Når det er sagt så tager jeg det ikke helt roligt før end den 11. airborn i Alaska er demobiliseret. Den enhed blev officielt mobilseret/aktiveret med henblik på at tage til Minnesota for at slås med demonstranter men de har trænet på at indtage lufthavne. Det tvivler jeg på at anti-ICE demonstraterne besætter. Den 11. airborn er den eneste styrke i det amerikanske militær som træner i og har fuldt udstyr til arktisk krigførsel (husk eksempelvis smøremidler osv. kan fryser når de skal opererer på temperaturer under minus 15 (arktisk forhold)). Det ville have været langt mere oplagt at mobilisere airborn enheder fra New York som træner i amerikanske vintervejrer i USA (0 til minus 15 grader). Men nu hvor det hele er deeskaleret tør jeg godt skrive om dette fordi det virker som om umiddelbare som om faren er drevet over..

USA glider stille og roligt ind med en permanent fod i Grønland:

Varig tilstedeværelse, kontrol over nøgleområder fra starten. Inden for 10 år har de sandsynligvis fuld reel kontrol uden at Danmark får refunderet en eneste krone af de milliarder, vi har investeret i øen.

Det hele peger på en klassisk face-saving-aftale:

USA får Grønland i praksis, mens EU-bureaukraterne kan pakke det ind som en sejr for deres "modstand" og tage det med hjem som bevis på, at de opnåede noget.

Har hele tiden sagt, at der er under 1 % risiko for krig mellem DK/EU og USA selvom medierne konstant hamrer på det scenarie i breaking news sensations overskrifter.

Realistisk set: Med f.eks. 10+ baser og 15.000 amerikanske tropper er øen under 100 % amerikansk kontrol, uanset traktat-ordlyden.

Så i realiteten fuld kontrol og de sparer de ca. 700 milliarder USD, som tidligere er blevet nævnt som et muligt direkte købstilbud.

Den nuværende "framework"-aftale giver USA strategisk adgang uden at betale den fulde pris.

Tværtimod vil de sikkert kræve adgang til mineraler/miner som betaling for den militære tilstedeværelse.

På papiret ejer Grønland øen, men i realiteten er USA i fuld kontrol – præcis som Kina udnytter Laos gennem gæld og økonomisk indflydelse, som jeg tidligere har beskrevet.

Herudover kan man ikke give pengene til forbrugerne - disse beløb skal administreres af regeringen/regeringerne. Eller vil vi jo se kæmpe inflation. Kun relativ små beløb kan frigives.

WORLD NEWS (@_MAGA_NEWS_) on X

🚨ALERT: In a bombshell revelation, top White House officials disclosed that the United States is finalizing a staggering $700 billion cash offer to buy Greenland outright from Denmark, plus $100,000 lump-sum payments to each of its ~57,000 residents—totaling nearly $706 billion. https://t.co/KdjvNwEmjO

X (formerly Twitter) (x.com)

Buying Greenland could cost as much as $700 billion

WASHINGTON — The United States could have to pay as much as $700 billion if it were to achieve President Donald Trump’s goal of buying Greenland, according to three people familiar with the cost estimate

NBC News (www.nbcnews.com)

Jeg tror, at en folkeafstemning i Danmark ville blive vedtaget med et stort flertal, hvis det handlede om at modtage 1 billion USD (ca. 6.400 mia. kr.).

Money talks.

En rimelig fordeling kunne baseres på, hvor meget folk har bidraget via skat gennem livet.

For eksempel kunne pensionister, der har betalt skat i +50 år, modtage 50 gange mere end en 20-årig, der måske kun har betalt skat i ét år.

Se Grønland som en investering, vi alle har betalt til gennem hele livet via skatten. Nu skal skattepengene simpelthen returneres – med renter.

Eller staten kunne bruge pengene til at bygge 5 stjernede all-inklusive alderdomshjem til danskerne i Syd-Spanien - masser af mulighedder.

Reelt set kunne alle grønlændere blive millionærer (i danske kr) i deres eget land - bare med en ny førerhund. Den danske hund udskiftes med en amerikansk hund.

20/1 10:01

USA's allierede i EU bør overholde handelsaftalen mellem parterne, lyder opfordringen fra USA's finansminister, Scott Bessent, ifølge Bloomberg News.

Kommentaren kommer, efter at der i EU mandag blev drøftet mulig gengæld på truslen fra USA's præsident, Donald Trump, om højere told på varer fra en række europæiske lande.

En anden mulighed fra EU's side er et udsalg af unionens beholdning af amerikanske statspapirer. Det frarådes dog også af finansministeren.

• Jeg har tillid til, at lederne ikke vil eskalere, og at det vil løse sig på en måde, så det ender et godt sted, siger Scott Bessent ved en pressekonference i Davos, hvor World Economic Forum i denne uge holder sit årsmøde.

Striden omhandler fortsat USA's ønske om at overtage Grønland. Et ønske, som er blevet mødt af "hysteri" fra omverdenen på linje med reaktionen efter 2. april, hvor USA offentliggjorde sin nye toldpolitik - i hvert fald hvis man spørger Scott Bessent.

• Det er den samme slags hysteri, som vi så 2. april, siger han ifølge Bloomberg News.

• Der var panik. Og det, jeg opfordrer alle til, er, at læne sig tilbage, tage en dyb indånding og lade tingene udspille sig.

Om et udsalg af amerikanske statsobligationer lyder kommentaren fra finansministeren, at "det modsiger enhver form for logik", og at han "ikke kunne være kraftigere uenig med" en sådan løsning.

Præsident Donald Trump varslede lørdag, at Danmark sammen med en række andre europæiske lande fra 1. februar vil blive pålagt yderligere 10 pct. told, og at toldsatsen vil stige til 25 pct. fra 1. juni, hvis ikke USA har overtaget ejerskabet af Grønland.

Det fik blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til tirsdag at anbefale brugen af EU's "anti coercion instrument"-lovgivning - den såkaldte "handelsbazooka", der blandt andet blokerer for amerikanske selskabers deltagelse i europæiske udbud.

Den nye told, der omhandler sagen om Grønland, adskiller sig ifølge Scott Bessent fra den handelsaftale, som EU-landene og USA indgik sidste år. Derfor bør EU overholde sin aftale, lyder argumentet.

.\˙ MarketWire

Men USA må jo komme på banen istedet for at true med det ene eller det andet.

Ovenstående er kun omring 6000 mia DKK. Igenting for sådan en stort land og vigtigt land. Jeg mener enda at USA snakked om en pris ca 2-3 gange så højt.

Jeg holder mig neutral, ser både TV2 og Fox News, og er bestemt ikke Trump-tilhænger. (synes dog han gør det overordnet bedre end sleepy Joe hvis man zoomer lidt ud)

Zoom ud, som jeg har sagt før, nu zoomer du igen ind på detaljer og misser det store billede, som jeg har forsøgt at uddybe i detaljer.

Intet er vendt på hovedet.

Meget af min analyse bygger på min brede viden om Grønland:
Jeg har boet der i +5 år og læst/ejet over 50 bøger om landet. Det giver mig grundlag for en fornuftig vurdering og konkrete forslag til næste skridt.

Jeg kommer med konkrete løsningsforslag.

De fleste fokuserer 100 % på Trumps retorik og overvejer slet ikke, at der kunne være reelle fordele ved en Grønland-deal.

Hvis man kun har set TV2 og DR hele livet, bliver man per automatik forudindtaget.

Jeg har boet i +20 lande de sidste 35 år, læser Bangkok Post dagligt og henter information fra mange forskellige kilder.

Håber det kommer til at gå Grønland godt.

Som jeg allerede har beskrevet i detaljer, er min vurdering, at USA kan udvikle Grønland meget hurtigere end EU.

De vil Grønland, virkelig. EU og Danmark har ikke formået at flytte en eneste brik de sidste 20 år, mens Asien har oplevet vild udvikling i samme periode:
Massive investeringer, infrastruktur-boom, økonomisk vækst og teknologisk spring.

Det er den type fremdrift, jeg ønsker for grønlænderne et virkelig herligt folk, som jeg kender masser af.

Så nej, jeg vender intet på hovedet (det i hvert fald ikke hensigten) og er ikke farvet det mindste. Min vurdering er grundigt gennemtænkt og baseret på stor viden og ikke kun omkring Grønland men også udviklingen i masser af andre lande.

Derfor håber jeg, at man snart skifter gear fra retorik og blokering til konkrete forhandlinger, for grønlændernes skyld. De kan altid kræve en folkeafstemning, hvis forhandlingerne kører af sporet.Jeg mener også, at det var dumt at afvise USA's ønske om at deltage i hundeslædekapløbet (Sirius-patruljens årlige kapløb eller lignende events). Det var en lille, symbolsk gestus, der kunne have åbnet døren for dialog og vist vilje til samarbejde på et lavt niveau – uden at forpligte sig til noget stort. I stedet valgte man konfrontation, og det har kun gjort tingene mere låste.Nu handler det om at komme videre: Invitér til bordet, få detaljerne frem, og lad grønlænderne beslutte. Det er deres fremtid – ikke politikernes prestige.Håber det hele ender godt for det herlige folk

Trump kobler Grønland til Nobels fredspris
I et brev rettet til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kobler USA's præsident, Donald Trump, spørgsmålet om Grønland sammen med uddelingen af Nobels fredspris.

• Kære Jonas: Da dit land har besluttet ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet otte krige PLUS, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred, selvom det altid vil være det vigtigste, men jeg kan nu tænke på, hvad der er godt og rigtigt for USA, skriver han ifølge det norske medie VG og fortsætter:

• Danmark kan ikke beskytte det land mod Rusland eller Kina, og hvorfor har de overhovedet "ejendomsret"? Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er kun, fordi en båd landede der for hundreder af år siden, men vi havde også både, der landede der. Jeg har gjort mere for NATO end nogen anden siden grundlæggelsen, og nu bør NATO gøre noget for USA. Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og total kontrol over Grønland. Tak! Præsident DJT.

Man kan jo ikke arbejde med sådan en person!

Danmark anerkendt også USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis. Og vil meget gerne snakke i NATO-regi om hvad der skal gøres. Danmark har altid hold døren åben for forhandling.

Den eneste der ønsker konfrontation er Trump (USA) og de bliver ved med at eskalere isted for at komme til de forhandlinger han er inviteret til.

Det er også mærkeligt at det er Danmark der skal invitere til forhandlinger, når det er USA der geren vil købe og Danmark ikke er vilde med at sælge.

Du/Trump vender tingene om på en mystisk måde, så der ikke er nogle sammehænge i tingene. Jeg håber folk kan se det for det er 100 pct det samme med Musk og Tesla!

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

• Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

• Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

USA's præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en "meget god" telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

• Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage - det er alle enige om, skriver Trump.

Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

/ritzau/

Ca. 37-38% af amerikanerne siger, de stoler på Fox News som nyhedskilde (ifølge Pew Research fra marts 2025), mens 42% siger de ikke stoler på det - det er højere blandt republikanere (56% stoler på det), men lavere samlet set.

Vi kunne godt bruge noget a la Fox News i Danmark som kompensation for DR og TV2 - et mere direkte, opinionsdrevet medie, der giver plads til højreorienterede eller anti-establishment-stemmer. Det kunne balancere det offentlige mediebillede og mindske følelsen af statsstyret ensretning. Nok derfor +90% af danskerne er anti Trump.

Jeg ønsker det bedste for Grønland men tror bare ikke på, at de nogensinde bliver 100% selvstændige i nær fremtid (eller fjern) (økonomisk afhængighed af bloktilskuddet på ca. 4-4.5 mia. DKK årligt, lille befolkning, ekstreme omkostninger til infrastruktur).

I min optik er et samarbejde med USA bedst for grønlænderne og verdensfreden:

Det kunne give massive investeringer, jobs (via minedrift og tech), sikkerhedsgaranti mod Rusland/Kina og reel økonomisk frihed gennem arbejde - i stedet for evig subsidie-afhængighed.

Et partnerskab (f.eks. fri association som Palau) kunne være win-win uden at miste al suverænitet.

Vi må se, hvad det ender med, men jeg er bange for, at EU/DK politikerne fokuserer mere på Trumps retorik end på de potentielle fordele, man evt. kunne opnå ved at sætte sig ned til forhandlingsbordet i stedet for at køre i samme mudderkastnings-spor som Trump. Der skal skiftes vejbane – og den italienske premierminister Giorgia Meloni er inde på noget af det rigtige.

Det er præcis den type fløjlshandsker-diplomati, jeg taler om:

Meloni kritiserer hård retorik, men holder døren åben for forhandlinger, fokuserer på fælles sikkerhedsinteresser (Arktis, mod Kina/Rusland) og undgår mudderkastning, der kun splitter NATO yderligere.

Meloni viser, at man kan være kritisk uden at lukke for dialog – og det kunne måske inspirere Danmark/EU til at skifte gear fra konfrontation til konkrete forhandlinger om investeringer, partnerskab og økonomisk gevinst for Grønland.Simpelthen:

Træk i nødbremsen og inviter USA direkte til forhandlinger om Grønlands fremtid her og nu – og stop det ævl med at fokusere på, at "Grønland ikke er til salg".

Det kan man bringe op senere, når alle kortene ligger på bordet. Lad os se, hvad USA reelt kan tilbyde:

En samlet pakke med massive investeringer (infrastruktur, minedrift, jobs), sikkerhedsgaranti, mulig autonomi-model (som Palau), økonomisk kompensation og måske endda personlige incitamenter som nævnt på Fox News ($10.000–$100.000 pr. person + pas og jobgaranti).

Meloni har selv demonstreret modellen: Hun har kaldt Trumps toldtrusler (op til 25% på import fra de involverede lande) for en "mistake" (fejl) og "error", talt direkte med ham i telefon (bekræftet i flere interviews 9.–18. januar 2026), understreget, at militær handling mod Grønland ville være katastrofalt for NATO, men samtidig anerkendt USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis.

Hun opfordrer til stærkere NATO-tilstedeværelse i regionen som løsning – og nogle rapporter (f.eks. Bloomberg) peger på, at hun tilbyder sig som mediator mellem Europa og Trump for at finde en pragmatisk vej frem uden eskalation.

Det er præcis det, der mangler nu: Skift fra mudderkastning (protester, nødmøder, gengældelsestold-trusler) til reel dialog.

Danmark og EU kunne invitere USA til et møde (via NATO-kanaler eller direkte) for at få detaljerne på bordet – uden at forpligte sig til noget på forhånd. Det ville vise handlekraft, respektere grønlændernes selvbestemmelse og potentielt sikre bedre vilkår end ventetid og bureaukrati.

Jeg (Doodha) tror, det viser sig, at USA alligevel ER et retssamfund - og at Højesteret dømmer Trumps told-dekreter for ulovlige.

Det bliver den sande "liberation day".

Det er sjovt at du lige nævner "Fox News".. Hvis der er et medie der er farvet og forvider virkeligheden så er det "Fox News". De er 100 pct "fake news" og understøtter kun Trumps narrativ. De har lært at de bedste - Russerne.

Jeg er da sikker på at Danmark/Grønland var villige til at have en snak (bag lukket døre) om hvad der er af muligheder. Det var også hvad der var begyndt på og en af betingelerne var at der ikke skulle forhandles i åben offentlighed.... Men der er jo hvad Trump gør.

Hvis de nu kom med noget konkret til dem de skulle forhandle med - Så kunne man finde ud af om der var noget at kommme efter eller ej.

Penge til Grønlændere og noget til Danmark og hvad de ellers kan finde ud af.

Men Trump kan jo ikke finde ud af det - det er srøgeligt... Og tør Europa nu at overdrage/sælge noget til USA det er jo spørgsmålet... Måske er det bedre at have kontrol over det selv, når USA er som det nu engang er blevet.

Tror stort set alle lande i Afrika (eller andre udviklingsregioner med lignende ressourcer) ville tage imod et sådant tilbud med det samme - især hvis det samtidig inkluderede et amerikansk pas (fri bevægelighed, arbejde i USA) og jobgaranti (via investeringer i minedrift, infrastruktur og tech-projekter). Det kunne ses som en form for pragmatisk og økonomisk respektfuld håndsrækning - i hvert fald bedre end tomme løfter eller pres fra stormagter som Rusland/Kina.

At blive ved med at gentage "Grønland er ikke til salg" er en direkte afvisning af dialog - og det lukker døren for at få det samlede tilbud på bordet. Hvorfor ikke kræve alle detaljerne frem (betalinger, pas, jobs, sikkerhedsgaranti, autonomi-niveau, miljøkrav mv.) og så lade grønlænderne beslutte via en folkeafstemning? Det ville være ægte selvbestemmelse i stedet for nationalistisk blokering.

Det meste er gået op i bureaukrati, miljøkrav (som uran-forbuddet i 2021, der stoppede Kvanefjeld), manglende finansiering og symbolpolitik - mens eksperter og grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) gentagne gange har efterlyst reel kapital og hurtigere handling.Nu er der et reelt tilbud på bordet fra USA (via investeringer, EXIM-lån som det $120 mio. til Tanbreez, og bred interesse fra tech-giganter og administrationen) - og så skal man da ikke vende ryggen til dem, der kommer med en formodentlig stor pose penge, massive investeringer i infrastruktur og jobskabelse.

Det kunne give den økonomiske løft, Grønland har brug for til at reducere afhængigheden af det danske bloktilskud (ca. 4-4.5 mia. DKK årligt), hvis det sker respektfuldt og med lokal indflydelse.

Det handler om at være pragmatisk: Vent ikke på, at EU/Danmark pludselig får gang i noget stort - tag imod de partnere, der faktisk vil investere nu, før andre (som Kina eller Rusland) fylder tomrummet

Hvor glad vil Danmark og EU være for at USA og Trump for adgang til disse rigdomme... Måske EU har brug for dem selv (hvis USA bliver mere utilreglig).

Traditionel mineraludforskning er dyr, risikabel og tidskrævende (ofte "wildcat drilling" med høj fejlrate).

AI ændrer spillet dramatisk:
KoBold Metals (med backing fra Altman, Gates, Bezos mv.) bruger machine learning til at analysere enorme datasæt: Geologiske surveys, satellitbilleder, historiske boringer og geofysik.

AI-modeller forudsiger undergrundsstrukturer med kirurgisk præcision - reducerer behovet for unødvendig boring, minimerer miljøpåvirkning og sænker omkostninger markant.

I Grønlands ekstreme klima (permafrost, is, vejr) hjælper AI med at navigere udfordringer, forudsige risici og optimere boring - noget, der var umuligt før.

Resultat: Hurtigere opdagelser af high-probability deposits (f.eks. germanium/gallium til AI-chips), som er kritisk, da Kina dominerer 70-90% af markedet og har indført eksportrestriktioner i 2025.

Det er en rekursiv loop: AI finder mineraler, der skal bruges til at bygge mere AI - og det gør Grønland til et strategisk hotspot.

Overordnet set er USA's interesse i Grønland primært drevet af en national sikkerhedsstrategi for at forhindre, at Kina og Rusland får for meget fodfæste i Arktis, især når det gælder kritiske råstoffer (rare earth elements, germanium, gallium osv.), nye skibsruter og militær tilstedeværelse.

Så det er ikke kun "våde drømme" - det er seriøse penge og tech, der allerede er i spil, og det kunne løfte Grønland til et højere niveau med nye jobs, infrastruktur og økonomisk udvikling, hvis det sker på en respektfuld måde med lokal indflydelse og miljøhensyn.Derfor bør man sætte sig til forhandlingsbordet og droppe al den ævl om, at "Grønland ikke er til salg". Grønlænderne har jo selv forsøgt at indgå aftaler med kinesiske investorer (f.eks. via Shenghe Resources' ejerandel i Kvanefjeld-projektet siden 2016, hvor de er næststørste aktionær, selvom projektet er stoppet siden 2021 pga. uran-forbud). Det viser, at de er åbne for udenlandske investeringer, hvis de ser økonomisk gevinst - så de er principielt "til salg" på markedet for partnerskaber og kapital.

Se bare på Laos (Thailands naboland): Kina har gennem Belt and Road Initiative pumpet milliarder ind i infrastruktur som højhastighedstog og vandkraft, men det har ført til en alvorlig gældskrise (offentlig gæld over 100% af BNP i 2023-2025, med Kina som hovedkreditor). Laos har måttet udskyde betalinger gentagne gange, og Kina har taget over kontrollen med dele af energinettet som del af gældsforhandlinger - hvilket har givet Beijing betydelig økonomisk og geopolitisk indflydelse. Hvis lignende kinesiske investeringer får frit spil på Grønland (uden stærke vestlige alternativer), risikerer grønlænderne ikke at blive specielt rige på lang sigt - de kunne ende i en lignende afhængighed, hvor gevinsterne primært går til udenlandske kreditorer, og suveræniteten bliver udvandet.

Derfor er det smart at forhandle med USA (og EU/NATO) nu: Få et konkret tilbud på bordet med massive investeringer, jobskabelse og sikkerhedsgaranti - måske via en Palau-lignende fri associeringsmodel - før kinesisk pres vokser. Det kunne give reel frihed gennem arbejde og udvikling, uden at falde i samme fælde som Laos.

Med "fuld skrue" på Tanbreez-lignende projekt kunne USA have første produktion inden 2028 (ca. 2–3 år fra nu). For et helt nyt stort mine: 5–10+ år. Det er ikke som at bore olie – det er en massiv, kompleks operation i verdens hårdeste miljø. Det ville løfte Grønland med jobs og penge, men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Med den nuværende dansk/europæiske tilgang risikerer man bare at sidde fast i afhængighed af bloktilskuddet, mens andre (USA eller Kina) tager føringen.

Danmark og EU får ikke gang i en skid på Grønland, det kommer til at gå op i bureaukrati og ingenting. Danmark har lovet 1,6 mia. DKK (ca. 253 mio. USD) til infrastruktur og sundhed fra 2026–2029 (inkl. ny regional landingsbane og deep-water port), men det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der kræves for minedrift.

EU har udpeget projekter som Amitsoq (grafit) som "Strategic Project" under Critical Raw Materials Act (2025), og der er partnerskabsaftaler siden 2023–2024 for adgang til 25 af 34 kritiske råstoffer – men i praksis er der ingen reel kommerciel udvinding i gang, kun studier og lobby.

Grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) har gentagne gange klaget over manglende finansiering og langsom europæisk respons, mens bureaukrati, miljøkrav og mangel på koordinering bremser alt.

Flere projekter er droppet eller forsinket i årevis pga. dette – det er symbolpolitik, ikke reel udvikling.Det ville løfte Grønland med tusindvis af jobs, indtægter og fremtidssikring, hvis det sker respektfuldt og med lokal kontrol – men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Der skal handlekraftige firmaer som Magnificent 7 (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla) eller lignende tech-giganter til – med deres AI-drevne udforskning (som KoBold Metals, backed af Gates, Bezos, Altman), massive kapital og evne til at skalere hurtigt – for at få reel fart på minedrift og infrastruktur.

En forhandlingshandelsaftale som den Palau-lignende model (fri association med sikkerhedsgaranti, investeringer og jobskabelse) er bare én mulighed; pointen er at få konkrete, hurtige aftaler på bordet med vestlige partnere.

De må se at komme i omdrejninger og lulle sig ud af tornerosesøvnen inden det hele falder til jorden, og kineserne/Russerne løber med alle gevinsterne.

Ingen troede på, at Putin ville invadere Ukraine, men se hvor vi er i dag: En fuldskala krig, der har ændret hele den geopolitiske verden siden 2022.

I Arktis ser vi lignende mønstre – Rusland har bygget nye baser og isbrydere, Kina kalder sig "near-Arctic state" via Polar Silk Road, og har tidligere forsøgt indflydelse via investeringer (f.eks. Shenghe Resources som næststørste aktionær i Kvanefjeld siden 2016, selvom projektet er stoppet pga. uran-forbud).

Hvis vesten (EU/Danmark/USA) fortsætter med bureaukrati og symbolpolitik, risikerer vi at vågne op til en ny realitet, hvor Kina/Rusland kontrollerer nøgleressourcerne til AI, grøn tech og forsvar – mens Grønland bliver fanget i gældsafhængighed som Laos (med kinesisk Belt and Road-finansiering, der har ført til gældskrise og tab af kontrol).

Hvis han var så forhippet på at købe Grøndland, så kan han da bare strate nogle forhandlinger (bag lukket døre), men det gider han jo ikke.