Velliv: Sortlistning gavner CO2-regnskab, men klimaeffekten er minimal

Ifølge Ulla Benediktson, Head of Responsible Investments i Velliv, er det nemt at nedbringe CO2-aftrykket i pensionsselskabets investeringsportefølje: Det kræver blot, at man ekskluderer de mest klimatunge selskaber. Problemet er dog, at selskaber ikke bliver mere grønne af at blive sortlistet fra et investeringsunivers. Den effektfulde men også svære øvelse består i at understøtte selskabers grønne transition med aktivt ejerskab. Det gælder ikke kun klima men også biodiversitet, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.   

Velliv har et mål om at reducere investeringsporteføljens CO2-aftryk (tCO2 pr. investeret mio. kr.) med 60 procent i 2030, med 2019 som baseline.*

Ifølge Vellivs seneste Klima- og biodiversitetsrapport har det danske pensionsselskab i 2025 reduceret CO2-aftrykket fra investeringer med 46 procent, altså en gennemsnitlig årlig reduktion på 7,7 procent. Velliv er således godt på vej til at indfri 2030-målet.

Ifølge Ulla Benediktson, Head of Responsible Investments i Velliv, bunder en betydelig del af den store CO2-reduktion i, at Velliv i 2023 besluttede at ekskludere store dele af den fossile sektor fra investeringsuniverset, fordi mange af selskaberne ikke havde en troværdig transitionsplan.

Hun understreger, at den store eksklusions-manøvre formentlig er en engangsforestilling. Velliv jagter nemlig ikke CO2-reduktioner via sortlistning. Selvom udelukkelse af CO2-tunge selskaber kan have stor positiv effekt på klimaregnskabet, så er den reelle klimaeffekt i mange tilfælde begrænset.

”Eksklusioner gavner vores klimaregnskab. Men det skaber sjældent store ændringer i den virkelige verden – selskaber bliver generelt ikke mere grønne af at blive udelukket fra vores investeringsunivers. Derfor er vores hovedfokus på aktivt ejerskab, hvor det handler om at påvirke selskaber i en mere grøn retning,” siger Ulla Benediktson

For at lægge maksimalt pres på selskaber foregår den konkrete dialog ofte i samarbejde med andre investorer og kapitalforvaltere. Velliv deltager i en lang række fora med fokus på klima og biodiversitet, herunder Climate Action 100+ hvor mere end 600 globale investorer sammen er i dialog med 169 af verdens mest klimatunge selskaber.

Vellivs egne analyser viser, at porteføljeselskaberne generelt har sænket CO2-udledningerne fra egne operationer, det såkaldte scope 1 og 2 aftryk. Ifølge Ulla Benediktson er her tale om reelle klimaeffekter.**

”Det er her, det hårde arbejde ligger. For mens det er forholdsvis let at sænke CO2-aftrykket for investeringsporteføljen ved at ekskludere klimatunge selskaber, er reel omstilling af selskaber knap så ligetil – men som tallene indikerer, er mange virksomheder allerede i gang,” siger Ulla Benediktson.

Biodiversitet: Vanskeligt at sætte tal på

Ifølge Vellivs Klima- og biodiversitetsrapport har 51 procent af pensionsselskabets investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer potentiel høj eller meget høj negativ påvirkning på biodiversitet. Den negative påvirkning omhandler hovedsageligt ændret arealanvendelse. Det vil sige virksomhedsaktiviteter, som forandrer et geografisk områdes naturlige tilstand, herunder rydning af skov til landbrug.

Selvom afsnittet om biodiversitet fylder omtrent det samme som klima i Vellivs rapport, er der stor forskel på, hvordan de to emner behandles. På klimaområdet opererer Velliv med klare reduktionsmål fra blandt andet aktier, virksomhedsobligationer og ejendomme.

Velliv oplyser også om udviklingen i CO2-aftrykket fra investeringer siden 2019. Her fremgår det blandt andet, at CO2-aftrykket fra aktier er faldet fra 10,5 til 5,7 tCO2 pr. investeret mio. kr. i 2025, altså en reduktion på 46 procent.

Den slags data og klare målsætninger findes ikke for biodiversitet. Årsagen er, at hvor CO2-aftryk anvendes som fælles målestok til at opgøre selskabers klimapåvirkning, findes der ikke en fælles anerkendt måleenhed for virksomheders biodiversitetsaftryk.

”Det ville selvfølgelig være rart, hvis der fandtes en fælles anerkendt metode til at beregne selskabers biodiversitetsaftryk, som muliggjorde direkte sammenligning på tværs af selskaber og brancher. I forhold til det praktiske arbejde som ansvarlig investor har det dog ikke afgørende betydning,” siger Ulla Benediktson.

”For os er det stadig muligt at identificere virksomheder og brancher, der har væsentlig indvirkning på biodiversitet og i samarbejde med andre investorer – eksempelvis via Nature Action 100 – forsøge at finde løsninger sammen med selskaberne. Grundet den manglende fælles målestok kan vi endnu ikke dokumentere udviklingen på samme måde, som vi kan med klima, men det betyder ikke, at der ikke sker noget.”

* Målet omhandler investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og ejendomme, som udgør 59 procent af Vellivs samlede AuM.

** Samlet set er Vellivs CO2-aftryk fra investeringsporteføljen steget fem procent, hvilket ifølge Vellivs Klima- og biodiversitetsrapport skyldes beregningsteknik: ”Stigningen i CO2e-aftrykket (…) drives af reducerede markedsværdier af virksomhedernes egenkapital, kreditter og gæld (EVIC): Faldet i de investerede virksomheders samlede virksomhedsværdi (EVIC) har beregningsteknisk øget Vellivs tilskrevne andel af emissionerne, da EVIC anvendes som nævner i CO2e-beregningen. På trods af denne stigning i det beregnede aftryk har virksomhederne i beholdningen reduceret deres faktiske emissioner.”