Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

BN - Seneste om overtagelsesbuddet

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
37 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • CupcakeC Offline
    CupcakeC Offline
    Cupcake
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Efter offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet kan vi forvente en lind strøm af artikler i den kommende tid. Forhåbentlig ebber det dog lidt ud, efterhånden som chokket og forvirringen lægger sig.

    For ikke at fylde chatten med referater, vil jeg fremover samle essensen af de nye artikler her i denne debattråd.

    Velkendte fakta vil efterhånden udelades, så det ikke bliver gentagelse på gentagelse (fx at KF har budt 233 pr. aktie, at ATP med 10 % har sagt nej tak, og at flere investorer kalder buddet useriøst). Kun nyt og væsentligt indhold vil blive refereret, og forkortelser som KF, BN, best., formanden vil blive anvendt.

    Hver gang der kommer et nyt referat her, lægger jeg en kort notits i chatten. Vil I være sikre på at få besked, kan I sætte et lille hak i "Overvåg"-rubrikken ovenfor - så tikker der en mail ind, når der er nyt i tråden.

    Alle er naturligvis meget velkomne til at benytte debatten til samme formål. Jeg savner selv referater fra fx Finans (tilsyneladende BN's yndlingsmedie...), MedWatch og ØU.

    Jeg abonnerer selv på Børsen, Berlingske, Weekendavisen, Euroinvestor, Dansk Aktionærforening - og når jeg af og til er på job, har jeg adgang til MedWatch. Derudover har jeg adgang til de fleste amerikanske medier.

    Selve "debatten" og kommentarer til artiklerne fortsætter naturligvis i chatten.

    1 Reply Last reply
    13
    • CupcakeC Offline
      CupcakeC Offline
      Cupcake
      wrote on sidst redigeret af
      #2

      Børsen online kl. 19:21 - af Simon Kirketerp, investorredaktør

      "Analyse: Opkøbs­forsøg i Bavarian Nordic er nu et åbent slagsmål - sådan kan det udvikle sig"

      KF forsøger at overtage BN med et bud på kurs 233. Buddet møder modstand fra store dele af aktionærkredsen: ATP afviser salg, Voss kalder det "useriøst", og flere andre ønsker højere pris.

      Nyhed: KF vil gennemføre handlen ved ja til 75 % af aktierne (tidligere krav var 90 %), hvilket åbner mulighed for, at BN kan forblive børsnoteret, selvom fondene får kontrol.

      KF planlægger massive investeringer i vaccineforretningen, mulig finansiering via rettede emissioner kan over tid give dem >90 % ejerskab og muliggøre afnotering.

      Ledelse og bestyrelse anbefaler salg med støtte fra fairness opinions fra Nordea og Citi, men detaljer i værdiansættelsen er ikke offentlige.

      Formanden kritiserer danske aktionærer for hård modstand, mens danske investorer - der ejer 60% af BN - fastholder, at formanden skal følge aktionærernes ønsker.

      Debatten mellem bestyrelse og aktionærer er intens, og intet er afgjort endnu.

      Link Preview Image
      Analyse: Opkøbsforsøg i Bavarian er nu et åbent slagsmål – sådan kan det udvikle sig

      Analyse: Opkøbsforsøg i Bavarian er nu et åbent slagsmål – sådan kan det udvikle sigDe to kapitalfonde Permiras og Nordic Capitals overtagelsesforsøg af børsselskabet Bavarian Nordic har udviklet sig

      favicon

      borsen.dk (borsen.dk)

      1 Reply Last reply
      8
      • CupcakeC Offline
        CupcakeC Offline
        Cupcake
        wrote on sidst redigeret af
        #3

        Børsen online Trine Vestergaard Tom Frovst
        26. aug. 2025 KL. 18.21

        "Analytiker: Bavarian har stadig kurs mod afnote­ring"

        BN er fortsat på vej mod at blive pillet af børsen, hvis KF får deres vilje. KF har dog sænket kravet til andelen af investorer, der skal sælge, fra 90 til 75%, for at signalere, at de vil gennemføre handlen, selvom ikke alle aktionærer accepterer.

        Senioranalytiker Søren Løntoft Hansen vurderer, at afnotering er formålet, men teknisk kan BN blive på børsen med en ny majoritetsaktionær; i praksis anses det for usandsynligt.

