Toldsatser - Har magten for gode præmisser

EliotSpitzer

Trump siger, at han vil ramme Danmark og 7 andre lande med nye toldsatser, indtil der er en aftale om at købe Grønland. Trump sagde, at 10%-toldsatserne på otte europæiske lande ville stige til 25% den 1. juni, medmindre der opnås en aftale.

Disse toldsatser har intet at gøre med reguleringen af USA's handelsunderskud eller andre verdenshandelsforhold. Dette er økonomisk krigsførelse, og det er et direkte angreb på NATO-alliancen.

Blandt nære venner og bekendte har jeg længe argumenteret for, at "Magten har for gode præmisser", og dette knytter sig ikke kun til Trump, men en hel række af magtinstitutioner, og det er også uden for USA. Dette "mantra" har jeg talt om med udgangspunkt i, at jeg igen og igen ser, at magtfulde mennesker får lov til at sætte love, regler, normer og almindelig god moral til side for at gøre, hvad der passer dem. Institutioner eller andre magthavere, som i princippet skulle sikre, at ting blev holdt i skak og sikre at der er en balance, vælger at se bort fra den funktion for at give sig selv deres egen personlige magt mere plads i en uhellig alliance, hvor man ignorerer retfærdighed og juridiske grundlag.

Men i forhold til truslen imod Grønlands allierede, så kan dette nu komme til at stå sin prøve.

I december 2023 blev der vedtaget en lov i USA, som skal sikre, at en amerikansk præsident ikke kan trække USA ud af forsvarsalliancen NATO uden Senatets godkendelse eller en lov vedtaget af Kongressen. For øjeblikket virker både Senatet og Repræsentanternes Hus meget handlingslammede, og amerikanske medier har mistet meget af deres kritiske stemme. Denne lov er fin, men hvis Trump alligevel gør, hvad der passer ham, så er den lov ligegyldig. Der er meget lidt, der bliver skubbet tilbage fra de andre magtinstitutioner.

Et bedre eksempel er dog disse toldsatser. De tidligere amerikanske præsidenter har kun i meget begrænset udstrækning kunnet indføre toldsatser på egen hånd og har sædvanligvis i efterkant fået dem godkendt af Kongressen. Men Trump havde sin befrielsesdag, hvor han bare gjorde, hvad der passede ham, og den amerikanske Kongres har ikke gjort stort for at stoppe ham.
Men slaget om Trumps toldsatser skal snart afgøres i USAs højesteret. Her er ingen afgørelse endnu, men den er lige på trapperne. Når dommen kommer, bliver det klart, om præsidenten har haft retten på sin side, når over 100 milliarder dollar i toldindtægter er blevet krævet ind. Jeg har hørt flere nordiske bankøkonomer vurdere, at det mest sandsynlige er, at disse toldsatser bliver kendt ugyldige i den amerikanske højestret. Bettingmarkedet i USA har længe regnet det som mest sandsynligt, at sagsøgerne får medhold i retssagen imod Trump. Polymarket giver kun præsidenten 25-30 procent chance for sejr i retssagen.

Hvis Trump taber, vil der komme krav fra virksomheder om tilbagebetaling, og dette kommer til at gøre ondt på de føderale myndigheders budget. Men det betyder også, at Trump mister et våben, han godt har kunnet lide at bruge uden for økonomiske sammenhænge som Grønland. Men hvis han ikke mister dette våben, og den amerikanske højesteret afsiger dom til hans fordel, så vil jeg gentage, at "magten har for gode præmisser", fordi det ikke er i overensstemmelse med jura eller den magt, som både den amerikanske præsident og den amerikanske højesteret er tiltænkt at have. Dette vil være endnu et ligkistesøm i den amerikanske forfatnings oprindelige hensigt og vil være et skridt imod det, som har begrebsnavnet "Unitary Executive Theory". Det er en teori som særligt højesteretsdommer Brett Kavanaugh har fremmet som synspunkt, helt siden han arbejdede for Bush-administrationen. Dette er en teori om præsidentiel magt. Den unitære udøvende magt-teori postulerer, at den amerikanske præsident har den fulde myndighed over hele den udøvende magt, der stammer fra artikel II i forfatningen, som giver dem beføjelse til at dirigere, tilsidesætte og afskedige enhver udøvende embedsmand uden indblanding fra Kongressen eller domstole. Dette synspunkt bestrides ofte for potentielt at underminere kontrolmekanismerne, selvom Højesteret har set varierende fortolkninger, der i de senere år har bevæget sig i retning af stærkere præsidentiel kontrol. Siden Trump II-administrationen er kommet til magten, har denne teori gået endnu videre, fordi den også gør indhug på Kongressens magt. Det er eksempelvis sådan, at Højesteret har lavet en dom, som sikrer, at den siddende præsident er immun overfor stort set alle love og regler i USA. Dette kan jeg ikke se står beskrevet i den amerikanske forfatning, og jeg kan derfor ikke se, hvordan den amerikanske højesteret har fundet grundlag for den dom.

Men hele toldtarif-sagen bliver i mine øjne en prøve på Trumps magt og hvor langt den amerikanske højesteret vil gå i sammenhæng med ekspansion af den unitære udøvende magt-teori. Hvis tarifferne står, kommer vi til at leve i en verden, hvor magt er vigtigere end regler. Hvis højesteret afsiger en dom imod præsidentens magt til udstrakt mulighed for at sætte toldtariffer, så vil det sende et signal om, at der trods alt er grænser for præsidentens magt.

TeamGarlic

Spændende læsning på en søndag, EliotSpitzer!
Gode indsigter i emner, du tydeligvis har viden om. Dejligt!
Bliver spændende med toldsatserne. Vi lever i en tid, hvor mangt og meget bliver kastet op i luften uden, at vi aner, hvordan noget lander. Vi kan begynde for efterfølgeren til Trump ligesom med Putin.
Jeg så Peter Hegseths tale om Department of War og hvordan man sk***** på alle regler for at "beskytte" den frie verden = US, som slet ikke er noget land i mine øjne mere - tværtom. Vi pøbelen er kun til for magthaveren om vi bor i USA, Rusland, Kina, Danmark og andre steder. God søndag!

Alberto

Tak ES! - Lige på sømmet og med tyngde og viden! - Igennem efteråret har vi jo her på NOVO chatten - af naturlige grunde - haft forholdet (eller kampen, kunne man fristes til at sige) mellem de tydelige autokratiske tendenser i USA og den base af føderale institutioner, lovgivning og fælles spilleregler, som enhvert samfund er/bør være funderet i, diskuteret... Og faktisk er der selv i denne NOVO chat meget delte meninger om omfanget og konsekvenser af denne tendens. Sikkert er det selvfølgelig, at det er meget svært at navigere i det for interessenter - f.eks firmaer som NOVO, der vil handle med USA som marked. -For markedet er vel netop Trumps handelsvare? Og hans "undskyldning" for at bryde alle love og regler og forarme institutionerne, til de ikke mere har mulighed for at fungere efter de retningslinier, de er tænkt til? Så når NOVO ikke "må" føre budkrig mod Pfiser om Metsera, fordi konkurrencestyrelsen meddeler, at det er konkurenceforvridende og vil få konsekvenser for Metsera, tænker i hvert fald jeg, at der bagom denne udmelding ligger en "ført hånd" fra en magtfuld præsident, der måske er blevet "tippet" af Pfiser. Og eksemplerne er jo talrige fra fyringer og dårlige arbejdsvilkår i FDA til indblanding i FED. Håber virkelig du har ret i, at sagen om toldsatserne bliver vendepunktet for USA: Selvom sagen jo vist blev udsat og sparket "ned af vejen" for et par dage siden? - Fornemmer du også, at der er et slags oprør igang i kongressen og senatet? For ikke at tale om det koporlige, der pt. udspiller sig i USA`s store byer i protest af ICE...

EliotSpitzer

Her er Treasury Secretary Scott Bessent i Meet the Press (en af verdens ældste nyhedsudsendelser) og som den tror partisoldat han er så holder han sig ikke tilbake for at forsætte præsidentens farlige retorik. Det ligner jo nærmeste som når man hørt fra Moskva under den kolde krig. Nul selvstændige tænkning.

EliotSpitzer

Jeg skal svar dig ordentligt når jeg har mere tid. Men i udgangspunktet er jeg desværre fortsat pessimistisk.

EliotSpitzer

Alberto - Jeg lovet dig et svar tidligere. Jeg ved ikke hvor jeg skal ende eller begynde.

Du spurgte "Fornemmer du også, at der er et slags oprør igang i kongressen og senatet? For ikke at tale om det koporlige, der pt. udspiller sig i USA`s store byer i protest af ICE...".

Ja, jeg ser en del oprøske stemmer. Men jeg ser kun nogle enkelt aktører i Kongressen og Senatet som røre på sig men de er ikke nogen samlet bevægelse. Et godt eksempel er Thomas Massie, som jo ført an i sammenhæng med Epstein sagen men jeg ser ikke ham som en samlende figur. Mange stiftet sikkert bekendtskab med Lisa Murkowski fordi hun nu var i Danmark. Hun har hyppigt været i periferien af republikanerne men hun har aldrig lykkedes at lave en samling af dem på midten. Og sådan kan jeg fortsætte.

USA er blevet et land baseret på en politiske og økonomiske elite baseret på en meget narccisitisk kultur. Hvem skal tage et opgør med den kultur?

Lad mig i øvrigt citere en gamle videnskablig artikel af den norsk psykiater Ulrik Fredrik Malt. Han skrev i en konklusion

[Hans] personlighet passer best med narsissistisk personlighetsforstyrrelse: grandios selvfølelse, opptatthet av fantasier om ubegrenset makt og suksess; forestillinger om å være ufeilbarlig; et enormt behov for å bli dyrket (og vanvittig raseri ved å bli motsagt); hensynsløs utnyttelse av andre; manglende empati og i perioder arrogant oppførsel.

Så kan i tænke over hvem beskrivelsen passer på og hvem som Ulrik Fredrik Malt faktisk skrev artiklen om.

Nu omtalt du ICE og derfor så har jeg valgt en video fra her til aften som kan givet et indtryk af "State of the Union" i USA når det kommer til hvad der sker rundt ICE:

Jeg har svært ved at se noget positivt når jeg ser en video som denne og jeg kan ikke få øje på nogen leder i USA, som skal ryddet op i situationen. Der er 3 år mere med den siddende præsident og han er begyndt at tale om at når man har valgt en præsident så er der ingen grund til at have et midtvejsvalg til at forstyrre ham.

I nedenstående Reuter's artikel står der:

"MANAGING MIDTERM EXPECTATIONS
The president expressed frustration that his Republican Party could lose control of the U.S. House of Representatives or the Senate in this year's midterm elections, citing historical trends that have seen the party in power lose seats in the second year of a presidency.

"It's some deep psychological thing, but when you win the presidency, you don't win the midterms," Trump said. He boasted that he had accomplished so much that "when you think of it, we shouldn't even have an election."

Bemærk det er ikke "Klassekampen" fra Norge der skriver dette men Reuters. Så, nej, jeg er ikke optimistisk.

https://www.reuters.com/world/us/five-takeaways-reuters-interview-president-trump-2026-01-15/

StockBull

Slip de gamle kæder og tænk fremad!

Hvad hvis vi lavede en stærk frihandelszone mellem USA, Danmark og Grønland og samtidig lod USA overtage ejerskabet af Grønland?

Med massive amerikanske investeringer, ressourcer og en solid sikkerhedsgaranti kunne det blive en reel win-win-win for alle tre lande + Nato:

Økonomisk boom og fremtidssikring for Grønland
Strategisk og militær gevinst for USA/Nato i Arktis
Økonomisk lettelse for Danmark (farvel til milliardtilskuddet!)

Politikerne i DK og EU har fuldstændig skyklapper på, de ser ikke mulighederne men kun truslerne og går nationalistisk amok.

Tiden er inde til at tænke stort!

Jeg har boet +5 år på Grønland og ønsker kun det allerbedste for dette herlige folk.

De skal slippes fri fra de danske kæder og bloktilskuddet.

Det er ikke ægte frihed at være låst fast til Danmark for evigt.

Grønland har et enormt potentiale, især nu hvor verden vender blikket mod Arktis men afhængigheden af danske penge holder det tilbage.

B.Andersen

Stockbull, Du glemmer, at USA allerede har størstedelen af de muligheder for at udvikle Grønland uden at få ejerskabet.

StockBull

USA burde komme med et respektfuldt, detaljeret tilbud uden pres, måske via en "free association"-model (som Palau), og lade grønlænderne stemme frit. Det kunne ændre dynamikken.

Et konkret, detaljeret og lukrativt tilbud fra USA, uden trusler eller pres, kunne potentielt flytte mening blandt grønlænderne, især hvis det garanterede jobs, infrastruktur, velfærd på nuværende niveau (eller bedre) og en reel vej til økonomisk frihed uden bloktilskuddet. Det er gennem arbejde og selvstændig vækst, man opnår ægte frihed og det kunne appellere til mange, der er pragmatiske om uafhængighed.

Milito

Det handler jo om processen og hvordan den angribes. Trumps ageren er med voldsom mangel på respekt, hvorfor Grønland og Danmark stiller sig på hælene, men reelt set havde det da været positivt for alle parter, hvis USA så en investeringscase i Grønland. Med det sagt har USA historisk set heller ikke været for gode ved sine kolonier, Alaska og det gamle dansk vestindiske øer trives ikke ligefrem.

ProinvestorNEWS

Lovligheden af Trumps told kan blive opklaret i denne uge

19/1 10:07

Skæbnen for toldpolitikken under USA's præsident, Donald Trump, kan blive afgjort i denne uge, hvor sagen kan komme for Højesteret i USA.

Behandlingen af toldpolitikken er dog indtil videre blevet udsat to gange, og flere udsættelser kan ske. Højesteret mødes enten tirsdag eller onsdag i denne uge.

Præsident Donald Trump har gjort sin handelspolitik med told på varer fra udlandet til en af sine signaturpolitikker. Tolden er indført under en lov fra 1977, der giver præsidenten særlige beføjelser ved "usædvanlige eller ekstraordinære trusler (...) mod den nationale sikkerhed, udenrigspolitikken eller USA's økonomi".

Højesteret skal afgøre, om det er gyldig hjemmel for toldpolitikken. Netop told ligger mange på sinde mandag, efter at præsident Donald Trump lørdag varslede told på 10 pct. rettet mod de lande, der har udsendt tropper til Grønland. Tolden træder i kraft 1. februar og bliver forhøjet til 25 pct. fra 1. juni.

Sagen tager dog udgangspunkt i præsidentens told mod Canada, Mexico og Kina, der blev indført i februar 2025, og senere Donald Trumps toldsatser indført 2. april mod en lang række lande. Argumenterne for tolden mod Canada, Mexico og Kina var, at de tre lande ikke gjorde nok for at inddæmme indsmuglingen af fentanyl til USA.

Imens var argumentet for tolden 2. april - også kendt som "liberation day" - at den skulle gøre op med USA's store handelsunderskud med landets samhandelspartnere.

Det er ifølge USA's finansminister, Scott Bessent, usandsynligt, at Højesteret skulle dømme imod præsidenten.

Jeg mener, at det er meget usandsynligt, at Højesteret underkender en præsidents signaturpolitik, siger finansministeren til NBC.
De underkendte ikke Obamacare - jeg tror ikke, at Højesteret ønsker at skabe kaos.

Sagen har tidligere været for to mindre domstole, der begge fandt toldsatserne ulovlige.

Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3.

FOR DYRT AT OMSTØDE

I sidste uge argumenterede præsident Donald Trump også imod en underkendelse af hans toldpolitik. Det vil ifølge præsidenten blive for bekosteligt for USA.

De faktiske tal, som vi skal betale tilbage, hvis Højesteret af den ene eller anden grund dømmer mod USA i toldsagen, vil være mange hundrede milliarder dollar, og det inkluderer ikke "tilbagebetalinger", som lande og selskaber vil kræve for investeringer, de har haft ved at bygge fabrikker og udstyr for at undgå at betale told, skrev Donald Trump 12. januar i et opslag på Truth Social.

Når investeringerne lægges sammen med udgifter til told, vil det ifølge præsidenten løbe op i over 1000 mia. dollar.

Enhver, der siger, at det kan løses hurtigt og nemt, vil lave et falsk, unøjagtigt og fuldstændig misforstået svar til dette meget store og komplekse spørgsmål. Det er måske slet ikke muligt, men hvis det var, ville det tage mange år at regne ud, hvilket tal vi taler om, og hvem, hvornår og hvor der skal betales.
Hvis Højesteret dømmer imod USA på denne nationalsikkerheds-"bonanza", er vi på den (oprindeligt "we're screwed", red.), afslutter præsidenten sit opslag.

Tal fra det amerikanske finansministerium viser ifølge Yahoo! Finance, at der i 2025 blev indkasseret lige over 264 mia. dollar fra told i USA. Til sammenligning løb toldindtægterne i 2024 op i 79 mia. dollar.

MEN HVEM BETALER?

Præsidenten bemærker i sit opslag, at det vil være svært at vide, hvor en eventuel tilbagebetaling skal sendes til, hvis Højesteret dømmer imod dekretet.

Selv om det afgjort lyder som et administrationsmareridt, kommer en del af forvirringen også fra, at Donald Trump flere gange fejlagtigt har hævdet, at told på importerede varer betales af eksportøren.

Ved et vælgermøde i 2024 sagde præsidenten blandt andet ifølge CNN, at han "kommer til at pålægge told på andre lande (...) og det har ikke noget at gøre med skat hos os. Det er en skat på andre lande".

Det er imidlertid ikke korrekt. Tolden betales af importøren af de pågældende varer. De større omkostninger forbundet med told sendes i de fleste tilfælde videre til slutbrugeren - i det her tilfælde de amerikanske forbrugere.

.\˙ MarketWire

StockBull

Udsendelsen af soldater fra flere europæiske NATO-lande (som Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien m.fl.) til Grønland midt i januar 2026 som del af den dansk-ledede øvelse Operation Arctic Endurance var som at hælde benzin på bålet.

Det eskalerede situationen dramatisk, og Trumps reaktion var fuldstændig forudsigelig for enhver, der har fulgt hans stil siden 2018-2019.

Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at hælde mere benzin på bålet er dumt og kontraproduktivt.

Man bør i stedet gå i dialog, holde tonen rolig og prøve at finde ud af, hvad USA maksimalt vil tilbyde, måske en stærk fri associeringsaftale som Palau-modellen, massive investeringer, jobgaranti og sikkerhed uden at miste suverænitet. Når alle kortene ligger på bordet, kan grønlænderne jo bare sige nej eller holde en folkeafstemning, hvis det bliver relevant.

Eksperter og kommentatorer (f.eks. i The Guardian og analyser fra Royal Danish Defence College) peger på, at sådan symbolsk "muskelvisning" kun giver Trump undskyldning til at eskalere og det splitter NATO yderligere og gør reel dialog sværere. En mere subtil, fløjlshandsket tilgang (private samtaler, smiger om USA's rolle i Arktis, fokus på fælles interesser) har historisk virket bedre med ham.

Nu er vi i en farlig spiral:
EU holder nødmøder, markederne reagerer negativt, og Rusland/Kina nyder godt af splittelsen. Det kunne måske have været undgået med mere diplomati fra starten.

TOPspiller

Hvordan skulle man kunne indgå en aftale med USA/Trump når den om en dag eller 2 kunne blive tilsidesat fordi Trump igen får en ny ide.

Dette er det kaos som Trumps (og Musk) har skabt og du støtter op om alt hvad der komme fra dem. Det har vi set igen og igen.

TOPspiller

Hvordan kan det være en provokation at gør hvad Trump siger der mangler! USA gider ikke stå for sikkerheden (siger Miller og Trump) og derfor må de andre NATO lande stå for den. Ja det kan da være en provokation, at Trumps narrativ ikke holder. Men det er jo kun for fjolser det er en provokation.

StockBull

Det må du snakke med professoren om. Men han fik jo ret. Disse kilder viser, at deploymenten (Operation Arctic Endurance) ses som en balanceret handling for at modgå Trumps trusler, men med risiko for at blive tolket som en provokation - hvilket er, hvad der skete med hans toldtrusler.

https://euperspectives.eu/2026/01/arctic-endurance-demonstrates-europes-resolve/

https://www.channelnewsasia.com/world/greenland-europe-troops-trump-denmark-5861241

StockBull

Nu misinformerer du igen. Jeg støtter ikke Trump. Ja, jeg investerer i Tesla - det er to forskellige ting. Du må lære at holde skæg og snot hver for sig.

Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at de danske politikere + EU håndterer ham forkert.

Jeg mener, jeg har ret i det: Den hårde konfrontation har kun gjort tingene værre, og det gavner kun Rusland og Kina, der nyder godt af splittelsen.

TOPspiller

Ja selvfølge vil Trump se det som en provokation at hans narrativ ikke holder. Alle der modsiger ham får en over nakken.... Nu skriver han jo det har været et problem i 20 år... Men hvorfor har han og USA så ikke gjort noget?!?!? Han kan jo være sur på sig selv at han ikke gjorde noget i hans første 4 år... Men realiteten er at ingen har gjort noget- I fældesskab kan man så finde en løsning, men det er Trump nok ikke med på - for han vil have Grønland.

Hvis han var så forhippet på at købe Grøndland, så kan han da bare strate nogle forhandlinger (bag lukket døre), men det gider han jo ikke.

B.Andersen

I USA's nye nationale sikkerhedsstrategi fra december er Grønland ikke nævnt med et eneste ord. Det er alene Trump og de sponsorerende tech-oligarker som har en våd drøm om at overtage øen.

StockBull

Det nok kun den halve sandhed men ja der er rapporter taler om en "konstellation" af Silicon Valley-milliardærer og deres fonde, der har pumpet hundreder af millioner (KoBold alene nærmer sig $1 mia. i funding) ind i Grønland-projekter siden 2019. Nogle kilder nævner overlap med "Magnificent Seven"-tech-giganter (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla), men det er mere indirekte via investorer.

Traditionel mineraludforskning er dyr, risikabel og tidskrævende (ofte "wildcat drilling" med høj fejlrate).

AI ændrer spillet dramatisk:
KoBold Metals (med backing fra Altman, Gates, Bezos mv.) bruger machine learning til at analysere enorme datasæt: Geologiske surveys, satellitbilleder, historiske boringer og geofysik.

AI-modeller forudsiger undergrundsstrukturer med kirurgisk præcision - reducerer behovet for unødvendig boring, minimerer miljøpåvirkning og sænker omkostninger markant.

I Grønlands ekstreme klima (permafrost, is, vejr) hjælper AI med at navigere udfordringer, forudsige risici og optimere boring - noget, der var umuligt før.

Resultat: Hurtigere opdagelser af high-probability deposits (f.eks. germanium/gallium til AI-chips), som er kritisk, da Kina dominerer 70-90% af markedet og har indført eksportrestriktioner i 2025.

Det er en rekursiv loop: AI finder mineraler, der skal bruges til at bygge mere AI - og det gør Grønland til et strategisk hotspot.

Overordnet set er USA's interesse i Grønland primært drevet af en national sikkerhedsstrategi for at forhindre, at Kina og Rusland får for meget fodfæste i Arktis, især når det gælder kritiske råstoffer (rare earth elements, germanium, gallium osv.), nye skibsruter og militær tilstedeværelse.

Så det er ikke kun "våde drømme" - det er seriøse penge og tech, der allerede er i spil, og det kunne løfte Grønland til et højere niveau med nye jobs, infrastruktur og økonomisk udvikling, hvis det sker på en respektfuld måde med lokal indflydelse og miljøhensyn.Derfor bør man sætte sig til forhandlingsbordet og droppe al den ævl om, at "Grønland ikke er til salg". Grønlænderne har jo selv forsøgt at indgå aftaler med kinesiske investorer (f.eks. via Shenghe Resources' ejerandel i Kvanefjeld-projektet siden 2016, hvor de er næststørste aktionær, selvom projektet er stoppet siden 2021 pga. uran-forbud). Det viser, at de er åbne for udenlandske investeringer, hvis de ser økonomisk gevinst - så de er principielt "til salg" på markedet for partnerskaber og kapital.

Se bare på Laos (Thailands naboland): Kina har gennem Belt and Road Initiative pumpet milliarder ind i infrastruktur som højhastighedstog og vandkraft, men det har ført til en alvorlig gældskrise (offentlig gæld over 100% af BNP i 2023-2025, med Kina som hovedkreditor). Laos har måttet udskyde betalinger gentagne gange, og Kina har taget over kontrollen med dele af energinettet som del af gældsforhandlinger - hvilket har givet Beijing betydelig økonomisk og geopolitisk indflydelse. Hvis lignende kinesiske investeringer får frit spil på Grønland (uden stærke vestlige alternativer), risikerer grønlænderne ikke at blive specielt rige på lang sigt - de kunne ende i en lignende afhængighed, hvor gevinsterne primært går til udenlandske kreditorer, og suveræniteten bliver udvandet.

Derfor er det smart at forhandle med USA (og EU/NATO) nu: Få et konkret tilbud på bordet med massive investeringer, jobskabelse og sikkerhedsgaranti - måske via en Palau-lignende fri associeringsmodel - før kinesisk pres vokser. Det kunne give reel frihed gennem arbejde og udvikling, uden at falde i samme fælde som Laos.

Med "fuld skrue" på Tanbreez-lignende projekt kunne USA have første produktion inden 2028 (ca. 2–3 år fra nu). For et helt nyt stort mine: 5–10+ år. Det er ikke som at bore olie – det er en massiv, kompleks operation i verdens hårdeste miljø. Det ville løfte Grønland med jobs og penge, men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Med den nuværende dansk/europæiske tilgang risikerer man bare at sidde fast i afhængighed af bloktilskuddet, mens andre (USA eller Kina) tager føringen.

Danmark og EU får ikke gang i en skid på Grønland, det kommer til at gå op i bureaukrati og ingenting. Danmark har lovet 1,6 mia. DKK (ca. 253 mio. USD) til infrastruktur og sundhed fra 2026–2029 (inkl. ny regional landingsbane og deep-water port), men det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der kræves for minedrift.

EU har udpeget projekter som Amitsoq (grafit) som "Strategic Project" under Critical Raw Materials Act (2025), og der er partnerskabsaftaler siden 2023–2024 for adgang til 25 af 34 kritiske råstoffer – men i praksis er der ingen reel kommerciel udvinding i gang, kun studier og lobby.

Grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) har gentagne gange klaget over manglende finansiering og langsom europæisk respons, mens bureaukrati, miljøkrav og mangel på koordinering bremser alt.

Flere projekter er droppet eller forsinket i årevis pga. dette – det er symbolpolitik, ikke reel udvikling.Det ville løfte Grønland med tusindvis af jobs, indtægter og fremtidssikring, hvis det sker respektfuldt og med lokal kontrol – men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Der skal handlekraftige firmaer som Magnificent 7 (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla) eller lignende tech-giganter til – med deres AI-drevne udforskning (som KoBold Metals, backed af Gates, Bezos, Altman), massive kapital og evne til at skalere hurtigt – for at få reel fart på minedrift og infrastruktur.

En forhandlingshandelsaftale som den Palau-lignende model (fri association med sikkerhedsgaranti, investeringer og jobskabelse) er bare én mulighed; pointen er at få konkrete, hurtige aftaler på bordet med vestlige partnere.

De må se at komme i omdrejninger og lulle sig ud af tornerosesøvnen inden det hele falder til jorden, og kineserne/Russerne løber med alle gevinsterne.

Ingen troede på, at Putin ville invadere Ukraine, men se hvor vi er i dag: En fuldskala krig, der har ændret hele den geopolitiske verden siden 2022.

I Arktis ser vi lignende mønstre – Rusland har bygget nye baser og isbrydere, Kina kalder sig "near-Arctic state" via Polar Silk Road, og har tidligere forsøgt indflydelse via investeringer (f.eks. Shenghe Resources som næststørste aktionær i Kvanefjeld siden 2016, selvom projektet er stoppet pga. uran-forbud).

Hvis vesten (EU/Danmark/USA) fortsætter med bureaukrati og symbolpolitik, risikerer vi at vågne op til en ny realitet, hvor Kina/Rusland kontrollerer nøgleressourcerne til AI, grøn tech og forsvar – mens Grønland bliver fanget i gældsafhængighed som Laos (med kinesisk Belt and Road-finansiering, der har ført til gældskrise og tab af kontrol).

TOPspiller

USA og Trump har haft et år til at forhandle, men har ikke gjort noget. Det hele startede så i sidste uge men Lars Lykkes besøg. Så på Danmarks foranledning er "forhandlingerne" startet, men Trump har næsten ødelangt forhandlingerne før de er startet....

Hvor glad vil Danmark og EU være for at USA og Trump for adgang til disse rigdomme... Måske EU har brug for dem selv (hvis USA bliver mere utilreglig).