steder hen, hvor risikopræmien er den forklaringsvariabel, som kan udstille, at nervøsiteten aktuelt er meget stor. Det kræver formentlig yderligere usikkerhed for at aktierne falder yderligere, og risikoen for at være ude af markedet kan derfor i udvalgte selskaber være større end at være investeret efter store kursfald. De hjemmmemarkedsorienterede danske selskaber bliver kun ramt indirekte af risikopræmien. Banker og forsikringsselskaber og eksempelvis bryggerierne har ingen eller kun en helt ubetydelig følsomhed overfor hvad der her og nu direkte sker på det amerikanske marked. Til gengæld er netop de udfordret af et vigende ølsalg. Når det regner på præsten kan det dryppe på degnen effekten kan ikke udelukkes og bør ikke totalt ignoreres, men den bør alt andet lige være lille/mindre/moderat. Er det stadig "America first" for investorerne? Investorerne har de seneste måneder i høj grad positioneret sig efter at det stadig er og (for)bliver i USA, USD og de største amerikanske virksomheder, hvor investorerne generelt kan hente de bedste afkast. Gælder det stadig. Flere ting taler for "America first" Investorerne forventer at Donald Trump vil "lægge hårdt ud" og fortsætte den linie med sine udtalelser fra de seneste måneder, som investorerne har danset efter. Det kan være med told, fokus på USA økonomi, bl.a. Investorerne skal have den gode grund til at allokere de mange penge ud af USA. Så længe aktierne stiger, kryptovalutaer kører op og der er fuld fokus på "mere af det samme", er det sandsynligt, at den nuværende udvikling fortsætter. Men der findes også andre muligheder Globale investorer har placeret 73,5 % af deres midler i overvejende de 10 største amerikanske selskaber. USA vægter totalt 10x i forhold til EUR zonen i en MSCI Core (eksklusive eksempelvis Kina/Indien). Europa er politisk og økonomisk presset og udfordret, men alt er ikke udsigtsløst. DAX performer med en verden udenfor bilaktierne Eksempelvis har det tyske DAX indeks de seneste 6 måneder fuldt ud kunne holde trit med det amerikanske Nasdaq indeks på trods af disse udfordringer. Mest kendt i Tyskland er nok bilaktierne, men der findes en investeringsverden udenfor bilerne. Forventningerne til verden udenfor USA er små. Alle indeksinvestorer har kun øje på USA af markedsvægtede årsager. Der skal ikke så store ændringer i billedet til for at gøre den investeringsmæssige forskel. Taknemmeligt dansk udgangspunkt med lave forventninger Danmark er, jævnfør ovenstående et godt eksempel på, hvor stemningen er dårlig og trykket. Forventningerne er om ikke presset i bund, så dog i hvert fald meget lave. Det kan gøre den overraskende og måske gode forskel. Uvished er det eneste givne Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi ikke med sikkerhed ved hvad der kommer til at ske. Donald Trump vil formentlig lægge hårdt ud. Hvis han ser amerikanske aktier stiger, vil han være bestyrket i, at det han gør, er rigtigt. Hvis investorerne af mange årsager begynder at tvivle, kan kursen blive ændret Figur 1: Oversigt over Betalingsbalancens løbende poster Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=48453 (Klik på billedet for at forstørre) [image: 124295_image001_54_.png]
  • Intel rises on speculations of M&A 15:13 * Intel's shares up

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    A
    Er det bare en "røverhistorie" eller kunne det være en mulighed? Og kan det overhovedet lade sig gøre rent lovmæssigt? Intel rises on speculations of M&A 15:13 * Intel's shares up 7.2% at $21.08 premarket * Stock moves higher after chip-focused publication SemiAccurate reports that unnamed company was considering buying Intel "whole," citing email and confirmation from "high level source" * Intel did not immediately respond to Reuters' request for comment on the report * INTC shares fell 58% in past 12 months, becoming the worst performing stock on Philadelphia chip index , which has risen ~27% in the same period (Reporting by Medha Singh) (([email protected]))