Debatforum

Danske helårsregnskaber 2024: Fokus på guidance, moderat vækst og fremtidens USA Af Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Den danske regnskabssæson starter om et par uger. Godt eller skidt bliver ikke mindst fastslået 5. og 6. februar med i alt 9 regnskaber. Investorerne fokuserer på guidance, hvordan selskaber agerer i en polariseret verden med uens vækst, USA og Donald Trump som kommende præsident med potentielle toldsatser, og nok også lidt den USD styrkelse, som vil kunne ses og mærkes hos en del; ikke mindst life science selskaberne. Tryg - 23/1 - Forsikringsvenlig afslutning kan give godt kvartal Selv om Tryg kommer senere end de plejer, er de stadig dem, som starter regnskabssæsonen. Trygs kapitalmarkedsdag i december var ingen kurstrigger, og det er ikke så mærkeligt. Fokus var på "mere af det samme" kombineret med lidt mere aktionærvenlighed på længere sigt. Vi kender ikke niveauet for storskader i kvartalet, men når det kommer til vejrlig vil der være gode muligheder for at året er sluttet fornuftigt i mangel af mange storm- og nedbørsskader. 4. kvartal har potentialet til at være bedre end gennemsnitligt. Udfordringerne er fortsat: Svage SEK/NOK, svag indtjening i Norge og en indtjening i motorsegmentet, som trækker ned. Ambu - 30/1 - Fokus på vækst, profitabilitet og udsigter til en Trump told Kalenderårets 3. kvartal og AMBU første var lidt skuffende. Det startede met en mini forvarsel, da selskabet ikke, som de har haft for vane de foregående kvartaler, førtidigt annoncerede deres tal ledsaget af en opjustering. Væksten er blevet mere adstadig. Det går stadig i den rigtige retning, men høj prisfastsættelse og utålmodige investorer er en svær investeringscocktail. Aktien faldt med 20 % i årets sidste kvartal. For at aktien skal genoptage sin optur, kræver det formentlig, at væksten får et nøk opad. Samtidig er investorerne formentlig fortsat lidt bekymrede for og forbeholdne overfor om Donald Trump vil pålægge Mexico producerede varer til det amerikanske marked en toldsats som får en betydning for efterspørgslen og/eller om den byrde ikke kan overvæltes. Nordea Bank - 30/1 - Investorerne mangler kurstriggere og afventer hvidvaskafgørelse Selv om den danske hvidvasksag mod Nordea efter planen begynder i maj 2025, finder den først sin afgørelse i 2026; i hvert fald hvis det går som planen er aktuelt og sagen ikke bliver forligt før. Den "dyne" af en økonomisk byrde, som kan løbe op i den maksimale hvidvasksanktion på 25 % af anklagen på 24,8 mia. er formentlig en ikke uvæsentlig aktieingrediens. Ikke kun her og nu, men i hele 2025. Den svenske økonomi har det stadig svært i 2025, selv om der er udsigt til en bedring, og det betyder en del for Nordens største bank med Sverige som det største marked. Tiderne med egenkapitalforrentning på 18 % eller så, er sandsynligvis forbi, men mindre kan også gøre det. For investorerne er det bl.a. relevant og måske også en udfordring, at det er svært at få øje på kurstriggere. DSV - 4/2 - Kvartalsregnskab formentlig uden taldrama og fokus på DB Schenker DSV fik sin DB Schenker og handlen forventes at blive endelig i 2. kvartal 2025. Forberedelserne til integrationen er formentlig godt i gang, og hvis det går som det plejer, har DSV allerede en god plan for hvordan synergierne skal trækkes ud af Schenker. Den tid den glæde, og investorerne skal formentlig vente 1-2 kvartaler før DSV melder noget mere konkret ud om det. DSV fik i lyntempo solgt nye aktier til delfinansiering af overtagelsen. Der kommer næppe større overraskelser i 4. kvartalsregnskabet, som i givet fald skal være store for at få investorerne til at køre væk fra det, som skal være med til at drive DSV og aktien fremad: Nemlig integrationsarbejdet. Coloplast B - 4/2 - Investorerne venter på katalysator Udover udbetalingen af december udbytte har det været småt med højdepunkterne for Coloplast aktionærerne de seneste måneder. Det store insidersalg fra bestyrelsesformanden er formentlig noget af det, som bliver ved med at udfordre investorerne. Behørigt sammen med forbehold for Donald Trump som ny præsident, hans nye sundhedsminister RFK, jr. og ikke mindst investorer, som går udenom det meste indenfor dansk life science. Især når prisfastsættelsen stadig er til den "gode side". Pandora - 5/2 - Investorerne håber på mere af det samme 41 %! Det var stigningen i Pandoras aktiekurs i 2024, og dermed blev Pandora undtagelsen på et skuffende år for danske aktier. Der er ingen grund til at tro, at Pandora har skiftet spor i 2024, eller gør det i 2025. Selskabet leverer bomsolidt uden svinkeærinder. Nogen har svært ved at forstå attraktionen i produktet, men den gode udvikling, drevet af en god strategi udført til perfektion af ledelse og organisation, er ikke hverken svær at forstå eller se. Forvent mere af det samme. Demant - 5/2 - Byder 2025 igen på stigende vækst? Et kursfald på 10 % var hvad det kunne blive tal for Demant i 2024. Tilbagegang er ikke hverdagskost, men investorernes forbeholdne kursreaktion er forståelig. Ved flere lejligheder leverede Demant under det forventede og normalt høje niveau, og samtidig har Apples indtog i den lave ende af prissegmentet ikke kun skræmt GN Store Nords investorer, men også sat sit negative præg på Demant. Størst spænding vil der i forbindelse med årsregnskabet formentlig være på guidance for 2025; om Demant endelig kan komme af med problemerne i Communications og fuldt ud koncentrere sig om sin kerneforretning. Novo Nordisk B - 5/2 - Guidance og opfølgning på CagriSema kvartal var begivenhedsrigt, men ikke på den måde, som Novo Nordisk og investorerne bedst kan lide. Vægttab fyldte mindre hos investorerne; konkurrencen blev intensiveret og vækstraterne modereret. Novo Holdings fik tilladelsen til at købe Catalent, men det som investorerne desværre husker bedst var en 20 % kursnedgang for kvartalet, som nøjagtigt svarer til den kursnedsabling, der kom i forbindelse med offentliggørelse af CagriSema data den 20/12. Investorerne håber det overvejende var designet af studiet, som kan forklare at det gennemsnitlige vægttab med 22,7 % efter 68 uger nok var bedre end Eli Lillys 22,5 %, men noget under det som investorerne og formentlig også Novo Nordisk selv havde sat næsen op efter. Investorerne vil forsøge at nærlæse regnskabet for detaljer om næste skridt, og så naturligvis holde skarpt øje med guidance for 2025. Vestas Wind Systems - 5/2 - Er fremtiden stadig 10 % EBIT-margin? kvartal og årets ordreindgang sluttede i diametral modsætning til aktiekursen. 6,026 MW nye turbineordrer ender med som annonceret niveau at blive det næstbedste kvartal fra perioden 2021-2024, kun overgået af Q4 2023 med 6,945 MW. Nu er det op til Vestas at levere på de muligheder i fremtiden. Her og nu og kortsigtet handler det om at fjerne noget af den interne usikkerhed, som for svage resultater i servicedivisionen skabte både i 2. og 3. kvartal. Samtidig skal Vestas tegne billedet af at EBIT-marginen kan ramme 10 %. Ikke i 2025, som oprindelig var målsætningen men nu "på mellemlang sigt". Det tolker jeg og formentlig også investorerne som 2026. Aktuelt og i skrivende stund i starten af 2025 ligger konsensus for 2026 på en EBIT-margin på 8,65 %. Ørsted - 6/2 - Kan lave forventninger og faldende renter give medvind? 2024 blev ikke fremragende, men heller ikke den samme kursderoute og kurskatastrofe, som tilfældet var i Vestas. Ørsteds udfordringer fortsatte i 2024, men kulminerede året før. Værdiskabelsen i handler kortsigtet bl.a. om (hvor meget) vinden blæser og solen skinner. Langsigtet er det forretningsomfanget, som skaber mulighederne. Ørsteds langsigtede ambitioner fik sig en mavepuster i 2023. Blandt andet men ikke kun fordi villigheden til at betale for den grønne omstilling ikke stod mål med klimaudtalelser fra de mange. Samtidig var høje og stigende renter en streg i kalkulationerne for Ørsted. Markedsrenterne er toppet og siden faldet ganske meget. I hvert fald i Europa, og forventningerne er at centralbankrenterne, igen i Europa kommer til at følge den udvikling ned. Kan det taknemmelige udgangspunkt med moderate forventninger og faldende finansieringsomkostninger give optimisme? At dømme efter den aktuelle kurs synes det at være langt væk, men måske er der håb? A.P. Møller - Mærsk - 6/2 - Overrasker de igen i 2025? 2024 blev helt anderledes og bedre end forudsagt af selskabet og analytikere i 2023. Kan 2025 tilsvarende blive positivt overraskende på samme måde? Forventningerne er igen lave. På den ene side er det forståeligt. Europa og Kina er fortsat i vækstmæssig slowmotion, og samtidig er udsigterne til at der kan komme en mindre ufredelig løsning i Mellemøsten, hvor Houthierne står isoleret, ret gode. Det kan give lavere rater. På den anden side, er raterne ved indgangen til 2025 på et ret højt niveau. Både det forsigtige forbeholdne og det lidt mere optimistiske giver mening. Investorerne har haft for vane at reagere ret markant når A.P.Møller-Mærsk har guidet fremtiden, også selv om den har vist sig ikke altid at blive til virkelighed. 4. kvartal bliver fornuftigt, men det som driver ikke kun skibene men også aktiekursen er om 2025 bliver bedre end de forsigtige forventninger? Carlsberg B - 6/2 - Kulminerede 3 års nedtur i 2024? Det bedste man her og nu set fra en investor side kan sige om 2024, er at året er overstået. Midt på året annoncerede Carlsberg sin intention om at købe britiske Britvic. Det pressede aktien yderligere baglæns fra et i forvejen ikke meget højt niveau. Udfordringer med svag vækst på det kinesiske marked, det russiske mareridt og nu et opkøb, som skal sikre, at Carlsberg efter tab af distributionskontrakt med San Miguel har tilstrækkelig tyngde i Storbritannien og samtidig at Kina ikke kommer til relativt at fylde for meget. Er forudsætningerne for et godt 2025 reelt noget bedre end investorerne aktuelt er villige til at købe ind på? Forventningerne er meget lave; prisfastsættelse på niveau med "Corona-nedlukning" og forude venter en gældsudstedelse, hvor faldende renter kommer som den hjælpende hånd? Investorerne glæder sig ikke kun over at 2024 er overstået, men håber at 3 (nederlag) på stribe giver muligheder fremadrettet. Hold med guidance, nyheder fra Kina om vækst og statslige stimulanser til økonomien samt overtagelsen af Britvic og vilkårene for gældsudstedelsen. Carlsberg er ikke alene om den dårlige udvikling, som også har ramt andre selskaber som eksempelvis Heineken og Anheuser-Busch. GN Store Nord - 6/2 - Har shortsælgere spændt buen for meget? 