Derfor bør staten ikke give tabsgaranti til pensionssektoren

Nu vil politikerne igen have pensionsselskaberne til at investere milliarder af danskernes pensionsopsparing i europæisk forsvar, vækstselskaber og venture. Problemet er, at den danske pensionsbranche generelt har været elendig til at finde de gode unoterede investeringer, viser erfaringerne. Og derfor er pensionsselskabernes villighed også styrtdykket. Pensionsbranchens modsvar er, at staten skal give statsstøtte til projektet, men så kan staten lige så godt selv investere i sin egen fond, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar

Skal pensionsselskaberne bruge flere af danskernes pensionsopsparing på unoterede selskaber, som regeringen gerne vil have? Man kan starte med at se på de allermest spektakulære skævskud i Københavns Lufthavne og TDC, hvor der blev tabt milliarder af danske pensionskroner.

Dykker man længere ned i vækst og ventureinvesteringer, bliver det ikke bedre. Branchens evne til at udpege fremtidens vindervirksomheder blandt de mindre unoterede virksomheder har stort set været fraværende.

En ny model for flyleasing Nordic Aviation Capital eller batteriinnovatøren, Northvolt, er andre eksempler på, hvor galt det er gået.

Alligevel melder de sig nu – mod alle odds – igen på banen med risikovillig kapital fra danskernes optjente pensionskroner. Det er svært at forstå al den stund, at de pensionsaktører, der har klaret sig bedst på afkastet de senere år, netop er dem, som har holdt sig væk fra unoterede investeringer.

PFA er en af dem, der har været i forreste linje – også med en god portion af skævskud – men er igen forrest i tilbuddene om flere unoterede investeringer i forsvar og vækst.

Det kan undre, al den stund PFA faktisk er i gang med at reducere deres unoterede aktier.

For nogle uger siden tilbød PFA 100 mia. kr. til danske politikere og europæisk forsvar. Men da regnestykket skulle gøres op, viste de 100 mia. kr. sig rent faktisk at være en nedgang i unoterede investeringer for PFA. I dag er andelen af europæiske investeringer 53 pct. af formuen i PFA. 100 mia. kr. ekstra vil faktisk være en nedgang til 45 pct. – da PFA jo vokser undervejs. Så reelt skulle der investeres 170 mia. kr. – blot for at holde andelen på de 53 pct.

Det ved de selvfølgelig godt i PFA, der er vant til lidt mere komplicerede regnestykker end dette. Det viser, at PFA i den grad er på vej væk fra unoterede investeringer i Europa.

Unoterede investeringer er nemlig slet ikke så attraktive som for nogle år siden, hvor vi befandt os i et lavrentemiljø. Det normale mix af børsnoterede aktier og obligationer blev ikke anset som en vinderstrategi, hvor der reelt var udsigt til nulrente eller deciderede tab.

Elendige afkast

Men hvordan er det så gået: Den bedste pensionskasse har haft et årligt gennemsnitligt afkast på 13 pct. på unoterede aktier. Det lyder af meget, men både det danske og det globale børsnoterede aktiemarked har givet det samme i afkast.

Det er ikke godt, da illikvide unoterede afkast forventeligt burde give to til tre pct. ekstra i afkast hvert eneste år – i en såkaldt illikviditets-præmie.

De fleste andre pensionsselskaber ligger med et årligt afkast omkring ti pct. Det er markant under, hvad man burde forvente. Og det er også forklaringen på, hvorfor de fleste i pensionssektoren nu – som PFA og særligt ATP – forsøger at skaffe sig af med deres unoterede investeringer. Og denne uge bekræftede Nationalbanken tendensen.

Men hvorfor bliver de store pensionsbosser så ved med at stille sig frem og tilbyde sig til noget, de dybest set ikke ønsker? Forklaringen er ganske enkel: De frygter, at staten går enegang med investering i unoterede selskaber – og uden om sektoren.

Det er mange mia. kr., som pensionssektoren kan tage omkostninger på én pct. for at investere. Derfor vil sektoren have, at staten holder hånden under deres evt. fremtidige tab på europæisk vækst og venture.

Men hvis staten alligevel skal dække tabet, er det bedre, hvis staten gør det hele selv – f.eks. som i Sveriges sjette AP-fond.  Der er andre gode erfaringer med statslige investeringer i unoterede selskaber rundt omkring i verden. Et af dem er faktisk Sveriges AP-fond, der dog netop er fusioneret ind i større sammenhæng for at skabe endnu højere afkast. Her har det årlige afkast været lige så højt som i de bedste danske pensionsselskaber – med fuld åbenhed og gennemsigtighed omkring tilgang, investeringer, afkast og omkostninger. Modsat den danske pensionsbranche, der ikke vil oplyse afkast på de store enkeltinvesteringer.

Carsten Vitoft