Torm foran kæmpe overskud med fastlåste fragtrater

Torm tjener for tiden styrtende med penge nu, hvor situationen i Hormuzstrædet fastholder fragtraterne på et højt niveau. Situationen er dog uhyre kompleks, og mange faktorer spiller ind på rateudviklingen. Søgangen og udsvingene forbliver nok høje de næste par kvartaler, men verden er grundlæggende forandret. Det kan være med til at fastholde de gode tider […]

Torm tjener for tiden styrtende med penge nu, hvor situationen i Hormuzstrædet fastholder fragtraterne på et højt niveau. Situationen er dog uhyre kompleks, og mange faktorer spiller ind på rateudviklingen. Søgangen og udsvingene forbliver nok høje de næste par kvartaler, men verden er grundlæggende forandret. Det kan være med til at fastholde de gode tider for tankskibsejerne, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Torm-aktien er på det seneste faldet i kurs. Ligesom med olieprisen synes shippingaktierne også at være blevet en proxy på Iran-krigen og dens mulige afslutning eller midlertidige fred. En sandsynlighed, der næsten svinger på daglig basis afhængig af strømmen af officielle og uofficielle meddelelser og rygter.

Midt i de mange historier omkring, hvad der sker i Hormuz Strædet skal man dog huske på, at verden er forandret for en god stund, uanset om der kommer fred eller ej.

Det er bestemt ikke givet, at alt vender tilbage til normalen, så snart konflikten er slut.

For det første er olierelateret infrastruktur ødelagt i flere golfstater i en sådan grad, at det kan tage år at komme tilbage på produktions- og raffinaderiniveauet før krigshandlingerne begyndte.

For det andet er der højst sandsynlig også opstået det, vi kan kalde en mere permanent og langvarig skade på de tidligere handelsstrukturer og -mønstre, fordi risikoopfattelsen har ændret sig. Hvilket land eller raffinaderi tør i fremtiden basere sig 100 pct. på råolie eller raffinaderi­output fra Mellemøsten?

Der bliver tænkt i alternativer, og det skaber nye – og alt andet lige – længere sejlruter, inkl. længere sejltid med tomme tanke, og bygget nye olierørledninger.

Når Hormuz åbner, vil der sandsynligvis komme en ketchupeffekt, hvor en masse olie, produkter og skibe skal flyttes rundt i verden. Men situationen er meget kompleks og mange faktorer trækker i hver sin retning.

Kompleks situation

Til trods for at shipping på papiret er uhyre enkelt med ret entydige udbuds- og efterspørgselskurver, er situationen meget kompleks med en lang række modsatrettede faktorer, der trækker kurverne i alle mulige retninger. Disse faktorer er også indbyrdes korrelerede i større eller mindre omfang.

For slet ikke at tale om den store usikkerhed om, hvornår og hvordan konflikten i det hele taget skal slutte. Her tænker vi særligt på, hvor ”permanent” afslutningen eller en eventuel fred bliver.

Konflikten har efterhånden været afblæst så mange gange, at det halve kunne være nok. På det overordnede niveau har vi også den økonomiske vækst globalt som en afgørende faktor for olieforbruget.

Over 200 tankskibe er fortsat spærret inde i Den Persiske Golf, hvilket mindsker udbuddet af skibe. Omvendt er næsten al eksport stoppet. Det frigiver en række skibe, som nu kan sejle andre steder, samtidig med at der generelt er mindre olie at sejle rundt med på verdensplan.

Der bliver også tæret på de globale reservelagre rundt omkring, så mange – særligt asiatiske – lande søger at dække deres energibehov på andre måder. Også det mindsker efterspørgslen efter olie, mens sanktioneringen af flere og flere skibe mindsker udbuddet. Det får nogle skibstyper til at skifte fra raffinerede produkter til råolie.

Det får handelsmønstrene til at skifte, og laster skal hentes længere væk end normalt. Sanktionerede og en aldrende flåde er andre faktorer, for slet ikke at tale om Ukraine og Venezuela.

Cyklisk industri

Grundlæggende er shipping en cyklisk industri, hvor der er meget stor forskel på resultaterne i toppen og bunden af industriens cyklus.

Det betyder også, at man ikke skal lægge stor vægt på indtjeningsmultipler som Price/Earnings, fordi de nærmest fungerer omvendt. En lav P/E samtidig med at der er høj indtjening er ikke nødvendigvis billigt, men snarere et tegn på, at man er på toppen af de gode tider.

Og medmindre vi som i 00’ernes Kina-boom står overfor en mangeårig supercyklus, er en høj indtjening og lav P/E indikatorer på, at vi er ved at være ved toppen.

Toppen kan godt være forholdsvis flad og langvarig, og det synes at være tilfældet lige i øjeblikket, også selvom vi ikke fortsætter på de nærmest absurde rateniveauer fra marts og april.

Steen Albrechtsen