Debatforum

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Olieprisen steg yderligere i går og ligger fortsat højt og hævdet her fra morgenstunden. Er de stigende oliepriser begyndt at bide - også på økonomien? USA/Israel har intensiveret deres angreb på iran Iran svarer på deres side igen med angreb på oliestater i Melllemøsten (Saudi Arabien, Quatar, UAE, Kuwait) Det får olieprisen til at stige. De stigende oliepriser har nu varet 2,5 uger Det varer ikke særlig længe før stigende energipriser kan få et "tag i økonomien" De spekulative bevægelser i råvarer er ekstreme, og de rykker sig meget hurtigt. Det gælder også for sølvpriserne Som det fremgår af figur 1, har sølvpriserne krydset klinger og retning med oliepriser den seneste måned Hvis den megen snak om sølv som et industrielt metal (og ikke overvejende et spekulativt finansielt instrument) har noget på sig, kan forholdet mellem olie/sølv interessant. Er investorerne ved at indstille sig på, at højere oliepriser kan vare i en længere periode og dermed være vækstdæmpende? I så fald får det ikke kun en efterspørgsel på sølvpriserne direkte, men hvis der heroveni kommer en spekulationseffekt, kan priserne ret hurtigt falde Ingen kan med sikkerhed forudsige hvor længe krigen i Iran varer. USA/Israel intensiverer; givetvis for at presse Iran til et regimeskifte. USA og Donald Trunp kan være presset af høje energipriser hos USA forbrugere. Kommer der en afslutning indenfor de kommende uger?

Bavarian Nordics vaccine Vimkunya er endnu ikke godkendt i Canada og er fortsat under myndighedernes vurdering. Jeg følger derfor udviklingen hos de canadiske sundhedsmyndigheder og har samtidig bemærket et interessant mønster i måden, Valnevas vaccine Ixchiq bliver omtalt af de canadiske myndigheder. Status på Bavarian Nordics vaccine Vimkunya i Canada Health Canada har accepteret ansøgningen om godkendelse af Vimkunya og er nu i gang med den regulatoriske gennemgang. Dette blev bekræftet i juli 2025, hvor Bavarian Nordic meddelte, at ansøgningen var blevet taget til vurdering. Der har i den forbindelse været forventninger om en mulig afgørelse i første halvdel af 2026, hvilket gør Canada til et potentielt vigtigt næste marked for Bavarian Nordic. https://www.bavarian-nordic.com/investor/news/news.aspx?news=7251 Ixchiq - eller CHIK-LAV? Tegn på rebranding i Canada Noget andet, der er værd at bemærke, er udviklingen i, hvordan de canadiske myndigheder omtaler Valnevas chikungunya-vaccine. Der tegner sig en gradvis overgang fra navnet Ixchiq til betegnelsen CHIK-LAV i officielle dokumenter. Der er ikke officielt meldt noget ud om et navneskifte fra hverken Valneva eller myndighederne. Alligevel ses der en tydelig bevægelse i terminologien. Jeg opfatter det som et muligt forsøg på at distancere sig fra de negative konnotationer knyttet til navnet Ixchiq. Spørgsmålet er, om ikke det er for sent. Udvikling kan fx tydeligt spores i følgende publikationer: November 2024 - "Summary Basis of Decision for Ixchiq" https://dhpp.hpfb-dgpsa.ca/review-documents/resource/SBD1731445138060 August 2025 - "Regulatory Decision Summary for Ixchiq" https://dhpp.hpfb-dgpsa.ca/review-documents/resource/RDS1765205479281 December 2025 - "Recommendations for the use of chikungunya live attenuated vaccine (IXCHIQ)" Første tydelige brug af CHIK-LAV Her er for nylig tilføjet en passus om, at De canadiske myndigheder er i gang med at gennemgå evidensen for anvendelsen af den levende svækkede chikungunya-vaccine hos personer i alderen 12-17 år, som ikke er omfattet af denne vejledning. Vejledningen vil blive opdateret efter deres gennemgang... https://www.canada.ca/en/public-health/services/catmat/recommendations-use-chikungunya-vaccine.html Februar 2026 - "Chikungunya vaccine: Canadian Immunization Guide" Her anvendes næsten kun CHIK-LAV https://www.canada.ca/en/public-health/services/publications/healthy-living/canadian-immunization-guide-part-4-active-vaccines/chikungunya-vaccine.html

Hansa Biopharma announces a USD 30 million convertible note financing https://www.hansabiopharma.com/media/press-releases/2026/hansa-biopharma-announces-a-usd-30-million-convertible-note-financing/ Lund, Sweden, March 20, 2026. Hansa Biopharma AB (publ) (Nasdaq Stockholm: HNSA) ("Hansa" or the "Company") today announces that it has entered into a U.S. convertible note purchase agreement with certain funds managed by Athyrium Capital Management ("Athyrium"), comprising USD 30 million aggregate principal amount of unsecured convertible senior notes (the "Financing"). The Financing extends the Company's runway into mid 2027 and ensures a robust launch of imlifidase in the US, subject to approval. The Financing consists of unsecured convertible senior notes with an aggregate principal amount of USD 30 million, maturing on March 17, 2031 (the "Notes"). The Notes carry a fixed interest rate of 3 percent per year and interest is payable in cash semi-annually, starting September 15, 2026. The conversion premium corresponds to 25 percent on the 30-day volume-weighted average price per ordinary share ending on March 18, 2026. Renée Aguiar-Lucander, CEO, Hansa Biopharma said: "This transaction significantly extends our cash runway and positions the Company to execute a strong and well-prepared US launch plan, ensuring that we have all necessary resources in place in a timely manner. We are pleased to partner with Athyrium at this exciting time for the Company." Laurent Hermouet, Partner, Athyrium Capital Management said: "We are pleased to provide capital in support of the planned U.S. commercial launch of Imlifidase. We believe Imlifidase has the potential to be the first new product specifically targeting the substantial unmet need among highly sensitized patients on the kidney transplant wait list."

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Dieselpriserne stryger i vejret og presser forbrugerne. 4 faktorer går i den samme retning og får priserne til at være rekordhøje Dieselpriserne er steget markant over de seneste uger Helt nøjagtig er prisstigningen kommet siden USAs krig mod Iran Forbrugerprisen på diesel sætter rekord ..og ligger højere end da priserne steg i starten af Ruslands overgreb på Ukraine 4 grunde til rekorder Råolieprisen er steget dramatisk Råolie afregnes i USD/DKK som er steget Prisen for at transportere råolie er steget Prisen for at få raffineret råolien til destillater (benzin/diesel) er steget Er 20,-/liter i sigte? De seneste stigninger i inputfaktorerne (råolie, raffinering, transport og USD) er aktuelt næsten indpriset i forbrugerpriserne ved tanken. Hvis forbrugerpriserne skal stige yderligere kræver det så yderligere stigninger i inputfaktorerne. Er det realistisk. Tjah, det er i det mindste ikke umuligt men nok alt i alt mindre sandsynligt. Verdensøkonomien vil blive presset af høje priser. Centralbanker kan enten holde igen med rentefald, eller, som der er nogen i ECB som tænker, blive nødsaget til at hæve renten på grund af stigende inflationsforventninger. USA er presset af stigende priser og Donald Trump, som har haft lave og faldende oliepriser som et af sine kort til et godt midtvejsvalg, er på den front ekstremt presset USA/Iran/Golfstater bestemmmer prisen De seneste dage er krigen eskaleret. En fred kommer når den kommer. Når parterne tænker det er det bedste resultat alt i alt. Laver Donald Trump en TACO vending på grund af USA forbrugerpriser eller er Iran og regimet mere presset end de vil indrømme, og hvad siger golfstater og olieproducenter som Saudi Arabien, Qatar, UAE, etc til udviklingen? Det er det som afgør hvor længe de høje priser varer ved og om de helt kortvarigt kan stige yderligere Figur: 5 års udvikling i vejledende dieselpriser Kilde: https://www.ok.dk/privat/produkter/ok-kort/prisudvikling# [image: 131655_image_15_.png]

Kan konflikten i Iran skabe et udbudschok, som vi så i 2020? Hør om oliepriser, Hormuz-strædet og betydningen for transportsektoren og Mærsk. Få indsigt i GN Store Nords salg af Hearing, dollarens effekt på danske aktier og fremtiden for Zealand Pharma. Hør også, hvordan Donald Trump og økonomien kan påvirke aktiemarkedet i 2026. 00:00 Intro 01:25 Krigen i Iran - oliepriser? 08:51 GN Store Nord i stor stigning 18:50 Danske aktier har det svært - Novo vs Eli Lilly 23:16 Zealand Pharmas fremtid https://www.youtube.com/watch?v=FOtuDeukeiA

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Investorerne i Amplifon er bekymrede for at købet af Hearing kan være for stort, dyrt og for udvandende at finansiere. 23 % kursfald er en klar dom Derfor er Amplifons aktie under pres Det er ikke kun de seneste dage, men også de seneste år, at Amplifons aktie har været under pres. Her er perspektivet Det seneste år er Amplifons aktie styrtdykket med 59,74 % Siden annoncering af købet er aktien på 2 dage faldet med 23,8 % Markedsværdien af Amplifon er faldet til 1,77 mia. EUR eller 13,2 mia. Hearing koster 17 mia. Man kan dele finansiering op i 2 dele. Betaling til GN Store Nord med 12,6 mia og de resterende 4,4 mia. I nyudstedte Amplifon aktier til kurs 10,5 Amplifon vil finansiere de 12,6 mia. Ved egne midler, udstedelse af ny gæld og udstedelse af nye aktier. Set i forhold til købsprisen på 17 mia. er den samlede markedsværdi af Amplifon bemærkelsesværdig lav. Køb giver kun små synergier Transaktionen er meget stor. Både for Amplifon men også for GN Store Nord. De synergier, som der har været peget på er reelt meget små, og vedrører først og fremmest den besparelse der kommer når Amplifon skal producere til sig selv (den del af deres salg i klinikker der kommer fra deres eget produkt = GN Hearing). Det er ikke så mærkeligt al den stund, at Amplifon kommer en producent, som i dag ikke er en konkurrent til dem selv. Lille risiko for et modbud, men Der er nogen som spekulerer i et modbud fra andre. Et modbud alene på Hearing er mindre sandsynlig, fordi aftalen "er endelig", men der kan komme et bud fra andre på hele GN. Det kunne være fra Private equity, som vil dele selskabet op, men det kunne også være fra Demant. Demants dilemma Demant er i et dilemma. Eller skulle jeg snarere sige, WDI, som ejer 12,29 % af GN og mere end 50% af Demant. De er travlt optaget af at integrere KIND i Tyskland. Det giver Demant, som naturligt har sat sit aktietilbagekøb på pause, få finansielle frihedsgrader: Hvis de kommer med et bud skal det finansieres. Yderligere gældsudstedelse er udelukket, fordi det vil få gælden til at eksplodere. Uanset om det er et bud på hele GN eller blot på Hearing. En aktiekapitaludvidelse vil save Demant aktien over på midten. Demant aktie er også meget hårdt presset, og har ikke været så lavt prissat i mange år. Se figur 3. WDI står med en ejerandel på 12,29 %, som de aktuelt har tabt mere end 35 % på. Deres intention var at beskytte Demant interesser, men det er ikke sket. Kontant taler vi om et tab på mere end 750 mio. Ved en anslået anskaffelseskurs på 150-160. Vel at mærke uden positiv effekt. Vil myndighederne godkende et køb? Figur 1: Kursudvikling, Amplifon, 1 år (klik på billedet for at forstørre) Kilde: Nordnet [image: 131627_image_13_.png]

Det ser ud til at bankerne er udsat for profittagning eller ? Djurslands Bank: https://invst.ly/1g6op3 Jyske Bank: https://invst.ly/1g6ofw Ugechart: https://invst.ly/1g6omr Mvh Finansen

Max fra @UNFTR undersøger de reviderede BNP-tal sammen med højere inflationsdata end forventet for at vise, hvordan økonomien allerede var ved at falde ned ad bakke før krigen i Iran. Nu hvor vi igen er fanget i en sump i Mellemøsten uden en klar plan eller vej ud, truer Trumps handlinger med at vælte den globale økonomi. Han diskuterer oliemarkederne, forbrugernes efterspørgsel og hvorfor Fed er magtesløs til at stoppe blødningen i en periode med finanspolitisk dominans. KAPITLER 00:00 - Introduktion 02:16 - BNP-revisioner for 2025 04:01 - Inflation, underskud og kredit 09:40 - Introduktion til hovedhistorien 10:08 - Tilbageskridt på oliemarkedet 14:52 - Ødelæggelse af efterspørgslen 17:15 - Finanspolitisk dominans 20:02 - Afsluttende tanker https://www.youtube.com/watch?v=BMTEJ4ieTQY

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet GN Store Nord aktien startede med en 40 % stigning i går efter annoncering af salget. Til slut var den stigning halveret. Det skyldes en række forhold Shortsalgsangrebet er stadig stort og massivt. Aktier for i underkanten af 2 mia. Kroner er solgt kort. Se figur 1. GN har solgt sit guldæg Høreapparatselskaber handlles til højere multiple end de aktiviteter, som er tilbage GN Store Nord får nok sin finansielle frihed tilbage, men de har desværre ikke historisk vist, at de kan skabe værdi med opkøb. Købet af Steelseries var reelt tæt på en katastrofe på det tidspunkt De sidste år har væksten i industrien været lavere end den langsigtede vækst. Det har presset sektoren, væksten, indtjeningen og aktierne. Ingen kender den endelige pris for Hearing. Den ved vi først når GN sælger sine aktier på en tid i fremtiden. Opgjort her og nu efter gårsdagens kursnedsmeltning i Amplifon, ligger den samlede salgspris ca. 1 mia. DKK lavere. Se figur 2 for langsigtet kursudvikling. For Amplifon er købet meget stort. 17 mia. Det er mere end den samlede markedsværdi i selskabet per lukkekurs i går. Muligheden for at GN Store Nord kan få en bedre pris langsigtet efter udløb af lock-up periode burde dog være ret gode. Industrien forbliver ikke til evig tid presset. Vi lever længere og har brug for høreapparater længere. De sidste år har mantraet været at Apple kommer og distrupter industrien. Det dilemme er GN Store Nord nu sluppet af med, og Amplifon synes ikke at være nervøse for det. WDI dilemma GN Stors Nords største aktionær er William Demant Invest (holdingselskab for Demant med mere end 50 % af aktierne). Hvordan vil de reagere. Ifølge 2024 årsregnskab ejede de 12,29 % af aktierne. De er købt for 3 år siden for at beskytte sektorinteresser (læs Demant). Her og nu har de tabt 35 % på investeringen, og spørgsmålet er om de har beskyttet "sektorinteresser" med et tab på 1 mia. DKK og hvad de nu vil gøre ved deres aktier? Figur 1: Udvikling i shortsalg vs aktiekurs, GN Store Nord Kilde: https://www.zirium.dk/short-watch-details?code=DK0010272632 (tryk på billedet for at forstørre) [image: 131619_image_11_.png]

