Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.
Den amerikanske centralbank, verdens ubestridte mægtigste og vigtigste for aktieinvestorerne har for første gang siden Paul Volcker (FED chef, dengang) i starten af 80érne lagde arm med inflationen og vandt vendt sig mod aktiemarkedet, vendt sig mod aktiemarkedet. Indirekte i hvert fald. Det har ændret spillereglerne, og har været årsagen til større bevægelser og kursfald hidtil i år. Desværre kan det fortsætte i en periode.. Her er årsagerne til at investorerne skal forberede sig på nogle investeringsmåneder, som kan blive turbulente og fortsat udfordrende:
"Do not fight the FED" lyder et gammelt mundheld. FED eller Federal Reserve har næsten uanede finansielle ressourcer og råderum og er en meget stærk spiller at have med på sit hold.
Under normale omstændigheder er FED på investorernes side og understøtter den virkelige økonomi og investeringsøkonomien. Deres mandat er på den ene side at sikre prisstabiliteten - ikke for meget og ikke for lidt inflation. Det vil sige 2 % +/-. Samtidig skal pengepolitikken understøtte væksten.
Federal Reserve skiftede holdning i starten af 2022. Nu handler det udelukkende kortsigtet om at stække inflationen. Det sker meget sjældent, og derfor bør investorerne forberede sig på, at den normale sidste skanse og allierede, nu de kommende kvartaler (for)bliver en mægtig modstander.
FED vil tæmme inflationen. Det betyder, at de vil tæmme efterspørgslen fra ikke mindst den amerikanske forbruger.
FED kan ikke bringe mere olie på markedet. De kan heller ikke via pengepolitikken bringe krigen i Ukraine til ophør eller på anden måde påvirke og øge udbuddet af rå- og fødevarer. Altså er deres ensidige fokus på at tæmme efterspørgselssiden for at tvinge inflationen ned.
Renten blev sat op, for første gang i forbindelse med rentemødet den 15-16/3 med de "normale 0,25 %". Rentestigningen var den første af mange - i hvert fald ifølge de udtalelser, som er fulgt efter.
Det er nu meget sandsynligt, at FED vil hæve renten med 0,50 % på ikke kun 1 men måske flere af de 6 tilbageværende møder i 2022. Det vil ikke være en meget stor overraskelse, men er blevet konsensus de seneste uger.
FED er blevet til investorernes modstander. Det er nyt, usædvanligt og et brud med den udvikling, som investorerne har nydt godt af siden finanskrisen: Lave og faldende renter understøttet af kvantitative opkøb, som har bagstoppet økonomien.
I tillæg til rentestigninger vil FED også reducere sin store beholdning af stats- og realkreditobligationer via tilbagesalg af obligationer med ca. 95 mia. USD per måned. Det har allerede og vil yderligere presse renterne opad.
Markedsrenterne er altså steget markant, som det fremgår af figur 1, men markedsrenterne har formentlig ikke toppet endnu på 2,85 % for en 10 årig amerikansk statsobligation.
2022 bliver et helt andet år end 2021 for investorerne og for den sags skyld i forhold til mange af de tidligere år. Obligationerne er faldet og har givet obligationsinvestorerne massive tab. Aktierne er gået samme vej. Uanset om du har investeret i obligationer, aktier eller har blandet dine investeringer er resultatet nyt og det samme: Tab.
Rentemedvind er blevet vendt til modvind. Økonomien skal køles af, og det bliver den - hvis det står til den amerikanske centralbank. Høje brændstofudgifter presser forbrugerne. Det samme gør fødevareinflation og sidst men absolut ikke mindst vil boligmarkedet blive presset af markante rentestigninger.
For investorerne er det problematisk, at FED strammer, og det meget markant, mens økonomien allerede er på vej ind i afkøling.
Federal Reserve er gået fra at være ven til fjende, i hvert fald på kort sigt, og det gør 2022 til et udfordrende investeringsår.
Hold øje med:
På kort sigt træder FED massivt på rentespeederen, mens ECB tøver. Det vil formentlig sende USD/DKK op imod og måske kortvarigt over 7,00. Det er godt nyt for de danske life science aktier med et betydeligt salg på verdens største medicinalmarked, USA.
De amerikanske byggeaktier er faldet meget massivt år til dato. Det skyldes stigende renter og frygt for et markant kursfald på USA boliger. Se venligst figur 2
Amerikanske transportaktier er gået samme vej. Siden Covid-19 nedlukningen har netop transportaktierne været i storform på grund af en overefterspørgsel, som har fået raterne til at stige unaturligt meget. Når efterspørgslen nu falder og forbrugssammensætningen ændres efter Covid-19, vil markedet ikke kun komme i balance, men priserne for at transportere varer vil indenfor de kommende kvartaler formentlig afspejle en risiko for en underafkøling (recession). Hold øje med USA transportaktier og bl.a. danske Maersk og DSV. Kursudviklingen for amerikanske transportaktier samt danske Maersk og DSV, år til dato, fremgår af figur 3.
Det amerikanske rentespænd - 10 år vs 2 år har kortsigtet i slutningen af marts/starten af april været i minus. Det er en indikator for en forestående amerikanske recession indenfor det kommende år eller så. Aktuelt er der igen et positivt spread. Det skyldes, at de 10 årige renter er steget mere end de 2 årige og er ikke nødvendigvis en positiv udvikling. Se venligst figur 4.
De amerikanske storbanker burde have medvind fra stigende renteforventninger. Det er dog ikke sket. Investorerne frygter, at den stigende inflation betyder markant stigende lønomkostninger, faldende låneefterspørgsel og efterfølgende store tab på kunderne ind i 2023. De positive effekter på rentemarginalen af stigende renter, bliver ignoreret. Hold øje med udviklingen. Kursudviklingen for de 4 største amerikanske banker fremgår af figur 5.
Investorerne klumper sig sammen i selskaber, som har en mindre eller ingen konjunkturfølsomhed. Det kommer bl.a. danske Novo Nordisk til gode. Godt understøttet af den markante USD stigning.
Er det bedste købstidspunkt i dag?
Normalt er det god latin at hævde, at det bedste tidspunkt at købe aktier på er i dag. Tesen er, at vi ikke ved, hvornår det er bedst at købe, men altid godt langsigtet godt at være bredt repræsenteret og investeret i aktiemarkedet. De kommende måneder, mens rentestormen raser, er måske en de få perioder, hvor det kan være svært at se, at risikoen ved at stå udenfor er større end at være investeret. Aktiemarkederne kommer altid på plads før den virkelige økonomi gør det, og på det tidspunkt, hvor investorerne tror FED kan være på vej til enten at have hævet tilstrækkeligt eller blive nervøs for konsekvenserne af rentestigningerne, vil investorerne igen trykke aktiespeederen i bund.
De næste 6 måneder bliver investorerne meget klogere
Hvornår det tidspunkt indtræffer kan ingen i dag med sikkerhed vide. Meget tyder på at de kommende 1-2 kvartaler vil byde på mange diskussioner og meget usikkerhed. Det vil, efter min mening være klogt at have kontanter på sidelinjen, når de købsmuligheder opstår som konsekvens af større udsving. Kursfald og nervøsiteten kan ikke for alvor endnu ses på indeksniveau, fordi store USA aktier holder kursfanen højt, hvor investorerne klumper sig sammen. Mange vækstselskaber er allerede faldet meget betydeligt, og blevet lagt i kursdybfryseren. Risikoen for at de vil forblive der, og blive endnu mere frosne er til stede. Så længe investorerne ikke er sikre på, at de kan se enden på FEDs renteforhøjelser og/eller konsekvenserne af den ændrede pengepolitik, vil der være risiko for en betydelig nervøsitet.
Figur 1: Renteudviklingen for 10 årige amerikanske statsobligationer,
Kilde: Federal Reserve Bank of St. Louis
Figur 2: Kursudviklingen for amerikanske "home builders", Lennar, Toll Brother og KB Home, år til dato
Kilde: Nordnet
Figur 3: Kursudvikling for JB Hunt Transport Service samt DSV/Maersk, år til dato
Kilde: Nordnet
Figur 4: Amerikansk rentespænd: 10 årige vs 2 årige statsobligationer
Kilde: Federal Reserve Bank of St. Louis
Figur 5: Kursudvikling for Bank of America, JP Morgan, Citigroup, Wells Fargo, år til dato
Kilde: Nordnet
[image: 102918_image004_4_.png]
[image: 102918_image003_7_.png]
[image: 102918_image005_2_.png]
[image: 102918_image001_14_.png]
[image: 102918_image002_8_.png]
