Lær at Day Trade med daglige aktie cases ...
-
Hej NordicStock,
Virkelig en fed tråd. Jeg har lige et par spørgsmål, som jeg håber du kan besvare:- bruger du nogle gange kortere tidsintervaller til en form for løbende validering af 1-dages intervallet? eks 30 minutters graf for at sikre rette udvikling i macd osv...eller skal metoden kun kigge på 1-dages intervallet?
- kigger du på om aktie er inde i en overordnet op-trend eller nedtrend, eller er det irrelevant for metoden?
- er det mest af princip at du ikke bruger den uden at regnskabstallene viser positiv femgang, eller er det din erfaring at metoden ikke er så robust hvis man ignorerer den del?
Tak for en super god tråd
-
Hej Nickybboy,
Jeg skal prøve at svare så godt som jeg kan, hvis jeg har forstået dine spørgsmål korrekt.
a.) Jeg kan godt finde på at zoome ind på 1-dages intervallet, hvis det f.eks. er på en regnskabs-dag, for at se om der er nogle store handler typisk fra pensionskasser eller andre store aktører i markedet.
Men generelt anbefaler jeg kun overskudsgivende vækst-selskaber, så der burde ikke være så stor volatilitet i selve aktie-kursen. Sekundært, så undgår man typisk pludselige udvandninger af aktie-kapitalen i overskudsgivende selskaber.b.) Det er vigtigt at aktien er på vej, eller allerede er inde in opadgående trend ... men det er det RSI gerne skulle fortælle os. Så det er yderst relevant.
c.) Jeg mener at regnskaberne er altafgørende for udvælgelsen. Omsætnings-vækst og indtjenings-vækst har en meget høj matematisk korrelation med stigende aktie-kurser.
d.) Det regnskabs-setup jeg har lavet der dækker de ca. 800 selskaber, gør at jeg kan skabe et overblik via multiple regression, til at fortælle mig hvilke sektorer der har vækst ... samt hvilke der ikke har.
e.) Jeg har lidt overvejet at dele Excel-arket med jer, så i selv kan snuse rundt i selskaberne. Det fortæller nemlig en masse ... f.eks. lidt om hvorfor Danmarks 3 "darlings" Novo Nordisk, Genmab og Coloplast er de succeser de er. Og hvorfor andre medicinal virksomheder i verden bare ikke er i samme liga.
f.) Sidst, men ikke mindst, så vil jeg anbefale jer at læse den korte beskrivelse af 'protestantisk etik'. De samfund i verden, der baserer deres generelle gøren og laden på 'protestantisk etik' er der hvor velstand, uddannelse og øget kontinuerlig viden er størst. Og det afspejles også i de aktieselskaber der ligger i de lande.
Anyway, det er selvfølgelig bare mine 2 cents

-
Case 014:
Land: Tyskland
Selskab: Compugroup Medical
Ticker: COP
Market Cap: Mid Cap
Sektor: Healthcare
Aktie kurs nu: 73,75 EURCompugroup Medical er et tysk Mid Cap technologi selskab med speciale i software udvikling til både private praktiserende læger samt til hospitaler. Ydermere laver man digitale løsninger der forbinder apoteker, laboratorier og medicinal-selskaber, således at vigtige data kan samles et sted.
Compugroup Medical har sin primære afsætning i Europa, men enkelte løsninger sælger til USA, Tyrkiet og Sydafrika.- Salg til ambulatorier udgør ca. 48% af salget
- Salg til hospitaler udgør ca. 26% af salget
- Salg til management i sundhedssektoren udgør ca. 15% af salget
- Salg til apoteker udgør ca. 12% af salget
Fordelt på regioner ser salget således ud:
- Americas som udgør ca. 56% af salget
- Europe som udgør ca. 29% af salget
- Asien som udgør ca. 15% af salget
I regnskabet for Q2 2021, stiger omsætningen 33,9% year-on-year og indtjeningen stiger 5,7% i samme periode til en positiv bundlinje på 17,2 mEUR.
Aktien stiger markant i dag på regnskabet med +7,9%.
- I den vedhæftede tekniske model er der stigende momentum i RSI.
- I den vedhæftede tekniske model er der lige blevet dannet et købs-signal i MACD.


