Alzheimers: Sammenligning af pillerne fra Novo og Anavex
-
Indlæg af Helge Larsen, Redaktør, ProInvestor.com
Alzheimers sygdom rammer over 55 millioner mennesker på verdensplan og diagnosticeres hos yderligere 10 millioner årligt. Sygdommen skyldes ofte et nedbrud af blod-hjerne-barrieren, udløst af genetiske faktorer eller aldring, der tillader skadelige partikler at trænge ind i hjernen. Dette udløser en forsvarsreaktion med amyloid-plakker og tau-proteiner, der til sidst ødelægger hjerneceller og fører til kognitiv nedgang. Livstilsfaktorer som fedme og højt sukkerindtag forværrer problemet ved at skade blodkarrene. Nuværende behandlinger som f.eks Eli Lillys Kisunla og Eisais Leqembi kan bremse progressionen med 1-2 år ved at fjerne plak og har for begges vedkommende en problematisk bivirkningsprofil.
Novo Nordisk og Anavex Life Sciences er begge i gang med at udvikle orale piller mod Alzheimers sygdom, men de angriber problemet på forskellige måder. Novo Nordisks kandidat er baseret på det velkendte GLP-1-analog semaglutid (kendt fra Rybelsus), der potentielt forebygger sygdommen ved at beskytte blod-hjerne-barrieren og reducere inflammation.
Anavex' blarcamesine (ANAVEX
2-73) er en nyere sigma-1-receptor-agonist, der fremmer autofagi og cellens naturlige oprydning for at bremse progressionen. Begge er orale, daglige doser, men de er i forskellige stadier af udvikling.Sammenligning mellem Novo Nordisks og Anavex' Alzheimers-piller
Både Novo Nordisk og Anavex Life Sciences udvikler orale piller til behandling af Alzheimers sygdom, men deres tilgange adskiller sig markant i virkningsmekanisme, klinisk udvikling og potentiale. Her følger en fortløbende sammenligning af de to kandidater baseret på centrale aspekter.
Virkningsmekanisme:
Novo Nordisks pille, baseret på semaglutid (kendt fra Rybelsus), er en GLP-1-receptor-agonist, der oprindeligt blev udviklet til diabetes og vægttab. Den sigter mod at forebygge Alzheimers ved at kontrollere blodsukker, reducere vægt og inflammation samt beskytte blod-hjerne-barrieren gennem en "outside-in"-tilgang, der især kan gavne patienter med fedme eller diabetes-relaterede risikofaktorer.
Anavex' blarcamesine (ANAVEX
2-73), derimod, er en sigma-1-receptor-agonist, der arbejder opstrøms i sygdomsprocessen ved at fremme autofagi - cellens naturlige oprydningsproces - for at reducere amyloid-beta og tau-patologi samt beskytte neuroner. Denne tilgang kan potentielt modificere sygdommen selv i tidlige stadier.Klinisk fase og status:
Novo Nordisks semaglutid er i øjeblikket i Phase 3-forsøg (evoke og evoke+), startet i 2021, med resultater forventet i Q4 2025. Selvom medicinen allerede er FDA-godkendt til diabetes og fedme, mangler den stadig godkendelse til Alzheimers.
Anavex' blarcamesine har afsluttet en Phase 2b/3-undersøgelse (ANAVEX2-73-AD-004) i 2024, som viste positive resultater, og en ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA) er indsendt til EMA og accepteret i december 2024. Anavex er dermed tættere på potentiel godkendelse i Europa, og en FDA-ansøgning kan følge snart. Derudover har Anavex langsigtede data fra en open-label extension, der strækker sig op til fire år.
Evidens fra forsøg:
For Novo Nordisk understøttes potentialet af post-hoc analyser fra diabetesforsøg, der viser en reduceret demensrisiko (f.eks. 32 tilfælde på placebo mod 15 på GLP-1-behandling), samt real-world data fra 2024, der indikerer lavere risiko for Alzheimers hos patienter, der bruger GLP-1-agonister. De igangværende Phase 3-forsøg tester effekten på kognition og funktion i tidlig Alzheimers.
Anavex' Phase 2b/3-resultater viste, at blarcamesine bremsede klinisk progression med 36% på ADAS-Cog13-skalaen og op til 38,5% (50 mg) eller 34,6% (30 mg) efter 48 uger sammenlignet med placebo. På CDR-SB-skalaen blev der observeret forbedringer, især hos patienter med vilde-type SIGMAR1-gener, hvor op til 49,8% bedre resultater blev rapporteret. Langsigtede data indikerer op til 84 ugers "tidsbesparelse" i kognitiv nedgang.
Målgruppe:
Novo Nordisks pille retter sig primært mod patienter i tidlig Alzheimers (mild kognitiv svækkelse til mild demens), især dem med risikofaktorer som fedme eller diabetes, hvor GLP-1's effekt på metabolisme og vaskulær sundhed kan spille en stor rolle.
Anavex' blarcamesine målretter også tidlig Alzheimers (stadium 3), men dens virkning på SIGMAR1-receptorer gør den potentielt anvendelig til en bredere patientgruppe, inklusive dem med specifikke genetiske profiler.Administration: Begge behandlinger er orale og tages dagligt. Novo Nordisks semaglutid gives i en dosis på 14 mg, mens blarcamesine gives i 30-50 mg kapsler, hvilket gør begge praktiske sammenlignet med injicerbare alternativer som Leqembi eller Kisunla.
Sikkerhedsprofil:
Semaglutid har en velkendt sikkerhedsprofil fra diabetesbehandling, men bivirkninger som kvalme, opkastning og maveproblemer er almindelige. Der er ingen rapporter om ARIA (hjerneødem) i Alzheimers-konteksten.
Blarcamesine har vist en meget gunstig sikkerhedsprofil uden neuroimaging-bivirkninger som ARIA og ingen behandlingsrelaterede dødsfald. Langsigtede data op til fire år understøtter dens sikkerhed.
Fordele og udfordringer:
Novo Nordisk drager fordel af semaglutids etablerede anvendelse og stærke evidens fra diabetes og fedme, hvilket giver en robust platform for forebyggelse, især for højrisikogrupper. Udfordringen er, at højere doser til Alzheimers kan øge omkostninger og bivirkninger, hvilket potentielt begrænser skalerbarhed.
Anavex' blarcamesine tilbyder en komplementær tilgang til eksisterende anti-amyloid-behandlinger og kan have en sygdomsmodificerende effekt, især hvis behandlingen startes tidligt. Udfordringen for Anavex er, at blarcamesine er et nyere molekyle med mindre langsigtede data uden for Alzheimers, hvilket kan påvirke tilliden hos regulatorer og investorer.
Markedsstatus og fremtid:
Novo Nordisks semaglutid er endnu ikke godkendt til Alzheimers, og succes afhænger af Phase 3-resultaterne i Q4 2025. Med sin eksisterende infrastruktur har Novo et enormt markedspotentiale, hvis godkendelse opnås.
Anavex er længere fremme, da blarcamesine er tæt på EMA-godkendelse, og peer-reviewed publikationer understøtter en hurtig markedsadgang. Hvis FDA-godkendelse følger, kan Anavex tage føringen i at levere en oral behandling.
Begge piller repræsenterer håbefulde alternativer til injicerbare behandlinger, men Anavex har en kortsigtet fordel, mens Novo Nordisk kan udnytte sin brede erfaring og markedsposition på længere sigt.Denne sammenligning viser, at begge kandidater har unikke styrker og udfordringer, og deres succes vil afhænge af kommende data og regulatoriske milepæle.
Disclaimer: Dette indlæg er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Jeg har aktier i både Novo Nordisk og Anavex Life Sciences
-
Novo kan synes sikre i en tilstrækkelig effekt af lav dosis Semaglutid siden de netop har annonceret igangsættelse af 2 nye langvarige kliniske forsøg i Cambridge,UK og i DK - set på clinical trials.gov
-
Er det disse forsøg du henviser til epelis ?
https://clinicaltrials.gov/study/NCT07200622?cond=Alzheimer Disease&intr=semaglutide&rank=3
https://clinicaltrials.gov/study/NCT07135245?cond=Alzheimer Disease&intr=semaglutide&rank=5
Umiddelbart ser jeg ikke de beviser noget om effekt ?
Men spændende og vi må håbe alt virker !
-
Du skriver indledningsvist reultater forventes i Q4/2025 og opfatter du slutter af med at skrive 2026 - hvad er rigtigt eller er det mig der misforstår ? Givet den kommer som pille - er det så en pille kun i relation til alzheimer ?
-
Tak Lars, 2026 er en fejl. Det er Q4 2025. Jeg retter, når jeg er nærheden af min computer.
-
de 32 vs 15 pt er fra flg. meta studie afsnit 3.2 Dementia in pooled RCTs: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/464814491/N_rgaard_et_al._2022_._Treatment_with_glucagon_like_peptide_1_receptor_agonists_and_incidence_of_dementia_Data_from_pooled_double_blind_randomized_controlled_trials_and_nationwide_disease_and_prescription_registers.pdf
-
Ingen af forsøgene har Novo som sponsor - betalende for forsøgene.
Sidstnævnte forsøg er dansk og det har til hensigt også at prøve andre stoffer sammen med segmalutide.
Tror ikke vi kan aflæse noget i de forsøgsdesign, hvorvidt Novo får succes i deres store alzheimers forsøg.
-
Tak for et rigtigt fint indlæg Helge!
Det er 2 meeeeget forskellige tilgange. Både mekanismer men endnu mere de kliniske data.
2-73 kan ikke godkendes i US med de tilgængelige data. Ingen store US centre i forsøget.
Ved EMA er en CMA vel best case scenario.
Semaglutid er et long shot. Særligt ved den valgte max dosis på 14mg. Jeg hælder til den misser p0.05. Men at det kunne være opnået med højere dosis.
Hele branchen holder vejret op til præsentationen af de 2 fase 3 forsøg. Lidt specielt har novo fået en keynote placering til CTAD 2025 konferencen den 1-4/12.
Officielt skulle CTAD have præsentation i hænde senest 30/9. Men da data endnu ikke er kendt, så har CTAD heller ikke fået dem.
Lige meget om studiet fejler eller bliver en succes, så har novo deres keynote præsentation.
HVIS, og det er stadig et stort HVIS, rybelsus når i mål. Så er det en game changer af den anden verden.
Semaglutide er et molekyle med over 30 mio patient års data. Så der er ikke nogen nye overraskende dårlige bivirkninger.
De fleste læger (vel nærmere tæt på alle læger) kender allerede til brugen af semaglutide.
Produktionen er allerede oppe at køre og kan håndtere +5 mio patienter from day one.
Prisen for semaglutide alzheimers vil være +75% billigere end dem der er godkendt. Lige så i forhold til de salgspriser analytikerne indregner for alzheimers stoffer der er i pipeline hos andre selskaber.
I forhold til andre GLP1 vil novo så have mindst 4 års forspring da lilly ikke har startet noget alzheimers forsøg op med deres GLP1.
Så en ret stor deal HVIS forsøgene går hjem. Jeg hælder som agt til de misser target
-
Jeg er enig med Solsen. Vi skal ikke lægge noget specielt i de 2 nævnte forsøg.
Der pågår generelt rigtig mange forsøg hvor det er eksterne forskere der vil teste hypoteser af. Typisk så donere - i dette tilfælde novo - medicinen mens der så er div grants der betaler for resten af forsøget.
De studier der reelt betyder noget er studier som biotech/farma selskaberne selv står for
-
@Troldmanden:
Det er noget vrøvl du skriver at 2-73 ikke kan godkendes af FDA (USA) med tilgængelige data og forsøgene ikke er kørt i USA.
Det kan sangtes godkendes der, ende punkterne er ikke nødvendigvis afgørende for en godkendelse, og du kan værre helt sikker på at hvis 2-73 bliver godkendt i EU vil der komme meget pres på FDA for en hurtig godkendelse.FDA godkender mange forsøg der er kørt uden for USA så længe de følger deres forskrifter.
Missling har nævnt at de vil søge ved FDA i 2025.
-
Ja RareD. Men mig bekendt ikke molekyler/indikationer der retter sig mod store sygdomsområder så som alzheimers med flere mio patienter.
Hvis du har kendskab til nogle sådan godkendelser, så er jeg bestemt nysgerrig for at se det.
At jeg så ikke mener Avanex har data der understøtter en FDA godkendelse er en anden ting.
-
Kyed01.
ChatGPT giver dig ret.
Her er nogle tanker om udtalelsen:
Godkendelse uden for USA og FDA: Det er korrekt, at FDA godt kan godkende lægemidler baseret på data fra udenlandske studier, så længe forsøgene følger FDA's retningslinjer. Så påstanden om, at forsøg ikke kørt i USA automatisk ikke kan godkendes, er ikke helt præcis.
Endepunkter i studier: Det er rigtigt, at de endepunkter, som godkendes, kan variere, og at det ikke nødvendigvis er de samme kriterier, der er afgørende i EU og USA. FDA kan godt acceptere alternative eller supplerende endepunkter, hvis de kan overbevise om lægemidlets effekt og sikkerhed.
Pres fra EU-godkendelse: Hvis et lægemiddel bliver godkendt i EU, kan det bestemt skabe et pres på FDA for at følge efter hurtigere, men FDA har sin egen grundige vurdering, som ikke nødvendigvis påvirkes direkte af EU's beslutning.
Misslings udmelding: Hvis Missling har sagt, at de vil søge FDA-godkendelse i 2025, understøtter det også, at de forbereder sig på at imødekomme FDA's krav og procedurer.
Alt i alt virker udtalelsen velbegrundet og peger på en realistisk forståelse af godkendelsesprocesserne. Har du en bestemt del, du vil diskutere nærmere? Eller vil du have hjælp til at formulere et svar?
-
I sammenligningen af Novo og Anavex kan det anbefales at grave dybere og "follow the science". Jesse Silveira er her et fyrtårn ift. forståelsen af Anavex teknologi og trial design. https://www.sotcanalytics.com/
I sammenligningen gælder primært at vi kender væsentligt flere data på Blarcamesine fra Anavex end Novo's Semaglutid ift. Alzheimers Evolve og Evolve+ er markant større trials end Anavex og står dermed stærkere. Omvendt anvender Anavex genetiske data og kan med med den teknologi være NN overlegne.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind