Så har Sundhedsstyrelsen publiceret de danske wegovy salgs data for april. Jeg fristes næsten til at sige "som sædvanlig...." er wegovy salget steget til ny rekord på 79.645 danskere der selv betalte for wegovy i april. En stigning på 8,2% fra den forrige rekord i marts.
Det var den 4. mdr i træk, hvor stigningen var 1,1 promille af den danske befolkning. I april var der 1,34% af alle danskere der var på wegovy behandling. Og intet tyder på at det er ved at peake.
Siden lanceringen i dec 2022 er der nu 2,38% af alle dansker der har været på wegovy.
De 79.645 dansker fik i april indløst 89.113 pakker wegovy til en samlet pris på 139,8 mio kr. Det giver en gennemsnitspris på 1.568kr per pakke.
De 3 laveste doser (0,25mg, 0,5mg og 1mg) koster 1.313kr per pen (4 ugers behandling)
1,7mg koster 1.833kr og den højeste dosis 2,4mg koster 2.353 kr
I perioden jan-april 2024 har danskerne købt wegovy for 493 mio kr Tilsvarende har novo kunne bogføre ca 365 mio kr i salg
Nedenfor følger data fra i år. Se det vedhæftede billede for komplet oversigt af wegovys salg siden det blev lanceret i DK
Jan 60.329 personer
Feb 66.784 personer
Mar 73.550 personer
April 79.645 personer
Markedspotentiale.
Danmark og Norge er de 2 eneste lande hvor novo leverer alt den wegovy markedet efterspørger. Der er altså ingen restordre som vi ser i samtlige andre lande. Dermed får novo (og markedet) et godt indblik i den reelle underliggende efterspørgsel.
Hvis vi tager de danske tal og skalerer det til EU med 448 mio indbygger, så ville det svare til der aktuelt ville være 6 mio EU-borgere på wegovy. Der er pt kun ca 300.000, og hvor DK og Norge fylder rigtig meget i det tal.
6 mio EU-borgere ville svare til ca 6,5 mia kr i wegovy oms per mdr, eller ca 78 mia kr for et år.
I 2024 er de danske tal hver mdr steget med 1,1 promille af befolkningen. 1,1 promille af EU svare til ca 525.000 personer, hvilket svare til en omsætningsstigning på ca 6,8 mia kr på årsbasis.
US
Hvis vi skalerer de danske tal til US, så svare 1,34% af den amerikanske befolkning til ca 4,5 mio amerikanere. De ville svare til en omsætning til novo, på ca 26,5 mia kr per mdr, eller ca 320 mia på årsbasis.
Hvis vi igen tager den danske stigning på 1,1 promille per mdr, og sætter det ind i et amerikansk perspektiv, så svare det til ca 374.000 amerikanere. Det svarer til en ekstra omsætning på ca 26,5 mia kr på årsbasis.
EU + US
Tager vi EU + US, så svarer en opskalering af de aktuelle danske tal til en omsætning på ca 398 mia kr. Og 1,1 promilles yderligere optag, svare til ca 33 mia kr ekstra omsætning på årsbasis.
Hvor ligger det danske peak? Er det 50% højere end nu? Eller måske 200%? I så fald taler vi om 1.200 mia kr i US og EU
Forsimplet men meget illustrativt
Alt ovenstående er naturligvis forsimplet. Der er forskel på de enkelte borgeres økonomi i de forskellige lande, ligesom der er forskel på andel af befolkningen der har BMI +27.
Ligeledes vil vi se den amerikanske wegovy netto pris falde, som vi ser med alle lægemidler i US. Novo fremhæver selv at Ozempic nettopris er faldet med 40% siden lanceringen i 2017.
Vi kommer også til at se en række konkurrerende stoffer blive godkendt, hvilket alt andet lige vil betyde forøget priskonkurrence. Vi skal dog ind i 2027 inden et andet selskab end LLY og novo kan lancere nyt fedmestof.
MEN når vi tænker på at de enkelte lande har 20-40% af deres befolkning der har BMI +30, så er der mange procent i de enkelte lande der har råd til selv at betale. Også en højere andel end de 1,34% af danskerne der pt selv betaler.
Og der er også et stort marked for mere snævre patientgrupper (BMI +40 med følgesygdomme og dårlig økonomi) hvor novo laver specifikke priser til de forskellige landes sundhedsmyndigheder.
Ligeledes har Novo den seneste tid præsenteret skelsættende, og langvarige hjerte og nyre data med semaglutid (ozempic/wegovy) , som i sig selv kommer til at trække et 7-cifret antal nye bruger af semaglutid. Og DISSE meget langvarige data, skal vi nok tæt på 2029, før andre end novo og evt LLY kan præsentere.
Der ligger mange opjusteringer forude...
Alt ovenstående er med afsæt i data fra Sundhedsstyrelsen, inkl danske brutto og netto priser. Ligeledes er der benyttet $800 som US nettopris, som er lidt lavere end seneste kendte nettopris.
PS
Der kommer også ret gode wegovy salgsdata ind fra US. En meget kraftig stigning de seneste uger. Med lidt held får jeg adgang til lidt flere data, og så venter der et nyt indlæg derom
PPS jeg har aktier i Novo Nordisk, og dette skal ikke ses som en købsanbefaling.
[image: 120835_Danish_Wegovy_april_24_sales.png]