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Da Corona lukkede verden ned i 2020, gav det et udbudschok for container- og transportindustrien i det hele taget. Er det samme ved at ske igen? Corona lock-down var et chok Det er 6 år siden, at Corona lockdown på kort sigt ændrede det globale aktiemarked, den globale økonomi, men også betød 3 gyldne år for transportindustrien. Her er nogle observationer og lidt ligheder men flere forskelle som gør det mindre sandsynligt, at det får samme effekt. På vej ind i 2020 var verden præget af lavere vækst, og virksomheder var på vej til at indstile og tilpasse sig til det. På den måde burde udviklingen ikke komme massivt bag på selskaberne, som investorerne tog udgangspunkt i. Transportkoas gav flaskehalse Containerne var "de forkerte steder" Selv om efterspørgslen var mindre, reducerede transportkaos tilgængelighed af komponenterne udbuddet mere end efterspørgslen faldt. Det var ikke kun containerrater, men også prisen på luftfragt, som steg markant For ikke kun men ikke mindst A.P. Møller-Mærsk varede de gode ratetider 3 år fra 2020-2022. Aktiemarkedet fik sig den "normale" mavepuster med korrektioner på 3 uger, som rensede luften på en brøkdel af den tid, som den globale økonomi led under nedlukningen. 18 måneder inde i krisen fik verden i kølvandet på Corona nedlukning en pengepolitisk krise. Den pengepolitiske stimulans, som havde varet næsten uafbrudt siden finanskrisen i 2008 til 2020, fik ekstra gas i 2020 (pga Corona nedlukningen) og frem for at afbøde de vækstmæssige konsekvenser af en global nedlukning. Det umønntede sig en markant og forsinket inflationseffekt, som verden først fik nogenlunde styr på 2,5 år senere. En langvarig krig har store og dyre effekter Krigen i Iran har, hvis den varer i en længere periode, potentialet til at ødelægge ganske meget: Oliepriser omkring 100 USD/tønde, hvis det viser sig varigt, er et reelt udbudschok, som vil få konsekvenser for forbrugere, økonomier, vækst, inflation og renteudviklingen. Hvor stor effekten er, afhænger af længden af perioden med høje priser. Næsten al Iransk olie går til Asien med langt hovedparten til Kina og mindre til andre lande, som eksempelvis Indien. Det skyldes ikke mindst sanktioner. På kort sigt slår priseffekten fulgt igennem (der er ingen eller få adfærdsændringer). Priseffekten slår også igennem bl.a. I USA og andre lande med større selvforsyningsgrad. Priser følger verdensmarkedet også selv om enkelte lande producerer den olie de selv skal bruge. Priseffekten for forbrugerne er der under alle omstændigheder. På længere sigt, vil stigende priser, i givet fald de vil være vedvarende, blive overvæltet bredere i færdigvarepriser. Hvis Hormuzstrædet og andre vandveje ikke kan blive forceret, vil det være en oliepris + udbudseffekt for transportselskaber. Hvis Hormuzstrædet bliver lukket, vil det også - måske lidt overraskende, påføre Iran en meget stor økonomisk byrde. Olie er deres vigtigste eksportkilde og en lukning af strædet, vil også betyde, at Iran ikke kan eksportere. En del af den fragt, som ikke kan transorteret på skib kan/vil gå via luften, men der er en grænse for hvor meget luftfragt kan håndtere. Donald Trump har og er en x-faktor I 2020 blev Joe Biden valgt til at tage over efter Donald Trump. Det gør en større forskel, at Donald Trump er "tilbage". Der er midtsvejsvalg i 2026, og den valgkamp går igang i løbet af få måneder. Hvis amerikanerne bliver mødt af høje benzinpriser, vil det være mindre sandsynligt, at republikanerne får flertallet i begge kamre. Det vil politisere den amerikanske indenrigspolitik i et omfang, som Donald Trump næppe synes er befordrende. Hvad og hvornår der sker noget afhænger af hvornår Donald Trump spiser en TACO - altså hvornår hans rådgivere eller markedsstørrelser (oliepriser, renter, inflationsforventninger, risikosignaler, aktiekurser) får ham til at "erklære" sejr og sige, at han har vundet, og nu er han videre. Donald Trump tænker ikke så meget på det man kender fra badminton som 3. bolden. Først er der den første tanke - serven - ideen. Så følger returneringen, 2. Bolden, modparten, Irans reaktion. Hvad der sker videre afhænger af 3. Bolden. Serverens ønske om at forsøge at dominere bolden og kampen. I mange situaitoner får man indtrykket af, at Donald Trump ikke har eller har haft fokus på 3. Eller efterfølgende bolde, men regner med at lave et "serve-es". (lex Venezuela, Grønland, Canada, Kina, andre lande med toldsatspres). Spiser Donald Trump en TACO og/eller er Iran mere presset end indrømmet? Vi er i krigens 3. uge. Den har allerede varet ganske (for) længe set i et finansielt og olieprisperspektiv. Oliepriserne er stadig meget høje og risikoen er, at det får en effekt for økonomien. I USA bliver FEDs muligheder for at sænke renterne færre, sværere, mindre på kort sigt. Det er mindre sandsynligt, at det sker på denne side af Jeroms Powells regeringsperiode, som slutter i maj. Det er udover "flugt til sikre havne" formentlig også noget af det som har styrket USD. Det er tid til et Pivot. Kommer det og den allerede i denne uge?

Kommentar fra Per Hansen, Investeringøkonom, Nordnet Der er mange tal og størrelser at holde øje med. Her er noget af det som jeg tror gør indtryk hos investorerne. GN Store Nords aktiekurs har indiskutabelt være presset, nærmest mast ned De seneste 5 år er aktien, ud fra et meget højt niveau, faldet tæt på 80 %. Shortsalgsprocenten tæt på 13 % fortæller om momentuminvestorer som ser nedad Salgsprisen på 17 mia. er på EV/EBITDA på 14 (markedskonform). Handlen forventes at blive afsluttet ultimo 2026. Med den forventede indtjening for året vil GN Store Nords gæld være under 8 mia. til den tid. Amplifons aktiekurs er faldet massivt over de seneste år. Målt på dagens kurs er værdien lige over 2 mia. EUR. Det er altså en meget stor handel ikke kun for GN Store Nord, men også for Amplifon. 17 mia. vs 15 mia i markedsværdi. Demant falder i dag. Det er på den ene side "en rigtig reaktion", fordi Demant kan miste forretning i sin distribution. Samtidig er det lidt mærkeligt, fordi investorerne ikke af de samme årsager synes det har været en god ide (kursudvikling) at de erhverver KIND i Tyskland, Østrig og Schweiz (høreklinikker) Der er mange tal og størrelser at holde øje med. Her er noget af det som jeg tror gør indtryk hos investorerne. GN Store Nords aktiekurs har indiskutabelt være presset, nærmest mast ned De seneste 5 år er aktien, ud fra et meget højt niveau, faldet tæt på 80 %. Shortsalgsprocenten tæt på 13 % fortæller om momentuminvestorer som ser nedad Salgsprisen på 17 mia. er på EV/EBITDA på 14 (markedskonform). Handlen forventes at blive afsluttet ultimo 2026. Med den forventede indtjening for året vil GN Store Nords gæld være under 8 mia. til den tid. Amplifons aktiekurs er faldet massivt over de seneste år. Målt på dagens kurs er værdien lige over 2 mia. EUR. Det er altså en meget stor handel ikke kun for GN Store Nord, men også for Amplifon. 17 mia. vs 15 mia i markedsværdi. Demant falder i dag. Det er på den ene side "en rigtig reaktion", fordi Demant kan miste forretning i sin distribution. Samtidig er det lidt mærkeligt, fordi investorerne ikke af de samme årsager synes det har været en god ide (kursudvikling) at de erhverver KIND i Tyskland, Østrig og Schweiz (høreklinikker) Figur 1: Kursudvikling, 5 år, Amplifon Kilde: Nordnet [image: 131583_image_10_.png]

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet GN Store Nord sælger Hearing til Amplifon for 17 mia. Det handler om værdiskabelse GN aktien har været presset i bund længe Siden toppen i 500 er aktien faldet mere end 80 % Markedsværdien er faldet til 12,7 mia. Prisen på 17 mia. er i den optik høj GN Store Nord vil bruge provenuet (kontanter og aktier, som senere kan konverteres til kontanter) til at reducere gælden (9 mia. ultimo 2025), udlodning og investering i forskning og udvikling Handlen inkluderer ikke Nations benefit, som har været rygtet til at være 2-4 mia. værd Fokus på værdiskabelse Investorerne har set sig sure på GN. Aktien er massivt shortsolgt, og prisfastsættelsen har været ekstremt presset og - lav. Købspris på 17 mia. er, set i forhold til aktiekursen, meget høj. Når GN siger, at handlen ekskluderer værdien af Nations Benefit, er det fordi de ved, den har en betydelig værdi og investorfokus. Salget er en afvejning mellem værdi og en presset aktiekurs. Fremadrettet bliver GN et selskab med Entreprise og Steelseries (gaming) + en ejerandel i Nations Benefit, som kan have meget stor værdi Figur 1: Kursudvikling, 5 år, GN Store Nord Kilde: Nordnet [image: 131573_image_8_.png]

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet De seneste uger er værdien af USD steget ret markant. På lang sigt vil det være positivt for dansk økonomi, dansk eksport, danske aktier generelt og dansk life science i særdeleshed. Kommer der en forsinket positiv effekt? USD udsving kan mærkes Når de danske eksportorienterede selskaber guider for deres indtjening og -udvikling, sker det ofte, at der både angives en udvikling i lokale valutaer og en som er rapporteret i DKK. Den absolut vigtigste valuta for danske selskaber er USD. I underkanten af 20 % af den samlede danske eksport går til USA. Når USD falder og bliver svækket, er det normalt negativt for danske selskaber. Store selskaber som bl.a. Novo Nordisk, som har langt den største del af sine eksportindtægter i USD, får medvind, når USD stiger, men som samtidig må melde om en negativ konsekvens ved svækkelse af USD. Andre selskaber som bliver påvirket af USD udsving er bl.a. Novonesis, Lundbeck, AMBU, Pandora, Coloplast. Overser mismodige investorer USD styrkelsen? I figur 1 er illustrreret udviklingen i USD/DKK vs udviklingen i det danske OMX C25-indeks. Som det fremgår er aktiernes deroute fortsat i 2026 alt imens at USD er blevet styrket den seneste måned. Her er lidt perspektiv: Investorerne har mistet ævred hvad angår danske aktier efter for mange års skuffende udvikling. Om ikke alt så meget bliver vendt og drejet til noget negativt. De seneste 5 år har danske aktier på indeksniveau skuffet og underperformet en lang række andre benchmark indeks ganske betragteligt. USD/DKK et styrket med 4 % den seneste måned. Styrkelsen er sket siden guidance for 2026 blev annonceret i forbindelse med regnskaberne i hovedsagen uge 6-7. Hvis det nuværende niveau for USD/DKK holder i den resterende del af 2026, kan det få en effekt for 2026 udviklingen. Effekten for 2026 isoleret, vil formentlig blive mindre. Det skyldes at en række selskaber typisk dækker deres valutaindtægter af for 6-12 måneder fremadrettet. På et tidspunkt begynder styrkelsen at slå igennem på de nye og i givet fald højere afdækningskurser. Det kan få en effekt for 2. Halvår 2026 eller ind i 2027. Selv om det er "langt ude i fremtiden" for investorerne som investerer med en stadig kortere tidshorisont, vil det få en effekt før eller siden. Med mindre altså at USD stigningen blot er en kortsigtet opblomstring Figur 1: Udvikling i OMX C25 vs USD/DKK, 2026 Kilde: Nordnet [image: 131570_image_7_.png]

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet De investorer som har satset på at de danske aktier kunne levere konkurrencedygtige afkast, er ikke kun blevet skuffede, men er formentlig ved at resignere. Det er, desværre, naturligt I disse dage og uger taler om ikke alle, så dog mange om krig i Iran og oliepriser Stigende oliepriser påvirker aktieafkast negativt Det har også og igen ramt de danske aktier, som er faldet med de fleste andre aktier Desværre er det ikke en nyhed Et lavere udgangspunkt og meget "seriøs" underperformance og dermed et mere taknemmeligt udgangspunkt har ikke været en formildende omstændighed 50 % underperformance! Som det fremgår af figur 1, har de seneste år været præget af større udsving. Tiden efter corona, stigende renter, og Donald Trump som præsident. Det har dog ikke forhindret andre benchmark indeks som det tyske DAX, svenske S30 eller amerikanske Nasdaq Composite i at levere meget fornuftige afkast. Men det har været udfordrende at være "dansker". Se venligst figur 1. 5 grunde til dansk underperformance Der er en række grunde til at danske aktier har underpræsteret. Novo Nordisk er fyrtårnet. Når det regner på præsten drypper det på degnen. Når Novo Nordisk stiger kommer der positiv fokus på andre selskaber. Både indenfor life science og på "Danmark". Udenlandske investorer har vendt Danmark ryggen på grund af 1)Novo Nordisk nedtur, 2)life science nedtur og 3)selskaber har leveret under normal høje standard. Der har været fokus på prisfastsættelse vs vækst, og her er danske selskaber slået ud Skuffelser giver lavere forventninger Investorerne har aldrig haft en kortere investeringshorisont end i dag, og hvis du er kommet i bad standing betyder det meget for dine (kortsigtede) overvejelser Novo Nordisk skal levere bedre Resten af C25 med undtagelse af bl.a. banker, ISS og NKT skal levere bedre. Se venligst min karakterbog for 4. kvartal med et karaktergennemsnit på omtrendt 1 point lavere end i 3. kvartal: https://www.nordnet.dk/blog/karakterbogen-skuffende-guidance-for-2026-efterlader-et-svagt-kursindtryk/ Udenlandske investorer skal vende tilbage Danske selskaber skal være langt bedre til investorpleje og værdiskabelse Ting tager tid. Hvis investorerne er skuffede og på vej til at resignere er det helt naturligt. Er det mørkest lige før daggry...? Figur 1: Udvikling i C25, S30, DAX og Nasdaq Composite, 5 år Kilde: Nordnet (Tryk på billedet for at forstørre) [image: 131526_image_6_.png]