        Løntoft, Sydbank: "Det er en afnotering, der er formålet. Det er nødvendigt, hvis det ikke skal blive besværligt at gennemføre de vækstplaner, man har".

        Eksisterende aktionærer risikerer at blive udvandet gennem emissioner, før deres aktier afnoteres, og private investorer vil se til ATP, som ejer over 10% og fortsat afviser at sælge.

        "At kapitalfondene har sat kravet ned, handler om at fortælle aktionærerne, at de er villige til at køre handlen igennem, og hvis ikke alle accepterer, så er alternativet virkelig skidt," lyder meldingen fra den anonyme kilde.

        "Det handler om magtkampe, og der vil gå lang tid, inden de aktionærer, der bliver hængende i BN, får et afkast. Men strategien, som er udtænkt af KF og ledelsen, vil fortsat blive ført ud i livet, og det vil kræve emissioner, der vil udvande de aktionærer, der ikke kan lege med," lyder det videre fra den anonyme kilde.

        Løntoft mener også, at det kan blive svært at samle over 75%.

        1 Reply Last reply
        6
        • CupcakeC Offline
          CupcakeC Offline
          Cupcake
          wrote on sidst redigeret af
          #4

          Berlingske online 26. aug. kl. 16.04

          Småaktionærer risikerer at tabe stort på Bavarian-salg: "Det ville være noget af det grimmeste, som vi nogensinde har set herhjemme"

          Referat / citater af ukendt stof

          Voss kalder det usædvanligt brutalt og advarer mod en rettet emission til KF selv. Bestyrelsen har bekræftet, at KF planlægger yderligere kapitalindskud til selskabets strategi, international ekspansion og M&A.

          Aamund "Man skal bekæmpe tilbuddet, fordi det er et udtryk for, at bestyrelsen og ledelsen har smidt håndklædet i ringen. Jeg synes, at man skylder aktionærerne at give selskabet en dygtig ledelse og en kapabel bestyrelse og så lade selskabet få mulighed for at tjene flere penge og blive mere værd. Det er der bestemt en mulighed for, fordi de har en god portefølje."

          og

          "Man går ind og underbyder markedet og laver en sammensværgelse med bestyrelsen og direktion. Det er et kup mod meget trofaste og loyale aktionærer, som har holdt ved gennem op- og nedgange. Det værste er næsten, at bestyrelsen og direktionen ikke gør noget."

          Aamund tvivler på, at KF kan øge BN's innovationsevne og forventer blot, at selskabet trimmes og videresælges.

          1 Reply Last reply
          4
          • CupcakeC Offline
            CupcakeC Offline
            Cupcake
            wrote on sidst redigeret af
            #5

            Børsen online i dag kl. 12.33 - af Morten Elstrup & Trine Vestergaard

            "Kapitalfonde bryder tavshed i betændt opgør om Bavarian Nordic"

            "Indtil videre har BN stået alene som skydeskive, mens KF har forholdt sig tavse, men den tavshed bryder de nu."

            I det første interview siden tilbudsdokumentet tirsdag, fortæller Christian Hedegaard (Nordic Capital) og Florian Kreuzer (Permira) om deres "ambitioner" med BN - og hvorfor købstilbuddet ifølge dem er attraktivt.

            Farceagtigt nok, for artiklen er lang, men nyheden minimal: KF siger i realiteten INTET nyt. De gentager blot, at vi skal læse tilbuddet "nøje".

            For mig fremstår det mere som en skjult trussel end som reel information.

            Kreuzer citeres: "Selv hvis nogle kan være skuffede, har de ikke tidligere haft det fulde billede af tilbuddet, og aktionærerne bør tage sig tid til nøje at overveje fordelene."

            Men sagen er: VI HAR STADIG IKKE DET FULDE BILLEDE.

            Faktisk intet billede. Ikke engang en skitse.

            1 Reply Last reply
            6
            • CupcakeC Offline
              CupcakeC Offline
              Cupcake
              wrote on sidst redigeret af
              #6

              For os, der nøje har fulgt Bavarian Nordic og udbruddene af mpox (2022 og nu) samt chikungunya, stod det allerede for fire måneder siden klart, at kursen på ca. 145 var helt ude i hampen - i mine øjne dengang som nu bevidst presset i bund. Om det skyldtes shortere, algoritmer eller noget helt tredje, er i den sammenhæng ligegyldigt.

              Jeg blev siddende i aktien (og supplerede), fordi jeg havde tillid til, at kursen ville rette sig markant. Jeg vidste, hvad markedet havde i vente, selv om BN hverken informerede omverdenen eller aktionærerne om, hvad der lå i pipelinen.

              Jeg troede fejlagtigt, at ledelsen blot holdt lav profil for ikke at sælge skindet, før bjørnen var skudt - og jeg var overbevist om, at der i kulissen blev arbejdet benhårdt på at sikre produktionen af vacciner til et hungrende marked - uden at afsløre for meget over for konkurrenterne

              Hvor var jeg naiv. I virkeligheden bagte ledelsen i kulissen en rævekage - og ejerne af teatret, aktionærerne, var ikke inviteret til forestillingen.

              1 Reply Last reply
              5
              • CupcakeC Offline
                CupcakeC Offline
                Cupcake
                wrote on sidst redigeret af
                #7

                Børsen Investor 29. aug. 2025 KL. 16.00 Kasper Ohmeyer & Simon Kirketerp

                "Stor kapital­for­valter vil lede aktionæro­prør i Bavarian Nordic"

                "Utilfredse investorer i Bavarian Nordic bør indgå en musketered, mener Arthascope, der nu melder sig til at tage teten i modstanden mod købstilbuddet på vaccineselskabet"

                Referat

                Arthascope melder sig nu på banen for at samle modstanden mod KF købstilbud på BN på 233. Hytting opfordrer aktionærer til at stå sammen og kræve ekstraordinær GF , hvor bestyrelsen kan udfordres. Arthascope har mindre overvægt af BN-aktien, men ønsker at tage teten i koordinationen.

                Da de endelige tilbudsdokumenter landede tirsdag fortalte Hytting, "at han overvejede at acceptere buddet af frygt for at sidde tilbage med en illikvid aktie, hvis selskabet blev afnoteret. Men nu er stemningen altså vendt 180 grader."

                Hytting:

                "Jeg har reflekteret over processen. Vi kunne godt sælge til kurs 233 og få en pæn fortjeneste, men måden, det sker på, gør det svært at acceptere. Det svarer til at gå en tur i et parcelhuskvarter, finde et hus, man godt kan lide, og forsøge at presse ejeren til at sælge, selvom han ikke har lyst, og til en pris, ejeren finder alt for lav,"

                "Jo flere, des bedre, men det er klart, at det især vil hjælpe, hvis store investorer også stemmer i, fordi de taler med en tung stemme. Vi tager gerne teten på, at aktionærerne finder sammen, og investorer er velkomne til at tage kontakt til mig,"

                1 Reply Last reply
                5
                • CupcakeC Offline
                  CupcakeC Offline
                  Cupcake
                  wrote on sidst redigeret af
                  #8

                  Hytting citeres også for følgende:

                  "Jeg har reflekteret over processen. Vi kunne godt sælge til kurs 233 og få en pæn fortjeneste, men måden, det sker på, gør det svært at acceptere. Det svarer til at gå en tur i et parcelhuskvarter, finde et hus, man godt kan lide, og forsøge at presse ejeren til at sælge, selvom han ikke har lyst, og til en pris, ejeren finder alt for lav."

                  1 Reply Last reply
                  5
                  • CupcakeC Offline
                    CupcakeC Offline
                    Cupcake
                    wrote on sidst redigeret af
                    #9

                    Dansk Aktionærforening (DAF) / BAK støtter også:

                    "Derfor har bestyrelsesformandens melding vakt undren hos DAF, der bakker op om, at de utilfredse aktionærer går sammen og taler med en fælles stemme."

                    "Vi har en stor interesse i, at utilfredse investorer samles. Og jeg tager gerne dialogen med både Arthascope (Hytting) og andre," Bak, dir. i DAF

                    1 Reply Last reply
                    4
                    • CupcakeC Offline
                      CupcakeC Offline
                      Cupcake
                      wrote on sidst redigeret af
                      #10

                      Dette vidste jeg ikke: Børsen samme artikel:

                      "Skepsissen blandt de private investorer kommer også til udtryk i en rundspørge i en stor Facebook-gruppe for Bavarian-aktionærer. Gruppen har omtrent 8000 medlemmer. Ud af knap 500 svar i øjeblikket siger 453 nej tak til buddet, syv vil acceptere, 20 vil sælge i markedet, ti har allerede solgt, mens otte er i tvivl."

