Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
I næste uge, tirsdag den 5/11 vælger amerikanerne ikke kun deres næste præsident. Kongressen får også 435 nye medlemmer i Repræsentanternes Hus og 33 senatorer i Senatet. Historien viser, at det afkastmæssigt betyder noget men ikke er altafgørende hvem som bliver præsident, hvem der har flertallet i kongressen og hvilken politik der bliver ført. I hvert fald og ikke mindst på kort sigt. Som tiden går, betyder det mindre og andre forhold spiller ind.
Det amerikanske aktiemarked er verdens største
I næste uge bliver spændingen udløst. Det betyder ikke kun noget for amerikanerne, hvem de vælger som deres næste præsident. Det betyder i høj grad også noget for den globale og danske investor. I en global portefølje fylder USA aktier mere end 70 %. Ud af de 10 største selskaber i verden er 9-10/10 amerikanske. Derfor er der god grund til at følge med udviklingen økonomisk og politisk i USA.
Rød eller blå gør en forskel
Der er politisk forskel på hvad Donald Trump og Kamala Harris vil. Luften er fuld af beskyldninger i noget som mere ligner en farce end det, som vi er vant til og kender som politik fra Europa. Nedenfor forsøger jeg at opsummere noget af det som investorerne fokuserer på som forskelle:
Det vil Trump
Trump er stadig først og fremmest en MAGA (Make America Great Again) mand. Han vil fokusere på hjemlandet; trække investeringer hjem til USA og fastholde lave skatter. Konsekvensen er at det budgetunderskud, som er for stort og som øger den amerikanske gældsætning i raskt tempo, øges.
Trump vil formentlig indføre øget told på varer, som er blevet "offshored" og som nu produceres udenfor USA til den amerikanske forbruger. Det giver lavere priser, men til gengæld giver det pres på amerikanske arbejdspladser. Her tænkes i første omgang på Mexico.
Trump vil også indføre øget told på biler (og måske også andre ting) fra Kina. På den måde følger han i kølvandet på Europa, som allerede har gjort det overfor Kina med bilerne. Det er ikke givet, at den tolddiskussion stopper med lande som Mexico og Kina, men en handelsuoverensstemmelse med Europa kan ikke definitivt udelukkes.
En øget told og protektionisme giver mindre samhandel og skal dæmme op både for "unfair" løndumpning, men også for konsekvensen af mulig kinesisk statsstøtte. Formålet er indenrigspolitisk, arbejdsmarkedet og kommer "belejligt" forud for valget. At kineserne statsstøtter ikke mindst deres bilindustri og nu også vindmøllerne er noget som europæerne og bl.a. Vestas kan mærke.
Konsekvensen af disse tiltag er uomtvisteligt, at det bliver dyrere at være amerikansk forbruger og virksomhed. Det kan på kort sigt betyde stigende inflation og ditto renter. Det er negative sideeffekter, som Donald Trump formentlig vil give andre skylden for og "rette op på" efterfølgende. Konkret vil han formentlig forsøge at lægge arm med FED og politisere pengepolitikken, som ellers traditionelt har været uafhængig.
Hvis Trump vinder
Det er ikke entydigt sort/hvidt hvilke sektorer, som et valg af Donald Trump vil understøtte, men her er nogle generelle ideer. Trump er positiv overfor:
Olie og gas
Finans
Medicinalindustrien
Våbenindustrien
Overordnet set vil et valg af Donald Trump betyde mindre regulering og mindre statslig indblanding.
Trump vil også fastholde de skattelettelser (person- og selskabsskattesatser), som han lavede, da han var præsident første gang. Det betød, at rigtig mange investorpenge drog over Atlanten og fik de amerikanske aktier til at outperforme næsten alt.
Trumponomics
Donald Trump som præsident vil formentlig betyde lidt højere inflation, lidt højere renter og en lidt stærkere dollar, selv om han vil forsøge at lægge arm med Federal Reserve om at få dem til at afbøde effekterne af den politik, som han fører. Netop hans forventede sympati for medicinalsektoren og konsekvenserne af en styrket USD, har en betydning for de danske life science selskaber, som har USA som deres klart største marked.
Hvis Kamala Harris vinder
Kamala Harris tænker mere globalt og udenfor USA end Donald Trump. Her er nogle af hendes mærkesager:
Give skattelettelser til middelklassen.
Finansiere dem med højere selskabsskatter, øget skat på aktieavancer og formentlig en højere beskatning af meget store indkomster.
Være en katalysator for den grønne omstilling.
Fastholde USA som en betydelig energiproducent (der kommer næppe en energirevolution under blå ledelse, som afviger væsentligt fra Bidens - med forbehold for at/om demokraterne kan få flertal i både senatet og kongressen).
Investere i amerikansk infrastruktur. Mange kender den digitale amerikanske infrastruktur, men veje, broer, jernbaner, elnet, og andet trænger til en massiv opgradering
Sektorer som investorerne forbinder med demokraterne:
Alternativ energi er formentlig den sektor som de fleste er enige om deler Trump og Harris. Trump vil ikke, mens Harris gerne vil støtte den grønne omstilling.
Sol, vind og grøn omstilling
Forsyningssektoren
Infrastruktur - traditionel industri
Demokraternes præsidentkandidat kan tænkes at lægge pres på
Finans (regulering).
Olie og gas - mindre positiv, men ikke meget negativ.
Medicinal - vil formentlig endnu en gang forsøge at presse lavere priser for sundhedsvæsnet igennem. Alene diskussionen og tematisering kan påvirke prisfastsættelsen (multiple).
Kort sigt: Investorerne hepper på Trump
I dagene efter valget vil der formentlig komme en kurseffekt, som er cocktaileffekten af:
Mindre stigning fordi spændingen og usikkerheden udløses. Valget er forbi.
En let negativ effekt hvis demokraterne vinder (øgede skatter og regulering), mens en valgsejr til Donald Trump omvendt formentlig vil have en moderat positiv kurseffekt. Lave skatter og øget vækst - selv om det kommer uden en tilstrækkelig finansiering, kan investorerne godt lide.
Flertal eller delte kamre betyder noget.
En ting er hvem som ender med at blive præsident, Samtidig betyder det en hel del hvordan Senatet og Repræsentanternes hus og dermed Kongressen, tager sig ud.
Hvis hvert parti vinder et kammer, bliver de nødt til at samarbejde. Sådan er det i dag.
Selv om man kunne få det indtryk, at Donald Trump ikke skeler til demokratiet og de 2 kamre er det en virkelighed, som kun findes i hans retorik. Det er nødvendigt at samarbejde.
Hvis et parti får flertallet i begge kamre, bliver det mere handlingsorienteret. Mere bliver gennemført og politikken bliver mere polariseret. Se venligst yderligere i figur 2.
Demokrater og republikanere er tvunget til at samarbejde
Som situationen er i dag har demokraterne (Senatet) og Republikanerne (Repræsentanternes hus) hver sit flertal. Det sikrer på den ene side, at blå og rød skal samarbejde og giver samtidig også gode muligheder for mere pragmatiske, længerevarende og holdbare aftaler end udelukkende kortsigtede og polariserede løsninger.
Demokraterne har snævert flertal i senatet
I senatet har demokraterne 47 og republikanerne 49 pladser ud af i alt 100 (2 fra hver stat). Republikanerne har altså flertallet, men reelt forholder det sig omvendt. Udover de 47 har demokraterne opbakning fra 4 uafhængige. Reelt er der derfor et snævert blåt flertal.
1/3 af Senatet er på valg hvert 2. år
1/3 af de 100 senatorer (2 fra hver stat) er på valg hvert andet år ud af en samlet valgperiode på 6 år. Der kan således ske politiske ændringer, men hvis valget er meget lige mellem blokkene sker ændringerne gradvis og over tid.
Repræsentanternes hus vælger 435 "nye" medlemmer
I modsætning til senatet, hvor kun 1/3 af medlemmerne er på valg hvert 2. år, bliver samtlige af de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus gen- eller nyvalgt den 5/11. Aktuelt er fordelingen 220 røde og 212 blå, mens der er 3 ledige stillinger. Republikanerne har altså et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne har flertallet i Senatet.
Investorerne mener en rød Trump vil være bedre end en blå Harris
Intet sted i verden går man så meget op i data og historiske erfaringer som i USA, hvor alt kan og bliver kvantificeret. Her er lidt data om hvad historien tilsiger med hensyn til afkast under forskellige farver:
Siden 1928 har der været 24 præsidenter (kun 23 medtaget da afkastet under Biden endnu er "ukendt").
Vi har haft 6 dobbelte (præsidenten bliver genvalgt) og 1 firedobbelt periode (Roosevelt fra 1932-1948)
Det gennemsnitlige afkast har været 11,28 % regnet over alle år fra 1928-2020
Der har været 11 røde præsidenter med et afkast på 15,3 %
Der har været 13 blå præsidenter med et afkast på 7,6 % (afkast regnet til 2020).
Figur 1: Gennemsnitlige afkast i USA, S&P 500, fra 1928-2020.
Kilde: Morgan Stanley
Hvis historien gentager sig, er der således historisk belæg for at sige, mene og hævde, at investorerne ønsker sig et nyvalg af Donald Trump som præsident som republikaner.
Præsident + det afgørende flertal
En ting er hvilken præsident amerikanerne ender med at vælge. Noget andet kan være hvilke vilkår den valgte præsident har at regere ud fra:
Det bedste afkast siden 1950 har der været, hvis en blå demokrat sidder med et delt flertal i senatet og i repræsentanterne Hus (15,72 %).
Det næsthøjeste gennemsnitlige afkast har været, hvis en blå demokrat skal regere sammen med et rødt flertal i begge kamre (14,55 %).
Det ringeste afkast har været hvis en republikansk præsident skal regere under et demokratisk flertal. (1,04 %)
Det næstdårligste, men stadig acceptable afkast (8,72 %) har der været hvis en demokratisk præsident har haft et blåt politisk flertal i begge kamre.
Afkast er ikke farveblind.
En ting er farven på den valgte præsident. Når vi zoomer lidt ud betyder sektorerne noget, men for investorerne kan det være usikkert at sætte deres investeringspenge på en bestemt farve, men forholde sig til de langsigtede afkastforhold.
Det bedste år i en præsidentperiode er normalt det 3. år. Det skyldes, at politikerne i år 3 ønsker at høste frugter af deres arbejde i de første 2 år og forberede sig på det kommende valgår.
Det ringeste afkast fås normalt i år 2. Det er et rigtig arbejdsår, hvor de visioner og den plan, som blev lagt i år 1, skal føres ud i livet.
Det første år er et år, hvor frøene skal sås og investorerne skal forventningsstyres med hensyn til hvad vælgerne kan og bør forvente. Samtidig siger den valgte præsident "tak for støtten" ved at række ud til vælgerne og supporterne.
Det 4. år er valgår. Her starter det hele forfra. År 4 er sjældent et meget dårligt år, men heller ikke et år, som langsigtet stikker ud for det differentierende gode.
Danske investorer tænker mest på Trump
Der er en stor forskel på hvad den almene dansker tænker om det amerikanske valg og den betydning den næste præsident kan have for de danske selskabers muligheder for et godt afkast
Donald Trump kan tænkes at være bedst for de danske og globale investorer.
Sandsynlighed for en højere USD er større med Donald Trump end under Kamala Harris.
Mindre pres på regulering og mindre fokus på life science og lavere priser.
Grønne selskaber kan bedst lide de blå demokrater.
Mange faktorer i spil
En ting er fortiden og udgangspunktet, men der kan også være mange yderligere faktorer i spil
Renteniveau og bevægelse - høj til lav(ere) eller vice versa.
Økonomi, vækst, beskæftigelse.
Geopolitik og denne gang måske mere end nogensinde med Rusland, Kina, Mellemøsten.
[image: 122756_image001_27_.png]
