Er markedet for ladestandere på plads ?
-
Elbiler skal nok komme når de billige modeller kommer på gaden, samt bedre og hurtigere ladeinfrastruktur. Det er for mig helt fint at det tager lidt længere tid og har heller aldrig forstået det hastværk.
Elbiler sælger bedst i mindre lande med ikke for store afstande, selvom jeg synes en tur til sydeuropa fungerer perfekt i min elbil.Hybrid tror jeg til gengæld er en dødsejler.
Lige pt. er de brugte også mere eller mindre usælgelige.
Alt for kompliceret med al for meget teknik der over tid kan gå i stykker.Men kan ikke udelukke at der i f.eks. Tyskland måske er et marked for ordentlige hybrider.
Dvs. nogen der kan køre 100 km på batteri og derefter har en motor der kan klare resten. vel at mærke en ordentlig motor og ikke de bovlamme krikker man får med i mange hybrider i dag og som har elendig økonomi.Tesla har i øvrigt lige sænket priser 30.000kr. igen... i DK. Så nu kan en model 3 fås for under 300.000kr
-
Vi har talt om og haft elbil(er) i mange år efterhånden. Men jeg synes ikke, at man rigtigt kan tale om, at vi har haft et egentligt elbils-marked, eftersom der kun har været et altdominerende brand derude, nemlig Tesla.
Men nu får vi et. Endelig. Efter at de alle helt bevidst overlod det hele til Tesla, så er de store etablerede fabrikker nu alle endelig ved at komme op i gear, og lige om snart, så bliver udvalget med et langt større.
Så hvis jeg havde en benzin eller diesel-bil så ville jeg køre den helt ned og om et år eller to eller måske tre, så købe en elbil. Til den tid vil der være langt flere at vælge imellem, og mon ikke også at priserne til den tid er kommet endnu længere ned.
-
Det er ikke kun ladeinfrastrukturen som er et problem i det meste af verden. El nettet kan simpelthen slet ikke holde til også at skulle oplade biler.
Både generations kapacitet og transmission, er beregnet på at forbrugerne har et køleskab, et par lamper og måske en pumpe. Hvis man er rigtig heldig, så også en vaskemaskine.
Mere kan det ikke klare, så el biler går slet ikke.Hybriderne derimod kan tanke op i den eksisterende benzin infrastruktur, og så i øvrigt lade op de steder man har private solceller. F.eks. i en virksomhed.
Derudover så er el biler meget dyrere end forbrændings motor biler, i lande som ikke favoriserer dem via afgiftssystemet.
Det er et stort problem, for de fleste mellemindkomst lande.Hvis man hører fra Ford, Mercedes, VW m.fl. så er el bil markedet gået i koma, og tabene er massive. Tror ikke de kommer til at kaste flere penge efter den ide, selvom de naturligvis færdigudvikler det som de allerede er i gang med.
-
Det kommer ikke til at ske. Folk i det fleste lande vil ikke have dem, har heller ikke råd til dem og infrastrukturen findes slet ikke, og er i øvrigt slet heller ikke på vej.
Kina er en undtagelse, og jeg tror at hvis man ikke blokerer de kinesiske biler i EU, sådan som man har gjort det i USA, så kommer de til at sidde på 80% af el bil markedet i løbet af ganske få år.
-
Meget enig. Flere af elnetselskaberne forventer i deres seneste årlige netstrategiplan en årlig øget kapacitetstilvækst på 2-3%, da det er hvad der er realistisk for dem ift. tilgængeligt mandskab og økonomisk risiko. Det står på ingen mål med elektrificering som eksempelvis blot elbilerne alene skal stå for fremadrettet jf. EU. Den påtænkte tilvæksthastighed for elbiler virker derfor ganske urealistisk. Det er så endda for Danmark, hvor billedet ser endnu mere håbløst ud i flere dele af Europa.
-
Hvilket er en vigtig pointe: Danmark er ikke som resten af verden, og det er heller ikke givet at resten af verden følger efter. Nogen gange er vi bare "underlige"...
Som det ser ud nu, så vil der være et godt el bil marked i Skandinavien, et mindre i resten af Europa, et temmeligt begrænset i USA, og et meget stort i Kina. I resten af verden (herunder Indien, Mexico, Brasilien, Indonesien, Nigeria, Sydafrika m.fl) vil der ikke blive solgt el biler af betydning.
Hvad betyder det for vestlige bilfabrikanter, når det er givet at kineserne vinder klart på pris/kvalitet, både på grund af kineserne er rigtig gode til at producere billigt, tillagt Statsstøtte og et stort hjemmemarked?
At det ikke kan betale sig at udvikle/bygge elbiler!
De amerikanske fabrikanter eksklusive Tesla er langt bagefter, og med et begrænset hjemmemarked og få eksport muligheder (kun Europa), hvorfor skulle de smide flere penge i den satsning?
De europæiske står ikke meget bedre. Hvis politikerne lader kineserne kommer ind, så vinder de i Europa, fordi de har et meget større marked at producere til. De europæiske elbiler vil ikke være konkurrence dygtige i Kina og vil ikke få tilskud i USA. Så hvorfor smide flere penge i den satsning?
Kineserne? Ja, med et stort hjemme marked, og Stats støtte så vinder de det meget begrænsede marked i resten af verden som de får adgang til.
-
Tyskland har allerede i dag massive problemer med højspændingsinfrastrukturen, hvor det først er nu at man har fået planlagt en ordentlig sammenhængende infrastruktur mellem nord og syd. Det er den primære årsag til at tyske selskaber har købt sig ind i danske vindmølleparker for at lukke ned for deres produktion når der er overproduktion, da man ikke er i stand til at "eksportere" tilnærmelsesvis samme kapacitet internt mellem nord og syd i Tyskland (og da man straffes hårdere for ikke at producere i Tyskland end størrelsen af erstatning til de danske vindmølleejere og Energinet).
Det tager dog en del år at udbygge elnettet, så det er reelt set nok ganske heldigt at elbilsudbygningen går langsommere hos dem.
Det handler jo ikke blot om at sætte en ladestander op. Infrastrukturen opstrøms skal jo ligeledes være forberedt og kunne forstærkes.
-
Hvilke fordele mener du el biler har i forhold til biler med forbrændingsmotor, som retfærdiggør din sammenligning?
Hesten havde større vedligehold, langsommere hastighed og lavere trækkraft.
Det er svært at se at der skulle være tilsvarende fordele for el biler, men jeg lytter gerne...
-
Mener bestemt forskellene er åbenlyse, og ulemper er løst eller kan løses!
Fordele og ulemper ved en EV vs. en forbrændingsmotor
Fordele ved et elektrisk køretøj
Opnår hurtigere en højere hastighed på grund af den hurtigere acceleration
Nul emissioner - miljøvenlig, fordi den ikke bruger brændstof
Komfort
Lavt behov for vedligeholdelse
Regenerativ bremsning
Ulemper ved en EV
Der er ikke mange opladningssteder, især ikke i udviklingslandene
Stejl købspris
Opladningstiden i nogle køretøjer er lang -
El-biler, tipping point ?

-
Om vinteren er EL bilen altid klar. dejlig varm og isfri. Nej et oliefyr er ikke i nærheden af samme komfort. langsomt og støjende samt lugter.
Elbilen har simpelt 4 hjulstræk kontra ret avancerede i alm. biler.Jeg har endnu ikke mødt den person der efter en køretur i en elbil ikke har kunnet se fordelene.
Lige bortset fra en kammerat der er til larmende V8'ere... fred med det. Her kommer elbilen til kort.Elbilen skal aldrig "tankes". det sker når den er parkeret.
Det er bare billigere i brændstof. I lang tid har du kunne køre 10 km for 1 krone med refusion.
Er du heldig at have hjemmelader skal du kun besøge tankstation for at vaske vinduer eller købe hapsdog (hvis man er til det).B35 har nævnt de andre fordele.
-
Nul emission er så som så med, da udledningen kommer fra kul/gas kraftværket i stedet for, i langt hovedparten af verden.
Komforten har jeg svært ved at se er bedre end almindelige biler. Ja, de er lidt mere stille, men gode benzin biler larmer altså ikke ret meget.
Den regenerative bremsning er en fin fordel, men den har hybriderne også.
Den såkaldte lave behov for vedligeholdelse, afspejler sig af en eller anden grund i omkostningerne eller forsikringerne, som er dyrere for el biler.
Accelerationen er fin, men på den anden side så giver det flere trafikuheld.Har svært ved at se at det retfærdiggør ulemperne og de ekstra omkostninger, selv i lande hvor el infrastrukturen kan bære el bilernes opladning.
-
I Danmark.....
I Europa falder salget:
https://www.euronews.com/business/2024/04/19/car-sales-in-europe-decline-is-the-future-of-electric-vehicles-at-stakeDen gennemsnitlige salgs pris på el bilerne i Europa er den dobbelte af traditionelle biler...
Der er bare ingen bilfabrikker som investerer i at lave modeller alene til det skandinaviske marked. Dertil er det alt for lille.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind