Mærsk falder for femte dag i træk: Iran-aftale kan bryde ratemomentum
Mærsk falder for femte dag i træk: Iran-aftale kan bryde ratemomentum
Der er fortsat pres på Mærsk-aktierne fra åbningen torsdag, efter at rammeaftalen mellem USA og Iran onsdag aften blev underskrevet.
Nedturen startede i slutningen af sidste uge, i takt med tiltagende forventninger om, at parterne kunne nå til enighed om en aftale.
Mærsk B ligger efter en halv times handel torsdag 2,6 pct. lavere i 15.375 kr., og de fem dages uafbrudte nedtur har nu kostet 16,8 pct. på aktiekursen.
Det hører dog med til historien, at aktiekursen inden faldet på 18.475 kr. var meget tæt på et toppunkt i marts, da aktien ramte det højeste niveau siden 2022.
Selvom aftalen mellem USA og Iran nu er underskrevet er det store spørgsmål, hvornår der er udsigt til en normalisering af sejladsen igennem Hormuzstrædet.
- Det kan godt være, at Hormuz snart er “åbent”, men det er langt fra normal hverdag. Den vigtigste afledte effekt kan vise sig at være en genåbning af Suez-ruten via Det Røde Hav, hvilket vil øge den effektive kapacitet i markedet markant, og dermed presse fragtraterne.
- Timingen på normalisering bliver afgørende for, hvor hurtigt det nuværende stærke ratemomentum brydes, skriver Jyske Bank i et notat torsdag morgen, hvor Mærsk er "dagens aktie".
.\\˙ MarketWire