Hvor er Bert og Vestas, del 2
-
Jeg gav et lille indblik i mine overvejelser, mens jeg gjorde terrassen vinterklar. Nu er Q3 så leveret og vi er lidt klogere....Måske. Her er lidt strøtanker.
Er Bert Nordberg og resten af Vestas bestyrelse vejet og fundet for lette?
Jeg og andre, har haft overvejelser om, hvorvidt BN og Co. allerede i Q1 burde have vidst, at der ville være vanskeligheder med cashflow?
Burde en Vestas ledelse kunne forudse et faldende salg, qua finanskrisen, USA-valg, EU-gældskrisen m.m.?
Burde Vestas have lavet en Emission i foråret, frem for en "kassekredit"?Absolut. Der havde ikke været en eneste analytiker eller aktionær, der ville blinke med øjnene, hvis BN i foråret havde meldt ud, at han nu havde gennemanalyseret situationen og en midlertidig bankaftale var nødvendig, men for at sikre Vestas mod at komme i lignende situationer, er en Emission nødvendig. Det samlede analytikerkorps ville tisse i bukserne af glæde, hvis de oplevede en bestyrelse der både beherskede rettidig omhu, forudseenhed og ansvarlighed. Hele tre ting, på en gang, og ikke set i flere år.
Men at meddele os, at Vestas har et positivt problem, der er løst ved en udsættelse af en stresstest, har nu vist sig at være tæt på inkompetence.Jeg har ligeledes efterlyst krisestyring, og den er begyndt at virke. BN og Co. er sat til at drive et selskab i krise, tilmed i en branche i dyb krise. Et godt 2012 ender snart, og jeg tror ikke at ordretørken stopper her. 2013 bliver svær, men det gør 14 og måske 15 også. Jeg er ikke sikker på, at 16.000 ansatte er det rigtige antal.
Men det er vigtigt at bemærke, at Vestas ordretilgang i 2012 er forholdsmæssigt meget stærk, så det kan ikke være helt galt med pris og kvalitet.Jeg har heller ikke lagt skjul på, at jeg tror på Vestas nye ledelse, for så længe de ikke er grebet i tidligere tiders synder, må der vises tillid. Først og fremmest skulle de have en chance for at vise deres værd, men også fordi de har en enestående chance for at vise ny vilje til information, troværdighed og gennemsigtighed. Jeg mener faktisk, at informationen ifm. Q3 er bedre end længe set.
Min teori om at Vestas prøvede at drive aktiekursen op, viste sig ikke at holde. Men det ændre ikke ved, at Vestas har behov for en kapitaltilførsel, og 500 mio. har vist sig at være et rigtigt godt gæt. En Emission på 16 kr. pr. Aktie, er en meget stor procentdel, hvis man sætter det i forhold til den nuværende Aktiekurs.
Men problemet er som bekendt at Vestas også skal bruge penge til at udvikle V164, anslået 2 mia. Nogle vil så mene at det allerede er indregnet i budgetterne, men jeg antager en logisk vinkel på det.
Hvis Vestas ikke har brug for de 2 mia., hvorfor forhandler de så med MHI og leder efter en partner/investor?
Det er altså 19 milliarder gode danske kroner, Vestas skal ud og hente, eller 80 kr. pr. Aktie.Troldmanden har formentlig ret i sin antagelse om, at Vestas ikke igen vil sælge ud af arvesølvet, og dermed ikke vil dele ud af patenterne til en evt. partner. Det er højst sandsynligt årsagen til at forhandlingerne med MHI står stille. Hvad skal MHI med et samarbejde, hvis de ikke kan gøre nytte af Vestas patenter i USA?
Jeg tror ikke mere på en opsplitning af selskabet og et partnerskab med MHI for offshore-delen. Jeg tror ikke på et partnerskab med MHI, overhovedet. MHI vil ikke være partner, de vil være medejere af hele Vestas, og det er foreløbig afvist.
Jeg ser ikke en bedring i branchen de næste par år. Dermed ser jeg heller ikke mulighed for at Vestas kan klare sig uden en investor/partner, medmindre Vestas stopper, eller i bedste fald udsætter, udviklingen af V164. Og det ville være første skridt mod enden.
Som jeg ser det, har Vestas tre valgmuligheder, enten at sælge ud af arvesølvet, at stoppe udviklingen af selskabet eller en 2 mia. Emission.
Vi er ikke blevet præcenteret for en Emission ifm. Q3, fordi Vestas stadig håber på en partneraftale. Hvis der kommer en aftale, vil det drive aktiekursen betydeligt op, og en Emission på 16 kr. pr. Aktie vil derfor være langt mere tålelig, hvis den overhovedet er nødvendig. Vi ved jo, at pengene kommer ind i 2013, så bankerne vil nok være noget nemmere at tale med, hvis de kan vifte med en 2 mia. aftale. Men aftalen er der altså ikke, og pengene skal ind i år. Så en Emission uden partneraftale, og dermed en holdbar løsning, er meget mere sandsynlig nu.
Støtten ved kurs 30 holdte ikke længe, og selv om støtten ved kurs 25 er noget større, så tror jeg heller ikke på, at den holder, og vi vil muligvis se ny lavere bund. K1 er i så fald udsat til tidligst foråret 2013.
Kurs 10 - 15 kan nu ikke længere udelukkes, hvis der kommer en 500 mio. Emission uden en partneraftale.Tilbage til mit første spørgsmål, er Bert Nordberg og resten af Vestas bestyrelse vejet og fundet for lette?
Nej. Skaden er sket langt tid før, den nuværende ledelse, minus DE. Vi ser rent faktisk krisestyring, nu. Vi ved, at bestyrelsen arbejder aktivt for at finde løsninger.Men som verden er skruet sammen nu, så finder man ikke bare 2 mia. og selv om bestyrelsen knokler, så er det ikke sikkert de løber stærkt nok. Det er før set, at bestyrelser til sidst føler sig nødsaget til at anbefale et salg af selskabet, til en meget lav pris, som eneste løsning på kapitalmanglen.
Når jeg efterrationalisere på mit ønske om en partneraftale, så vil jeg nu helst være foruden. Jamen, hvad så?
Aktiekursen er i forvejen banket i bund, og er langt lavere end den reelt burde være. Når kursen nu engang er i bund, så kan vi lige så godt justere aktiemængden til kursen. Tillid er det helt centrale nøgleord i en sådan øvelse. Tillid til, at hvis der laves en plan for fremtiden, så holder den.Hvem har jeg, I og den samlet øvrige analytikerkreds tillid til, og som også kan være investor? ATP.
En redningsplan der ikke vil slagte aktiekursen kunne være:- Rettet Emission på 1 mia. Euro med ATP.
- Yderligere Emission på 0,8 - 1, 0 mia. Euro (op til 32 kr. pr. nuværende aktie)
- Fortsat tilpasning af arbejdsstyrken i Vestas, og speed på udviklingen af V164.
Se det tror jeg, vil blive positivt modtaget. Det vil sikkert ikke få kursen til at springe op, men det vil danne et solidt fundament for selskabet, skabe ro og ikke mindst sikre Vestas på danske hænder.
Men jeg er ikke den eneste der kan sætte den scene, hvorfor sker det så ikke? Hvad ved vi ikke?
Konklusion: Hvis der kommer et bud, tror jeg ikke det bliver på mere end kurs 40 - 50. Mit mål er nu, at reducere GAK fra ca. 100 til 40.
Nok for denne gang.
Hjulmand
-
Cirkus vestas..... Et skridt frem og to tilbage.... Man sidder helt apatisk tilbage i sofaen og betragter det vanvid der udspiller sig foran en.... Det vanvid der nu har udspillet sig i slow motion i hvert tilfælde de seneste to år... Men reelt set vel egentlig hele ditlevs ansættelsestid.... Tankerne i hvert tilfælde det seneste år har flygtigt strejfet områder som titanic... Harakiri..."Thelma and Louise".. Vestas egen "fiscal cliff"...osv..... Nå men det hele udspiller sig i hvert tilfælde i slow motion... Og man håber lidt inderligt at man bare snart vågner op og det hele bare var en usædvanlig ond drøm... Og det gør man jo så bare ikke...
Kunne det så være anderledes... Ja selvfølgelig kunne det være det... Vestas ledelse kunne jo bare kigge lidt på deres største konkurrent Siemens .... De tjener penge... Har en stabil forretning... Og løber ikke som en hovedløs høne rundt og etablerer sig på alle mulige og umulige markeder.... Som måske ... Måske ikke.... vil købe vindmøller fra ikke nationale producenter.... Og de kan producere rentabelt i Danmark til opsætning i hele verden...
- De ved at produktionsapparatet skal udnyttes.....
- De ved at det er dyrt at etablere sig.... Ansætte tusindvis af medarbejdere... For så at lukke skidtet helt eller delvis ned efter et par år eller i bedste fald køre på lavt blus og med tab....
- De kan med en meget mindre R&D indsats skabe markedets bedste landmølle 3,0 DD og markedets bedste offshore Møller 3,6 møllen og deres nye 6,0 DD .... Helt ærligt hvad fanden har de mere end 2000 medarbejdere lavet hos Vestas ?? Udover fejlretning!!!!
Det er min hypotese at ditlev og den tidligere ledelse og bestyrelse må være daytradere... Der render som hovedløse høns efter hvad de tror er den næste trend... Men som hele tiden viser sig at være et fatamorgana...
I 2006 ... Kina rykker siger ditlev... Så investeres der lige i en 5-6 fabrikker .. Og så lige i en fabrik ude i indre mongoliet i 2008.... Kineserne gider så bare ikke ha danske Møller ... Teknologi jo... Så de kan producere selv.. Så nu står der 3 GW fabrikker derude der producerer 0,5 GW årligt til tabsgivende priser.... Vi kan bruge kapaciteten til at servicere resten af regionen... Siger ditlev..... ......... Nå ikke....Samme skete i Indien i mindre målestok... Nu er forretningen lukket ned og kun serviceforretningen eksisterer....
Ligeledes blev der under stort ståhej indviet en helt ny R&D satellit i Kina med et par hundrede ansatte ... Så sent som sidste år ... Den er så også lige blevet økset..... Sammen med den i Singapore og også den i chennai i Indien.... Jo nu bliver der gået hårdt til værks... Nå ja forresten ... De 3 nye R&D satelitter i USA blev også lige økset og lagt ind under pueblo, Colorado.
Men der bliver sandelig da også skabt nyt ... I Brasilien..... Fremtidens marked .... Måske guldåren ligger her tænker alle producenter.... Ellers må Vestas vel bare lukke ned her om et par år.... Nå nej ... Det er ikke noget problem... Vestas eksisterer alligevel ikke i sin nuværende form til den tid....
Det samme er sket overalt i Europa og USA nye fabrikker og nye masseansættelser i et væk med den ene hånd og fabrikslukninger og massefyringer med den anden.... MEN.....MEN .... Først efter at de pågældende medarbejdere har gået måneder og halve år på jobudviklingskurser... For måske ordrerne kommer..... Husker i foråret 2010 herhjemme i lille Danmark!!!!!! Det er dyrt... Rigtig dyrt...
Og sådan blev der investeret 17 milliarder gode danske kroner... Som ATP tørt konkluderede på generalforsamlingen 2011.... Og beløbet er ikke blevet mindre siden... Indtjente overskud trods alt fra tidligere år ...plus 6 milliarder kapitaludvidelse i 2009.... 4,5 milliarder obligationslån fra 2010.... Og sluttelig udnyttelse af kredit på 1,3 milliard Euro fra 2011... Heldigvis synes vanviddet at være ved at tage sin afslutning.... Ny ledelse nye tider ... Stop for vanvittigt cash Burn og den evige renden efter fata morganaer.... Det bliver svært nu da pengekassen er mere end Tom og kunderne nervøse... Aktionærerne rasende og samtidig omgivende... Bankerne er ligeledes nervøse.... Vestas ledelsen har i den grad formået at pisse på alle sine intressenter... Vestas er i den grad et klasse eksempel på en case der skulle studeres på alverdens Handelshøjskoler som et skrækeksempel på manglende selverkendelse, storhedsvanvid m.m. Blandt en hel ledergruppe og bestyrelse....
Egentlig tror jeg Vestas problemer er en helt banal konsekvens af fartblindhed og overvurdering af egne evner blandt en ledergruppe ....
Vestas har altid været størst, været foran teknologisk, oplevede den hype der var i midt nullerne..... Da krisen kom.. Vurderede de at det ville vende, men uanset hvad ..... Så havde Vestas en joker... Troede de... En såkaldt game changer ... Markedets ubetinget mest effektive mølle, stabil, nyskabende... Vestas fortsatte simpelthen den globale udbygning fordi de var overbeviste om at de havde en game changer undervejs... Derfor havde ditlev og bestyrelse brug for lidt mere tid i 2010.... Regnskabsprincipperne blev ændret for at opnå lidt tid og sløre dårlige resultater i 2009 og starten af 2010... Ditlev følte han havde et midlertidigt timingsproblem... Indtil v112 ramte markedet... Chokket for ham var derfor ekstra stort da markedet igen haltede fra efteråret 2011 ... Det store chock kom da alle i Vestas i efteråret 2011 opdagede at v112 slet ikke var en gamechanger... Men derimod en avanceret god mølle... Som tilmed var dyr at producere... Og som de tilmed havde solgt i et stort antal til for lave priser... Og for at gnide salt i såret ... Som de tilmed havde produktionsproblemer med på en tysk generatorfabrik.... Føj hvor ville jeg gerne have en båndoptagelse af de diskussioner og den vildrådhed der må have rådet i efteråret, vinteren 2011 da hele organisationen fandt ud af at de var fucked... Egentlig meget tankevækkende at de store investorer og hedgefondene havde lugtet lunten... I rette tid..... Der er ikke nogen som kan overbevise mig om at hvis man satser så store bets mod en vedholdende ledelse ... Ja så gør man det fordi man har dyb indsigt, gode kontakter og adgang til maskinrummet... Vi andre kan kun håbe på at vi kan afkode fantasteri og brug af sunde fornuft..... Den har desværre for mit eget vedkommende været ikke eksisterende i Vestas tilfælde de seneste år..... Desværre...Og.... Desværre så holder jeg meget af virksomheden, produkterne og tanken om renewables.... Ja jeg synes faktisk at de store vindmøller er smukke med deres store langsomme bevægelser... Det gir ro....
Nå fortsat vidunderlig aften... Wbi
-
Hej Wbi,
Fedt indlæg. Jeg er stor fan at disse fejende historiske tilbageblik over ens investeringer. Det giver noget perspektiv. Det gjorde dit indlæg i hvertfald.
Deler din ømhed overfor dansk industri og overfor Vestas. Jeg har ikke været aktionær i Vind for alvor siden der var noget der hed NEG Micon. Solgte mine Vestas i 75 i 2002 eller sådan noget lignende. Nu ser det smart ud. Det gjorde det ikke i 5 år.
Lad mig prøve at forklare hvorfor jeg har været skeptisk overfor lige netop den branche og Vestas i en periode på 2-3 år.
-
Vestas havde før kreditkrisen en kundesammensætning med en del små og mellemstore projekt kunder der aftog deres møller. De blev næsten alle som en udslettet af finanskrisen. Og siden da er finansiering blevet et selvstændigt konkurrenceparameter. Også derfor er Siemens en uhyggelig konkurrent.
-
De skalerede hele deres produktion på toppen, som du så fint beskriver. Det er ærgeligt af 2 årsager, men sker i masse af brancher, og kaldes bobbel, for det første er det der det er dyrest at etablere fordi dine underleverandører priser højest pga. efterspørgslen. For det andet står man netop på toppen med den højeste efterspørgsel og den højeste kapacitet. Når efterspørgslen falder står du med dyr kapacitet. Det er de samme faktorer vi har set i ejendomsbranchen og shipping. Resultatet. Faldende marginer lige der hvor man har mindst brug for det!
-
Skal man øge kapaciteten så skal man gerne gøre det organisk og ikke via gældssætning. Det gjorde Vestas. Det kommer til at ride dem som en mare.
-
Landene har et gældsproblem og har derfor ikke længere råd til at investere langsigtet i dyr energi infrastruktur. Private kan ikke (ad 1). Dobbelt dårligt.
-
Anden alternativ energi og deres Substitut priser falder langt mere end vind. Solenergi smadrer deres kw priser på kvartalsbasis. Fortsætter det er vind uden betydning.
-
Og sidst. Kommunikation med markedet. Vestas har haft en virkelig dygtig kommunikativ topchef. Hvis lige sjældent er set i dansk erhvervsliv. Det gjorde at alle professionelle satsede på vestas og drev den op i 700 på triple 15 strategien. Lige netop det brændte Engell sig på fordi han satte en del ind på at overbevise markedet at den holdt. Også imod bedre vidende. Nu kommer det tilbage som boomerang. Jeg har læst deres regnskab hvert kvartal de sidste 2 år og hvergang er der noget jeg simpelthen ikke forstår. Det hænger ikke sammen med historiefortællingen. Denne gang er det cashflowet som bare ikke giver mening.
Også en god aften til dig. Og tak for at bidrage til - det er faktisk derfor vi er som vi er.
-
-
Ro på allesammen DE har styr på det. De mega store ordrer kommer lige om lidt med gode serviceaftaler.
Noget for noget når man er i pagt med "djævlen"og man lader da ikke en så god virksomhed gå ned! Tænk jer om gæld eller overskud har ikke altid betydning!
Syndikatet holder liv i dem de mener skal bestå og det har ikke altid noget med overskud at gøre.
Hvor mange år var det lige Asker trak rundt med jer i NS?
Syndikatet som jo ikke består af hvem som helst er klar derude og de må være tæt på målet.
Hvorfor tror I blackrock fortsat har over 5 % af aktierne? De er ikke hvem som helst deraf navnet "Black" som i blackOPS!!!
Vestas har pt. holdt kineserne væk og det betaler man gladeligt mia. af kr. for.
Miffen tror der snart sker noget meget positivt men jeg ved det ikke. Trækker syndikatet den længere lider Vestas jo skader hos kunderne. Så vær på vagt.
Nothing is what it looks like (seems to be)
En stolt & tilfreds Vestas aktionær.Sammen redder vi verden!
MIF
p.s. skrev godt nok forleden jeg blev væk i 3 år men synes lige jeg ville opmuntre jer lidt. Jer som måske fortsat er trofaste mod Vestas. Shortere & daytrader har jeg ikke så meget til overs for.
-
Jeg tillader mig og mene at såvel WBI som AKAs kritik er urimelig efterrationalisering.
Uden særlige væsentlige argumenter end det som en hver kan se når tiden er gået.
Nogen steder strammes der så lidt rigelig op.Ditlev har jvf WBI været en katastrofe for vestas siden sin første arbejds dag.
AKA mener at væksten i Vestas burde havde været organisk og uden optagelse af lån.
Den lader vi stå et øjeblik og ser lige hvor meget forretning der så var med den holdning.
-
Det er præcis hele humlen i det eller paradokset. Som global virksomhed og producent skal man være i nærområdet ellers koster transporten af disse monster mølledele kassen. Omvendt så har mange hykleriske lande krævet lokalproduktion for at købe/finansiere vindmøllerne!!!
Brasilien er her en skamplet i verdensklasse!
Englænderne de taler og taler men det bliver aldrig til noget.
USA ja de skylder godt nok Vestas mange penge
Kineserne & tyskerne er af samme støbning, dem skal man aldrig overlade teknologi til de er for dygtige til at kopiere og få meget mere ud af det på sigt med beskidte midler naturligvis!
MIF
-
Hej Hjulmand
Tak for dit indlæg
Ja regnskabet var ikke nødvendigvis super god læsning. Periode forskydning eller ej så er det skidt at der nu er risiko for de ender med negativ CF på 500 mio Euro. Det ligner mere og mere end Emission i netop den størrelse. Og det vil med den aktuelle kurs betyde kapiotalen vil blive MERE end fordoblet......så bliver kommende nøgletal ikke sjove. Selv kurs 100 liger såp næste en umuligt bjerg at bestige.
