Vestas Q&A på PI
-
Kære cykling,
Jeg er oprigtig ked af, at dit initiativ er blevet snavset til, ved Vagns indblanding i debatten. At få Vestas i tale er tvært nok i forvejen, og det er ikke blevet nemmere af denne tråd. Vi holder normalt et højt niveau, men debat på dette niveau, er der bare ingen seriøse virksomheder der ønsker at deltage i.
Når jeg blander mig i denne debat, så er det en henvendelse til alle jer gode debattører på PI, og ikke en henvendelse til Vagn.
Jeg ved godt, at det er ufatteligt let at blive provokeret af Vagns indlæg, og at det er svært at lade det fare, men det er det eneste rigtige at gøre. Læg mærke til debatformen, først et nogenlunde fornuftigt indlæg, og i de efterfølgende indlæg tilsvines både PI og debattørerne. Flere farer så i blækhuset og skriver sig ud af deres i øvrigt berettiget harme, og så har Vagn opnået sit må. En useriøs debat.
Vi ved alle, at vi har en god tone i vores debatter. Vi diskuterer uden personlige argumenter og det er vi gode til. Vi har tilmed, for ganske nylig, ført debat om moral og etik, uden at blive personlige. Vi værner om den gode tone med en vis form for selvjustits, hvor jeg selv og flere andre, tillader at gå i rette med debattører der kommer galt af sted.
Jeg er ikke klogere end folk er flest, men ved dog at jeg begår fejl. Jeg er en af dem der "drikker af natpotten", som synonym for at have kvajet sig, ved at skive noget sludder. Jeg er for nylig blevet rettet af Troldmanden for at skrive noget forfærdeligt sludder, som jeg tilmed selv ved var forkert. Selv om jeg bliver gal på mig selv, når jeg kvajer mig i 8. potens, så sker det altså bare når man er menneske, og det skal der være plads til og det er der plads til på PI.
Nogle mennesker er bare så fejlfrie, at de ikke selv kan se det og dem kan man ikke diskuterer med, kun skændes. Andre mennesker har det ene mål, helt bevidst ikke at debattere, men kun at være destruktive. Vagn er en cocktail af disse og deltager ikke i debatten for at hverve medlemmer eller bare for at være et aktiv.
Hans eneste motiv er at ødelægge seriøsiteten og trække diskussionsniveauet ned på EI og VS niveau, og dermed ødelægge PI´s muligheder for at fremstå som et gennemført seriøst forum, og måske komme i realitetsforhandlinger med Vestas om dialog.Lad os lige bruge ti sekunder på at være professionelle. Alle der tror på, at Vestas´ IR har givet VS fortrolige oplysninger, ræk hånden i vejret?
Tak, jeg ser ingen.
Jeg er til gengæld fuldstændig sikker på, at Vestas IR har givet VS oplysninger, og efterladt VS i den tro, at de var fortrolige. En fin øvelse for at se om VS er professionelle nok til at håndtere det.
VS og Vagn evnede ikke engang, at holde på Golfhouses private data.
Vis mig en eneste virksomhed der ville acceptere denne adfærd, blandt deres fortrolige. Fint nok, at VS har indstillet deres kandidat til bestyrelsen, det kan alle gøre, noget andet er at lykkes med forehavendet.
Vagn har nu lavet et kæmpe selvmål i denne tråd, så noget godt har det trods alt medført.Der er ingen forskel på PI som debatforum og Vestas som selskab, holdt oppe imod alle andre. "Dem som intet ved, siger meget. Dem som ved, siger intet". Vagn er i samme båd som os andre, han ved intet om Vestas.
Vi kan tapetsere alle Kronborgs vægge med konstruktive forslag og idéer til VS, men de er ikke i tråd med VS destruktive holdning og opførelse over for Vestas, så det er spild af tid.
Jeg er bare ærgerlig over, at vi springer efter hans pibe. Igen, læg mærke til mønstret, Vagn holder sig væk i flere uger, for så at hopper ind i debatten igen, med ukvemsord og pladder, også selv om han skriver at nu har han fået nok af os. Jeg ved ikke om det er kedsomhed eller bare en trang til at afreagerer, men hans motiv er ikke pro PI, tværtimod, og fortjener ikke jeres opmærksomhed.
Jeg har det med Vagn og VS, som jeg har det med Johnny Hansen og NSAP, de skal ikke forbydes eller smides ud, de skal mødes med en mur af tavshed. Vagn har ved flere lejligheder bevist, at han ikke evner at tage fornuft til sig, og at diskussion er nyttesløs. At I lader jer provokere til at diskutere med Vagn, er blot næring til hans bål.
Jeg er fuldstændig i samme båd som BioOrBust. Jeg har ikke skrevet et eneste personligt indlæg på PI, ud over Vagn indlæg, og det jeg vil gerne være foruden.
Nok for denne gang.
Hjulmand
-
Helt enig med dig, Hjulmand.
Jeg er en rimelig nybegynder indenfor Aktie køb/salg og har i et godt stykke tid fulgt de forskellige fora herinde med stor fornøjelse. Og 99% af tiden er det gode professionelle indlæg og også lidt ´pjat´ af og til, hvad der skal være plads til. Samt at der kan debatteres sagligt, sommetider ophedet, da man jo ikke alle kan have samme mening - men sjældent man ser personlige fornærmelser, mudderkastning etc. herinde.
Og dit forslag om at ignorere sådanne indlæg, synes jeg er rigtig godt, også selvom det måske kan være svært. Men lad os alle gøre vort bedste for at holde vore meninger på et sagligt niveau.Bare min mening og god dag til jer alle.
-
Guruen over alle guruer har set lyset eller skal jeg rettere sige "set vinden"
http://www.rechargenews.com/energy/wind/article327259.ece
MIF
-
Man bliver helt rørt til tårer når man læser de mange indlæg om forfulgte uskyldigheder, og hvad de har måttet lide på grund af en nederdrægtig person, som ikke blankt accepter at lade sig nedgjort af foreningen af kandestøbere.
Det må have ramt hårdt for jeg har endnu ikke set et eneste argument mod min påstand at forslaget om dialog med Vestas udbredt på PI, var helt ude i hampen?
Istedet har det sædvanlige hylekor kastet sig ud i personlige bemærkninger, og undslår sig ikke for at påberåbe sig mangel på debat? Kære venner hvad er det som skal debatteres er det min person eller jeres naive initiativ til debat med Vestas.
Ligeledes bruger i tid på en formålsløs debat med påstande om hvorvidt Vestas IR har givet foreningen fortrolige oplysninger som ingen andre har fået! I forstår ikke engang det danske sprog men mener at information om at foreningen er i dialog med Vestas IR under fortrolighed er det samme som at Vestas har afgivet fortrolige oplysninger til os. Således forvansker I kendsgerninger og det er ikke første gang. Nogle af jeres debattører som også er iblandt de nuværende, har på det groveste tilsidesat enhver anstændighed med usande påstande alene med den hensigt at svine vor forening til.
Det som jeg ikke fatter er at I bruger så megen tid på Vestas, uden at det bringer noget som helst positivt for Vestas med sig. Nogle af jer bruger tid på at indhente artikler og nyheder om Vestas som jeg finder værdifulde, hvorfor vil I ikke bruge tid på at pleje jeres egen formue?
Der er mere end 170.000 private småinvestorer i Vestas, som såfremt de samledes i en forening kunne beherske Vestas helt og holdent, og da en forening er et demokratisk organ ligeledes omdanne foreningen, såfremt man ønskede at ændre på denne ikke alene i personspørgsmål, men også i vedtægter.
Foreningen Vestas Shareholders har materiale parat til at kunne afholde afstemninger, såfremt der opstår situationer der kræver medlemmernes stillingtagen og i sådanne tilfælde vil afstemningen være åben for alle Vestas aktionærer uanset medlemskab.
I sådanne tilfælde vil aktionærens holdning være helt afgørende, og kun foreningens anbefaling vil kunne påvirke akmtionæren til at træffe sin beslutning.
Således er forholdene for Foreningen Vestas Shareholders, og min person skal absolut ikke være nogen hindring, såfremt der blandt medlemmerne fremstår en person som vil bruge sin tid på at tjene samtlige 170.000 aktionærer herunder aktionærer blandt PI´s debattører.
-
Hej alle
Tak for jeres opbakning. Vi har på nuværende tidspunkt 12 aktionærer og 127.688 aktier.
Vi håber, at I vil støtte op omkring projektet. Kontakt kan tages til [email protected].
Med venlig hilsen
ProInvestor -
Deres projekt er selvfølgelig låne finansieret. Så der er ikke tale om skjulte værdier for mia. Men i stedet for måske 30-50 mio Euro. Lidt har dog også ret
-
Hejsa alle .
Herlig debat i har kørende herinde . Jeg læser med stolthed , at her på Pi er ytringsfriheden intakt . Tilsyneladende har det gjort Pi så populært , at selv mennesker der er modstandere af ytringsfriheden , har fået øjnene op for hvor dejligt befriende det er , at kunne få lov til at sige sin mening . Jeg vil såmænd ikke blande mig i debatten , men i stedet give et seriøst bud på , hvorfor debatten , ikke har det så let med at komme videre mod det oprindelige mål . Jeg synes min lille historie , kommer ind på det helt rigtige sted - men døm selv :
Det koleriske temperament .
Kendetegn: Udadvendt; elementet Ild; astrologiske tegn: Vædder, Løve, Skytte
Det koleriske temperament er som ilden, der flammer op og fortærer alt omkring sig. Alle indtryk sparkes væk eller sluges med lynets hast. Kolerikere kan karakteriseres som hidsige og opfarende mennesker, der kun lever i fremtiden. De ønsker straks at nå målet og styre verden.
Kolerikere er energiske og sammenbidte og ofte i besiddelse af en utrolig sejhed, der kan holde til de utroligste sportspræstationer. Kropssproget udtrykker stor selvstændighed og målrettethed, og blikket er ofte udfordrende og bydende. Bevægelserne er korte og knappe, og gangen er energisk og målbevidst. Andre tror ofte, at der er sket noget alvorligt, når en koleriker kommer farende - men det er blot deres måde at bevæge sig på.
Ung og egoistisk
Kolerikere udviser i ungdommen en udtalt herskernatur og sætter deres vilje igennem uden hensyn til andre. De er dominerende og har en psykisk styrke, der ofte bliver endnu stærkere ved modstand. Kolerikere kan ofte være brutale i både ord og handling.
Kolerikere elsker konkurrence og bøjer sig nødigt for andre. De får ofte mange fjender, fordi de sætter deres mening igennem uden hensyn til, hvad andre mener og siger. De tåler dårligt kritik og har svært ved at give en undskyldning, idet de aldrig tager fejl. Det kan være meget svært for omgivelserne at tolerere i længden. Men hvis man sætter sig op imod dem, bliver man enten knust eller får dem som fjende, hvilket er ganske ubehageligt - især hvis kolerikeren er chef, og man selv er medarbejder.
Koleriske chefer kan optræde enevældigt og uden videre forlange andres accept og respekt. Da de ikke interesserer sig for detaljer, er det tit svært for medarbejderne at fuldføre en ordre. Hvis man konfronterer kolerikeren med det, risikerer man enten at blive betragtet som dum, eller at blive overfuset på det groveste.
Koleriske chefer har en tendens til at blive på chefposter længere end godt er. Hvor andre ville trække sig og overlade posten til andre, bliver kolerikeren stædigt siddende på sin position og holder på sin ret. De er nemlig bange for, at andre kan løse opgaven lige så godt eller bedre end dem selv.
I øvrigt kan det være meget svært for to kolerikere at samarbejde. De vil begge søge at herske og dominere uden respekt for den anden.
Midaldrende med en vis erfaring
Som midaldrende udvikler kolerikere en begyndende respekt for andre. Hvis man forstår ikke at træde dem over tæerne, er de meget nemme at have med at gøre. Faktisk har kolerikere et meget følsomt sind, som bare ikke så ofte kommer til udtryk. De er desuden meget hjælpsomme og vil strække sig langt, hvis andre er i nød.
Ligesom de øvrige temperamenter er kolerikere afhængige af kvalificeret modspil for at nå til andet stadie. For kolerikere er det særlig svært at stille og honorere de samme krav til sig selv, som de kræver af andre og at erkende, at man ikke kan være leder for andre, når man hverken har lært at lede sig selv eller at yde selvkontrol og selvdisciplin.
Mange kolerikere kommer ikke længere end til andet stadie. Det er ærgerligt, da kolerikere er fødte ledere, hvis de forstår at bruge deres evner rigtigt.
Ældre og afklaret
Den ældre koleriker ønsker at støtte og hjælpe andre. Som chef har de lært at anerkende andres arbejde og udtrykker gerne tilfredshed med indsatsen. De tager initiativer til forbedringer i personaleforhold og bruger deres organisatoriske evner til fordel for andre.
Hvis kolerikere ikke får tilpas modspil i livet, bliver de uudholdelige. Herskernaturen slår ud i lys lue, og der er ingen, der hverken kan hamle op med dem eller gøre dem tilfreds. De betragter deres omgivelser med overlegenhed og foragt, og den mindste ting udløser vreden, som for det meste ligger og ulmer lige under overfladen.
Imidlertid ville vi blive langt bedre til at finde os selv og vore egne værdier, hvis de koleriske sider blev udviklet på rette måde."Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det jeg kan - og visdom til at se forskellen". (Marcus Aurelius, 150 f.Kr.)
PS - Hjulmand er inde på det helt rigtige - lyt til ham og i kan komme videre med det oprindelige projekt !
Mvh. Rizla .
-
Så mistede vi Martha
http://npinvestor.dk/nyheder/vestas-amerikanske-direktoer-har-sagt-op-252628.aspx -
Hej croid om andre.
Er der nogen der kender sandheden omkring Chile parken?
Jeg husker sagen som, at Vestas ansatte en eks. chilensk politiker. Måneder? efter fik Vestas en 100 Mw ordre fra netop Chile. Dernæst blev det oplyst at Vestas skulle stå for financieringen, hvilket Vestas dementerede. Og sluttelig så måtte Vestas bide i æblet og acceptere at firmaet nu pludselig ejede en møllepark, og dette samtidig med at man udbasunerede at ejerskab af parker ikke lå i Vestas strategi.
Jeg kan huske at Dumbbell, fra den alternative kanal, kommenterede på at Vestas regnskab dette år havde ekstraordinære poster. Jeg tog disse som en del af dækningen af Chile morskaben og har faktisk regnet med at der var 1 Mia i indtægt altså på CF. -
Det kommer vel an på hvordan projektet er finansieret. Hvis finansieringen er komplet op på projektet, så indfrier man jo gælden hvis projektet sælges og dermed er cashflow effekten minimal.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind