Skip to content

Debatforum

20.6k Emner 126.8k Indlæg

Aktie- og finansdebat

  • Re-Match IPO - gør kunstgræs grønnere

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Kunstgræs giver mulighed for at dyrke sport nærmest hvor som helst og i ubegrænset omfang, og antallet af kunstgræsbaner stiger hastigt verden over. Det samme gør det miljømæssige problem, der opstår, når banerne efter ca. 10 år er nedslidte og skal udskiftes. Det har Re-Match fundet en bæredygtig, patenteret løsning på, der ved at recycle op til 95% af materialerne sparer miljøet for udslip af store mængder CO2. og plastikaffald. På fabrikken i Herning er der siden 2016 behandlet over 600 baner eller ca. 111.000 tons kunstgræs. Dermed er plastfibre svarende til ca. 495 mio. plastikposer blevet genanvendt og atmosfæren er sparet for ca. 178.000 tons CO2. Markedet for genanvendelse af kunstgræs er voksende og forudsigeligt. I 2020 blev der anlagt kunstgræs svarende til ca. 42.000 nye baner. Det betyder, at der i 2030 skal bortskaffes et tilsvarende antal udtjente baner. Der er behov for langt mere kapacitet til at behandle de udtjente baner, hvis mest muligt kunstgræs skal indgå i cirkulær genanvendelse. Derfor gennemfører Re-Match nu en børsnotering på First North Premier i København med et forventet bruttoprovenu på DKK 230 mio. ved udstedelse af nye aktier til finansiering af virksomhedens vækstplaner, herunder etablering af en række nye fabrikker i Europa og USA. Læs mere på Re-Match's hjemmeside re-match.com/investor, hvor prospekt og brochure (på dansk) om børsnoteringen også kan hentes. OBS: Re-match er annoncør på ProInvestor.com i forbindelse med børsnoteringen. https://www.youtube.com/watch?v=eP3U-jEspzs&t=1035s
  • Nye kursmål !

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Gir ikke meget for bankers Nye sænkede kursmål, når et specifikt selskab ellers kører fornuftigt og selv har opjusteret. Det har karakter af kurspleje af bankers egne kunder.
  • Questerre files application for carbon storage reservo

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    R
    Bliver det i 2021 og 2022 hvor der langt om længe sker noget for Questerre energy. De har gjort mange fornuftige tiltag det/de sidste år for at leve op til den grønne omstilling. Men det store spørgsmål er selvfølgelig om det er nok for Canadas nyvalgte regering. Jeg frygter lidt, at de vil feje alt energiudvinding, som har med olie eller gas at gøre af banen uanset hvor hvor meget det så bidrager til en hurtig og grønnere omstilling.https://newsweb.oslobors.no/message/543080
  • Aktier: Evergrande var formentlig ikke korrektionEN

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Morgenkommentar fra Per Hanen, Investeringsøkonom, Nordnet Investorerne har med rette slået sig til tåls med, at Evergrande ikke bliver et "Lehman Brothers moment". Til gengæld bør man være opmærksom på, at Evergrande mere var en aktiekrusning end en ditto korrektion. Evergrande havde og har næppe potentialet til at give rystelser som Lehman Brothers gjorde og havde det Det er 2 helt forskellige hændelser, hvor fællesnævneren mest er store stigninger i en længere periode og undskyldningen for at sælge med kursfald til følge. Evergrande er et stort selskab og Kina er et stort land. Kina kan og vil håndtere Evergrande, men det betyder ikke at investorerne kan føle sig sikre på, at aktierne i Evergrande er specielt meget værd Kursudsving på 3-4 %, som blev resultatet af nedturen med adresse til Evergrande, er niveauet under en korrektion. Snarere en overfladekrusning. Evergrande var ikke på min "bruttoliste over negative aktiekatalysatorer". At nedturen kom til at hedde Evergrande var tilfældigt og skyldes, at "hændelsen" fandt sted på et "nervøst" tidspunkt. Evergrande ikke den rigtige styrkeprøve Evergrande var en - set i en aktiemarkedsoptik - mindre hændelse. En del af den støj, som er med til at sikre det risikomæssige merafkast, som er aktiernes væsentligste aktiv på længere sigt. Men Evergrande var ikke og havde ikke isoleret set "styrken" til for alvor at få dominobrikkerne til at skælve meget. Jeg tror det var et forvarsel. Dels om at der kan komme et større (efter)skælv, og at den store optur lakker mod enden denne omgang. Denne uges udmelding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor et "betydeligt mindretal" anser det for mest sandsynligt, at den første renteforhøjelse fremrykkes fra 2023 til 2022, vil inden så længe påvirke forventningen om et meget moderat aktieafkast for 2022. Med mindre afkast følger formentlig også i det mindste flere, men ikke nødvendigvis større udsving.
  • insiderhandel i EU?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    tommycarstensenT
    Er der nogen, der ved, om der eksister en hjemmeside, hvor man kan se insiderhandel for alle 27 medlems-lande af EU? Jeg undersoegte paa et tidspunkt, om det var teknisk muligt selv at goere det. Her en psykedelisk tabel for Danmark og Sverige, som jeg lige har genereret: https://www.midgardfinance.com/misc/insider.htm Men data er spredt over flere EU-medlemmers hjemmesider, og isaer det danske finanstilsyns hjemmeside er oldnordisk, saa det er problematisk. Sverige: https://marknadssok.fi.se/publiceringsklient Danmark: https://oasm.finanstilsynet.dk/dk/soegeresultat.aspx?t= Tyskland: https://portal.mvp.bafin.de/database/DealingsInfo/sucheForm.do
  • Software as a service - Zoom etc.

    11
    0 Votes
    11 Indlæg
    0 Visninger
    E
    Jyllandsposten har en artikel om "Software as a service" (SAAS) industrien, hvor de bl.a. trækker frem web-møde selskabet "Zoom". Jyllandsposten ser på at denne type industri vokser sig stor i Indien for øjeblikket og ser på at der er flere "unicorn"-selskaper (startups med mere end 1 mia $ i markedsværdi), som ligger indenfor dette segment i Indien. https://finans.dk/erhverv/ECE13299595/ny-milliardindustri-er-paa-himmelflugt-i-indien/?ctxref=ext Der er ingen tvivl om at Corona krisen har skabet en "new normal", som vil understøttet at en række IT-tech selskaber, som er rettet imod sofistikeret web-baseret løsninger har fået et endnu bedre forrretningsgrundlag. Men er det værd at se imod Indien eller skal man blive i blandt eruopæiske eller amerikanske aktører, hvis man vil investere via aktiemarkedet? Flere af SAAS aktørerme er jo allerede kendt og store selskaper, som også kan andet end SAAS forretningen. Nogle forslag til selskaper der er værd at se på?
  • Teknisk analyse af Zealand Pharma

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Trend: Kort sigt - Sidelæns interval Trend: Lang sigt - Sidelæns interval Aktuel pris: 203 DKK Kort sigt: Aktien har på kort sigt bevæget sig i sidelænsinterval siden januar 2021 og frem til idag. Her har aktien bevæget sig med top og modstandsniveau i kurs 236 DKK og med bund og støtteniveau i kurs 165 DKK. I dag kan Zealand Pharma aktien handles til kurs 203 DKK. Lang sigt: På lang sigt har Zealand Pharma aktien bevæget sig i et sidelænsinterval. Dette sidelænsinterval begyndte i februar 2020 og er fortsat intakt idag. Her har aktien bevæget sig med top og modstandsniveau i kurs 297 DKK, og med bund og støtteniveau i kurs 186 DKK. Opadgående retning: I opadgående retning har aktien første top og modstandsniveau i kurs 209 DKK. Dernæst i top og modstandsniveau i kurs 236 DKK. Dernæst i top og modstandsniveau i kurs 274 DKK og dernæst i top og modstandsniveau i kurs 297 DKK. Bliver dette niveau brudt nedefra og op, vil aktien være brudt ud af sit sidelænsinterval og vendt til optrend. Ligeledes vil aktien have fuldendt en bundformation, og dermed frembragt et stærkt køb signal. Bundformationen har bund og støtteniveau i kurs 146 DKK, og toppe og modstandsniveau i kurs 297 DKK. Denne bundformation kan give en mulighed for, at have sit target i kurs 440 DKK. Nedadgående retning: Her er der støtte til aktien ved bund og støtteniveau i kurs 165 DKK og dernæst ved bund og støtteniveau i kurs 146 DKK. Bryder aktien dette niveau oppefra og ned, vil trenden være brudt ud af sit sidelænsinterval og vendt til nedtrend. Afgørende toppe og modstandsniveauer: 209 DKK, 236 DKK, 274 DKK og 297 kroner. Afgørende bunde og støtteniveauer: 165 DKK og 146 DKK. De tekniske indikatorer bevæger sig i sidelænsinterval. RSI bevæger sig lige over 50. MACD bevæger sig lige under sin signal linje. Ydermere, bevæger selve aktiekursen sig imellem sine glidende gennemsnit på 20 og 50, samt imellem mid og high band af bolinger bands. Dette indikerer, at aktien vil fortsætte sin sidelænsinterval. Af ProInvestors Analyseteam Tryk på billedet for at gøre det større. [image: 96676_Chart___Zealand_Pharma_d._04.09.21.png]
  • Evergrande frygt giver dansk aktienedtur på 1 % fra start

