Subprime markedet er i gang igen i USA, efter den store succes der skabte finanskrisen. Kan dette være startskuddet, på den samme historie igen?
Der er én stor forskel på nu og dengang, nemlig at vi her snakker om "loan" og ikke "mortgages". Det lidt absurde er at det er AIG og Citigroup der er omtalt i artiklen. Nogle af de 2 der spillede en central rolle i finanskrisen og som fik en stor del af den støttepakke regeringen dengang kom med. Men hvad gik egentlig galt i 2008? Jeg har beskrevet nedenunder hvordan det indviklede mortgage marked så ud den gang.
http://finance.yahoo.com/news/new-subprime-loan-giant-created-from-spare-parts-of-aig-and-citi-162831796.html
Banker tjener penge på, at låne penge ud til forbrugere. Det gør de fordi, at udlånsrenten er højere end indlånsrenten. Da renten var så lav, blev der ikke tjent nok på denne rentemarginal, så bankerne måtte gøre noget andet for at tjene deres penge. Banker tjener også penge på gebyrer, lige meget om det er aktiehandel eller omlægning af lån. Jo flere transaktioner der bliver foretaget, jo flere penge tjener banken, så hvis banken kan gøre det attraktivt at omlægge lån eller andet, som indebærer flere transaktioner, kan de øge indtægterne. Nu kommer vi til det indviklede. Hvad nu hvis banken kan sælge lånene videre til en anden investor og på denne måde tjene flere penge på disse transaktioner? I USA opstod der et helt nyt marked for obligationer udstedt i huslån. Det blev kaldt MBS, Mortgage Backed Securities. Med de nye finansielle produkter begyndte man, at udstede lån til folk, der normalt ikke ville have kunnet betale det tilbage. Ingen investorer ville normalt have købt sådanne MBS fra forbrugere der ikke kunne betale tilbage, men de gode og dårlige MBS blev pakket sammen, og ratet højt af kreditvurderingsbureauer. MBS blev ratet til AAA, altså den højeste vurdering man kan få. Sidste skridt var, at nogle af MBS lånene blev konverteret til Collateral Debt Obligations (CDO). En CDO kan beskrives, som en obligation for sikkerhed i huslånene. Med den høje rating og de mange transaktioner, blev den lange vej fra huskøbere til investorer, til en fantastisk god forretning for bankerne. Nu var bankerne ellevilde efter at låne penge ud, så ellevilde, at de mange gange undlod en kreditvurdering. Købere strømmede til og bankerne lånte penge ud til mange, som ikke havde nogen chance for, at betale tilbage igen. Folk begyndte nu også at købe huse, som en hurtig investering. Købere der normalt ville holde sig langt væk fra sådanne risikofyldte spekulationer, strømmede til, da markedet kun gik op ad. Nøjagtigt sådan en boble bliver skabt og boligboblen var ingen undtagelse. Den lange vej mellem huskøbere og investorer er ikke slut endnu. Ikke nok med, at investorerne opkøbte CDO'er som investeringer, blev der også opfundet noget de kaldte CDS-papirer (Credit Default Swaps). CDS-papirer kan beskrives, som et papir der forsikrer mod tab på CDO'er. Dette betyder at investoren som ejer CDO-papiret, men som har forsikret det ved hjælp af CDS-papiret, kaster bolden videre. Hvis en huskøber ikke kan betale, betyder det, at de såkaldte CDO-papirer ikke er noget værd, dvs. at forsikringsselskabet som ejer CDS-papiret, skal betale obligationsejeren. Forsikringsselskabet AIG, nød godt af dette inden priserne faldt. Stiger priserne har CDS-ejeren igen problemer, men falder de, skal de betale. Nøjagtigt som en aktie. Stiger aktien tjener man penge, falder den, så taber man penge.
Billedet herunder viser hvor mange gange et huslån skifter "ejer", hvis beskrivelsen lyder forvirrende, så prøv at finde start og slut på billedet.
Anders
[image: 71749_Ikke_navngivet.png]