-
hey - Sidst, men ikke mindst, så vil jeg anbefale jer at læse den korte beskrivelse af 'protestantisk etik'. De samfund i verden, der baserer deres generelle gøren og laden på 'protestantisk etik' er der hvor velstand, uddannelse og øget kontinuerlig viden er størst. Og det afspejles også i de aktieselskaber der ligger i de lande.
Håber virkelig du har ret i den antagelse, - af mange gode grunde - men jeg kan godt tvivle nogen gange. Kina er et godt eksempel at det sagtens kan gå den anden vej.... -
Aktien ser såmænd fornuftig ud, men jeg vurderer den som værende ret illikvid. Har du en kommentar?
-
Det er en god pointe. Kina's setup, hvor man på papiret ikke har ting til debat, men vedtager love ret hurtigt "til Kina's bedste" (som de selv formulerer det) er bestemt en udfordring for det traditionelle Vesten.
Og hvis det er den vindende formel på lang sigt, så har vi jo nok et problem ....
PS: Ovenpå dit skriv, må jeg vist hellere lige opdatere mit Excel-ark med aktierne i Kina's FTSE China A50 indeks.
PPS: Tak fordi du vækkede mig. Jeg har sgu sovet i timen. Lad os se hvad Kina har at byde på. Jeg lægger snart nogle cases op, og så vil jeg gerne høre din mening om dem? Så byd endelig ind hvis du ved noget

-
Vil tro Asien og Afrika vil vækste mere kommende 30år alene p.g.a befolkningen vil vokse i Asian og Afrika. Europa og Amerika er fødselsraten allerede under 2 så ingen befolkningsvækst.
https://www.bing.com/videos/search?q=population+grow+rowling&ru=%2Fvideos%2Fsearch%3Fq%3Dpopulation%2Bgrow%2Browling%26FORM%3DHDRSC3&view=detail&mid=354A06FFF860D6C34165354A06FFF860D6C34165&&FORM=VDRVRV
Bogen Empty Planet af Darrell Bricker er værd at læse -
tak . vil gerne bidrage men har det med at blande politik - især fra kina og rusland ind over det at tjene penge på aktier, nok en dårlig kombo. Men har nu brugt dit koncept i 2 uger og det går bedre end time in marked vs timing the marked, selvom alle siger det er umuligt, du har lige bevist det modsatte. Så igen takker jeg for din info og for at dele med os andre. Go week-end
-
-
her et link mere til Darrells bog. Ved ikke om der er en dansk udgave af bogen, men spændende læsning for en lang og toldmodig investor

-
Case 015:
Land: Tyskland
Selskab: Evotec
Ticker: EVT
Market Cap: Mid Cap
Sektor: Healthcare
Aktie kurs nu: 36,36 EUREvotec er et tysk Mid Cap healthcare selskab med speciale i systematisk, upartisk og omfattende innovationsinfrastruktur. I dette segment betjener virksomheden sine partnere med intellektuel ejendomsret med sin innovative lægemiddelopdagelser. Evotec har udviklet sig til at være en af de globale ledere inden for levering af komplette lægemiddelopdagelses- og udviklingsløsninger. I Evotec leveres disse tjenester eller løsninger på et typisk gebyr-for-service-grundlag eller gennem en række kommercielle strukturer, herunder forskningsgebyrer.
Samlet set har Evotec intet mindre end 16 definerede områder man arbejder inden for, hvilket også gør det et selskab der tager lidt længere at læse op på end normalt.
Jeg har lagt linket til de 16 områder her, fremfor at jeg skriver om dem.
- Det første man lægger mærke til i regnskabs-oversigten for Evotec, er at de har haft uafbrudt omsætningsvækst i samtlige kvartaler de sidste 6 år.
På indtjenings-siden, er det noget mere blandet, men i Q1 2021 fik man en bundlinje på 52,7 mio. Euro som var rekord indtjening for selskabet, og derfor løftede man også sin profitmargin til et niveau der for alvor ser interessant ud.
- I den vedhæftede tekniske model er der stigende momentum i RSI.
- I den vedhæftede tekniske model er der lige blevet dannet et købs-signal i MACD.
Evotec's Q2 2021 regnskab kommer den 11. august.