2024 begyndte i dur, men sluttede i mol for GN Store Nord. Den spirende optimisme fra årets start blev desværre ødelagt i 2024 af en vaklende forventningsstyring og et svagt "entreprise" salg af headsets. Derimod leverede Hearing, i hvert fald til og med 3. kvartal, stærkt. Udgangspunktet for at 2025 kan/skal blive bedre, er gode. Som med en række andre danske selskaber er forventningerne lave. Hvis 2025 skal blive rigtig godt, kræver det at salg til forretningssegmentet begynder at vækste igen og at den positive udvikling i "hearing" fortsætter. Shortsælgere har spændt deres positionering til bristepunktet bl.a. drevet af forventninger om at Apple udvider deres entre i den lave ende af høreapparatmarkedet til også at inkludere tilpassede høreapparater. Det er dog mindre realistisk, men ikke desto mindre en risiko, som holder aktien nede. Hvis GN Store Nord slutter uden økonomiske skrammer og negative overraskelser, kan 2025 blive året som ændrer sig fra udfordringer til muligheder. Kan GN Store Nord levere på fremtiden? Rockwool B - 6/2 - Solid afslutning på godt år men hvad med fremtiden? Rockwool skiftede direktør i september 2024, og for investorerne kan det være begyndelsen til noget lidt nyt men trods alt også mere af det, som de kender og synes godt om. Den nye ledelse har i et interview givet udtryk for at markedspotentialet er meget stort. Det er ikke nyt. Det "nye" er, at der formentlig bliver skruet op for investeringerne. På lang sigt er det positivt. På kort sigt kan det betyde, at det stærke cash flow, som bl.a. er anvendt til solide aktietilbagekøb, bliver lidt mindre. Rockwool har solide finanser og kan flere ting på samme tid, men det er værd at holde øje med om afkastet af den investerede kapital kan følge med pro rata. Også her er det værd både at holde øje med guidance men også med investeringsplanerne. Mon ikke Rockwool slutter året solidt som deres stenuldsprodukter? Danske Bank - 7/2 - Frasalg af norske privatkundeaktiviteter gør det nemmere at levere på strategien Danske Bank skal forsøge at leve op til deres 2026 plan om en 13 % varig egenkapitalforrentning. Hvordan kan de det i en verden, hvor lavere renter af mange kortsigtet virker som naturgivent og presser indtjeningen? Svaret kan være et konstant omkostningsfokus og ikke mindst den naturlige konsekvens af, at Danske Bank i november måned 2024 solgte sin norske forretning for privatkunder til Nordea. Indtjeningen i Norge lå langt under den gennemsnitlige profitabilitet og derfor vil salget alt andet lige øge gennemsnittet af resten med hensyn til egenkapitalforrentning. Hold øje med guidance og hvad Danske Bank siger om 2026, hvor meget de forventer at centralbankrenter presser indtjeningen nedad og få nyt om Danske Bank eksklusive de norske privatkundeaktiviteter. Genmab - 12/2 - Hvornår tør investorerne købe ind på fremtiden? Investorerne venter stadig på nyt om fremtiden for Genmab. Det drejer sig fortsat først og fremmest om hvordan fremtiden ser ud for tiden efter Darzalex og patentudløb, samarbejdet med Janssen. Og så naturligvis om fremdrift i den pipeline som til syvende og sidst driver økonomi og aktiekursen. Det har været sagt (for) mange gange, men mantraet er fortsat: Investorerne hader usikkerhed og få steder er det ligeså udtalt som i biotekverden. Ingen kan med sikkerhed forudse og forudsige hvornår man får vished for om nervøsiteten er begrundet. Investorerne køber ikke ind på uvisheden. Regnskabstallene vil ikke ændre ved det og fjerner ikke essensen af den usikkerhed. Det gør data og afklaring, men den kommer næppe lige nøjagtig i forbindelse med årsregnskabet og guidance for 2025 ISS - 20/2 - Investorerne venter stadig utålmodigt på Deutsche Telekom saga Der er meget stille om ISS. På den ene side er det godt, fordi (for) meget omtale de sidste 3-4 år har været problematiske: Forsvarskontrakten som blev ophævet, den franske forbindelse (forbandelse) og nedskrivning og nu, aktuelt og i 2025 ved en voldgift afgørelsen om Deutsche Telekom har haft ret til at tilbageholde betalinger på kontrakten. ISS "skylder" annoncering af ordrer, jævnfør citater fra i sensommeren, og USA fylder for lidt med kun ca. 10 % af omsætningen. Efter 3. kvartal blev aktietilbagekøbet løftet, hvilket var aktionærvenligt af flere årsager: Dels fordi prisfastsættelsen er meget lav og dels fordi det må signalere, at ISS er komfortabelt med udviklingen i cash flow for året. Kurstriggeren er en god udgang på fejden med Deutsche Telekom, men den kommer formentlig først i slutningen af 1. halvår. Zealand Pharma - 20/2 - Et kvartal med lidt udfordringer kvartal har ikke budt på meget vigtige forskningsdata men derimod har der været lidt slinger i valsen med FDA accept af SBS - korttarmssyndrom. Når FDA gerne vil have flere data, er der garanti for usikkerhed. Det forlænger processen og markedsadgangen bliver udskudt. Zealand Pharma vil lave et mindre fase 3 opfølgningsstudie. I den henseende kommer forsinkelsen oveni den udfordring, som FDA påpegede overfor en kontraktsproducent mht. Dasiglucagon. I den henseende er det stadig relevant at erindre, at langt hovedparten af aktieværdien bliver sat på fedmeprojekterne. Zealand Pharma har midlerne i kassen til at køre sin forskning videre på fuld tryk. Selve kvartalet bliver regnskabsmæssigt mindre interessant. Hvis aktiekursen skal bevæges, kræver det nyheder som kan rykke ved tider og sandsynligheder i fremdriften. Den kommer normalt næppe lige præcis 4/365 dage om året ved en kvartalsregnskaberne. NKT - 21/2 - Kan NKT vaske kapitalmarkedsindtrykket væk? NKT faldt med i underkanten af 20 % i løbet af årets sidste kvartal. Det skyldes ikke eller ikke overvejende kvartalsregnskabet, men kom bl.a. i kølvandet på deres kapitalmarkedsdag. Her opjusterede NKT sine forventninger frem mod 2028, men samtidig kræver det også flere investeringer. Investorerne reagerede afmålt negativt, fordi de ikke er overbeviste om, at afkastet af den investerede kapital følger med. 4. kvartal kommer formentlig i hus, og ordrerne bliver også ved med at komme. NKT har været eksemplet på den gode udvikling for den grønne omstilling, men nu kommer de finansielle discipliner mere i fokus. Det handler kvartals- og årsregnskabet blandt andet om. Royal UNIBREW - 25/2 - Investorerne kan bedre lide software end soft drinks Selv om investorerne har følt, at Royal Unibrew investeringsmæssigt har været det tynde øl, har udviklingen dog ikke været rigtig dårlig. Læskedrikaktier har generelt været udfordrede. Royal Unibrew kom fornuftigt ud af 3. kvartal med en oppræcisering. Royal Unibrew aktien har været presset af reduceret lyst til at købe ind på en given indtjening, forbehold for selskaber der sælger til et Europa i meget svag vækst, dansk aktietristesse, og måske har der også været en negativ afsmitning fra sektorkollegers nedtur. Hold også her øje med guidance. Sydbank 26/2 - Bliver 2025 et konsolideringens år? Sydbank har over tid været C25-indeksets elevatormedlem. Nu kom de ind ved december revisionen på bekostning af Torm. Sydbank har over de seneste år leveret solidt. I december måned fik investorerne en risikopåmindelse om en nedskrivning på én kunde, som på en dag tog næsten 10 % ud af markedsværdien, og som analytisk må siges at være en klar overreaktion. Sydbank har for vane at guide indtjeningen til et niveau, som de er sikre på at kunne indfri og ofte overgå. Mon ikke den historie gentager sig i 4. kvartal og med udsigterne for 2025? Mest spænding er der formentlig udenfor regnskabsperioden: Vil Nykredits offensive tiltag med deres bud på Spar Nord gøre det betimeligt, at Sydbank overvejer deres egne strategiske tiltag? Jyske Bank - 26/2 - Bliver investorerne tilgodeset med stort udbytte og aktietilbagekøb? Skuffelsen over Jyske Banks strategiudmelding om omkostningsprocent på 50 og ROE på 10 % frem mod 2028, er stadig tydelig hos investorerne, selv om den bliver mindre tydelig, som tiden er gået. Lavere renter gør et indhug i indtjeningen. Investorerne spejder efter om der er en klar plan for at holde omkostninger frem mod 2028 helt i ro uden vækst. Samtidig har den nye CEO åbnet op for at en mulighed kunne være at åbne op for delejerskab af Jyske Realkredit, hvor Jyske Bank stadig kontrollerer majoriteten. Investorerne vil også spejde efter nyheder om konsolidering efter Nykredit/Spar Nord, og så må/kan/bør der være lagt op til at investorerne skal tilgodeses med et større aktietilbagekøb og udbytteudlodning Novonesis - 26/2 - Velkendte udfordringer holder aktien tilbage Hvad er det for nyheder og events, som skal få liv i Novonesis aktien, vil være det naturlige spørgsmål fra utålmodige investorer? Det gode svar blafrer lidt i luften, men efter min mening er et hurtigt kursmæssigt quick fix mindre sandsynligt. Vi er i år 2 for Novonesis. Selskabet oppræciserede sine vækstforventninger i forbindelse med 3. kvartalstallene i november måned, men det var, set fra investorerne, en mindre opjustering; ikke mindst set i forhold til prisfastsættelsen, som stadig er i den meget høje ende. Investeringscasen er det lange seje træk med moderate synergier drevet af innovation og med Novo Holdings som ejermæssig fællesnævner. Hvis der kommer en opløftende guidance for 2025, vil den være velkommen. USD styrkelsen kan spille en rolle for 2025 forventninger, men den alene er næppe nok til at få gjort investorerne mere entusiastiske. Bavarian Nordic - 5/3 - Svagt 3. kvartal bør give en stærk årsafslutning 2024 bragte både en større aktiestigning indenfor år, et efterfølgende stort kursfald og et nettoplus for helåret. Med til at drive den udvikling var (igen) WHOs udmelding om en global sundhedskrise med hensyn til Mpox. Det gode spørgsmål er fortsat ikke kun hvor mange Mpox vacciner der skal sælges, men i høj grad hvor meget Bavarian Nordic får for den enkelte vaccine. Det er her investorerne og nok også analytikerne er gået fejl i 2024. Længere sigtet er det integration af nye vacciner og produktionsoptimering, som skal være med til at drive den positive udvikling, samt ikke mindst når USA skal have fyldt deres koppevaccinelagre op med Bavarian Nordic beskyttelse. 3. kvartalstallene var noget under det forventede. Periodeforskydning blev det sagt. Der er så nu Bavarian Nordic skal (be)vise, at det var en korrekt forklaring. [image: 123960_fullsizeoutput_24ed.jpeg]

Når... skal vi så til dét én gang til? https://www.independent.co.uk/asia/china/hmpv-china-human-metapneumovirus-outbreak-symptoms-b2673687.html Det lader til at være en "normal" virus i dansk regi, men problematikken består primært i hvor høj troværdighed den kinesiske stat har. Covid var jo også under kontrol... indtil den så ikke var det mere. Det bør blot give anledning til at kigge porteføljen igennem ud fra den gyldne regel; invester aldrig for mere end du kan tåle at tabe.

Jeg mener Harboes endte 2024 som den 4. bedste aktie på det danske aktiemarked med en stigning på 126%. Den er overset af de store investorer, bl.a. på grund af en lav markedsværdi, der gør det svært at komme rundt i aktien Jeg har en tro på, at vi også i år, vil kunne se en pæn stigning, måske til kurs 240. Svarende til ca. 50% Min tro og håb på denne udvikling vil jeg begrunde med følgende: Ledelse: Der er kommet ro omkring ledelsesforholdene både på direktionsniveau og på bestyrelsesplan. Mht. bestyrelsen, ser jeg meget positivt på, at det blev Martin Lavesen, der blev bestyrelsformand, og ikke Bernd Grieses tro væbner Ruth Schade, som iøvrigt har gjort et stort arbejde for bryggeriet gennem rigtig mange år. Men valget(fravalget) signalerer nye tider. Mht. direktionen hæfter jeg mig især ved de kompetencer Sascha Hennings og Simon Andersson har bragt til bryggeriet. Det lover godt. Se evt. hjemmeside. Så jeg mener, der nu er mere ro på ledelsesforholdene, end der har været i mange år. Image: Det er meget svært, at ryste et dårligt image af sig. På investorplan har de mange dårlige historier været skidt for aktiekursen, da flere institionelle investorer har valgt selskabet fra netop pga. disse historier/podcast. Disse historier/podcast er iøvrigt besvaret på selskabets hjemmeside på en udmærket måde, synes jeg. Jeg tror hele den polimik vil fortone sig nu Bernd Griese har trukket sig. På produktsiden har man som selskab altid noget at kæmpe med, når man ligger i prisstartersegmentet. Tænk blot på Skoda og Ikea. Begge selskaber har dog i dag bevist, at man på trods af et dårligt image kan ændre på forbrugernes opfattelse. Jeg mener, at Harboes generelt ligger rigtig godt i tests. Jeg oplever, at det ikke længere er "flovt" at drikke Harboes og man sågar kan tillade at servere det for gæster. Resultater: Tankevækkende er det, at inden stigningen i aktiekursen satte ind foråret 2024, lå kursen og dermed markedsværdien på samme niveau som for 22 år siden. Sådan i niveauet 300 millioner. Der er mange forklaringer på den ringe udvikling. Det bliver vist for omfattende at komme omkring. Resultaterne i de seneste par år viser en markant fremgang. Men det jeg kigger mest på, er dog, at de holder det de lover. Det har tidligere været et problem med gentagne nedjusteringer. Tillige synes jeg, at det er meget positivt, at man fravælger aftaler i Tyskland med for lave marginer. Det koster omsætning på den korte bane, men flytter måske på prissætningen på længere sigt. Hvis bryggeriet stabilt kommer til at lave et resultat før skat på 100 millioner samtidig med de afskriver maksimalt (som jo koster over resultatopgørelsen), så mener jeg prissætningen skal være markant anderledes. I første omgang kurs 240 i løbet af 2025. Det kræver dog, at vi undgår ubehagelige overraskelser, Iøvrigt er det bemærkelsesværdigt at selskabet i 2024 fik Olav w. Hansen A/S som ny storaktionær med 6,49% af kapitalen. De plejer, at have en meget god næse for givtige investeringer.

"The US stock market is in "the mother of all bubbles", with the market capitalization of publicly traded companies at 206% of GDP. This is higher than the dot-com bubble of 2000 and even the peak of the crash of 1929. Meanwhile, just 25 companies make up over half of the weight of the S&P 500, and the Magnificent 7 Big Tech monopolies are 35% of the market cap of the index. However, the US economy was built upon this financial house of cards, and politicians are profiting from it. Ben Norton explains the dangers". https://www.youtube.com/watch?v=rguHublkxCQ Topics 0:00 American exceptionalism 0:53 US stock market is over 60% of world 1:16 USA is 74% of MSCI World Index 2:10 Top 25 companies in world 3:29 Exorbitant privilege of US dollar 4:59 S&P 500 and Nasdaq indices 6:07 Magnificent 7 6:50 Just 25 companies make up 50.3% of S&P 500 8:26 Tesla is insanely overvalued 12:03 Big US companies are really financial firms 13:11 How to measure a bubble 14:15 Buffett Indicator (market cap to GDP) 15:57 Public & private equities to GDP 17:00 How the US government inflated the bubble 21:10 Richest 10% of Americans own 93% of stocks 22:23 Warren Buffett's warnings 23:56 Berkshire Hathaway dumps stocks 26:32 Jeff Bezos sells Amazon shares 27:22 Mark Zuckerberg sells Meta stocks 27:40 Elon Musk sold Tesla shares 28:08 The "greatest bubble in human history" 30:27 Alan Greenspan and "irrational exuberance" 31:16 Fears of "pent-up exuberance" 32:19 P/E ratios 33:41 Irrational investing 34:54 Donald Trump's tax cuts help the rich 37:54 Trump and Ronald Reagan 39:04 Trickle-down economics 41:16 Wall Street fills Trump's cabinet 42:02 Financialization of US economy 43:44 Will Trump reverse de-industrialization? 45:38 Real estate & homelessness 46:38 US dollar 47:34 Wall Street vs Main Street 49:06 Outro

Jeg følger en del forskellige investorer og analytikere på LinkedIn og blev gjort opmærksom på Charlie Bilelo. På hans blog fandt jeg denne interessante opsummering med forskellige fakta, som kan udfordre min tænkning, så hermed deles: https://bilello.blog/2024/put-these-charts-on-your-wall-2024-edition

Bernt Berg-Nielsen is an investor and portfolio manager of Stolt Explorer. Stolt operates a fund inspired by lessons from Warren Buffett, with a special focus on the Nordics and Global equities. Christopher Vonheim is a Norwegian host focused on business, ocean industries, investing, and start-ups. I hope you enjoy this tailor made content, and help us make this channel the best way to consume ideas, models, and stories that can help fuel the next entrepreneurs, leaders and top performers. 00:00 - Why Become An Investor? 03:00 - Lessons From The Financial Crises 2008 08:15 - Interest Rates VS Stock Performance 11:15 - What Makes A Great Investor? 15:35 - Warren Buffett and Omaha Annual Event 18:10 - How To Allocate Capital? 21:30 - Passive Versus Active Investing 23:50 - How To Find Great Stocks With Moats? 30:45 - Kongsberg Gruppen 36:30 - DSV VS Maersk 38:40 - Novo Nordisk 40:40 - The Norwegian Salmon Industry 43:00 - Goals Ahead for Stolt Explorer 48:25 - Books Recommendations https://www.youtube.com/watch?v=u1--CocEwOA

Pensionisten har gentagne gange opfordret til at debattere DSV, som er rigtig interessant efter opkøbet af DB Schenker. I Børsen Ejendomme flere gange læst, at der forventes at være mange lagerfaciliteter, som kan sælges fra efter opkøbet, da DB Schenker havde virkelig mange ejendomme i Europa. I Børsen Ejendomme vurderedes beløbet at kunne være ret stort, da der er stor efterspørgsel efter lagerfaciliteter. (bag betalingsmur): https://shippingwatch.dk/logistik/article17743746.ece Disclaimer: Jeg har haft aktien i flere år med pænt overskud. Jeg er meget biased i forhold til DSV's evner til at være en compounder-aktie.

UBS Adjusts PayPal Holdings Price Target to $125 From $123, Maintains Buy Rating [image: 123865_IMG_5411.jpeg]

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Tesla leverede ca. 8.000 færre biler i 4. kvartal end ventet. Det sætter aktien i bakgear, men er det nu også en naturlig reaktion? Tesla leverede 495.000 biler i Q4 De spiste samtidig af de biler, de har haft på lager, fordi produktionen var 459.000 På forhånd var det forventet at Tesla skulle levere lidt flere biler (lige over 500.000). Aktien falder med 3-4 % i formarkedet, som den umiddelbare reaktion på tallene På den ene side er det en naturlig reaktion på en mindre skuffelse. På den anden side er det lidt underligt. Aktien er tordnet i vejret uden hensyntagen til antallet af solgte biler og kortsigtet drevet af Donald Trumps valgsejr og et ekstremt inflow til USA aktier Investorerne må vente til den 29/1 for få indtjeningstallene. Her kommer Tesla med sit 2024 regnskab og offentliggør guidance for 2025. https://ir.tesla.com/press-release/tesla-fourth-quarter-2024-production-deliveries-and-deployments [image: 123820_461820268_1100910725367486_4383773613352243167_n_2_.jpg]

Så er der nyt fra Hindenburg om Carvana og dét ser grimt ud. Selv har jeg kastet mig over shortingen x5, så håber på at virkeligheden nu for alvor rammer CVNA. https://hindenburgresearch.com/carvana/

2024 sluttede lettere bedrøveligt: minus 8 % på årsbasis. Vestas var værst, -54%. Selv Novo trak ned, -9% (udbytte medregnet). MT Højgaard var bedst, +134% (den passer ikke ind i strategien; men den er i så flot optrend, at jeg ikke nænner at sælge). Der kan benchmarkes mod forskellige index (nogle kilder er lidt upræcise): OMX C25 -2% MSCI Denmark -8% MSCI World 17% (her kan en dansker lægge 7-8% til, pga dollarkursen) MSCI Europe 2% MSCI World Health Care 3% S&P Global Clean Energy -26% Når tyngden i porteføljen ligger i pharma, grøn energi og danske aktier, så skal det nok gå sådan i 2024. Giver det anledning til at ændre strategi? Nej, de helt langsigtede udviklinger, demografi og klima, taler fortsat for pharma og grøn energi. Jeg skal måske plukke lidt tech.

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Vestas har haft det mere end blot almindelig svært i 2024 med en aktiekurs, som blev mere end halveret. Det står i skærende kontrast til ordreindgangen som i 4. kvartal sluttede med den næsthøjeste kvartalsvise ordreindgang de seneste 4 år. Det bør alt andet lige give anledning til optimisme: 33,66 % kursnedsabling i 4. kvartal For Vestas bød 4. kvartal både på godt og skidt. Aktienedturen fortsatte ufortrødent og investorerne fik en 33,66 % kurslussing de seneste 3 måneder af 2024, som det fremgår af figur 1 Næstbedste ordreindgang de seneste 4 år Hvis man alene måler 4. kvartal ud fra de modtagne ordrer, blev 4. kvartal godt og ordreindgangen står i skærende kontrast til den kursnedsabling, som har kendetegnet ikke mindst 2. halvdel af året. Niveauet for uannoncerede ordrer ukendt Mængden af uannoncerede ordrer kan være større eller mindre. Mest taler for at 15 % vil være konservativt. Eksempelvis skulle der til 4. kvartal 2023 rekordindtag på 6945 lægges mere end 18 % oveni. Over de seneste 15 kvartaler (eksklusive 4. kvartal 2024) har udsvingene været på 11-90 % på forholdet mellem uannoncerede/annoncerede MW indtag. Gennemsnittet, uvægtet har været på 31,73 % fra 2021-2024 for de seneste 15 kvartaler. Se venligst figur 3. Et godt kvartal Uanset hvordan man vender og drejer det som investorerne ved nu med de forbehold, som naturligt skal gælde (pris/vilkår/servicekontrakter der medfølger/uannoncerede), burde investorerne have taget udgangspunkt i, at kvartalet og året er sluttet ikke kun fornuftigt, men endda rigtig godt. Lidt shortsalg, men overvejende langsigtet aktiesalg Investorerne er krøbet i flyverskjul, og aktien er blevet sablet ned. Selv om Vestas lige akkurat kliner sig ind på en 10. plads over de mest shortsolgte andele på 2,94 %, jævnfør, har det snarere været kapitulation af langsigtede investorer, som har drevet aktien ned. Negative eksterne og interne faktorer Investorerne har været forbeholdne. Det skyldes en række eksterne og interne faktorer: Kommer kineserne med statsstøtte hjemmefra? Vil Donald Trump lukke det amerikanske marked for havvind? Kører den grønne omstilling videre i Europa i slow motion? Vestas har leveret for ujævnt både i 2. og 3. kvartal med hensyn til serviceforretningen. Det har skabt nervøsitet for om den division langsigtet kan levere 20%+ EBIT margin? Hvor er kurstriggerne? Hvis Vestas aktien for alvor skal få et massiv kurscomeback, skal en række "forudsætninger" være opfyldte: Vestas skal i 4. kvartalstallene, som offentliggøres den 5. februar, vise, at EBIT marginen kravler opad for turbinerne. Det skal være slut med usikkerhed med hensyn til profitabiliteten i serviceforretningen. Vestas' finansdirektør er fratrådt med udgangen af december 2024. Hvis Vestas kan trække en meget kompetent kandidat op af hatten, kan det være med til at berolige investorerne. Indtjeningsudviklingen skal gerne forsikre investorerne om, at 10 % EBIT margin, tidligere 2025, men nu "på mellemlang sigt", stadig er planen og meget realistisk. Investorerne spejder efter ordrer med stigende indtjening En fortsat god ordreindgang er positivt, men investorerne vil ved selvsyn gerne konstatere, at Vestas både kan blæse og have mel i munden samtidig: At de kan få ordrer, som de samtidig kan tjene gode penge på. Figur 1: Kursudvikling, Vestas Kilde: Nordnet (Klik på billedet for at forstørre) [image: 123798_image001_46_.png]

2024 har været et sløjt år for Vestas-aktien, men et stærkt fjerde kvartal gav et plaster på såret. Det kommer Helge Larsen nærmere ind på i denne ugekommentar, ligesom han også kommer rundt om to sektorer, der ikke har været debatteret så frygteligt meget i slutningen af 2024, nemlig shipping og laks. Sidst, men ikke mindst giver han sit bud på, hvordan 2025 kommer til at se ud på aktiemarkederne. I den forbindelse omtaler han aktiespecifikt Novo Nordisk og Genmab. Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. https://www.youtube.com/watch?v=K6HDuHYdoaw&t=1s

Helge Larsen kigger på Anavex, som har fået godkendt en ansøgning til de europæiske lægemiddelmyndigheder på et middel mod Alzheimers. Han kigger hele vejen rundt om casen - på sygdommen, med et meget personligt udgangspunkt, på markedet, fremtidsperspektiverne og på Anavex-aktien. Han kommer også kort ind på Novo Nordisk i relation til Alzheimers. Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i de nævnte selskaber. https://www.youtube.com/watch?v=KotM4DOh5ds

At man kan tjene mere skattefrit på sine ejendomme - end man kan tjene på brandbeskattede løn og aktieindkomster herhjemme. Hvorfor skal de store samfundsskabte værdier komme arvingerne til gode, som er med til, at skævvride samfundet endnu mere. Løn og aktieindkomster beskatter man progressiv. Hvorfor ikke beskatte de store skattefrie ejendomsgevinster, og sænke skatten på løn og aktieindkomsterne.

Kommentar fra Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet Vestas har fået nye ordrer i dag og året slutter ganske fornuftigt. Det samme kan man ikke sige om aktiekursen Vestas har i dag fået nye ordrer for samlet 276 + 180 MW Det bringer 4. kvartals ordrehøst på 5,216 GW Det er i forhold til de seneste 4 år et højt niveau Også selv om det ikke helt kan matche sidste års topniveau på 6,945 GW Hvis man alene se på ordreindgangen i 4. kvartal, vil man tænke det har været et fornuftigt år for Vestas og investorerne Kursudviklingen viser dog et helt andet billede Figur 1: Kursuvikling, Vestas, 2024 Kilde: Nordnet (klik på billedet for at forstørre) [image: 123743_image004_6_.png]

Investorerne er på vej ud af 2024 og godt i gang med deres 2025 planlægning. 2024 har været rigtig godt, hvis du har haft mange USD akti(v)er, været overvægtet i America first og været med på Nvidia og co's optur, vundet valget med Tesla og ligget i slipstrømmen af Bitcoin. Andre steder har afkast været knapt så fremragende. Hvad byder 2025 på? 00:00 Intro 00:57 Det store billede - Er der plads yderligere 10% aktiestigninger? 02:02 Hvad nu Europa? 03:11 Kommer der fred i Ukraine? - og vil det ændre noget? 05:10 Strukturel lav tysk vækst, og hvad kan det betyde? 07:27 Mere medvind til Tesla 09:05 Politiserer Trump Federal Reserve, hvad betyder det renteudviklingen? 11:00 Halverer ECB renten fra det nuværende 3% til 1,5%? 13:57 Kan Kina få gang i økonomien? 17:31 Kommer stort rentefald Ørsted og den grønne omstilling til gode? 23:30 Vestas, hvad nu? https://www.youtube.com/watch?v=zP_9DPgcYOE

Jeg har tidligere fortalt jer, at jeg begyndte at handle aktier for rigtig mange år siden. Der var ikke noget der hed internet dengang - tænk engang! Og jeg fik mine børskurser via Kalundborg Langbølge klokken 18.00 på hverdage. Sommetider fik man daværende kone, som dengang var ansat i Den danske Bank, lov til at tage den trykte kursliste med hjem, hvis ikke andre ville have den. Og jeg har gemt kurslisten fra den 31/12 1977. Og netop Den danske Bank endte i kurs 141,75 kr. den dag. Amagerbanken (!) i kurs 232,50 kr. Jyske Bank i kurs 249,50 kr. og Sydbank i kurs 206 kr. Af andre kendte selskaber, der stadig findes på børsen, endte St. Nordiske Telegrafselskab i kurs 253 kr. Nordisk Solar i kurs 370 kr. A & O Johansen i kurs 193 kr. D/S Norden i kurs 385 kr. D/S Torm i kurs 280 kr. På Industri-sektionen endte De forenede Bryggerier i kurs 361 kr. NKT i kurs 240 kr. NOVO Industri i kurs 295 kr. F.L. Smith i kurs 354 kr. og Tivoli i kurs 530 kr. Såfremt man havde holdt sine aktier fra dengang - alt andet lige - var der ikke mange af selskaberne, der havde forrentet investeringen særlig godt over de forløbne 47 år. I øvrigt bestod Københavns Fondsbørs dengang også af et utal af børsnoterede selskaber. Det kan dagens aktiemarked slet ikke hamle op med. Og renten dengang? Ja, en obligation i Realkredit Danmark, 10% - 30 år - kunne erhverves for 64,75 kr. Tak for gode indlæg i det forløbne år. Og godt nytår til jer alle.

Wolseley, Ahlsell, TIM S.A., Sanistål og nu Rexel? https://www.reuters.com/markets/deals/rexel-rebuffed-an-around-92-billion-offer-qxo-sources-say-2024-09-15/ Alt for stabile og profitable for børsene? Ranking af aktierne ifølge mig: A&O Johansen (DK) og Rexel (FR) Wesco (US) Solar A/S (DK) Ferguson (US) og Grodno SA (PL) Malmbergs Elektriska (SE) A&O Johansen har et højere TCE end Rexel og Rexel et lavere P/E end A&O Johansen. https://www.investopedia.com/terms/t/tangible-common-equity.asp

Hej. Er der nogen der ved om der er faste krav for hvad der der kan handles i ASK-depotet eller om det er noget bankerne selv regulerer? Jeg købte fx den amerikanske ADR notering af TEVA til min ASK tilbage i '21 men den blev ca et år senere tvangsflyttet af Danske Bank fra ASK til et almindeligt depot med en forklaring om at det ikke var tilladt at have ADR noteringer i ASK-depotet. Nu er det imidlertid mit indtryk at mange "nordnettere" har netop den notering i deres ASK så hvad gælder egentlig her?