Debatforum

Så er der lige lidt læsestof inden fredagen rinder ud. Tag fyraftensbajeren og læs lidt om Tieto fra Finland. Jeg har med nedenstående fået afsluttet mit kig på den finske del af Thorleif Jacksons udbytteportefølje. De gamle indlæg burde være til at finde, og ellers ligger de på http://udbytteaktier.blogspot.dk. Kritik er altid velkommen. God weekend! Beskrivelse Tieto er finsk for viden, og selskabet er et stort IT-service konsulent firma, samtdidig er det den eneste af aktierne jeg har reel brancheviden om. Tieto beskæfter ca 18000 ansatte fordelt på hele Norden og Baltikum, med mest aktivitet i Finland og Sverige. Konsulentfirmaer kan være en svær størrelse at have succes med, og hvis man kigger herhjemme har nogle af de store det også svært. CSC og KMD har f.eks. alle deres at slås med. Typisk er de unge konsulenter ikke erfarne nok til kunderne, og de erfarne konsulenter skifter arbejdsplads for at få en større del af den indtjening de selv henter ind. Det kan man også se i Tietos årsrapport, hvor størstedelen af medarbejderne har 1-5 års anciennitet. For at udvide forretningen opkøber man oftest (f.eks. som CSC har gjort), i stedet for at rekruttere flere medarbejdere. For at holde på de "indkøbte" medarbejdere, prøver man som oftest at etablere et stærkt brand, noget som f.eks. Atea har gjort godt - derudover bruges typisk en del penge på medarbejdergoder for at holde på personalet. Jeg har ikke det store kendskab til Tietos brandstyrke, men når man har 18000 medarbejdere, så må man gøre et eller andet rigtigt. Notering Tieto er noteret på NasdaqOMX Helsinki under symbolet TIE1V, og er en del af Nordic Large Cap. Ejere Største enkeltejer er den finske stat med 10%, derudover kan det nævnes at 12 ejere sidder på 75% af aktierne, dette er primært pensionsfonde. Uden at vide noget om det overhovedet, forestiller jeg mig at de gerne ser deres penge sikkert og konservativt forvaltet. Udbytte Tieto betaler udbytte, og har over de sidste 5 år udbetalt følgende: 2007: 0.5 EUR 2008: 0.5 EUR 2009: 0.5 EUR 2010: 0.7 EUR 2011: 0.75 EUR I forbindelse med ovenstående skal det lige nævnes at man fik en sviende lussing i form af underskud i 2006, men alligevel udbetalte man udbytte i 2007. Udbyttet blev dog sat 0.7 EUR ned. I de ni første måneder af 2012 er EPS på linje med 2011, så jeg forventer at man fastholder udbyttet. Påvirkes selskabet af eksterne faktorer som f.eks. råvarepriser, renteændringer, politiske beslutninger og udsving på børsen? Tieto er eksponeret mod telekom (31%), finans (20%) og industri (48%). Det er en ret stor del af forretningen der er telekom og finans. Telekom mener jeg er risikabelt fordi mange af de store svenske og finske selskaber er lidt underdrejede for tiden (ericsson, nokia), og bankerne taler vel næsten for sig selv... Yderligere stammer 12.2% af indtægterne fra en enkelt stor kunde. Jeg anser det som en væsentlig risiko at have en så stor del af indtægterne bundet op på en enkelt kunde. Er selskabet afhængig af innovativ produktudvikling? Nej, man er ikke afhængig af at udvikle nye produkter i en grad der gør det til en post man skal holde øje med. Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder? Nej, som sagt fik man underskud i 2006, men man har betalt udbytte i alle år. Rentebærende gæld er mindre end Egenkapital? Tieto har en gæld der er lidt større end egenkapitalen, men ikke noget der rejser nogle røde flag. Afkast og vækst Resultatet før skat er faldet fra 111 millioner i 2008 til 98 millioner i 2011. Dog har man haft to år i mellem det, hvor man har leveret 75 millioner før skat. Altså er resultatet i forbedring. ROE for 2008 til 2011 er i snit 10.8%, og udsvingene fra dette har ikke været store. Tieto forventer selv ca samme resultat som i 2011, og på Q3 rapporten ser det meget sandsynligt ud at man når dette. Ledelsen CEO er Kimmo Alkio. Med over 20 års erfaring og en baggrund hos blandt andet F-Secure, virker han til at være en god mand på posten. Han har været hos Tieto siden juli 2011 og er altså forholdsvis ny i den sammenhæng. Han har dog været i bestyrelsen i to år inden sin ansættelse, så man må formode at han ikke skal bruge lige så meget tid på at lære virksomheden at kende. Investor Relations Investor Relations er efter min mening lidt rodet, men alt informationen er tilgængelig. Der er dog ikke al information om f.eks. dividende der er opdateret - typisk IT-firma... Styrke på markedet og markedssituationen Tieto har som sådan ingen andre styrker end deres brand og deres interne processer, derfor er det ekstra vigtigt at de passer på deres medarbejdere, og sikrer tilfredshed hos kunderne. Tieto afholder årligt tilfredshedsundersøgelser blandt deres kunder og tilfredsheden er stigende. På en skala fra 1-5 vurderer kunder Tieto til 3.71. Tieto har som sådan ingen unik position eller konkurrencefordel, og det er selvfølgelig noget man skal holde sig for øje. Kurs og købsmuligheder Aktien handles pt til P/E på 14.2 (også for 2012), hvilket er under gennemsnittet for de seneste 3 år på 18.3. Aktien virker pt billig rent historisk. Q4 data frigives den 6. februar, og der er Silent Period fra 9. Januar. Jeg forventer derfor ikke at der kommer nogen vilde nyheder fra Tieto der virkelig kan ryste kursen den ene eller den anden vej. Jeg vil dog stadig afvente om det her januar-rally kan finde ud af hvad det skal inden jeg går ind i aktien. Konklusion Selvom store konsulentbureauer kan have deres problemer, så ser det ud som om Tieto står fornuftigt. Jeg tror derfor, at Tieto bliver en af de første aktier jeg kommer til at supplere op i - det kommer selvfølgelig an på så meget, specielt hvordan det ser ud i årsrapporten.