    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Morgenkommentar af Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet. Asien og især Kina sætter aktiemarkedsretningen og farver udviklingen helt rød. Bekymringer om Evergrande har en betydelig del af skylden De kinesiske aktieindeks falder her til morgen med 3-4 % I Hong Kong falder indekset med 4 % De amerikanske futures indikerer en amerikansk aktiestart med fald på 1 % Nogenlunde samme niveau forventes i Tyskland og Danmark vil følge med Det er ikke kun men ikke mindst udviklingen med hensyn til Evergrande, en eventuel konkurs og de konsekvenser, som det kan have for den globale økonomi og aktiemarkeder, som trækker Kina i mørkerødt Evergrande er formentlig en meget mindre finansiel brik end den samlede konsekvens var af Lehman Brothers, men alene bekymringerne om konsekvenserne kan flytte kurserne ganske meget Det er længe siden investorerne er blevet mindet om, at der er er risiko ved at investere i aktier. Måske er det nu tiden til en 5%+ korrektion Årsagerne til at der nu kan komme en korrektion står nærmest i kø: 1)September er normalt en urolig måned, store ubrudte stigninger, 3)hvad sker der efter "tapering"?, 4)astronomisk prisfastsættelse i udvalgte aktier - for blot at nævne nogle få 5% korrektion efterårssandsynlig En række aktier har allerede oplevet en korrektion på 10 % over de seneste uger. Det gælder i Danmark eksempelvis selskaber som Carlsberg og Ørsted. På indeksniveau har investorerne dog ikke lagt mærke til nogen uro, fordi indekssværvægtere har holdt kursfanen højt. En samlet korrektion på 5 % eller mere på indeksniveau er ikke usandsynlig. De danske aktier vil i den henseende stå forrest i korrektionskøen af den simple årsag, at prisfastsættelsen er meget høj fordi selskaberne har gjort det fremragende i mange år. Der er gode grunde til at investorerne sidder lidt uroligt i aktiebåden. De kommende dage og uro kan blive urolige og der bliver formentlig god grund til at snuppe en søsygetablet.
  • Aktier/Evergrande: Hold øje med en kinesisk pengebazooka

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Morgenkommentar fra Per Hansen, Investeringøkonom, Nordnet Investorerne holder godt øje med Evergrande og en eventuel dominoeffekt. Fyrer den kinesiske centralbank sin pengebazooka af? Evergrande spøger hos investorerne For 1 måned siden havde de fleste ikke hørt om det. Nu er det blevet navnet på korrektionen og i nogens øjne risikoen for et nyt Lehman Brothers moment De fleste venter, at den kinesiske stat på en eller anden måde spænder et sikkerhedsnet ud.. For at undgå en sprednings- og dominoeffekt Den kinesiske centralbank vil i den henseende også spille en vis rolle Pengepolitiske stramninger og lempelser viser sig oftest i form af faldende og stigende krav til bankernes reservekrav Når reservekrav lempes, kan bankerne låne mere ud for en given egenkapital Kommer den kinesiske centralbank med brandsprøjten? Det mest sandsynlige er, trods alt, at Evergrande "blot" er navnet på en aktiekorrektion. På samme måde som de fleste storme og orkaner i den mexicanske golf nok er voldsomme, er der trods alt kun få, som vi husker og for alvor kommer på fornavn med på den ufede måde. Det er længe siden vi sidst har haft en korrektion og usikkerhed på aktiemarkedet, og derfor er det naturligt, at investorerne igen bliver mindet om, at der er en risiko ved at investere. Investorerne bør bl.a. holde øje med den kinesiske centralbank. I det øjeblik de sænker bankernes reservekrav, vil det være et udtryk for at situationen er anspændt, men også at brandvæsnet er på vej og vil hjælpe med at få ilden og i dette tilfælde situationen med Evergrande "under kontrol" hvad det så end måtte betyde og have af indflydelse på kort sigt
  • Investeringspodcasten: Vælter Evergrande aktiemarkedet?

    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Er kinesiske Evergrande mere end navnet på en aktiekorrektion? Kan det blive til en Lehman Brothers hændelse 13 år senere? Hvad betyder og udløser "tilbudspligt" for børsnoterede selskaber og hvordan skal du som privat investor forholde dig? Det kan du høre mere om i afsnit 84 af #investeringspodcasten. 00:00 - 01:30 Introduktion 01:30 - 22:35 Evergrande 22:35 - 27:30 Lovpligtigt købstilbud og hvad så? 27:30 - 28:43 Afrunding https://www.youtube.com/watch?v=7zUks9w24Ac&t=1534s
  • Cantargia AB: Cantargia: FDA tilldelar särläkemedelsstatus

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    A
    Cantargia AB: Cantargia: FDA tilldelar särläkemedelsstatus (Orphan Drug Designation) till nadunolimab för behandling av bukspottkörtelcancer Cantargia AB meddelade idag att den amerikanska läkemedelsmyndigheten, Food and Drug Administration (FDA), har beviljat särläkemedelsstatus i USA till nadunolimab (CAN04) för behandling av bukspottkörtelcancer. Detta ger möjlighet att utnyttja flertal incitament vid den fortsatta kliniska utvecklingen av nadunolimab i bukspottkörtelcancer
  • Aktiekorrektion: God anledning til at tjekke din risiko

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Morgenkommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Den nuværende aktiekorrektion kommer uventet og ubelejligt. Det gode råd er at bruge nedturen konstruktivt: Nedture og korrektioner kommer altid irriterende, og næsten altid på det "forkerte" tidspunkt For dig som investor er det vigtigt at bruge den rigtigt og fornuftigt Det som vi alle ikke i tilstrækkelig omfang får gjort i dagligdagen, kan vi passende gøre nu: Tjekke om du har den rigtige (eller nok realistisk set for meget) risiko nu Siden april 2020 har aktierne ikke for alvor "set sig tilbage". Det taler for at din portefølje har bevæget sig væk fra den investor, som du er. Mange investorer have glemt, at aktier engang imellem korrigerer nedad Mange nye investorer er kommet til på aktiemarkedet siden 2020 nedturen. De nye har ikke oplevet en større korrektion. 5% er en mindre korrektion. 10 % på indeksniveau (som meget vel kan betyde 20 % for enkelte selskaber) er en større korrektion, som kan mærkes og gør ondt. Brug tiden konstruktivt Gå din portefølje igennem Har du for mange aktier og for meget risiko i din portefølje? Eller har du for mange aktier, som isoleret set har for store udsving og en for høj risiko Lav din egen indkøbsliste. Hvilke aktier ønsker du at købe, hvis de kommer "på udsalg" og til hvilke kurser? Lav en salgsliste. Er der aktier, som du ikke længere ønsker at have, så lad dig ikke snyde af, at det netop nu ikke er det "rigtige" tidspunkt" at sælge på, fordi aktien er faldet = Benyt nedturen konstruktivt til at lave de nødvendige og tiltrængte porteføljeændringer og -justeringer.
  • TA - hvor kan man hente RSI14 for europaeiske aktier?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    tommycarstensenT
    Er der nogen der ved, hvor man kan hente RSI14 for europaeiske aktier ud over investing.com? Man kan selvfoelgelig hente lukke-kurserne fra de seneste to uger hver dag og beregne selv, men jeg vil gerne undgaa den loesning, hvis det er muligt. Her RSI14 for AB InBev fra investing.com: https://www.investing.com/equities/anheuser-busch-inbev-technical Den her fra marketscreener.com mangler en masse virksomheder: https://www.marketscreener.com/top-records/RSI/Europe-3/Denmark-48/
  • Skatteregler - aktiebeskatning

    34
    0 Votes
    34 Indlæg
    0 Visninger
    S
    Hej Jeg forstår simpelthen ikke skattereglerne. Hvis jeg køber til kurs 100 og senere flere til kurs 150, og så kun sælger den linjer fra kurs 150 til kurs 200, så har jeg en fortjeneste på 50. Skat har lige fortalt mig at de bruger gennemsnitsmetoden, så jeg bliver beskattet for 200-125, altså 75, dvs. for mere end hvad min faktiske fortjeneste er??? - det giver overhoved ingen mening.
  • Teva : Er det tid til at et opioid forlig kan tage smerten

    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Af Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet september 2021 var deadline for amerikanske stater til at acceptere eller forkaste et opioid "del-forlig". Måske er tiden nu endelig kommet til at Teva også kan få sin investeringsfremtid tilbage? Den 21/7 blev der fremlagt et endelig forligsforslag mellem USA's stater og Johnson og Johnson samt 3 andre selskaber (Mckeeson, Americsource Bergen og Cardinal Health) i opioid sagen. Det samlede forligsbeløb er 26 mia. USD 42 stater har stemt ja til forliget, og dermed er det et "faktum". Teva er ikke med i dette forlig Opioid sagen har varet i mange år Især de seneste 2 år har frygten for et alarmerende dyrt forlig eller en meget bekostelig og økonomisk opslidende retssag redet Teva aktionærerne som en mare Opioid forlig har mindst 3 forskellige aktører. 1)De selskaber som nu har forligt sagen. 2)Purdue pharma, som må anses for at have en "hovedrolle" i sagen, og så 3)Teva med flere. Teva har som MCK, AM, CH og JNHN (selskaberne nævnt ovenfor) erklæret sig uskyldige. Når Teva ikke allerede har været en del af et forlig skyldes det formentlig, at et samlet forlig ikke var mulig på grund af forskellige "roller", og at Teva måske mere hårdnakket end de andre har erklæret sin uskyld. Teva har produceret FDA godkendt præparat, og det mener Teva (naturligvis) ikke de skal bære ansvaret for. Teva har også fastholdt, at deres betaling (ingen slipper uden om et sagsanlæg/forlig i USA uden at betale et eller andet) skal falde i produkter, der kan gå til at sikre afvænning af patienter, + et mindre beløb i kontanter. Der er ikke mindst større advokatregninger i sagen og de kan ikke betales i naturalier. Det kan have trukket et forlig med Teva i langdrag. Teva har foreslået/tilbudt afvænningsprodukter for 23 mia. USD samt et mindre beløb (250 mio. USD) i kontanter. Det lyder som et astronomisk beløb. Reelt er bundlinjepåvirkningen dog under 10 % af beløbet/produkterne, som i givet fald skulle leveres over 10 år. De 23 mia. skal regnes til vejledende udsalgspris (før sædvanlig 70 % rabat). Da Teva samtidig har en ca. 25 % EBITDA margin kan indtjeningspåvirkningen omtrentlig udregnes som 23x0,30x0,25/10 eller ca. 172,5 mia. USD per år i 10 år. Set i forhold til Teva aktuelle indtjening udgør det blot ca. 3,5 % af det årlige EBITDA. Teva slipper næppe afsted med det foreslåede. Det er i det mindste ikke usandsynligt, at de skal op med en større kontantsum Fornuftig forlig slipper aktien løs Ingen bør undervurdere den risiko der er ved at komme i kløerne med de amerikanske myndigheder. I tillæg til opioid sagen har Teva også en konkurrencesag hængende over hovedet, som dog ikke har nær de økonomiske implikationer, som opioid sagen har. Aktien holdes kunstigt nede af frygten for at sagerne trækker ud i årevis, og at advokatomkostningerne vokser uden udsigt til en afslutning. Det har en enorm betydning for risikopræmien. Efter weekendens flertalsaccept af forliget, er der nu udsigt til at det kan blive Tevas tur til at indgå det forlig, som investorerne har længtes efter meget længe. Et dyrt forlig, som ikke kommer til at ske (så kommer der ikke et forlig, men retssag) vil være meget uheldig. Et fornuftigt forlig, vil kunne slippe den aktiekurs løs opad, som har været holdt i fangenskab længe og tiltrukket shortsælgere og afholdt "long-onlys" fra at købe ind på casen. Et fornuftigt forlig kan forvandle aktien fra "ikke-investerbar" på grund af risikoen til at være en fornuftig langsigtet pengeanbringelse. Kursforskellen mellem de 2 yderpunkter, kan være ekstrem.
  • Spørgsmål ang. skat

    14
    0 Votes
    14 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Hej Alle, Mit spørgsmål ang. skat går på hvordan man må behandle tab på aktier. Hvis man har realiseret gevinster for 100.000,- på årsbasis og man har urealiserede tab for 10.000,- , er det så tilladt at realisere dette tab for at kunne fratrække tabet i årets gevinst, for så umiddelbart derefter at købe de samme tabsgivende aktier igen? For eksempel: 100.000,- gevinst på Ambu 10.000,- tab på Lundbeck =90.000,- netto gevinst som beskattes 27/42 Øjeblikket efter tabet på 10.000,- realiseres købes de samme tabsgivende aktier tilbage fordi man tror på at de vil komme til at stige igen inden for næste skatteår. Jeg håber mit spørgsmål er til at forstå.
  • ViroGates - overset Covid19 aktør?

    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    MatchM
    Jeg har fulgt ViroGates fra FirstNorth segmentet over en længere periode, fordi selskabet og dets produkter ikke rigtigt er blevet inddraget/vurderet i forbindelse med Covid19 pandemien. Hovedproduktet er en patenteret biomarkør, der måler omfanget af proteinet suPAR i blodet hos mennesker. suPAR er en præcis indikator for sygdom i kroppen, for alvorlighed og progression af sygdom. ViroGates' suPARnostic kan måle dette omfang og være med til at forebygge progression og død. Du kan finde meget mere information på ViroGates website. ViroGates samarbejder med en række anerkendte og markante firmaer på diagnoseområdet. SuPARnostic er godkent til brug på Roche Diagnostics cobas maskiner, på Siemens Healthineers ADVIA XPT, på Atellica og Abbott Labs Architect samt Alinity maskiner. Det giver et fint kvalitetsstempel for suPARnostic produktet. ViroGates aflagde H1 regnskab den 19/8 og kunne meddele, at omsætningen steg 223% i halvåret. Nu er omsætningen endnu beskeden, så den flotte stigning dækker over en omsætning på 3,9 mio. kr. i 2021 i forhold til 1,2 mio. kr. i 2020. Der er underskud på driften i H1 2021 på 9,3 mio. kr. Aktien er illikvid og man skal derfor være ekstra opmærksom på de manglende muligheder for hurtigt salg af aktien, hvis man vil ud af den. En afgørende begivenhed for ViroGates forventes i løbet af oktober måned, idet ViroGates har en ansøgning liggende i EMA til godkendelse for en randomiseret test kaldet "SAVE-MORE" , der har vist positive resultater, og en godkendelse i EMA vil betyde udvidelse af brugen af ViroGates' produkt og dermed væsentlig højere omsætning og indtjening. Jeg synes, at aktien er spændende med perspektiver for det eksisterende produkt samt et produkt undervejs - suPARnostic POC+ - som jeg ikke ved noget om på nuværende tidspunkt. Jeg har under turbulensen i mandags - 20/9 - købt godt op i aktien, og vil supplere såfremt den - mod forventning - skulle gå under kurs 170 kr. igen.
  • helbred kraft uden medicin