Transcript af live Q&A med CEO Adam Steensberg fra Zealand Pharma d. 13. marts 2026. Moderator: Helge Larsen, Redaktør, Proinvestor.com https://nbg1.your-objectstorage.com/proinvestor-dev/forum/ir/cms/QA-Zealand Pharma 2026-03-13.pdf [image: 131538_598142831_1496964335762121_3759912417324900283_n.jpg]

Flere amerikanske medier rapporter om massiv udstrømning fra private kreditfonde og det har nu tvunget Cliffwater og Morgan Stanley til at sætte loft på udbetalinger. Det her kan i mine øjne være trinet før "run på banken". Mine alarm klokker er begyndt at ringe men lad mig først lige springe lidt tilbake i tid og give lidt perspektiv på dette. Jeg husker en flyvetur jeg havde fra Mûnchen til London i starte af september 2008, hvor jeg leste Financial Times. Jeg kan husk at der var tre mindre artikler om Collateralized Debt Obligation (CDOs), og hvor de beskrev at der var lidt problemer i det marked. Jeg havde også et par måneder i forvejen hørt fra en god ven som arbejdet på Financial Times at Northern Rock desværre nok ikke var det eneste problem som finans myndighederne i UK kom til at tackle i den nærmeste fremtid. Jeg kan huske da jeg læste om problemerne med CDOs at jeg tænkte at dette kommer til at gå galt. Det gik galt og det var både i UK og USA. Nu sidder jeg lidt med samme følelse. Men lad mig først foklarer hvad private credit er for en type låneforretning. Private credit-lån er grundlæggende anderledes end traditionelle banklån. Disse private credit er lån eller krediltydelser foregår typisk uden for de traditionelle bankkanaler og omfatter flere former: Direkte lån (direct lending): Investorer låner direkte til mellemstore virksomheder, ofte med fast rente og en aftalt løbetid. Mezzaninfinansiering: En hybrid mellem egenkapital og gæld, hvor långiver får højere rente og ofte ret til konvertering til aktier eller warrants ved manglende betaling. Distressed debt: Køb af gæld fra finansielt pressede virksomheder med henblik på at opnå afkast ved restrukturering eller genopretning. Senior eller junior secured loans: Lån med forskellig prioritetsstilling i forhold til sikkerhed og tilbagebetaling. Her er lidt karakteristika for denne type lån: Ikke børsnoteret: Private credit lån handles ikke på offentlige markeder. Tilpasset struktur: Lånevilkår er ofte skræddersyede til låntagerens behov (fx amortisering, covenants, sikkerheder). Højere renter: Private credit tilbyder typisk højere afkast end traditionelle obligationer som kompensation for lavere likviditet og højere kreditrisiko. Mindre likviditet: Investorer kan have længere investeringshorisonter, da lånene ikke let kan afsættes på sekundære markeder. Risiko/afkast: Kan give attraktive risikojusterede afkast, men indebærer kreditrisiko (default), likviditetsrisiko og ofte større kontraktuel kompleksitet. De typiske investorer for denne type lån er pensionsfonde, forsikringsselskaber, familiefonde og specialiserede private credit fonde. Jeg tror det er klart for enhver at der er en anden type risiko ved denne type lån end et klassisk banklån eller virksomhedsobligation. Nu er der så også opstået problemer i det marked. Her er så historien som bekymere mig: Morgan Stanley's North Haven Private Income Fund og flagskibet i blandt "private credit" aktører Cliffwater LLC har sat loft på, hvor meget investorer kan trække ud af deres private kreditfonde, fordi flere investorer ønsker at få deres penge tilbage, end fondene tillader. Cliffwaters hovedfond begrænsede udbetalinger til 7 % af aktierne, mens Morgan Stanleys North Haven Private Income Fund satte grænsen ved 5 %. Investorerne forsøger at trække rekordstore beløb ud, især på grund af bekymringer om kvaliteten af lånene, især til softwarevirksomheder, der er udfordret af kunstig intelligens. JPMorgan Chase har også begrænset udlån til private kreditfonde, efter at værdien af visse software-relaterede lån blev nedskrevet. Dette har ikke ført til større margin calls endnu, men det viser øget pres på markedet. Hovedrisiko: Den store risiko jeg ser her er, at mange investorer ønsker at trække deres penge ud på samme tid, hvilket kan presse fondenes likviditet og gøre det svært for dem at honorere udbetalingskrav. Samtidig er der usikkerhed om værdien af de illikvide lån (særligt til softwarevirksomheder), hvilket kan føre til yderligere nedskrivninger og begrænset adgang til nye lån. Hvis denne trend fortsætter, kan det skabe turbulens på markedet og potentielt tvinge fonde til at sælge aktiver under ugunstige forhold for at skaffe likviditet. Den ustabilie situationen som verden er i lige nu så har vi ikke behov for et kollaps i den del af finansmarkedet i tillæg til alt det andet pres.

Oxford Acedemic fremragende artikel, "A strategy incorporating PTP and CAD-score can safely reduce unnecessary testing in low-likelihood CCS patients, optimizing resource use without compromising outcome". Link: https://academic.oup.com/ehjdh/article/7/2/ztaf151/8416611 En bobler der nærmer sig Break Even. 131545_CADScor_abstract.pptx

Olieprisen eksploderer efter USA's angreb i Iran, og frygten rammer aktiemarkedet. Hansen og Larsen analyserer, hvorfor Zealand Pharma og Gubra falder på gode data, og om Novo Nordisk har lavet en fejl med HIMS-aftalen. Hør om alt dette og meget mere i denne uges afsnit af Investeringspodcasten. 00:00 Intro 00:56 Olieprisen 08:08 Risiko: VIX og Fear and Greed 12:09 Gubra, Zealand Pharma 24:05 Novo Nordisk og HIMS https://www.youtube.com/watch?v=VUvPuCWvvLI

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet LLY advarer om compoundede vægttabsprodukter, helt på samme måde som Novo Nordisk har gjort længe. Det cementerer at compoundede produkter bliver ekstremt nichede fremadrettet Novo Nordisk har meget længe advokeret for, at compounded produkter, i den skala, hvor de blev solgt, var ulovlige Det er/var tilladt at lave en compounding hvis 1)originalen er i restordre eller hvis 2)patienter har brug for en "invididualsering". Novo Nordisk aftale med HIMS burde være en påmindelse om at den "trafik" er på vej mod vejs ende. Især fordi den også havde mere eller mindre FDA på sidelinien Nu advarer LLY også om og mod produktet. Hvis der skulle være tvivl om hvor udviklingen er på vej hen, burde den tvivl nu være fjernet Når den store Eli Lilly maskine bliver sat i bevægelse, sker der noget i USA. Når de to altdominerende selskaber indenfor vægttab advarer mod det samme, skal man være meget stærk i troen for at fortsætte. Især fordi FDA også "kigger med" og holder øje Derfor reagerer Eli Lilly nu Når Lilly advarer mod det nu, er det formentlig fordi de oplever det som 1)et stigende (salgs)problem; at de 2)selv bliver ramt og påvirket af det og at de samtidig også kan mærke, at 3)der er momentum i at få det minimeret ned til et nærmest ikke eksisterende niveau, og under alle omstændigheder til noget som vil være af ubetydelig størrelse

Et sjældent set godt indlæg, det er ikke mit skriv. Jefferies (Akash Tewari) - Fokus på vægttab over bekvemmelighed Analytikeren fra Jefferies har været ude med en meget klar melding efter at have talt med endokrinologer: "Vores rundspørge blandt læger viser, at effekt (efficacy) er den absolut vigtigste parameter. Selvom orforglipron (Lilly) er nemmere at tage, peger lægerne på, at de 15-17% vægttab hos Wegovy-pillen er en 'biologisk overlegenhed', som gør den til førstevalget for patienter med høj BMI." [1][3] Leerink Partners (David Risinger) - Bekymring om "Drop-out" rater Risinger har fokuseret meget på den praktiske virkelighed i lægekonsultationen: "Lægerne udtrykker bekymring over frafaldsraten på over 10-15% (mere end dobbelt så mange) i Lillys pille-studier. En læge udtalte: 'Jeg vil hellere have en patient, der faster i 30 minutter (Novo), end en patient, der ringer to uger senere og vil stoppe behandlingen på grund af voldsom kvalme (Lilly).'" [4][5] Bank of America (Geoff Meacham) - Den hurtigste lancering nogensinde Efter at have set de første 170.000-250.000 recepter, måtte BofA justere deres syn: "Modtagelsen af Wegovy-pillen har været 'ekstraordinær'. Lægerne har været hurtigere til at adoptere dette produkt end noget andet GLP-1 produkt tidligere. Det tyder på, at barrieren ved de 30 minutters faste er blevet stærkt overvurderet af analytikere og undervurderet af markedet." [2][5] J.P. Morgan (Richard Vosser) - Loyalitet over for semaglutid Vosser påpeger, at lægerne føler sig trygge ved Novos molekyle: "Lægerne har nu over 10 års erfaring med semaglutid (Ozempic/Wegovy). De ved præcis, hvordan de skal håndtere bivirkningerne. At skifte til en helt ny kemisk profil som orforglipron ses som en usikkerhedsfaktor, som mange læger ikke har lyst til at introducere for deres stabile patienter." [1][3] Opsummering: Analytikerne fra de store banker er begyndt at indrømme, at de tog fejl af "faste-reglen". Lægerne ser det som et mindre irritationsmoment sammenlignet med risikoen for den "aggressive" kvalme, som Lillys pille har vist i forsøgene.