Torsdagens nyheder fra danske medier med G7, SpaceX og rentemøde
Torsdagens nyheder fra danske medier med G7, SpaceX og rentemøde
BØRSEN.DK
AFTALE UNDERSKREVET MELLEM USA OG IRAN
Sent onsdag aften skrev begge parter under på et forståelsespapir, som dækker 60 dages våbenhvile samt 13 andre punkter. I den gensidige aftale er genåbningen af Hormuzstrædet et centralt punkt, mens det forventes at parterne kan forhandle en endelig aftale på plads inden for 60 dage.
EKSTREME AMERIKANSKE LØNPAKKER VINDER FREM
Blandt en række selskaber på den amerikanske børs har topcheferne underskrevet lønpakker, som kan udbetale rekordbeløb, men kun hvis en række eksplosive vækstmål bliver opfyldt. Foruden Elon Musk i Tesla, har selskaber som Rivian, Doordash og Coinbase, også skruet lønpakker sammen, der vil udbetale mia. af dollar, hvis kursen i de pågældende selskaber udvikler sig meget favorabelt.
JYSK FORSVARSKOMET RYGTEDES TIL SALG
Jyske Mydefence, som udvikler antidroneteknologi, rygtedes til at blive sat til salg på det private marked. For blot to år siden købte den britiske kapitalfond Bridgepoint selskabet, men nu vurderes det, at deres investering står til at blive firdoblet, da selskabet forventes at have en salgspris omkring 7,5 mia. kr.
G7 SÆTTER AMBITIØST MÅL OM SJÆLDNE JORDARTER
På det igangværende møde mellem G7 landende i Evian i Frankrig, erklærede landende et ambitiøst mål om at blive mindre afhængige af Kina i handlen med sjældne jordarter. Således skal alle lande inden 2030 importere mindre end 60 pct. af sjældne jordarter direkte fra Kina. Udbuddet skal findes i andre regioner, hvor landende vurderer, at forsyningen er mere pålidelig og mindre politisk anspændt.
FINANS.DK
REGERINGEN VIL SKUBBE DATACENTRE BAGERST I KØEN
Regering vil prioritere hårdere, for at få mest mulig ud af det hårdt prøvede danske elnet. Som udgangspunkt bliver alle koblet på elnettet efter først-til-mølle princippet, men i det nye forslag skal udenlandsk-ejede datacentre bagerst i køen, uanset hvornår de blev etableret.
DANSKERE ER VILDE MED SPACEX
En del danske privatinvestorer på handelsplatformen Nordnet har kastet sig over den nyligt noterede SpaceX-aktie. Nordnet oplyser, at 15.600 danskere ejer mindst en aktie i selskabet, som blandt andet producerer raketter og driver det omfattende netværk Starlink.
BUSINESS.DK
DEBUT FOR KEVIN WARSH
Den nye chef for Federal Reserve, den amerikanske centralbank, debuterede onsdag med sit første rentemøde. Beslutningen om at fastholde renten faldt i tråd med markedets forventninger, og Warsh påpegede, at det er svært at se behovet for nedsættelser i hvert fald på den korte bane.
.\\˙ MarketWire