1 halvårs rapport fra B & O er en slem skuffelse. Jeg havde personligt forventet, at play bankede derudaf, og det alene kunne markere en ny tidsalder for B&O, men nej. Omsætningen i koncernen stiger godt nok 3%, men så er det også snart slut med det positive. H1 EBIT ligger på 123 mio kr. mod 137 mio kr i samme periode sidste år, og halvårets resultat lander på -32 mio kr. mod +2 mio sidste år. Det var i store træk regnskabet, ikke prangende her et godt stykke inde i finanskrisen, hvor tingene er ved at vende, og der er en ny direktør ved roret. Graver vi lidt mere, så bliver det ikke bedre - tværtimod. Q2 cashflow var på -208 mio kr. mod +17 mio kr. i samme periode sidste år. Arbejdskapitalen er øget fra 533 mio kr. til 927 mio kr. grundet stigende tilgodehavender og øget lager. Kan eller vil kunderne ikke betale og kan de komme af med lagervarene til fuld pris - nå, der blev jeg vist lidt negativ, men jeg er bare så skuffet. Lad mig lige slutte med netto rentebærende gæld som stiger fra 219 moi kr. til 422. PS. Tue det er ikke godt nok.

køb VESTAS aktier og støt VESTAS i deres kamp mod de amerikanske shortbanker - de fortjener at blive ristet over ilden. Køb med arme og ben og hjertet - køb Danmarks folkeaktie og gør det endnu sværere for disse banker at komme ud af deres shorts

Mange eksperter og iagttagere spår, at vi står over for (endnu) et stort aktieår 2013. 2012 var god og 2013 bliver ligeså god eller bedre! Argumenterne er mange: 1)Boligmarkedet i USA er i bedring, 2)Renterne er i bund, 3)"Fiscall cliff" skal lige aflyses med nogle politiske studehandler, så er USA i den bedste gænge....... 4)Grækenland er klaret i og med udbetalingen af december raten og resten er Sydeuropa er der ro omkring, Tyskland og skandinavien klarer sig! 5)EU er efterhånden ved at komme op i gear angående håndteringen af krisen - lånefaciliteter, bankeftersyn, fælles fodslag ect. 6)Kina undgår den hårde opbremsning og vækster igen grundet stor vækst i urbanisering og middelklassens øgede forbrugskrav, 7)Den finansielle stimulus (læs: seddelpressen) fortsætter til gavn og glæde for aktiemarkedet..... 8)Ingen reelle investreringsalternativer. 9)Forbruget kommer igang igen i 2013........ Det kan såmænd godt være, at synergien i alt dette virkelig vil give et super aktieår 2013! -Jeg troede jo fejlagtigt heller ikke på 2012 som et stort aktieår, så hvorfor ikke? Der er kun dette, at min - håber jeg - sunde fornuft siger noget helt andet. Det kan være, den spiller mig et puds, men et kig ud af vinduet til verden, fortæller en anden sandhed: Boligmarked i USA i svag bedring grundet meget lave priser og realkreditrente kunstigt holdt nede gennem stimulusdollars i vognladninger - ok her er nok noget!, Renter i bund: se overfor + ingen vækst Fiscall cliff: Jamen, det der sker i disse dage er da ingen løsning af USA´s gældsproblemer - kun (katastrofal)udskydelse af et katastrofalt problem! USA gæld: 110% af BNP, Japan gæld: 220% af BNP, Grækenland gæld: 200% BNP, Sydeuropa gæld:kan den ikke på stående fod , men +100 er jeg sikker på, Tyskland, Frankrig? -Var det ikke noget med, at en gæld på over 90% af BNP var oppe i det røde felt og truede med at blive selveskalerende? DK: well, vi prøver at stramme ind, men der skal ENORME besparelser til - såååååå: Det er velment men utilstrækkeligt! 4+9) Grækenland er et land i opløsning - sammen med det øvrige Sydeuropa, godt nok i noget mindre målestok: Frygtelig stor arbejdsløshed, ingen vækst, social uro. Nordafrika og mellemøsten ulmer af social uro og borgerkrig! Hos os bliver nu også den offentligt ansatte middelklasse fyret i bundter: Hvem er det, regeringen mener skal sætte gang i forbruget? En hårdt presset (bla. på friværdien), fyringstruet middelklasse? Elller studerende på SU - eller pensionisterne? Man kunne blive ved.... Krisehåndtering i EU? Af en flok navlepillende nationalstater med elendigt fungerende demokratier, som ikke kan/vil tage de nødvendige skridt, og af en flok levebrødspolitikere, der spekuerer i at sidde på taburetten ved at føje befolkningen med kortsigtede, utilstrækkelige lappeløsninger? -Næppe.... Kina - joooo..... ok - måske! Selvom jeg nu også tror, de skal ned i kadence, Lad seddelpressen køre!: Umiddelbart lyder det ikke sundt! Rigtigt! Jeg er oprigtigt i tvivl, så lad os tage den igen - Vil vi ride videre på (aktie)bølgen eller kommer vi ned på jorden (helt ned) i 2013? Hvad jeg specielt gerne vil vide noget om er dette: Hvad er konsekvensen af den kolossale gældssætning i verdens stater? Og hvordan og hvornår vil denne konsekvens udmønte sig? Er der overhovedet en konsekvens? Hvem har udlånt og hvad med fornyelsesproblematikken? Går ud fra, det blandt andet er dette, der ligger bag Fiscall Cliff begrebet? Skal der ske det samme omkring Japans gæld, som er sket med Grækenlands gæld (eftergivelse +70%) -Hvem vil i så fald betale for dette? Dette er tænkt som en lille jule-leg/quiz/tankespil til dagene i ly af juleanden og flæskestegen...... God jul A

I løbet af seneste 3 mdr. er Grønlandsbanken kursmæssigt vokset ca 50 %.Tilsyneladende i uopmærksomhed. De grønlandske råstoffer er mangfoldige og under kraftig focus fra kinesisk side. Afventer investering fra Syddanmark. Sagens betydning er ved at gå op for både den danske regering og oppositionen. Må afventes i spænding. Må behandles af danske investorer i hast.

Her er mit bud på 5 aktier der mindst fordobler deres værdi i 2013: VWS - NOK - FSLR - MOLS - LUN GODT NYTÅR - EGGEBRECHT

