Trump siger, at han vil ramme Danmark og 7 andre lande med nye toldsatser, indtil der er en aftale om at købe Grønland. Trump sagde, at 10%-toldsatserne på otte europæiske lande ville stige til 25% den 1. juni, medmindre der opnås en aftale.
Disse toldsatser har intet at gøre med reguleringen af USA's handelsunderskud eller andre verdenshandelsforhold. Dette er økonomisk krigsførelse, og det er et direkte angreb på NATO-alliancen.
Blandt nære venner og bekendte har jeg længe argumenteret for, at "Magten har for gode præmisser", og dette knytter sig ikke kun til Trump, men en hel række af magtinstitutioner, og det er også uden for USA. Dette "mantra" har jeg talt om med udgangspunkt i, at jeg igen og igen ser, at magtfulde mennesker får lov til at sætte love, regler, normer og almindelig god moral til side for at gøre, hvad der passer dem. Institutioner eller andre magthavere, som i princippet skulle sikre, at ting blev holdt i skak og sikre at der er en balance, vælger at se bort fra den funktion for at give sig selv deres egen personlige magt mere plads i en uhellig alliance, hvor man ignorerer retfærdighed og juridiske grundlag.
Men i forhold til truslen imod Grønlands allierede, så kan dette nu komme til at stå sin prøve.
I december 2023 blev der vedtaget en lov i USA, som skal sikre, at en amerikansk præsident ikke kan trække USA ud af forsvarsalliancen NATO uden Senatets godkendelse eller en lov vedtaget af Kongressen. For øjeblikket virker både Senatet og Repræsentanternes Hus meget handlingslammede, og amerikanske medier har mistet meget af deres kritiske stemme. Denne lov er fin, men hvis Trump alligevel gør, hvad der passer ham, så er den lov ligegyldig. Der er meget lidt, der bliver skubbet tilbage fra de andre magtinstitutioner.
Et bedre eksempel er dog disse toldsatser. De tidligere amerikanske præsidenter har kun i meget begrænset udstrækning kunnet indføre toldsatser på egen hånd og har sædvanligvis i efterkant fået dem godkendt af Kongressen. Men Trump havde sin befrielsesdag, hvor han bare gjorde, hvad der passede ham, og den amerikanske Kongres har ikke gjort stort for at stoppe ham.
Men slaget om Trumps toldsatser skal snart afgøres i USAs højesteret. Her er ingen afgørelse endnu, men den er lige på trapperne. Når dommen kommer, bliver det klart, om præsidenten har haft retten på sin side, når over 100 milliarder dollar i toldindtægter er blevet krævet ind. Jeg har hørt flere nordiske bankøkonomer vurdere, at det mest sandsynlige er, at disse toldsatser bliver kendt ugyldige i den amerikanske højestret. Bettingmarkedet i USA har længe regnet det som mest sandsynligt, at sagsøgerne får medhold i retssagen imod Trump. Polymarket giver kun præsidenten 25-30 procent chance for sejr i retssagen.
Hvis Trump taber, vil der komme krav fra virksomheder om tilbagebetaling, og dette kommer til at gøre ondt på de føderale myndigheders budget. Men det betyder også, at Trump mister et våben, han godt har kunnet lide at bruge uden for økonomiske sammenhænge som Grønland. Men hvis han ikke mister dette våben, og den amerikanske højesteret afsiger dom til hans fordel, så vil jeg gentage, at "magten har for gode præmisser", fordi det ikke er i overensstemmelse med jura eller den magt, som både den amerikanske præsident og den amerikanske højesteret er tiltænkt at have. Dette vil være endnu et ligkistesøm i den amerikanske forfatnings oprindelige hensigt og vil være et skridt imod det, som har begrebsnavnet "Unitary Executive Theory". Det er en teori som særligt højesteretsdommer Brett Kavanaugh har fremmet som synspunkt, helt siden han arbejdede for Bush-administrationen. Dette er en teori om præsidentiel magt. Den unitære udøvende magt-teori postulerer, at den amerikanske præsident har den fulde myndighed over hele den udøvende magt, der stammer fra artikel II i forfatningen, som giver dem beføjelse til at dirigere, tilsidesætte og afskedige enhver udøvende embedsmand uden indblanding fra Kongressen eller domstole. Dette synspunkt bestrides ofte for potentielt at underminere kontrolmekanismerne, selvom Højesteret har set varierende fortolkninger, der i de senere år har bevæget sig i retning af stærkere præsidentiel kontrol. Siden Trump II-administrationen er kommet til magten, har denne teori gået endnu videre, fordi den også gør indhug på Kongressens magt. Det er eksempelvis sådan, at Højesteret har lavet en dom, som sikrer, at den siddende præsident er immun overfor stort set alle love og regler i USA. Dette kan jeg ikke se står beskrevet i den amerikanske forfatning, og jeg kan derfor ikke se, hvordan den amerikanske højesteret har fundet grundlag for den dom.
Men hele toldtarif-sagen bliver i mine øjne en prøve på Trumps magt og hvor langt den amerikanske højesteret vil gå i sammenhæng med ekspansion af den unitære udøvende magt-teori. Hvis tarifferne står, kommer vi til at leve i en verden, hvor magt er vigtigere end regler. Hvis højesteret afsiger en dom imod præsidentens magt til udstrakt mulighed for at sætte toldtariffer, så vil det sende et signal om, at der trods alt er grænser for præsidentens magt.
