Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Donald Trump har udnævnt onsdag den 2. april til USAs "befrielsesdag". Det er den dag, hvor hans toldplan bliver offentliggjort. Investorerne venter i "spænding". For aktiemarkedet og virksomhederne kan det blive en dag man kommer til at huske for det negative, men det kan også blive kulminationen på usikkerheden. Danmark har formentlig meget på og i spil.
Toldplanen i støbeskeen
Donald Trumps toldplan har været i støbeskeen i nogle måneder. Indtil videre er det Canada og Mexico som har været i skudlinjen med toldsatser + naturligvis Kina, som formentlig og langsigtet er der, hvor Donald Trump vil sætte hårdest ind.
25 % told er ekstraskat på 100 mia. USD
Donald Trump meddelte onsdag 26/3, at der med virkning fra 2/4 kommer 25 % told på bilimport. Det drejer sig om alle dele som bliver importeret til USA uden undtagelse. Hvis bilen samles i USA, kommer der stadig told på de dele, som bliver importeret. USA anslår, at det kommer til at give den amerikanske statskasse 100 mia. USD. Det er bilfabrikkerne som lægger tolden ud, men den svarer til en forbrugsskat, og vil blive betalt til syvende og sidst af forbrugerne. Den vil ramme alle bilproducenter inklusive Tesla og forbrugerne.
Forskellige "regnemaskiner"
Der er forskellige årsager til at USA vil/skal/bør indføre told ifølge Donald Trump. Det er en af de væsentlige grunde til, at det er svært at læse Trumps næste træk. En ting er handelsunderskud, og hvordan det er sammensat. Noget andet er, at USAs præsident bruger argumenter om at fentanyl kommer ind over grænsen både fra Canada, Mexico og Kina på grund af for lemfældig kontrol. Hvilket argument der bruges og vejer tungest er situationsbestemt til lejligheden og en uforudsigelig variabel.
USMCA vs NAFTA
I 2020 blev der indgået en USA/Mexico/Canada/Aftale (USMCA), som skulle erstatte den tidligere North American Free Trade Agreement (NAFTA). Det er noget af indholdet i den/de, som Donald Trump "gerne" vil have ændret på. Hans virkemidler er grænsekontrol, fentanyl, men ovenover alle argumenterne svæver nok det handelsunderskud, som skal regulere, hvad det skal koste virksomhederne at få markedsadgang til den amerikanske forbruger. Privatforbruget udgør ca. 70 % af den amerikanske økonomi.
"De beskidte 15"
Danmark figurerer ikke på listen over de 15 lande, som har de største handelsbalanceoverskud overfor USA, som det fremgår af det her link (se figur 1, billede). Øverst på listen ligger Kina, men også lande som Mexico, Vietnam, Irland, Japan og Tyskland er lande som sender mange flere varer til USA end der går den modsatte vej
Gør Donald Trump USA en bjørnetjeneste?
En ting er vareflowet. Noget andet er de tjenesteydelser, som de store amerikanske teknologiselskaber sender den anden vej. På et tidspunkt om ikke alt for længe, vil det formentlig blive et tema. Her har USA meget på spil. Det samme gælder for investorerne. En betydelig del af de ca. 71 % af en global portefølje, som er anbragt i amerikanske aktier, er placeret i de største techselskaber.
Mange scenarier
Overordnet er der set fra investorernes synspunkt ikke mindst 3 scenarier:
Kommer der en toldplan den 2/4 eller bliver dagen den dag, hvor planen i grove træk bliver offentliggjort. I fald der mangler (mange) detaljer, er det ikke givet at 1)spændingen bliver udløst og 2)at investorerne endeligt kan indstille sig på planen.
Bliver toldplanen større end ventet (omfang/toldsatser)? Jo mere detaljeret og jo større toldsatser der bliver tale om, jo kraftigere vil investorerne kunne tænkes at reagere. Samtidig vil en kraftig markedsreaktion også kunne tænkes i et vist omfang at virke som en luftrenser.
Bliver toldplanen mindre end ventet, og vil det på en måde markere, at der nu er gået tæt på 3 måneder efter Donald Trumps indsættelse. Vil USA være ved at have demonstreret hvordan de mener USA allerede har positioneret sig i verden med hensyn til økonomi, forsvar, Rusland/Ukraine, Mellemøsten, Kina etc.
Der er mange usikkerheder der peger på Danmark og dansk økonomi
Forskellige satser til lande og regioner.
En "reciprocal" sats fra USA til de enkelte lande og regioner på basis af den toldsats, som amerikanske producenter møder.
En "politisk pressionssats" som skal bruges til at presse specifikke holdninger igennem, og som ingen relation har til økonomien. Her tænker jeg for eksempel på Grønland/Danmark.
En toldsats hvor Donald Trump mixer told sammen med moms. I så fald vil toldsatser blive hårdest mod de lande i verden, som har en høj momssats eller afgifter i det hele taget. Det gælder jo bl.a. men ikke kun Danmark, men det meste af Europa.