I rækken af Thorleif Jacksons udbytteaktier er jeg nået til Sampo. Som altid burde ikke være svært at finde de gamle indlæg jeg har lavet, men hvis man er doven kan de findes her: http://udbytteaktier.blogspot.dk Beskrivelse Warren Buffet er meget begejstret for forsikringsselskaber, og hvis man bare en gang har læst hans tanker omkring dem, kan man godt forstå det. Indtil for nylig har jeg levet i lykkelig uvidenhed, og har troet at et forsikringsselsksabs primære forretning er at modtage forsikringspenge, og sidde på dem til der skal udbetales erstatning. Men hvis man bare nogenlunde har styr på sin forretning, så udbetaler man ca 5% mindre end man opkræver i præmie, hvilket reelt set betyder at man låner penge til negativ rente - penge som man kan investere og få afkast af i mellemtiden. Finske Sampo er nordens største forsikringsselskab, med ejerskab af If..., Mandatum (livsforsikringer) og et delejerskab af TopDanmark. Igennem If og Mandatum har man store andele af markedet i Norden og Baltikum. Udover de tre forsikringsselskaber ejer Sampo desuden 20% af Nordea, så forretningen er derfor en ret kompleks størrelse. Inden jeg fortsætter, så lige lidt hurtigt om Combined Ratio, et nøgletal der bruges til at vurdere forsikringsselskaber. Kort fortalt beskriver Combined Ratio forholdet mellem et forsikringsselskabs udgifter (drift og erstatning) og indtægter (forsikringspræmier). Jo lavere Combined Ratio, des flere penge bliver der i overskud fra forsikringsdriften. Notering Sampo er noteret på NasdaqOMX Helsinki, under symbolet SAMAS, og er en del af Nordic Large Cap listen. Ejere Den finske stat er største enkeltejer med 15% af aktierne, og ellers er ejerbilledet lidt mudret. Tidligere direktør Björn Wahlroos har 2% af aktierne og sidder i bestyrelsen. Sampo skriver på deres hjemmeside at de ikke er bekendt med nogen aktieejeroverenskomst, så alle beslutninger skal forhandles på plads. Jeg er ikke umiddelbart fan af der ikke er en enkelt storaktionær. Jeg mener at en enkelt stor ejer kan bedre styre virksomheden hurtigt i krisetider. Udbytte Når/hvis man betaler udbytte i år, har man betalt udbytte 20 år i træk, det må siges at være meget stabilt, omend udbyttet har været svingende igennem årene. Man udbetaler minimum 50% af EPS. For de seneste fem år ser det således ud: 2007: 1.20 EUR 2008: 0.80 EUR 2009: 1.00 EUR 2010: 1.15 EUR 2011: 1.20 EUR Udbyttet er altså stigende, og umiddelbart er forventningerne til indtjeningen for 2012 at man rammer 2.3-2.4 EUR pr Aktie, og dermed kan fastholde udbyttet, eller måske kan forhøje det en snas. Med et udbytte på 1.25 EUR pr Aktie havner man på et Yield på 5% ved kurs 25. Payout Ratio er pt 79%. Påvirkes selskabet af eksterne faktorer som f.eks. råvarepriser, renteændringer, politiske beslutninger og udsving på børsen? Ja, som storaktionær i nordea, har man en betydelig eksponering mod banksektoren, der i øjeblikket er alles yndlingshadebranche. Dette kan dog vise sig at være en fordel, såfrem der på et tidspunkt kommer gang i forretningen for Nordea igen. Björn Wahlroos har også stampet i gulvet over kursniveauet som er lavere en Sampos anskaffelseskurs. Sampo ejes som sagt 15% af den finske stat, der er største enkeltaktionær. Umiddelbart er de fleste politikere uden virkelighedskontakt, men jeg tror at resten af hovedaktionærerne formår at holde embedsvældet for døren. Er selskabet afhængig af innovativ produktudvikling? Nej, det er et forsikringsselskab. Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder? Som tidligere nævnt har Sampo udbetalt udbytte de sidste 20 år. Aktien må derfor ses som en stabil udbytteaktie. Udbyttet har dog været svingende, men er i de sidste 4 år steget 50%, hvilket må anses for at være meget flot. Sampo har formået at have en Combined Ratio på mellem 90% og 93% de sidste 8 år, og også i år ser det ud til at man rammer inden for dette interval. Det skal dog siges at If havde en skidt Combined Ratio i 2001 da man overtog selskabet (113%), men allerede i 2004 var Combined Ratio på et acceptabelt niveau. Sampo har haft overskud, også under kriseårene. Rentebærende gæld er mindre end Egenkapital Gælden er ca 2 gange større end egenkapitalen, og firmaet har ingen problemer med at afdrage på gælden. Gælden er de seneste år 4 år vokset med ca 28%, og egenkapitalen med 96%. Jeg synes derfor ikke at væksten i gælden er alarmerende på nogen måde. Afkast og vækst Resultatet før skat er vokset 41% fra 2008 til 2011, og man er godt på vej til at lave endnu et rekordår i 2012. ROE for samme periode ligger på 13.2%, men udsvingningene spænder fra -32% efter 2008 til 55.7% i 2010. På tallene fra 2012, ser det dog ud som om der er ved at være styr på det igen efter 2008 og 2011. Ledelsen CEO er Kari Stadigh, der tog over som afløser for Björn Wahlroos i 2009. Han har været ansat i forsikringsbranchen siden 1996, og har været i Sampo siden 2001. Han virker til at være Wahlroos mand, hvilket jeg ser som en god ting. CIO er Patrick Lapveteläinen, der har været ansat i Sampo siden 1998, han er kom fra Interbank hvor han arbejdede som børshandler, senere som intern revision og direktør. Umiddelbart en fornuftig mand til at foretage investeringer, skulle man mene. Invester Relations Sampo har en fin IR portal, der er masser at information at hente, men firmaet er kompliceret skruet sammen, grundet de mange investeringer, og 20% af Nordea. Generelt er jeg tilfreds med mængden af information. Styrke på markedet og markedssituationen Som jeg ser det er Sampos eneste reelle konkurrent på det nordiske marked Gjensidige. Gjensidige er mindre, og selv om deres Combined Ratio er lidt værre, så er deres cost ratio, dvs omkostninger ved forsikringsdelen, faktisk bedre. Altså er der hos Gjensidige lidt bedre styr på de interne processer - man er måske bare lidt flinkere med udbetalingen. For mig at se er Sampo en forsikringsgigant der er solidt fasttømret i hele Norden og Baltikum. Der er plads til at vækste i Danmark og i Baltikum, men jeg tror ikke at man kan presse mere ud af Norge og Finland, hvor man sidder på ca 20-25% af markedet. Kurs og købsmuligheder Aktien handles desværre på all-time high, hvilket selvfølgelig dels handler om at 2012 har været et godt år, og dels at man forventer et højt udbytte. I øjeblikket er vi i raketfart på vej ind i noget der ligner et januar-rally, samtidig med at man har tisset i bukserne i USA og udskudt fiscal cliff problemerne et par måneder. Jeg tror derfor man kan forvente en korrektion markedet når fiscal cliff nærmer sig igen, samtidig med at USAs gældsloft igen skal adresseres. Udbyttet udbetales i april, så der er rigelig tid til at vente på en god købsmulighed. Aktien er prissat til P/E2012 på 10.41. Det er lidt under 4-års gennemsnittet på 11.6, der dog er farvet af 2008, hvor indtjeningen var lav. Konklusion Sampo ligner en fornuftig investering, også på langt sigt. At aktien trades på all-time high gør mig dog lidt nervøs, så jeg tror jeg vil afvente de næste to måneder, eller i hvert fald købe ind i portioner. Med lidt held kommer der lidt tilbagefald inden for de næste to måneder.

I den her uge har jeg tænkt mig at tage et kig på den finske del af Thorleif Jacksons udbytteportefølje, som tidligere nævnt findes tidligere indlæg her på forummet og på http://udbytteaktier.blogspot.dk Beskrivelse Fortum er det eneste store energiselskab der er noteret på nogle af de nordiske børser. Fortum beskæftiger sig med produktion, distribution og salg af el og varme. Dette gør man primært i Sverige, Finland og Rusland. Yderligere er man repræsenteret i Storbrittanien, Norge, Polen og de baltiske lande. Forretningen spænder vidt, og man har ejerskab i kernekraftværk, vandkraftværk, forskellige typer varmeværk samt el og fjernvamenet. Fortum er inddelt i fire områder organisationsmæssigt: Power, Heat, Russia og ESD (distribution og salg af el). Notering Fortum er notereret på NasdaqOMX Helsinki, under symbolet FUM1V. Aktien er en del af Nordic Large Cap listen. Ejere Fortum ejes lige over 50% af den finske stat, resten er mindretalsaktionærer. Det giver en stærk ejerkreds, hvor man må regne med at der er villighed og evne til at tilpasse sig forandring. Som med f.eks. Sampo, kunne jeg godt være lidt nervøs for embedsvældet, men jeg regner med at den finske stat kan styre skuden. Sammenlignet med den danske regering, synes jeg den finske regering virker mere handlekraftig, og samtidig virker det ikke som om man behøves at have fingrene ned i alt der er en del af statens forrretning. Udbytte Fortum har udbetalt udbytte lige siden introduktionen på børsen i 1998. I løbet af de seneste ti år er udbyttet vokset med 322%, med det aber dabei at udbyttet har været stagneret siden 2008. Fortums expansion i Rusland kræver væsentlige midler, og mit bud er at det er derfor man ikke har hævet udbyttet. Udbyttet ligger på 1 EUR pr Aktie, hvilket i skrivende stund svarer til et Yield på 6.8%. Payout ratio er 50%. Baseret på de hidtidige earnings fra 2012, forventer jeg at man havner på ca 1.2 EUR i EPS. Med et forholdsvis højt nuværende Yield tror jeg man vælger at sætte udbyttet en smule ned, eller allerhøjest fastholde det nuværende niveau. Påvirkes selskabet af eksterne faktorer som f.eks. råvarepriser, renteændringer, politiske beslutninger og udsving på børsen? Som et såkaldt "utilities" selskab, er Fortum sårbart over for politiske beslutninger omkring energi. Yderligere har man to atomkraftværk, og med den ulykken i Fukushima i 2012, vil der unægteligt være fokus på om kernekraft er den rigtige energi at vælge. Det ser dog ikke ud til at Finland er blevet lige så skræmt som Tyskland, hvilket må anses for at være en god ting. Man er sårbar over for elprisen i Nordpool, den fællesnordiske elbørs, men ikke mere end konkurrenterne. El-prisen har dog været den primære grund til en lav EPS i 2012. Vejret er en anden faktor, meget nedbør giver meget vand i vandreservoirerne, det giver en lavere el-pris, da man så kan hive langt mere kraft ud af vandkraftværkerne. Er selskabet afhængig af innovativ produktudvikling? Nej, man arbejder med kendt teknologi. Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder? Fortum har haft gevinst hvert eneste år siden børsintroduktionen i 1998, udbytte har også været udbetalt i alle år. Gæld og Egenkapital Fortums Egenkapital dækker de kortfristede gældskrav. Gælden er større end egenkapitalen, men der er rigeligt med penge til at betale de kortfristede poster. Afkast og vækst ROE ligger for 2012 på 10%, og historisk har man et snit på 14.8% for de seneste 5 år. Ledelsen har iværksat et effektiviseringsprogram for at forbedre marginalerne. Ledelsen CEO er Tapio Kuula der har været ansat i Fortum siden 1996. Han har inden han blev CEO været i spidsen for Heat og Power, der er de centrale dele af Fortum. VP er Helena Aatinen, der kommer fra den finske papirgigant Metso. Invester Relations Fortum har en udmærket Investor Relations portal, med masser af information tilgængeligt. Punktet her er mest for small og midcap selskaber.. Styrke på markedet og markedssituationen Fortum ekspanderer i Rusland for tiden, og det vil koste penge indtil 2014, hvor man regner med at være færdige med den første omgang investeringer. Dette vil naturligvis kræve en del Egenkapital, men det er også det der er de store energiselskabers styrke - det kræver enorme summer at blive en stor spiller på energimarkedet. I Rusland sigter man mod at lave 500 millioner årligt, og i øjeblikket laver man ca 80, så der er et stykke vej endnu. Elprisen er lige nu under pres, grundet den store opmagasinering af vand i norden. Typisk bruger man overskydende energi til at pumpe vand op i lagre i bjergene, og genudvinder energien på den måde, desuden giver den meget vand utrolig billig vandkraft som tidligere nævnt. Fortum hedger elprisen i Nordpool for at sikre sig mod svingende elpriser. Som en lille upside tror jeg at vi med større fokus på elbiler og hybridbiler vil komme til at se en stigning i elforbrug i hustandene efterhånden som folk bytter deres biler ud med enten el eller hybrid. De mange penge man før har brugt på benzin, vil blive puttet over på elregningen i stedet, hvilket jeg ser som en stor langsigtet mulighed for f.eks. Fortum. Jeg ser ikke hustandskraftværker som f.eks. solceller som et problem for Fortum. Lige gyldigt hvilken måde man vælger at lave el på, så skal man have el når solen ikke skinner, eller når vinden ikke blæser. Yderligere har de fleste hjemmekraftværker en forholdsvis høj entry-pris, og for industrien tror jeg ikke det er relevant. Kurs og købsmuligheder Fortum handles i øjeblikket til en P/E på 8, og en P/E 2012 på ca 12. Det er lige under 5 års gennemsnittet på 12.6. Fortum har siden omkring juli ligget i niveauet fra 12.9 til 15.5, og generelt er der ikke de store udsving i aktien. Lige nu, handles den i den øvre del af det interval, men rent historisk er aktien billig. All-time high for aktien er 33 EUR i 2007. Konklusion Fortum virker som en stabil udbytteaktie, og selvom man muligvis bliver nød til at sænke udbyttet i år, synes jeg stadig det er en solid Aktie, der pt er lavt prissat. Hvis man kan fiske den op i den lave ende af 14, er det bare endnu bedre. Den store joker er Rusland, men jeg tror det lykkedes for Fortum at lave en god forretning der. Jeg ejer selv aktier i Fortum.