    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    1
    https://www.youtube.com/watch?v=X_4JxOuMHLQ måske tid til at tage gevinst, før det er for sent
  • Evergrande: Risici, som investorerne har ignoreret

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Evergrande viser blot, hvor mange risici, som investorerne har ignoreret Morgenkommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet For 1 uge siden havde de fleste ikke hørt om Evergrande. Nu er det navnet på aktiekorrektionen. Det er tilfældigt, plus/minus De færreste investorer havde bidt mærke i "Evergrande" for 1 uge siden. For 1 måned siden havde jeg ikke selv hørt navnet I sidste uge kom Evergrande på alle investores læber og aktiekorrektionen har fået et "navn". I går blev det rigtig alvorligt, med en nedtur på 2-3 % på indeksniveau. Evergrande var ikke øverst på den (for) lange liste af risikofaktorer, som burde have fået investorerne i forhøjet beredskab At det blev netop Evergrande, som mindede investorerne om der er en risiko ved aktieinvestering, er tilfældigt, vil jeg mene Det er længe siden investorerne har oplevet en 5 %+ korrektion. Mange nye investorer, som er kommet til i løbet af 2020 og i 2021 har ikke oplevet aktiemodgang, men kun stigende kurser. Det gælder ikke mindst de mange nye indeks-investorer Formentlig "bare" en korrektion Det er naturligt, at investorerne bliver nervøse. Korrektion er noget nyt for de mange. Det er længe siden den har været her, og den kommer, som altid, uventet og ubelejligt. Mange investorer spørger sig om vi nu genoplever et "Lehman Brothers" moment 13 år og 6 dage (i dag) efter. Det gør vi formentlig ikke. Evergrande er i den henseeende for lille og Kina er en helt anden finansiel brik i det globale system. For at vi for alvor skal se et LB moment, kræver det en betydelig sprednings- og dominoeffekt, og den er trods alt og her og nu mindre sandsynlig. LB kollaps skete med udgangspunkt i høj gearing, med stor modpartsrisiko i bankerne, og forbundne kar. Det har vi ikke på samme måde denne gang. Til gengæld er mange investorer ikke klar over, at der er en risiko ved aktieinvestering, og det kan og vil formentlig og naturligt gøre en del investorer søsyge i aktiebådene. Usikkerheden er ikke slut endnu og september måned kan endnu engang vise sig at lev op til sit dårlig ry, som den måned på året, hvor investorerne helst skulle være ude af aktier
  • Robotterne styrer!

    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    MatchM
    På sådan en lidt trist rød børsdag kunne det være interessant at se, hvem der styrer køb og salg i børsens midcap afdeling. Der er noteret 34 selskaber i dette segment, og ved et kig ned ad listens selskaber og deres handelsdybder, er jeg her klokken 15.46 den 15/9 nået frem til, at ud af de 34 selskaber handles 14 kun lidt eller delvist af robotter. I sær de mindre banker kan robotterne ikke lide, så her er der kun få handler eksekveret af enten robotter eller udenlandske børshuse. Det betyder så, at 19 selskabers aktier i midcap stort set udelukkende handles frem og tilbage i et spin af større udenlandske børshuses robotter. Og hvordan fastsætter de en rigtig kurs? Kan de overhovedet handle uden f. eks. algoritmer med tekniske signaler? Jeg har skrevet om det en del gange før, jeg har skrevet til finansjournalister men tilsyneladende er dette slet ikke et problem i den verden. Jeg anerkender, at robotterne skaber handel, men jeg har svært ved at acceptere, at de - ofte med bitte små handler frem og tilbage - kan give almindelige investorer en rigtig kurs, når man vil handle med "robot-aktierne". Jeg synes, at det er dybt frustrerende at vide, at stort set halvdelen af alle aktier i midcap handles af algoritmer, som ingen udenforstående har en kinamands chance for at gennemskue. Når de beslutter sig for at købe/hæve kurserne gør de det, og når de beslutter sig for det omvendte sælger de med faldende kurser til følge.