MarketWire

Containerfragtindeks leverer marginalt fald for anden uge i træk

MAERSK AMAERSK B
Mærsk kan notere sig, at SCFI-rateindekset falder marginalt for anden uge i træk. Arkivfoto: AFP

Foto: Martin Bernetti/Ritzau Scanpix

Containerfragtindeks leverer marginalt fald for anden uge i træk

Prisen på containerfragt fra Shanghai til flere destinationer i verden faldt en smule i den forgangne uge efter et marginalt fald i sidste uge.

Det viser de seneste tal fra rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives af Shanghai Shipping Exchange.

Indekset er i den seneste uge faldet 0,6 pct. til 1875,26 efter et fald på 0,2 pct. ugen forinden.

Inden krigen i Mellemøsten brød ud, lå indekset i 1333,11, men er steget, da situationen i Mellemøsten fortsat får rederierne til at sejle i en stor bue uden om Det Røde Hav.

SCFI-indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste væsentlige bund var 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Dagens tal følger World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container, der torsdag også viste et fald på 0,6 pct. efter et dyk ugen forinden på 2,7 pct.

.\\˙ MarketWire