At de kom ud med så stort et underskud for Q3 overraskede mig nu alligevel. Men på kapital marekeds dagen fik vi dog at vide det reelt set først var fra Q4 besparelserne på V112/gridstreamer slog igennem. Så det er altså hovedparten af de 30 mio Euro der ligger her i Q4.
Salget i Q3 var en endnu større skuffelse end jeg nærmest troede var muligt. 400mw! Det er for mig et klart og tydeligt signal til at kunderne nå går uden om vestas i et hvis omang pga usikkerheden om de finansielle problemer. Så det bestyrker mig kun endnu mere i der vil komme en større Emission. De SKAL have styrket tilliden overfor deres kunder. Ellers.....
-
Siemens fik i samme Q ordre til en værdi af $2,3 mia..... eller omkring 2300mw.....
JA us er stort set lukket land for nye ordre. Meeeen det er resten af verden trods alt ikke.
-
vi har lige set en kunde være ude at sige de leder efter alternativ til vestas og en anden annonym sige det samme. Vi har set den store rumænske ordre pludselig gå til anden side selvom ALT pegede på det var vestas der praktisk talt havde fået den. Og så er der helt sikekrt mange andre vi ikke specifik har kendskab til.
I dont like it
-
Trold Vestas forhandler i et ben hårdt marked med mange potentielle kunder.
Og endnu er der mig bekendt ingen der har ude lukket Vestas fra en licitation.
Men selvfølgelig vil det blive et problem den dag vi høre om at Vestas ikke længere er indbudt til pris afgivelse.
Den dag er bare ikke indtruffet endnu.
-
Uden og være 100% inde i detaljerne.Er det sådan at tilbuds giver ( Vestas ) stiller økonomiske garantier i forhold til sin levering ( garantistillelse ).
Uden en sådan garanti bliver der ingen kontrakt.Og tale om kundernes udsikkerhed i forbindelse hermed er spin og manglende viden om kontrakt indgåelse og almindelige forretnings betingelser.
-
Cykling når et par kunder direkte stiller sig frem og siger de er bekymrede og derfor nu leder efter altrenativer så er der nok også en hel del andre kunder som agere sådan men bare ikke stiller sig frem.
Uden at have set stats på det endnu så er der helt sikekrt også afgivet mere end 3200mw ordre i Q3 (siemens alene har fået det) så vestas har dermed igen tabt markedsandele. Og det selvom de har de bedst performende møller.......
-
Jeg vil meget nødig virke næsvis eller noget andet knap så heldigt Trold.
Men i forbindelse med kontrahering stiller Vestas garanti som sikre at kunden ikke lider tab ved evt problemer.
Det kan så for kunden i købers marked være irriterende eller udfalds givende for endelig kontrakt under skrivelse at Vestas ikke kan eller vil yde rabat eller ændre på sine krav på up front betalinger eller rater.
Det er bare noget helt andet vi så snakker om.Der er ingen der med rimelighed kan sige at de pga Vestas problemer fravælger dem.Der er de dækket ind af garantier.
Så det er ikke andet end snak til skade for Vestas af kunder som er lidt små fornærmede over ikke og kunne presse den sidste fordel igennem.
-
Der er intet næsvis i dit indlæg cykling. Men vestas mister altså pt markedsanele. og det er ikke fordi de ikke har konkurrencedygtige møller.....
Det er da påfaldende at de stort set ingen ordre har fået siden meddelelsen om udfordringer med deres kredit
-
Vestas er presset enig.
Jeg køber bare ikke argumentet med knudernes usikkerhed i Vestas økonomiske situation.
Det er simpelthen en misforståelse / manglende indsigt i forretnings og kontrakt betingelserne.
At Vestas så er nødt til kva deres og i øvrigt de fleste andres aktøres situation og stå fast på dæknings bidrag og betalings betingelser er selvfølgelig i et hårdt marked noget der bliver opfattet som et svagheds tegn.
Eller i hvert fald udråbt som et svagheds tegn.Men Vestas skal holde fanen højt, kunder glemmer den billige pris når de ikke helt får den vare de gerne vil have.
Men der er ingen anden vej.Vestas skal sælge på COE og ikke kg pris på stål.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind