AI: Hvor bør fremtidens produktion ligge?

I årtier har virksomheder flyttet produktion til lavtlønslande for at spare omkostninger. Men AI-drevne fabrikker kan vende udviklingen på hovedet og gøre produktion tættere på kunderne til et konkurrencedygtigt alternativ. Det er budskabet i rapporten ‘How the Factory of the Future Is Reshaping the Economics of Manufacturing Competitiveness’ fra Boston Consulting Group. Factory of the […]

I årtier har virksomheder flyttet produktion til lavtlønslande for at spare omkostninger. Men AI-drevne fabrikker kan vende udviklingen på hovedet og gøre produktion tættere på kunderne til et konkurrencedygtigt alternativ. Det er budskabet i rapporten ‘How the Factory of the Future Is Reshaping the Economics of Manufacturing Competitiveness’ fra Boston Consulting Group.

Factory of the Future (FoF) kan transformere den måde, virksomheder producerer varer på fra ende til anden. Ved en FoF bliver hele fabrikken redesignet til et sammenhængende intelligent system.

Materialeflow, maskiner, beslutningsprocesser og kvalitetsstyring kobles sammen i ét integreret system. I sådan en højintelligent moderne fabrik er hver produktionsproces understøttet af autonome robotter, AI-baseret processtyring og realtidsovervågning. Produktionslinjen kan i vid udstrækning styre sig selv.

Små stop, omstillinger mellem produkter og interne materialeflow håndteres automatisk uden behov for manuel koordinering. Resultatet er en selvoptimerende produktion, hvor energiforbrug, nedetid, spild og behovet for menneskelig indgriben reduceres markant.

Fremkomsten af FoF betyder, at virksomheder må anlægge et langt bredere perspektiv, når de beslutter, hvor fremtidens produktion bør placeres. Rapporten fremhæver seks faktorer, man bør tage hensyn til:

Lokaliseringsstrategi. De seneste års erfaringer med pandemier, geopolitiske konflikter og forsyningskriser har fået mange virksomheder til at genoverveje de lange og komplekse forsyningskæder. For mange virksomheder kan det være attraktivt at placere produktionen tættere på de markeder, hvor produkterne sælges. Kortere afstande giver hurtigere levering, lavere transportomkostninger og mindre risiko for afbrydelser i forsyningskæden.

Potentiale for driftsomkostninger.  Ved at automatisere dyr arbejdskraft mindskes forskelle i omkostninger i lande med høje omkostninger (Europa, USA) og i lande med lave omkostninger (Indien, Kina).

Virksomheder må derfor vurdere, hvor stor en del af deres produktion, der realistisk kan automatiseres, og hvor store forbedringer der kan opnås gennem AI, robotteknologi og avanceret processtyring. Jo større potentialet er, desto mere sandsynligt bliver det, at produktion i højomkostningslande kan konkurrere med traditionelle lavomkostningslokationer.

Lokal evne til at realisere produktivitetsgevinster. Effekten af automatisering afhænger ikke kun af, hvor meget arbejdskraft, der kan erstattes, men også af lønniveauet i det land, produktionen foregår i.

Når lønomkostninger er høje, giver det større besparelser, hvilket typisk gør investeringen hurtigere at tjene hjem. Det er dog ikke altid en fordel at ligge i de dyreste lande. I dele af Europa kan høje omkostninger ved omstilling af arbejdsstyrken, såsom fratrædelsesomkostninger og længere opsigelsesperioder, alligevel reducere gevinsten ved automatisering.

Toldsatser og handelspolitik. Den fjerde faktor handler om de eksterne rammevilkår, som virksomhederne ikke selv kontrollerer. Handelspolitiske forhold spiller en stadig større rolle i produktionsbeslutninger. Selv hvis en fabrik kan producere billigere i et andet land, kan tariffer eller handelsrestriktioner ændre regnestykket markant.

Mange virksomheder er derfor nødt til at analysere produktionslokationer ud fra flere fremtidsscenarier, hvor toldsatser og handelsaftaler kan udvikle sig forskelligt.

Lokal parathed. Den femte faktor handler om, hvor godt et land er rustet til at understøtte FoF-produktion. Det kræver, at der skal være adgang til digital infrastruktur, stabil energiforsyning, teknologiske økosystemer og ikke mindst kvalificeret arbejdskraft.

Virksomhedens konkrete situation. To virksomheder i samme branche kan nå frem til vidt forskellige konklusioner. Der skelnes mellem såkaldte brownfield- og greenfield-investeringer.

Hvis en virksomhed allerede har store og velfungerende fabrikker, kan det være mere attraktivt at opgradere disse med FoF-teknologier end at flytte produktionen til en ny lokation. Omvendt har virksomheder, der skal bygge nye fabrikker fra bunden, langt større frihed til at vælge den optimale placering.

Der findes ikke én optimal produktionslokation for alle virksomheder. Den rigtige beslutning afhænger af, hvordan de fem øvrige dimensioner spiller sammen med virksomhedens egne mål og forudsætninger.

MAL