En toldsats som afspejler USAs handelsunderskud med det enkelte land. Danmark har et betydeligt overskud i handlen med USA, og som lille og åben økonomi kan vi komme i skudlinjen og farezonen.
Et ensidigt fokus på varestrømme og eksklusive tjenesteydelser. Verden (herunder også Danmark og Europa) eksporterer masser af fysiske varer til USA og køber tjenesteydelser. Kan (og vil) USA gennemskue det?
Danmark er sårbar men en del af EU
Af ovenstående mulige scenarier, som ikke skal betragtes som udtømmende, fremgår at der er al mulig grund til at følge med udviklingen. Danmark er følsom af flere årsager:
Vi er en lille åben økonomi, som kan blive påvirket direkte og indirekte.
Vi har et stor handelsoverskud overfor USA.
Vi har meget på spil for vores life science sektor og ikke mindst Novo Nordisk.
Grønland er den ubekendte, som vi i Danmark ikke selv kan afgøre.
Danmark er en del af EU, og derfor nyder vi på den ene side en vis beskyttelse. Samtidig har vi også forpligtelser overfor vores EU partnere, og det kan blive dyrt, hvis USA vælger at sanktionere hele EU. I så fald kommer vores handelsoverskud med USA ind som en brik.
Hvor dansk/amerikansk er Novo Nordisk?
Danmarks største eksportvare er life science og her indenfor er der et selskab, som fylder mere end alle andre tilsammen. Novo Nordisk:
Omtrent 60 % af omsætningen går til USA.
Hvis man følger analytikernes konsensusestimater vil Novo Nordisk med 60 % af USA omsætning fylde mere end 300 mia. i USA salg om 3 år.
Selv om der er mere end 10.000 USA ansatte, udgør det "kun" ca. 15 % af de beskæftigede.
Novo Nordisk har en meget betydelig og stigende lokal amerikansk produktion.
Investeringsplan på 4 mia. USD i gang i USA.
Købet af Catalent tilfører yderligere amerikansk produktionskapacitet.
Hvad siger investorerne?
Én ting er hvordan toldterningerne lander. Noget andet er hvordan investorerne har tænkt sig at reagere på det, som de ser. Markedsreaktionen er funktionen af hvad der sker og øjnene der ser det:
1)Kortsigtet reaktion, fortsat høje markedsudsving, moderate kursudsving og ro på igen
Der kommer en reaktion. Investorerne har måske ikke haft øjnene stift rettet mod 2/4 som "befrielsesdag" de seneste måneder, men de seneste uger har datoen været nævnt så tilpas ofte, at den er indarbejdet som en vigtig dato. Som minimum kommer der en kortsigtet markedsreaktion.
2)Bliver investorerne endeligt klogere?
En ting er at få USAs udspil på bordet. Noget andet er om investorerne vil tage udgangspunkt i, at når verden bliver præsenteret for toldsatser, vil spekulationen om modreaktioner med det samme tage fart? Ingen kender dagen før Donald Trump har sendt sin sidste besked, og derfor er det noget nær umuligt, at forberede sig på mulige scenarier. Det taler for at vi ikke kun på dagen, men dagene og ugerne efter vil se større kursudsving, fordi investorerne i løbet af kort tid vil blive præsenteret for verdens og ikke mindst Europas (mod)svar.
Verdens modsvar vil bl.a. sigte efter USAs teknologi
Når det kommer til markedsreaktionen vil Donald Trump formentlig tænke, at USA sidder øverst og bestemmer mest; måske er det hans overbevisning (eller i hvert fald hans besked til sine vælgere), at modtold ikke rammer USA og/eller at det er prisen, som er værd at betale, fordi told er vigtigere end aktiekurser, kortsigtet. Når det kommer til økonomiske størrelser og aktiekurser er teknologisektoren i USA, "kurssårbar".
USA er stadig langt den største komponent i en global portefølje
Selv om de amerikanske aktier er faldet noget i 2025, udgør de stadig mere end 71 % i en MSCI Core (eksklusive EM) portefølje. Det er stadig her mange investorer, ikke mindst de som investerer passivt, har anbragt flertallet af deres aktiepenge. En varetold vil blive modsvaret af en tjenestetold ikke mindst fra og i Europa. En told skal betales. Enten hos forbrugeren eller virksomheden.
USD svækkelse?
USD er faldet med ca. 3 % i 2025. Globale investorer holder øje med udviklingen i netop USD, fordi den er den i særklasse vigtigste investeringsvaluta i porteføljen. Donald Trump ønsker over tid at svække USD for at gøre USA mere konkurrencedygtig og for at få virksomhederne til at investere mere i USA. Svækkes USD yderligere (ud fra et købekraftparitetsmæssigt) højt udgangspunkt?
Figur 1: "The dirty 15"
Kilde: Yahoo Finance: https://finance.yahoo.com/news/trump-world-cheers-markets-with-talk-of-narrowing-april-2-tariffs-to-the-dirty-15-142232090.html
[image: 125388_image001_84_.png]