-
Her er de 2 grafer for Evotec


-
Case 016:
Land: USA (Hoved listing i Israel)
Selskab: Teva Pharmaceutical
Ticker: TEVA
Sektor: Healthcare
Aktie kurs nu: 10,01 USDTeva kræver næppe en større introduktion for mange danske investorer. Det er selvfølgelig historien om danske Kaare Schultz, der med sin succesfulde fortid hos Novo Nordisk og Lundbeck, skulle redde det konkurstruede israelske medico selskab. Oprydningen viste sig at være markant mere omfattende end specielt de fleste danske investorer, var klar over, og håbet om en snarlig optur i aktie-kursen udeblev. Kaare Schultz har dog gjort mange at de rigtige ting som man som investor gerne vil se gjort, i et konkurstruet selskab. Der blev for alvor ryddet op i medarbejderstaben med massive fyringer, og lukrative lønninger og pensions-aftaler blev i den grad også skåret.
Disse tiltag kunne ses på bundlinjen, der efter massive underskud i specielt 2017 og 2018, vendte til små overskud i 2020 og 2021. Der var dog lige den grimme undtagelse med Q3 2020, hvor opioid skandalen kostede, via et forlig, et massivt underskud.
Nu hvor Teva har givet overskud i de seneste 3 kvartaler, er den tekniske model for Teva begyndt at se interessant ud, og man kan derfor overveje at købe aktier i selskabet, eller at akkumulere hvis man allerede har aktier i Teva.
Rent teknisk, er det også en case jeg har vendt med Christoffer Vold fra Sqwii Trader og som ind imellem også er i Mio Klubben, og han er også enig i at risk/reward er attraktiv på Teva lige nu.De sædvanlige 2 grafer vedhæftet. En regnskabs-oversigt og den tekniske model.


-
God mandag morgen madcat,
Ja, jeg lavede lige præcis den analyse i går. Og her er mine tanker ...
a.) Omega Healthcare er først og fremmest købt som et hedge mod inflation, kva Omega Healthcares høje udbyttebetalinger. Lars Tvede har købt flere og det samme gør jeg.
b.) CVS Healthcare har dannet en tripple-bund i kurs ca. 80,20 og den skal dælme holde, ellers må jeg gøre som du tænker, nemlig at sælge den.
c.) Sidst, men ikke mindst er der også dannet en dobbeltbund i RSI på 29
d.) Kraft Heinz blev købt af 2 grunde, nemlig at Warren Buffett og Charlie Munger via Berkshire Hathaway købte sig ind i selskabet for at rydde op.
- juli i år var begge "gamle mænd" ude og sige at Kraft Heinz er minimun 20% undervalued.
... men det er godt at du holder mig i ørene
Det er hele tanken med tråden. Jeg skal sgu stå på mål for de her anbefalinger, så det er super godt at du er skarp og holder øje med modellerne 
-
Hej igen madcat365,
Her er den opdaterede model for Omega Healthcare, for lige at illustrere, hvordan jeg ser modellen.

-
Hej igen madcat,
Her er den opdaterede tekniske model for CVS Health, samt deres opdaterede regnskabs-ark efter at de har rapporteret deres Q2 2021 rapport.
a.) Regnskabet var blandet. På den positive side, havde CVS et rekord kvartal på salg med et Q2 2021 salg på 72,6 bUSD (altså Milliarder USD). Det var en stigning på 11,1% i forhold til samme kvartal året før.
b.) På den negative side, så faldt indtjeningen fra 3,0 bUSD i Q2 2020 til 2,8 bUSD i Q2 2021, så man kunne altså ikke helt holde den fremgang man havde i første kvartal.
c.) I den tekniske model, er der dannet en tripple-bund nu og momentum, ser ud til lige at være skiftet til positiv, men der skal holdes øje med denne aktie i de kommende dage. Det kan godt være en af de aktier, hvor man skal hoppe ud.
Igen, godt at du følger med og holder mig opdateret



-
Hej igen,
Her er en opdatering på Kraft Heinz.
a.) Den fremgang man så year-on-year i Q1 2021 i salget (revenue) på +3,8%, stagnerede i Q2 2021 med en mindre tilbagegang på -0,5%.
b.) Indtjeningen blev minus 27 mUSD i Q2 2021, hvilket var utilfredsstillende, selvom det var en forbedring i forhold til Q2 2020 som var et grimt Corona nedluknings-kvartal for restauranter, caféer etc. hvor Kraft Heinz har en stor del af deres produkt-salg.
c.) Den tekniske model har jeg opdateret og vedhæftet med et par kommentarer. Vi tester en dobbeltbund nu, men der er stadig salgs-signal i MACD. Det eneste der holder mig i Kraft Heinz lige nu, er nok at Berkshire Hathaway har købt så stor en position i selskabet, at man må formode, at de har købt sig ind for at der for alvor skal ryddes op skæres til.
d.) Jeg tror jeg hælder mest til, at jeg gerne vil se deres Q3 2021 regnskabs-tal og guidance som kommer i november 2021. Jeg tror altså på, at det bliver en god turn-around case.


-
Hejsa NordicStock
takker for dine charts og svar - meget uddybende. Men kender godt de dilemmaer der jo hele tiden opstår, når ens aktier ikke længere går ens vej...Det er nok derfor jeg så godt kan li tekn. analyse. Man kan holde følelserne helt væk, og nøjes med at handle på på det chartet fortæller. Og hvis man ikke er alt for forelsket i en aktie, kan det såmænd godt lade sig gøre.
Herregud bare fordi aktiemarkedet lige midlertidig handler en af dine gode aktier ned efter en lille stigning, så du nu har tabt penge på lige den handel, så vil den hurtigt rette sig igen, bare vent og se. Det har jeg sørme gjort en del gange, faktisk så mange gange så jeg ikke gør det ret meget mere. Er den ikke i optrend sælger jeg den. Holder den nok på kandidat bænken til observation. Tror godt det kan betale sig at være tro mod ens egen strategi, men hvor er det svært og der findes bare så mange gode undskyldninger for at beholde. Det er altid nemmere at købe en aktier - så får man en ny chance til at tjene penge. Hvis man realiserer et tab, ja så ryger det ned på tabskontoen right away. Og det kan vi jo ikke li, så hellere lige vente....og 4 dage senere har man fordoblet tabet....Så jeg er ret sikker på at at din metode med at time markedet er bedre en time in markedet, så jeg har benyttet dine tips og gode råd og er meget godt tilfreds so far. Igen tak for info og dine gode råd
/Lars -
God onsdag formiddag den 11. august.
Som jeg har skrevet før, så skal jeg stå på mål for de her anbefalinger, så her er afkastet på de enkelte cases fra case 001 til case 016.
5,1% Elkem
4,5% Evotec
4,2% Hannon Armstrong
3,6% TCM
3,2% Michelin
3,1% Compugroup Medical
2,1% Austevoll Seafood
1,4% Trelleborg
1,3% Husqvarna
0,9% Teva
0,7% Boeing
0,6% JM
0,0% CVS Health
-0,2% Scandi Standard
-3,5% Levi's
-5,2% Kraft HeinzOm ovenstående er tilfredsstillende, er lidt tvivlsomt, men nu hvor folk kommer tilbage fra ferie, tror jeg vi vil se lidt mere aktion i selve aktie-markedet.
De to "problembørn" Levi's og Kraft Heinz, ser gode ud på regnskaberne og der skal ret lidt til før de går i teknisk "køb" igen, så de får lige nogle dage mere i porteføljen for at se hvor vi lander rent kursmæssigt med de to.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind