Boozt har haft opmuntrende start på foråret og løfter prognosen
Boozt har haft opmuntrende start på foråret og løfter prognosen
Modeportalen Boozt formåede at løfte indtjeningen i første kvartal, der vidnede om behersket fremgang på de fleste poster. Også årsforventningerne får et løft.
Det fremgår af regnskabet for perioden.
- Vi sagde, at 2026 ville blive et år med øget vækst. Første kvartal tyder på, at det bliver tilfældet, siger topchef Hermann Haraldsson ifølge regnskabet.
- Marts var vores stærkeste måned, og forårets start har været opmuntrende, lyder det også fra direktøren.
I kvartalet steg omsætningen 4 pct. i konstante valutakurser til 1662 mio. svenske kr. mod ventet 1653 mio. svenske kr. blandt analytikere ifølge Modular Finance.
Det justerede EBIT-resultat blev forbedret til 42 mio. svenske kr. fra 38 mio. svenske kr., svarende til en justeret EBIT-margin på 2,5 pct. mod 2,3 pct. i første kvartal sidste år. Analytikere havde ifølge Modular Finance ventet en margin på 2,4 pct.
For hele 2026 opjusterer Boozt og venter nu en omsætningsvækst i toppen af den seneste prognose på 3-8 pct. opgjort i konstante valutakurser.
Desuden løftes prognosen for den justerede EBIT-margin til 5,6-6,8 pct. fra tidligere 5,3-6,5 pct.
Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal af 2026.
Tabel over Boozts regnskab for første kvartal af 2026:
Mio. kr. (SEK) Q1 2026 Q1 2026 (e) Q1 2025 FY 2025
Nettoomsætning 1662 1653 1652 8287
EBIT 21 20,5 5 404
Justeret EBIT 42 39,3 38 474
Justeret EBIT-margin (%) 2,5 2,4 2,3 5,7
Nettoresultat 10 13 4 301
(e) = estimater indsamlet af Modular Finance for Boozt inden regnskabet.
Boozts forventninger til 2026:
Ved Q1 2025 Før Q1 2025
Omsætningsvækst i (%) øvre ende af 3-8 3-8
Justeret EBIT-margin i (%) 5,6-6,8 5,3-6,5
.\\˙ MarketWire