Toldsatser - Har magten for gode præmisser

StockBull

USA burde komme med et respektfuldt, detaljeret tilbud uden pres, måske via en "free association"-model (som Palau), og lade grønlænderne stemme frit. Det kunne ændre dynamikken.

Et konkret, detaljeret og lukrativt tilbud fra USA, uden trusler eller pres, kunne potentielt flytte mening blandt grønlænderne, især hvis det garanterede jobs, infrastruktur, velfærd på nuværende niveau (eller bedre) og en reel vej til økonomisk frihed uden bloktilskuddet. Det er gennem arbejde og selvstændig vækst, man opnår ægte frihed og det kunne appellere til mange, der er pragmatiske om uafhængighed.

Milito

Det handler jo om processen og hvordan den angribes. Trumps ageren er med voldsom mangel på respekt, hvorfor Grønland og Danmark stiller sig på hælene, men reelt set havde det da været positivt for alle parter, hvis USA så en investeringscase i Grønland. Med det sagt har USA historisk set heller ikke været for gode ved sine kolonier, Alaska og det gamle dansk vestindiske øer trives ikke ligefrem.

ProinvestorNEWS

Lovligheden af Trumps told kan blive opklaret i denne uge

19/1 10:07

Skæbnen for toldpolitikken under USA's præsident, Donald Trump, kan blive afgjort i denne uge, hvor sagen kan komme for Højesteret i USA.

Behandlingen af toldpolitikken er dog indtil videre blevet udsat to gange, og flere udsættelser kan ske. Højesteret mødes enten tirsdag eller onsdag i denne uge.

Præsident Donald Trump har gjort sin handelspolitik med told på varer fra udlandet til en af sine signaturpolitikker. Tolden er indført under en lov fra 1977, der giver præsidenten særlige beføjelser ved "usædvanlige eller ekstraordinære trusler (...) mod den nationale sikkerhed, udenrigspolitikken eller USA's økonomi".

Højesteret skal afgøre, om det er gyldig hjemmel for toldpolitikken. Netop told ligger mange på sinde mandag, efter at præsident Donald Trump lørdag varslede told på 10 pct. rettet mod de lande, der har udsendt tropper til Grønland. Tolden træder i kraft 1. februar og bliver forhøjet til 25 pct. fra 1. juni.

Sagen tager dog udgangspunkt i præsidentens told mod Canada, Mexico og Kina, der blev indført i februar 2025, og senere Donald Trumps toldsatser indført 2. april mod en lang række lande. Argumenterne for tolden mod Canada, Mexico og Kina var, at de tre lande ikke gjorde nok for at inddæmme indsmuglingen af fentanyl til USA.

Imens var argumentet for tolden 2. april - også kendt som "liberation day" - at den skulle gøre op med USA's store handelsunderskud med landets samhandelspartnere.

Det er ifølge USA's finansminister, Scott Bessent, usandsynligt, at Højesteret skulle dømme imod præsidenten.

Jeg mener, at det er meget usandsynligt, at Højesteret underkender en præsidents signaturpolitik, siger finansministeren til NBC.
De underkendte ikke Obamacare - jeg tror ikke, at Højesteret ønsker at skabe kaos.

Sagen har tidligere været for to mindre domstole, der begge fandt toldsatserne ulovlige.

Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3.

FOR DYRT AT OMSTØDE

I sidste uge argumenterede præsident Donald Trump også imod en underkendelse af hans toldpolitik. Det vil ifølge præsidenten blive for bekosteligt for USA.

De faktiske tal, som vi skal betale tilbage, hvis Højesteret af den ene eller anden grund dømmer mod USA i toldsagen, vil være mange hundrede milliarder dollar, og det inkluderer ikke "tilbagebetalinger", som lande og selskaber vil kræve for investeringer, de har haft ved at bygge fabrikker og udstyr for at undgå at betale told, skrev Donald Trump 12. januar i et opslag på Truth Social.

Når investeringerne lægges sammen med udgifter til told, vil det ifølge præsidenten løbe op i over 1000 mia. dollar.

Enhver, der siger, at det kan løses hurtigt og nemt, vil lave et falsk, unøjagtigt og fuldstændig misforstået svar til dette meget store og komplekse spørgsmål. Det er måske slet ikke muligt, men hvis det var, ville det tage mange år at regne ud, hvilket tal vi taler om, og hvem, hvornår og hvor der skal betales.
Hvis Højesteret dømmer imod USA på denne nationalsikkerheds-"bonanza", er vi på den (oprindeligt "we're screwed", red.), afslutter præsidenten sit opslag.

Tal fra det amerikanske finansministerium viser ifølge Yahoo! Finance, at der i 2025 blev indkasseret lige over 264 mia. dollar fra told i USA. Til sammenligning løb toldindtægterne i 2024 op i 79 mia. dollar.

MEN HVEM BETALER?

Præsidenten bemærker i sit opslag, at det vil være svært at vide, hvor en eventuel tilbagebetaling skal sendes til, hvis Højesteret dømmer imod dekretet.

Selv om det afgjort lyder som et administrationsmareridt, kommer en del af forvirringen også fra, at Donald Trump flere gange fejlagtigt har hævdet, at told på importerede varer betales af eksportøren.

Ved et vælgermøde i 2024 sagde præsidenten blandt andet ifølge CNN, at han "kommer til at pålægge told på andre lande (...) og det har ikke noget at gøre med skat hos os. Det er en skat på andre lande".

Det er imidlertid ikke korrekt. Tolden betales af importøren af de pågældende varer. De større omkostninger forbundet med told sendes i de fleste tilfælde videre til slutbrugeren - i det her tilfælde de amerikanske forbrugere.

.\˙ MarketWire

StockBull

Udsendelsen af soldater fra flere europæiske NATO-lande (som Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien m.fl.) til Grønland midt i januar 2026 som del af den dansk-ledede øvelse Operation Arctic Endurance var som at hælde benzin på bålet.

Det eskalerede situationen dramatisk, og Trumps reaktion var fuldstændig forudsigelig for enhver, der har fulgt hans stil siden 2018-2019.

Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at hælde mere benzin på bålet er dumt og kontraproduktivt.

Man bør i stedet gå i dialog, holde tonen rolig og prøve at finde ud af, hvad USA maksimalt vil tilbyde, måske en stærk fri associeringsaftale som Palau-modellen, massive investeringer, jobgaranti og sikkerhed uden at miste suverænitet. Når alle kortene ligger på bordet, kan grønlænderne jo bare sige nej eller holde en folkeafstemning, hvis det bliver relevant.

Eksperter og kommentatorer (f.eks. i The Guardian og analyser fra Royal Danish Defence College) peger på, at sådan symbolsk "muskelvisning" kun giver Trump undskyldning til at eskalere og det splitter NATO yderligere og gør reel dialog sværere. En mere subtil, fløjlshandsket tilgang (private samtaler, smiger om USA's rolle i Arktis, fokus på fælles interesser) har historisk virket bedre med ham.

Nu er vi i en farlig spiral:
EU holder nødmøder, markederne reagerer negativt, og Rusland/Kina nyder godt af splittelsen. Det kunne måske have været undgået med mere diplomati fra starten.

TOPspiller

Hvordan skulle man kunne indgå en aftale med USA/Trump når den om en dag eller 2 kunne blive tilsidesat fordi Trump igen får en ny ide.

Dette er det kaos som Trumps (og Musk) har skabt og du støtter op om alt hvad der komme fra dem. Det har vi set igen og igen.

TOPspiller

Hvordan kan det være en provokation at gør hvad Trump siger der mangler! USA gider ikke stå for sikkerheden (siger Miller og Trump) og derfor må de andre NATO lande stå for den. Ja det kan da være en provokation, at Trumps narrativ ikke holder. Men det er jo kun for fjolser det er en provokation.

StockBull

Det må du snakke med professoren om. Men han fik jo ret. Disse kilder viser, at deploymenten (Operation Arctic Endurance) ses som en balanceret handling for at modgå Trumps trusler, men med risiko for at blive tolket som en provokation - hvilket er, hvad der skete med hans toldtrusler.

Arctic Endurance demonstrates Europe’s resolve and caution - EU Perspectives

Thirty-nine European soldiers joined the 150-strong Danish troops stationed on the island on Thursday to spend two days there training.

EU Perspectives (euperspectives.eu)

Europeans send troops to Greenland as Trump presses claim

Greenland and Denmark said they have begun to increase their military presence in and around Greenland in cooperation with NATO allies.

CNA (www.channelnewsasia.com)

StockBull

Nu misinformerer du igen. Jeg støtter ikke Trump. Ja, jeg investerer i Tesla - det er to forskellige ting. Du må lære at holde skæg og snot hver for sig.

Jeg siger ikke, at man skal fedte for Trump, men at de danske politikere + EU håndterer ham forkert.

Jeg mener, jeg har ret i det: Den hårde konfrontation har kun gjort tingene værre, og det gavner kun Rusland og Kina, der nyder godt af splittelsen.

TOPspiller

Ja selvfølge vil Trump se det som en provokation at hans narrativ ikke holder. Alle der modsiger ham får en over nakken.... Nu skriver han jo det har været et problem i 20 år... Men hvorfor har han og USA så ikke gjort noget?!?!? Han kan jo være sur på sig selv at han ikke gjorde noget i hans første 4 år... Men realiteten er at ingen har gjort noget- I fældesskab kan man så finde en løsning, men det er Trump nok ikke med på - for han vil have Grønland.

Hvis han var så forhippet på at købe Grøndland, så kan han da bare strate nogle forhandlinger (bag lukket døre), men det gider han jo ikke.

B.Andersen

I USA's nye nationale sikkerhedsstrategi fra december er Grønland ikke nævnt med et eneste ord. Det er alene Trump og de sponsorerende tech-oligarker som har en våd drøm om at overtage øen.

StockBull

Det nok kun den halve sandhed men ja der er rapporter taler om en "konstellation" af Silicon Valley-milliardærer og deres fonde, der har pumpet hundreder af millioner (KoBold alene nærmer sig $1 mia. i funding) ind i Grønland-projekter siden 2019. Nogle kilder nævner overlap med "Magnificent Seven"-tech-giganter (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla), men det er mere indirekte via investorer.

Traditionel mineraludforskning er dyr, risikabel og tidskrævende (ofte "wildcat drilling" med høj fejlrate).

AI ændrer spillet dramatisk:
KoBold Metals (med backing fra Altman, Gates, Bezos mv.) bruger machine learning til at analysere enorme datasæt: Geologiske surveys, satellitbilleder, historiske boringer og geofysik.

AI-modeller forudsiger undergrundsstrukturer med kirurgisk præcision - reducerer behovet for unødvendig boring, minimerer miljøpåvirkning og sænker omkostninger markant.

I Grønlands ekstreme klima (permafrost, is, vejr) hjælper AI med at navigere udfordringer, forudsige risici og optimere boring - noget, der var umuligt før.

Resultat: Hurtigere opdagelser af high-probability deposits (f.eks. germanium/gallium til AI-chips), som er kritisk, da Kina dominerer 70-90% af markedet og har indført eksportrestriktioner i 2025.

Det er en rekursiv loop: AI finder mineraler, der skal bruges til at bygge mere AI - og det gør Grønland til et strategisk hotspot.

Overordnet set er USA's interesse i Grønland primært drevet af en national sikkerhedsstrategi for at forhindre, at Kina og Rusland får for meget fodfæste i Arktis, især når det gælder kritiske råstoffer (rare earth elements, germanium, gallium osv.), nye skibsruter og militær tilstedeværelse.

Så det er ikke kun "våde drømme" - det er seriøse penge og tech, der allerede er i spil, og det kunne løfte Grønland til et højere niveau med nye jobs, infrastruktur og økonomisk udvikling, hvis det sker på en respektfuld måde med lokal indflydelse og miljøhensyn.Derfor bør man sætte sig til forhandlingsbordet og droppe al den ævl om, at "Grønland ikke er til salg". Grønlænderne har jo selv forsøgt at indgå aftaler med kinesiske investorer (f.eks. via Shenghe Resources' ejerandel i Kvanefjeld-projektet siden 2016, hvor de er næststørste aktionær, selvom projektet er stoppet siden 2021 pga. uran-forbud). Det viser, at de er åbne for udenlandske investeringer, hvis de ser økonomisk gevinst - så de er principielt "til salg" på markedet for partnerskaber og kapital.

Se bare på Laos (Thailands naboland): Kina har gennem Belt and Road Initiative pumpet milliarder ind i infrastruktur som højhastighedstog og vandkraft, men det har ført til en alvorlig gældskrise (offentlig gæld over 100% af BNP i 2023-2025, med Kina som hovedkreditor). Laos har måttet udskyde betalinger gentagne gange, og Kina har taget over kontrollen med dele af energinettet som del af gældsforhandlinger - hvilket har givet Beijing betydelig økonomisk og geopolitisk indflydelse. Hvis lignende kinesiske investeringer får frit spil på Grønland (uden stærke vestlige alternativer), risikerer grønlænderne ikke at blive specielt rige på lang sigt - de kunne ende i en lignende afhængighed, hvor gevinsterne primært går til udenlandske kreditorer, og suveræniteten bliver udvandet.

Derfor er det smart at forhandle med USA (og EU/NATO) nu: Få et konkret tilbud på bordet med massive investeringer, jobskabelse og sikkerhedsgaranti - måske via en Palau-lignende fri associeringsmodel - før kinesisk pres vokser. Det kunne give reel frihed gennem arbejde og udvikling, uden at falde i samme fælde som Laos.

Med "fuld skrue" på Tanbreez-lignende projekt kunne USA have første produktion inden 2028 (ca. 2–3 år fra nu). For et helt nyt stort mine: 5–10+ år. Det er ikke som at bore olie – det er en massiv, kompleks operation i verdens hårdeste miljø. Det ville løfte Grønland med jobs og penge, men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Med den nuværende dansk/europæiske tilgang risikerer man bare at sidde fast i afhængighed af bloktilskuddet, mens andre (USA eller Kina) tager føringen.

Danmark og EU får ikke gang i en skid på Grønland, det kommer til at gå op i bureaukrati og ingenting. Danmark har lovet 1,6 mia. DKK (ca. 253 mio. USD) til infrastruktur og sundhed fra 2026–2029 (inkl. ny regional landingsbane og deep-water port), men det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der kræves for minedrift.

EU har udpeget projekter som Amitsoq (grafit) som "Strategic Project" under Critical Raw Materials Act (2025), og der er partnerskabsaftaler siden 2023–2024 for adgang til 25 af 34 kritiske råstoffer – men i praksis er der ingen reel kommerciel udvinding i gang, kun studier og lobby.

Grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) har gentagne gange klaget over manglende finansiering og langsom europæisk respons, mens bureaukrati, miljøkrav og mangel på koordinering bremser alt.

Flere projekter er droppet eller forsinket i årevis pga. dette – det er symbolpolitik, ikke reel udvikling.Det ville løfte Grønland med tusindvis af jobs, indtægter og fremtidssikring, hvis det sker respektfuldt og med lokal kontrol – men det kræver tålmodighed, selv for supermagten USA.

Der skal handlekraftige firmaer som Magnificent 7 (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla) eller lignende tech-giganter til – med deres AI-drevne udforskning (som KoBold Metals, backed af Gates, Bezos, Altman), massive kapital og evne til at skalere hurtigt – for at få reel fart på minedrift og infrastruktur.

En forhandlingshandelsaftale som den Palau-lignende model (fri association med sikkerhedsgaranti, investeringer og jobskabelse) er bare én mulighed; pointen er at få konkrete, hurtige aftaler på bordet med vestlige partnere.

De må se at komme i omdrejninger og lulle sig ud af tornerosesøvnen inden det hele falder til jorden, og kineserne/Russerne løber med alle gevinsterne.

Ingen troede på, at Putin ville invadere Ukraine, men se hvor vi er i dag: En fuldskala krig, der har ændret hele den geopolitiske verden siden 2022.

I Arktis ser vi lignende mønstre – Rusland har bygget nye baser og isbrydere, Kina kalder sig "near-Arctic state" via Polar Silk Road, og har tidligere forsøgt indflydelse via investeringer (f.eks. Shenghe Resources som næststørste aktionær i Kvanefjeld siden 2016, selvom projektet er stoppet pga. uran-forbud).

Hvis vesten (EU/Danmark/USA) fortsætter med bureaukrati og symbolpolitik, risikerer vi at vågne op til en ny realitet, hvor Kina/Rusland kontrollerer nøgleressourcerne til AI, grøn tech og forsvar – mens Grønland bliver fanget i gældsafhængighed som Laos (med kinesisk Belt and Road-finansiering, der har ført til gældskrise og tab af kontrol).

TOPspiller

USA og Trump har haft et år til at forhandle, men har ikke gjort noget. Det hele startede så i sidste uge men Lars Lykkes besøg. Så på Danmarks foranledning er "forhandlingerne" startet, men Trump har næsten ødelangt forhandlingerne før de er startet....

Hvor glad vil Danmark og EU være for at USA og Trump for adgang til disse rigdomme... Måske EU har brug for dem selv (hvis USA bliver mere utilreglig).

StockBull

Man kan jo også sige, at Danmark og EU har haft de sidste 20 år (siden selvstyreloven i 2009 gav Grønland kontrol over råstofferne) til at starte reel minedrift op - men de er ikke rigtig kommet i gang. Der er kun to små aktive miner i hele Grønland (guld og feldspar/anorthosite), og ingen kommerciel udvinding af rare earths eller andre kritiske mineraler trods løfter om partnerskaber (f.eks. EU's MoU fra 2023 og Critical Raw Materials Act fra 2024, der har udpeget projekter som Amitsoq som "Strategic Project" i 2025).

Det meste er gået op i bureaukrati, miljøkrav (som uran-forbuddet i 2021, der stoppede Kvanefjeld), manglende finansiering og symbolpolitik - mens eksperter og grønlandske ministre (som Naaja Nathanielsen) gentagne gange har efterlyst reel kapital og hurtigere handling.Nu er der et reelt tilbud på bordet fra USA (via investeringer, EXIM-lån som det $120 mio. til Tanbreez, og bred interesse fra tech-giganter og administrationen) - og så skal man da ikke vende ryggen til dem, der kommer med en formodentlig stor pose penge, massive investeringer i infrastruktur og jobskabelse.

Det kunne give den økonomiske løft, Grønland har brug for til at reducere afhængigheden af det danske bloktilskud (ca. 4-4.5 mia. DKK årligt), hvis det sker respektfuldt og med lokal indflydelse.

Det handler om at være pragmatisk: Vent ikke på, at EU/Danmark pludselig får gang i noget stort - tag imod de partnere, der faktisk vil investere nu, før andre (som Kina eller Rusland) fylder tomrummet

TOPspiller

hvis det sker respektfuldt.... Der har du så en af de største problemer.. Det har bestemt ikke være respektfuldt!

StockBull

Jeg tror ikke, Putin og Xi ved, hvad respekt egentlig er - deres tilgang er ofte magt og indflydelse uden hensyn til lokal selvbestemmelse. Trump er en klovn i mange øjne, men på Fox News (og rapporteret bredt via Reuters i januar 2026) har de diskuteret interne overvejelser i Trump-administrationen om lump sum-betalinger på $10.000 til $100.000 pr. grønlænder (ca. 70.000-700.000 DKK) for at opmuntre til løsrivelse fra Danmark og eventuel tilslutning til USA. Det højeste tal ($100.000 pr. person) ville koste omkring $5-6 mia. totalt for de ca. 57.000 indbyggere - og det er, hvad jeg ville kalde et godt tilbud økonomisk set.

Tror stort set alle lande i Afrika (eller andre udviklingsregioner med lignende ressourcer) ville tage imod et sådant tilbud med det samme - især hvis det samtidig inkluderede et amerikansk pas (fri bevægelighed, arbejde i USA) og jobgaranti (via investeringer i minedrift, infrastruktur og tech-projekter). Det kunne ses som en form for pragmatisk og økonomisk respektfuld håndsrækning - i hvert fald bedre end tomme løfter eller pres fra stormagter som Rusland/Kina.

At blive ved med at gentage "Grønland er ikke til salg" er en direkte afvisning af dialog - og det lukker døren for at få det samlede tilbud på bordet. Hvorfor ikke kræve alle detaljerne frem (betalinger, pas, jobs, sikkerhedsgaranti, autonomi-niveau, miljøkrav mv.) og så lade grønlænderne beslutte via en folkeafstemning? Det ville være ægte selvbestemmelse i stedet for nationalistisk blokering.

TOPspiller

Du skriver: Jeg tror ikke, Putin og Xi ved, hvad respekt egentlig er - deres tilgang er ofte magt og indflydelse uden hensyn til lokal selvbestemmelse... Samme kan man sige om Trump.

Det er sjovt at du lige nævner "Fox News".. Hvis der er et medie der er farvet og forvider virkeligheden så er det "Fox News". De er 100 pct "fake news" og understøtter kun Trumps narrativ. De har lært at de bedste - Russerne.

Jeg er da sikker på at Danmark/Grønland var villige til at have en snak (bag lukket døre) om hvad der er af muligheder. Det var også hvad der var begyndt på og en af betingelerne var at der ikke skulle forhandles i åben offentlighed.... Men der er jo hvad Trump gør.

Hvis de nu kom med noget konkret til dem de skulle forhandle med - Så kunne man finde ud af om der var noget at kommme efter eller ej.

Penge til Grønlændere og noget til Danmark og hvad de ellers kan finde ud af.

Men Trump kan jo ikke finde ud af det - det er srøgeligt... Og tør Europa nu at overdrage/sælge noget til USA det er jo spørgsmålet... Måske er det bedre at have kontrol over det selv, når USA er som det nu engang er blevet.

doodha

Tillad mig at oversætte Trumps argumentation / afpresning til højesteret:
"Mine ulovligheder kan blive så dyre, hvis I dømmer dem ulovlige - at I er nødt til at dømme dem lovlige.
(I øvrigt er det mig, der har udpeget flere af Jer - og I er vel loyale...?!)"

Jeg (Doodha) tror, det viser sig, at USA alligevel ER et retssamfund - og at Højesteret dømmer Trumps told-dekreter for ulovlige.

Det bliver den sande "liberation day".

StockBull

Alle medier er farvede, inklusive de danske, bare i modsat retning af Fox News. Medier verden over har bias, ofte påvirket af ejerskab, finansiering eller kulturel kontekst. De danske public service-medier som DR og TV2 er statsfinansierede (via licens og skattekroner), hvilket nogle kritikere ser som en risiko for topstyring eller venstreorienteret bias.

Ca. 37-38% af amerikanerne siger, de stoler på Fox News som nyhedskilde (ifølge Pew Research fra marts 2025), mens 42% siger de ikke stoler på det - det er højere blandt republikanere (56% stoler på det), men lavere samlet set.

Vi kunne godt bruge noget a la Fox News i Danmark som kompensation for DR og TV2 - et mere direkte, opinionsdrevet medie, der giver plads til højreorienterede eller anti-establishment-stemmer. Det kunne balancere det offentlige mediebillede og mindske følelsen af statsstyret ensretning. Nok derfor +90% af danskerne er anti Trump.

Jeg ønsker det bedste for Grønland men tror bare ikke på, at de nogensinde bliver 100% selvstændige i nær fremtid (eller fjern) (økonomisk afhængighed af bloktilskuddet på ca. 4-4.5 mia. DKK årligt, lille befolkning, ekstreme omkostninger til infrastruktur).

I min optik er et samarbejde med USA bedst for grønlænderne og verdensfreden:

Det kunne give massive investeringer, jobs (via minedrift og tech), sikkerhedsgaranti mod Rusland/Kina og reel økonomisk frihed gennem arbejde - i stedet for evig subsidie-afhængighed.

Et partnerskab (f.eks. fri association som Palau) kunne være win-win uden at miste al suverænitet.

Vi må se, hvad det ender med, men jeg er bange for, at EU/DK politikerne fokuserer mere på Trumps retorik end på de potentielle fordele, man evt. kunne opnå ved at sætte sig ned til forhandlingsbordet i stedet for at køre i samme mudderkastnings-spor som Trump. Der skal skiftes vejbane – og den italienske premierminister Giorgia Meloni er inde på noget af det rigtige.

Det er præcis den type fløjlshandsker-diplomati, jeg taler om:

Meloni kritiserer hård retorik, men holder døren åben for forhandlinger, fokuserer på fælles sikkerhedsinteresser (Arktis, mod Kina/Rusland) og undgår mudderkastning, der kun splitter NATO yderligere.

Meloni viser, at man kan være kritisk uden at lukke for dialog – og det kunne måske inspirere Danmark/EU til at skifte gear fra konfrontation til konkrete forhandlinger om investeringer, partnerskab og økonomisk gevinst for Grønland.Simpelthen:

Træk i nødbremsen og inviter USA direkte til forhandlinger om Grønlands fremtid her og nu – og stop det ævl med at fokusere på, at "Grønland ikke er til salg".

Det kan man bringe op senere, når alle kortene ligger på bordet. Lad os se, hvad USA reelt kan tilbyde:

En samlet pakke med massive investeringer (infrastruktur, minedrift, jobs), sikkerhedsgaranti, mulig autonomi-model (som Palau), økonomisk kompensation og måske endda personlige incitamenter som nævnt på Fox News ($10.000–$100.000 pr. person + pas og jobgaranti).

Meloni har selv demonstreret modellen: Hun har kaldt Trumps toldtrusler (op til 25% på import fra de involverede lande) for en "mistake" (fejl) og "error", talt direkte med ham i telefon (bekræftet i flere interviews 9.–18. januar 2026), understreget, at militær handling mod Grønland ville være katastrofalt for NATO, men samtidig anerkendt USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis.

Hun opfordrer til stærkere NATO-tilstedeværelse i regionen som løsning – og nogle rapporter (f.eks. Bloomberg) peger på, at hun tilbyder sig som mediator mellem Europa og Trump for at finde en pragmatisk vej frem uden eskalation.

Det er præcis det, der mangler nu: Skift fra mudderkastning (protester, nødmøder, gengældelsestold-trusler) til reel dialog.

Danmark og EU kunne invitere USA til et møde (via NATO-kanaler eller direkte) for at få detaljerne på bordet – uden at forpligte sig til noget på forhånd. Det ville vise handlekraft, respektere grønlændernes selvbestemmelse og potentielt sikre bedre vilkår end ventetid og bureaukrati.

ProinvestorNEWS

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.
Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

USA's præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en "meget god" telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage - det er alle enige om, skriver Trump.

Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

/ritzau/

TOPspiller

Du er så farvet af Fox New (Trump og Musk). Alt det du siger om Meloni - er hvad Danmark gør. De prøver på dialog. De pøver at beskytte Arktis med flere folk deroppe og øvelser. USA var inviteret med gad ikke.

Danmark anerkendt også USA's legitime bekymringer om kinesisk/russisk indflydelse i Arktis. Og vil meget gerne snakke i NATO-regi om hvad der skal gøres. Danmark har altid hold døren åben for forhandling.

Den eneste der ønsker konfrontation er Trump (USA) og de bliver ved med at eskalere isted for at komme til de forhandlinger han er inviteret til.

Det er også mærkeligt at det er Danmark der skal invitere til forhandlinger, når det er USA der geren vil købe og Danmark ikke er vilde med at sælge.

Du/Trump vender tingene om på en mystisk måde, så der ikke er nogle sammehænge i tingene. Jeg håber folk kan se det for det er 100 pct det samme med Musk og Tesla!