Hej, jeg har et problem, som jeg håber, at i kan hjælpe mig med. Jeg har lige købt bogen "Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse" men jeg kan desværre ikke komme videre i den, da jeg ikke kan forstå indholdet. Niveauet er for højt og jeg mangler noget grundviden. Bogen er skrevet af Jurist- og økonomforbundetsforlag. I forord står der, at Bogens primære målgruppe er HD-, HA- og cand. merc studierne. Det er i sig selv en god grund til, at jeg ikke forstå det, da det eneste kendskab jeg har til regnskab er fra HG (Erhvervsøkonomi) som jeg ikke engang kan huske noget af. Jeg har købt bogen i forbindelse med aktier investeringer. Herunder som en del af min Fundamental analyse, for at beregne nogle nøgletal, der kan give mig et billede af virksomhedens fremtid og for at vurdere om kursen er under- eller overvurderet. Mit spørgsmål går derfor ud på: Hvilket litteratur burde jeg starte med at læse inden jeg fortsætter med denne bog? Evt. Erhvervsøkonomi? Jeg håber i vil hjælpe og på forhånd tak! Mvh. Patryk Linket til bogen: http://www.saxo.com/dk/regnskabsanalyse-og-virksomhedsbedoemmelse_bent-schack_haeftet_9788757420067?searchText=regnskabsanalyse

Jeg syntes det er værd at bide mærke i den fundamentale omkostnings udvikling inden for grøn energi, for det er som om, at dem der maler fanden på væggen ikke tager denne udvikling i betragtning. Tjek den her chart. Hvad sker der mon når de når grid parity endnu flere steder? http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2012/12/daily-chart-19 Lad os så lige se olieprisens udvikling: http://www.regjeringen.no/en/dep/ud/documents/nou-er/2008/nou-2008-14-2/9/7/2.html?id=538464 Kul når også et peak på et tidspunkt. Tjek også dens pris: http://www.davidstrahan.com/blog/?p=116 Jeg er ikke forelsket i nogen aktier, men jeg er også af den mening, at prisen på Vestas overhovedet ikke kigger ind i fremtiden, hvor den konkurrende energi bare bliver dyrere og dyrere. Grøn energi har lidt under finanskrisen, landes gældskriser og desværre nu skiffergassen i USA. Men den fundamentale udvikling siger mig, at det er værd at investere i VE på længere sigt. Hvorfor har Warren Buffet købt sol energi for 2.5 milliarder dollars!?? http://www.bloomberg.com/news/2013-01-02/buffett-utility-buys-sunpower-projects-for-2-billion.html Er jeg helt ude i hampen? Jeg har Sunpower, HSOL og Vestas.

Kære Proinvestor-medlemmer. Efter en lang pause, som jeg beklager, ønsker jeg igen at komme med bud på tidens bedste value-aktier. Det er aktier udvalgt fra en filosofi om at value-filosofien altid giver de bedste resultater, og at man skal investor skal investere i selskaber frem for papirer. Baggrund: Intel Corporation er en amerikansk chipproducent, der siden 80'erne har været en dominerende faktor i PC-branchen for sine processorer, der altid har haft en afgørende fordel både teknologisk og prismæssigt i forhold til hovedkonkurrenten AMD. Desværre er Intel som en del af pc-branchen knækket gevaldigt under Apples indtog i branchen for tablets via deres processorer, der er bygget af ARM Holdings. Intel er dog stadig bag processorerne i Macbooks og hovedparten af pc-markedet, ligesom firmaet også står bag det nye Ultrabook-koncept for bærbarer, der har sat en fælles standard for udformningen af tynde og batteriholdbare bærbere. Efterhånden er disse også smeltet sammen med tabletmarkedet, som vi har set det med Lenovos nye modeller. Hvorfor er aktien billig? Intel er et megacap firma med en anslået markedsværdi på 600 mia. dollars. Normalt er disse stabile, dyre firmaer højt i valuation-ratioer, men Intel er grundet det ret store frasalg i forbindelse med den rygtede 'pc-død' sat til en P/E på 9,1 og en P/B på 2,09. Det til trods for at firmaet på forrentningsmarkører faktisk har en ROE på 21%, lav gæld og en skrap Margin. Mest bemærkelsesværdigt i mine øjne er at firmaet faktisk betaler 4,38% i udbytte, mens de har øget deres udbytte med 14% hver år de seneste fem år -- og det er en tendens, der kan spores langt tilbage. Baggrunden for de lave prismarkører er en naturlig frygt for, at Apples dominans vil fortsætte og markedet for pc-produkter aftage. Det er en risiko, som også præger Dell og Seagate og Microsoft, men jeg mener den er stærkt overvurderet over den næste 5-10-års periode med de nøgletal, Intel præsterer, og de enorme summer, som det skal påpeges at Intel bruger på R&D - netop for også at implementere tabletmarkedet i sin portefølje. Jeg mener det er et stærkt køb. Det kan ske at bunden er lidt lavere ned, men over de seneste år har der været stærk støtte i omegnen 18-20 dollars. Pris: 20,76 Market cap: 603 mia. USD Yield: 4,38% P/E 9,1 ROE: 21 ROI: 25 P/S: 1,91 P/B: 2,09 P/FCF: 31,57 5-year Yield growth rate: 14% Payout-ratio: 40% 5-year sales growth rate: 9 5-year EPS growth rate: 23 Debt-to-equity: 15% Profit Margin: 23% Disclaimer: Jeg ejer selv aktier for 25.000 danske kroner i Intel Corporation. [image: 63194_Intel_Logo.jpg]

Jeg ser en god mulighed i Oriflame, da de lige har indledt et tilbagekøbsprogram af egne aktier til annullering på 350 mio. kr. frem til d. 23 April hvor de har generalforsamling. De startede på programmet her tidligst d. 2 Januar. Dvs. fra d. 2 Januar og frem til og med d. 23 April skal de har købt aktier, for 350 mio. kr. uddelt på de 83 handelsdage, der er i det tidsrum (En af dagene er der endda kun åbent i en halv dag). dvs. 350 mio. kr. divideret med 83 handelsdage = 4.216.867 mio. kr. Så der skal købes for 4.216.867 mio. kr. pr. dag frem til generalforsamlingen d. 23 April. det er altså en del når omsætningen på aktien de seneste 3 måneder har været på ca 50-60 mio. kr. (ifølge nordnet). Idag ligger den dog kun på lige under 35 mio. kroner her kl 16.10. Plus de giver også et godt udbytte. Five year dividend history 2011 €1.75 2010 €1.50 2009 €1.25 2008 €1.25 2007 €1.25 I kan selv læse om deres tilbagekøbsprogram her: http://investors.oriflame.com/index.php?p=press&s=detail&afw_id=1264923&afw_lang=en Og evt. læse mere omkring hvad det er for en virksomhed. God bagjul og håber i har haft et godt nytår ! PS. jeg har selv købt aktier i oriflame her mellem jul og nytår.

Der var så 3 af Thorleif Jacksons udbytteaktier, jeg fortsætter ufortrødent, indtil der ikke er flere tilbage Jeg har lagt de aktier jeg hidtil har kigget på ud på en blog også, hvis der er nogen der er interesserede i at se de gamle indlæg. http://udbytteaktier.blogspot.dk Af en eller anden grund kan jeg ikke finde aktiemarkeringen Beskrivelse Det 150 år gamle norske rederi Wilh. Wilhelmsen blev grundlagt af Wilhelm Wilhelmsen. Selskabet kontrolleres stadig af efterkommere til ham igennem et holdingselskab. Selskabet er i samarbejde med svenske Wallenius et af verdens største biltransportfirmaer, igennem det fælles selskab EUKOR Car Carriers. I 2010 omstrukturerede man selskabet, og lavede et nyt moderselskab, Wilh Wilhelmsen Holding (WWH), med tre datterselskaber: Wilh. Wilhelmsen ASA (transport, fork. WWASA), Wilhelmsen Maritime Services (service, fork. WMS) og Wilh. Wilhelmsen Holding Invest (investeringer, nyudvikling, fork. WWHI). Den vigtigste del af WWH er WWASA, der står for ca 2/3 af resultatet, WWASA består igen af en række firmaer der blandt andet transporterer biler for Kia og Huyndai. Notering Aktien er noteret på Oslo Stock Exchange under symbolet WWI. B-aktien er noteret under WWIB. Ejere Holdingselskabet Tallyman A/S ejer 60% af a-aktierne og har kontrol over selskabet. Desuden ejes 19% af b-aktierne Tallyman ejes som tidligere nævnt af efterkommere til Wilh. Wilhemsen. Udbytte Wilh. Wilhelmsen har ofte udbetalt udbytte to gange om året de seneste 8 år, hvoraf de seneste 5 ser sådan ud. I 2010 og 2009 blev der kun udbetalt udbytte en gang. 2012: 8 nok 2011: 5.50 nok 2010: 2 nok 2009: 2 nok 2008: 7 nok Man kan tydeligt se at branchen har været meget presset, men i takt med at EPS igen er begyndt at stige, har man betalt mere i udbytte. I øjeblikket har man en payout ratio på ca 33%, hvilket jeg mener er en fordel - det betyder at der er plads til at fastholde udbyttet, selvom EPS skulle falde. Hvorom alting er, så lavede kursen også en rumraket og steg til 155 på ganske kort tid efter det ekstra udbytte blev bestemt. En del af den gode indtjening i 2012 er opnået på baggrund af virksomhedssalg, så jeg kan være i tvivl om man kan nå et lige så godt resultat i 2013. Påvirkes selskabet af eksterne faktorer som f.eks. råvarepriser, renteændringer, politiske beslutninger og udsving på børsen? Wilh. Wilhemsen er ret sårbare, da en meget stor del af deres aktivitet i biltransporten består i at sejle med biler for Kia og Hyundai. Det betyder at indtjeningen er ret afhængig af hvordan Kia og Hyundai klarer sig - det er værd at tænke over, hvis man skulle købe sig ind i aktien. Generelt er aktien afhængig af at der skal sejles ting rundt i verden, så den økonomiske afmatning tæller også med her. Hvis man synes at shipping og rederier er interessant, kan det være en ide at følge Baltic Dry Index, og HARPEX. Førstnævnte omhandler fragt af råvarer (kul, jern, osv), sidstnævnte containerskibe. Afkast og vækst De seneste 5 år har man i snit forrentet egenkapitalen med ca 10%, men med store udsving. Man har tillige, som tidligere nævnt udbetalt udbytte, og EPS har været stigende i hele 2012. Gæld og Egenkapital Gælden er på samme størrelse som egenkapitalen, og man har ikke problemer med at betale renterne. Jeg har ikke nogen yderligere kommentarer til gælden, som primært ligger hos WWASA. Ledelsen CEO er Thomas Wilhelmsen, der er efterkommer efter stifteren. Han er stort set vokset op i firmaet. Som en lille bonusinfo er den tidligere industriminister Diderik Schnitler i bestyrelsen. Invester Relations Investor Relations er fornuftigt, men det skal siges at firmaet er meget kompliceret at sætte sig ind i - i hvert fald for en nybegynder som mig. Wilh. Wilhelmsen Holding er moderselskab for mindst 16 andre firmaer, så det er om at holde tungen lige i munden når der kigges tal. Yderligere er en den af afrapporteringen i dollar, hvilket vanskeliggør direkte sammenligning med kursen. Styrke på markedet og markedssituationen WWI sidder på ca 25% af bilfragten på verdensplan, men jeg kan ikke umiddelbart se at der skulle være nogen speciel konkurrencefordel, andet end de forholdsvis høje startomkostninger for at starte et rederi. Kursen har været under pres på det seneste, højst sandsynligt grundet beskyldninger om kartelvirksomhed i forbindelse med raterne på fragt på det japanske marked. Så vidt jeg kan se er intet afgjort endnu, så det kan være der ruller nogle bøder ind på den konto. Kurs og købsmuligheder Generelt har rederiaktier været meget lavt vurderet, og det gør sig stadig gældende for Wilh. Wilhelmsen, selvom det seneste kurshop har reduceret rabatten væsentligt. Alene i forhold til egenkapitalen er der rabat, da egenkapitalen er på omkring 244nok/aktie. Aktien handles til P/E 5.4, hvilket må siges at være lavt, men generelt er branchen vurderet som den stod foran en udtørring af verdenshavene. På 3 års niveau handles aktien på noget nær sit højeste. Konklusion Jeg skal gerne indrømme at WWI normalt ikke ville være på min radar, da jeg synes indtjeningen er for svingende. Hvis jeg havde fået fingeren ud og havde kigget på aktien i november, havde konklusionen nok været anderledes, men kursen er steget en del siden, lige efter man tog beslutningen om mere udbytte. En del af rabatten er forsvundet, og selvom der stadig er rabat, tror jeg, at hvis jeg skal ind i aktien, skal den falde til et lavere niveau.

Hej alle Jeg har ladet mig inspirere af et indlæg for nylig af Xero, og håber i vil afsætte lidt tid til at hjælpe mig. Jeg har en smule penge til at stå i banken, hvoraf 30.000 af dem er "risikovillige". Derfor kunne jeg godt tænke mig et afkast af disse, så de ikke blot står og bliver spist op af inflation. Nu skriver jeg risikovillige i gåseøjne, og det gør jeg, fordi jeg har en lavrisikoprofil. Jeg vil ikke vågne op om to år og ha' mistet 10.000. Det, jeg godt vil høre jeres mening om, er, hvorvidt det kan betale sig for mig at investere, og i så fald, i hvad? Det jeg selv har kigget lidt på er nogle C20-aktier og så har jeg hørt om investeringsforeningsbeviser. Derudover har jeg overvejet blot at binde pengene i banken. Min tidshorisont for investeringen er relativ kort - jeg er pt. studerende, og kunne godt forestille mig, at jeg om 3 - 5 år skal bruge pengene. Håber der er en eller flere venlige sjæle der vil guide mig en smule. Med venlig hilsen Miemie

Hej, jeg har brugt de sidste par dage på at kigge nærmere på Clas Ohlson, inspireret af Thorleif Jacksons udbytteportefølje. Jeg har tidligere kigget på Københavns Lufthavne. Kritik og indspark modtages gerne. God onsdag Beskrivelse Clas Ohlson er en af Sveriges største isenkræmmerforretninger. De er repræsenteret i Sverige (70), Norge (58), Finland (22) og England (12). Clas Ohlson blev grundlagt som et postordrefirma i 1918 i Insjön, og først i 1989 åbnede man den første butik. Den første butik i Stockholm var placeret centralt, og herefter har man satset på at have butikker på gode centrale steder. Siden selskabets start har man aldrig haft et tabsgivende år. Clas Ohlson kan bedst sammenlignes med f.eks. Silvan, Harald Nyborg og Bauhaus. Silvan havde en årrække følehornene inde i Sverige, men kørte med underskud, og gav op i 2009. Notering Clas Ohlson er noteret på NasdaqOMX Stockholms Nordic Mid Cap liste. Aktien er noteret med symbolet CLAS B. Ejere Selskabet er ejet og kontrolleret af 5 efterkommere af Clas Ohlson, der tilsammen har 64% af stemmerne. Familien har løbende solgt ud af deres B-aktier, men ikke i alarmerende grad. Det ligner en stærk ejerkreds, der har interesse i at føre stifterens virksomhed videre. Udbytte Clas Ohlson er en stabil udbytteaktie, og de seneste fem år ser udbyttet således ud: 2012: 4.25 sek 2011: 3.75 sek 2010: 3.75 sek 2009: 3.00 sek 2008: 5.00 sek Udbyttet betales som regel i september, så der er pt rigelig tid til at afvente en god købesmulighed. Man har de seneste to år udbetalt næsten 70% af overskuddet som udbytte, hvilket er en pænt høj payout ratio. Egenkapitalen pr Aktie er dog 26.26 sek, så der burde være mulighed for at udbetale udbytte, selvom man skulle få et sløjt resultat. De to foregående år har udbyttebetalingen svaret til 15% af egenkapitalen. Eksterne faktorer og risisci: Clas Ohlson er ved at etablere sig i England, og det udgør i mine øjne umiddelbart den største risiko. Investeringen har ikke rigtigt givet afkast endnu, og også i Finland står det hele lidt i stampe. Jeg vil dog tro at man lykkedes med begge markeder, om end det vil tage noget tid. Ca. 40% af varerne indkøbes i asien, hvilket giver en forholdsvis stor eksponering mod øst. Jeg vil dog mene at regionen er forholdsvis stabil. Eksponeringen mod asien er dog relevant i forhold til indkøbsprisen på varerne, såfremt f.eks. kineserne skulle bestemme sig for at udbetale mere i løn til deres arbejdere. Clas Ohlsons indkøb foregår primært i dollar, og med en stor tilstedeværelse i Norge, foregår en del af indtjeningen i norske kroner. Man hedger sig mod kursudsving i valutaer. Clas Ohlson har også en online del, og har som sagt stærke postordre rødder, så jeg ser ikke online handel som en decideret risiko for kæden. Er selskabet afhængig af produktudvikling? Clas Ohlson køber billigt ind, typisk i Kina og sælger dyrt på hjemmemarkedet, og er som sådan ikke afhængig af produktudvikling. Yderligere har man et meget bredt produktudvalg. Rentebærende gæld og Egenkapital Clas Ohlsons Egenkapital overstiger gælden, så der er ikke umiddelbart nogen fare for at man går rabundus inden for nærmeste fremtid. Gælden er ikke vokset i takt med ekspansionen, hvilket jeg ser som en god ting, da man så ikke låner sig til kunstig vækst. Afkast og vækst Clas Ohlsons resultat før skat har de sidste 5 år stået lidt i stampe mellem 5-600 millioner, imens omsætningen er vokset 34%. Man har samtidig åbnet lidt over 17 butikker årligt, hvilket kan forklare at resultatet ikke er vokset med. Ledelsen Koncernchef er Klas Balkow, der tidligere har været ansat i Axel Johnson koncernen (som blandt andet har Axfood, Mekonomen o.a.) og 10 år inden for Proctor og Gamble. Han har været ansat siden 2007, og har rigeligt med ledelseserfaring. Investor Relations Clas Ohlson virker som en rigtig folkeaktie, og generalforsamlingen plejer at være et større tilløbsstykke med spillemænd, fest og generalforsamlingsgaver til aktionærerne. Til sidste generalforsamling mødte 1600 aktionærer op. Information er let tilgængelig på hjemmesiden. Styrke på markedet og markedssituationen Clas Ohlson står stærkt i Norge og Sverige, hvor de største konkurrenter må være firmaer som f.eks. Biltema og Jula. Begge har dog en lidt anden profil, da de typisk ligger i udkanten af byerne, hvor Clas Ohlson som tidligere nævnt ynder at placere sig centralt. Biltema og Jula fokuserer, efter min mening, lidt mere på garagehobby og mandeting, hvor Clas Ohlson fokuserer på ting der foregår inde i hjemmet. Som tidligere nævnt er man begyndt at udvide i England, under samme navn, hvilket jeg tænker kan blive lidt en barriere - navnet Clas Ohlson klinger ikke vildt godt på engelsk, men det det virker som om man tror på ideen i ledelsen, og det er jo det vigtigste. Marketingstrategien virker som om den piggybacker på Ikea, og man har blandt andet sloganet "Pöp in", i bedste swedish chef stil. Kurs og købsmuligheder Clas Ohlson handles i øjeblikket til kurs 86 og en P/E på 13,75. Det er rimeligt, set i forhold til tidligere, hvor aktien har ligget på omkring p/e 16-17, da indtjeningen for de første to kvartaler har været 15% lavere end i 2011. Som det ser ud nu, forventer jeg at Clas Ohlson havner på en lavere EPS end i 2011, mit bedste gæt er ca 5,31 sek. Det giver en P/E på 16.2, og den nuværende vurdering er altså nogenlunde i linje med det aktien plejer at være vurderet til. Jeg mener dog man bør afvente rapporten for Q3 (12/3/2013), der giver resultatet for julehandlen, og derfra kan man tage en bedre beslutning. Kursen tog et ordentligt dyk i september da Q1 rapporten blev frigivet, men virker stabiliseret i niveauet omkring 85, hvor den har ligget siden. Konklusion Clas Ohlson ligner en fornuftig udbytteaktie, selvom udbyttet ikke virker super solidt grundet den agressive ekspansion i henholdsvis Finland og England. Såfremt man begynder at lave penge i England og Finland er aktien billig lige nu, og det ligner et køb, også for den langsigtede investor, hvis man tror på casen. Jeg er lidt på vippen i forhold til aktiens udbytte, men som langsigtet investering synes jeg den virker til at ligge på et godt niveau til opsamling, hvis man kan få en pris i den lave ende af 80'erne. Jeg ejer ikke selv aktier i Clas Ohlson.

Jeg har holdt øje med G5 Entertainment i et godt stykke tid, og her i dec tog jeg så beslutningen om at blive aktionær. Jeg vil gerne dele mine tanker omkring selskabet og hvorfor jeg har købt. G5 udvikler spil til en lang række platforme, men indtjeningen ligger primært i spil til mobile (iPhone, android etc). Udover at udvikle og udgive deres egne spil har de også et samarbejde med over 80 udviklingshuse, hvor de f.eks hjælper dem med at portere gamle PC spil over på mobile. [b]Vækst, EPS, PE etc:[/b] De har haft en imponerende vækst de sidste par år, og deres mål er at fortsætte med en vækst omkring 90%. Deres guidance for 2012 er en omsætning på 87mio, driftsresultat på 30mio og EPS på 3,2, hvilket de gentog i Q3 rapporten den 15. nov. Med dagskursen på 49,9 giver det en 2012 PE på 15,59, hvilket jeg ser som meget attraktivt for en virksomhed i så stor vækst og en Margin omkring de 30%. Hvis jeg ser frem mod 2013, og plotter tallene 90% vækst, 30% Margin og en skat på 15% ind, ender jeg på EPS 5,27 og en PE på 9,45. De har et erklæret overordnet mål på "300 MSEK annual revenue and 100 MSEK operating result in a couple of years", og det vil de nå i 2014 hvis væksten fortsætter i samme tempo. (2014-PE: 4,7) Det er et ambitiøst mål og jeg er ikke sikker på de når det allerede i 14, men de har dog vist de rigtige takter indtil nu og jeg er pt optimist. En af årsagerne til min optimisme er at smartphone og tablet markedet vokser så hurtigt som det gør, og det betyder flere potentielle kunder til G5. Især tablet markedet ser jeg værdi i da de egner sig bedre til mange spil, og brugerne spiller væsentligt mere og bruger flere penge, sammenlignet med smartphone brugere. Ud fra de seneste forudsigelser fra IDC bliver der solgt 122mio tablets i år, 172mio næste år og 282mio i 2016. Til udviklingen af spil anvender G5 deres eget udviklede Talisman Technology, hvor de kan udvikle spil på tværs af platforme/devices som bl.a. iPhone, iPad, Android, Blackberry, Windows Mobile, PC, Mac. Det betyder bla. at de på relativt kort tid, og uden de store omkostninger, kan udgive et spil til android som de tidligere udgav til iPhone. At Android brugere smider færre penge på apps end iPhone brugere er velkendt, men de er ved at blive mere generøse, og indtjeningen per bruger er steget væsentligt siden januar. Ikke uvæsentligt når man ser på udviklingen i fordeling mellem Android og iPhone/iPad. [b]Freemium[/b] Hvert år har G5 øget antallet af spil udgivelser, og de har også haft stor succes med en ny forretningsmodel, Freemium, som de første gang forsøgte sig med i august 2011, med deres meget populære Virtual City Playground. I stedet for den traditionelle model, hvor de tager en fast pris for et spil, er "Free-to-play" spil gratis at spille, men de er designet til at få brugeren til at bruge penge på in-app køb af forskellig slags. De fleste brugere vil ikke give mere end maks $5-7 for et spil, men det ser ud til at mange bedre kan retfærdiggøre at bruge f.eks. $20+ på et spil, hvis de gør det i små bidder over en periode. Den nye model giver altså mulighed for at hæve et spils indtjening per bruger, og i perioder i Q3 har VCP alene stået for mere end 1/3 af salget, selv et år efter udgivelse. Det viser tydeligt mulighederne i modellen, og de har siden udgivet flere af denne type og lover flere er på vej, hvilket jeg ser som endnu en vækstmotor for G5. [b]Timing[/b] Mht til timing af køb har december de sidste par år ikke været helt ringe, da kursen efterfølgende er eksploderet i januar til omkring det dobbelte. Kursen ligger stadig tæt på hvor det sidste januar rally toppede, så jeg tror der er gode chancer for en gentagelse . Dette rally ser dog ud til at have tyvstartet her i dec., hvor jeg startede mit indkøb den 3. i kurs 43, og har sikkert alt for mange nu ! Link til G5 kvartal-/årsregnskaber, præsentationer, interviews etc: http://www.g5e.se/corporate?t=rep

[h2]Mød ledelsen fra Zealand Pharma[/h2] Vi her på ProInvestor ser frem til at byde velkommen til Hanne Hillman fra Zealand Pharma til en Q&A tirsdag d. 8. Januar 2013 fra kl. 16.00 til kl. 16.45. [b]Du kan allerede spørge om spørgsmål i dag![/b] http://www.proinvestor.com/index.php?p=q-and-a&groupid=44

Så afgøres Danmarks første rigtigt professionelle klubs skæbne idag eller i morgen. En sportsøkonom i TV2 news mente at der ville blive fundet en løsning. Peter Bruchmann fra sporten var knap så sikker. Spændende bliver det. Bare ikke for de nuværende aktionærerne. De mister enten meget eller det hele. http://politiken.dk/sport/fodbold/superligaen/ECE1853157/ordknap-direktoer-lover-nyt-fra-broendby-i-dag-eller-i-morgen/

Håber i alle har haft en god jul. Så bliver det lidt interessant hvad Vestas annoncerer af ordrer i dag og i morgen. Iflg. JyllandsPostens artikel idag er Siemens langt foran Vestas på offshore - vidste godt de var foran, men at forspringet var så stort kom lidt bag på mig. Vi må se hvad der sker de næste par dage - god Vestas-dag til alle.

Med håbet om mindre finanskrise og ballade, men mere sjov, grin og sex ønsker IFTA dig alt det bedste i 2013. Vi ses i det nye år, lidt klogere på os selv, lidt mere voksne, men forhåbentlig altid med det glade barnesind i behold. Rigtig godt nytår. Gud og vor herre bevares... http://ifta.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=9V9hnq8FWAs [image: 63239_Hangover_001.png]