                      Det må være denne gruppe på Facebook med 8.000 medlemmer, der henvises til:

                      Facebook

                      favicon

                      (www.facebook.com)

                      (Har selv nu bedt om medlemskab)

                      I får også ProInvestors gruppe på Facebook med 5.800 medlemmer:

                      Facebook

                      favicon

                      (www.facebook.com)

                      1 Reply Last reply
                      3
                      • CupcakeC Offline
                        CupcakeC Offline
                        Cupcake
                        wrote on sidst redigeret af
                        #11

                        Her er hvad KF citeres for: "Selv hvis nogle kan være skuffede, har de ikke tidligere haft det fulde billede af tilbuddet, og aktionærerne bør tage sig tid til nøje at overveje fordelene ved tilbuddet i forhold til alternativet. Florian Kreuzer, managing director, Permira"

                        Jeg gentager.... "I FORHOLD TIL ALTERNATIVET ..."

                        Kan det opfattes som andet end en trussel?

                        1 Reply Last reply
                        2
                        • CupcakeC Offline
                          CupcakeC Offline
                          Cupcake
                          wrote on sidst redigeret af
                          #12

                          Link til artiklen i børsen
                          https://borsen.dk/nyheder/investor/analytiker-bavarian-har-stadig-kurs-mod-afnotering

                          1 Reply Last reply
                          2
                          • CupcakeC Offline
                            CupcakeC Offline
                            Cupcake
                            wrote on sidst redigeret af
                            #13

                            Link til artiklen i Berlingeren:
                            https://www.berlingske.dk/virksomheder/smaaaktionaerer-risikerer-at-tabe-stort-paa-bavarian-salg-det-ville-vaere-noget-af-det-grimmeste-som-vi-nogensinde-har-set-herhjemme?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAg0o95RFZCTPiIsYIN7KJO1-umJNT97EUIkGmMvfL5SEIJQKh0AxB2ZVT94qbc%3D&gaa_ts=68b1e6cb&gaa_sig=8jx4zvFKCqetNWKyvhnylmYUhxsyZjWFhmMqFjrxskTycE7nwouWLnVGI46wMJvK0B3Mmg1ngLTqqkD6ego_WA%3D%3D

                            1 Reply Last reply
                            3
                            • CupcakeC Offline
                              CupcakeC Offline
                              Cupcake
                              wrote on sidst redigeret af
                              #14

                              Link til artiklen i Børsen:

                              Link Preview Image
                              Kapitalfonde bryder tavshed i betændt opgør om Bavarian Nordic

                              Kapitalfonde bryder tavshed i betændt opgør om Bavarian NordicKampen om Bavarian Nordic er i fuld gang og blussede op på ny i denne uge, da kapitalfondene Permira og Nordic Capital offentliggjorde et

                              favicon

                              borsen.dk (borsen.dk)

                              1 Reply Last reply
                              3
                              • CupcakeC Offline
                                CupcakeC Offline
                                Cupcake
                                wrote on sidst redigeret af
                                #15

                                Berlingske Business i dag kl. 16:57

                                "Bavarian Nordic-drama eskalerer: Aktionærforening anmelder kapitalfonde"

                                "De to KF (samlet: Innosera) bag buddet på BN skal granskes af forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet. Det mener Dansk Aktionærforening, efter en omdiskuteret annonce opfordrer til at sælge aktier i medicinalselskabet."

                                Referat (udelukkende nyt stof - udarbejdet med assistance fra ChatGPT)

                                Dansk Aktionærforening (DAF) kritiserer en annonce, som KF indrykkede i bl.a. Berlingske, hvor BN's småaktionærer opfordres til at acceptere købstilbuddet på 233 kr. pr. aktie. Kritikken går på, at tilbuddet ligger under markedskursen (237 kr.), hvilket kan være i strid med markedsføringsloven. Foreningen har klaget til både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet.

                                KF fremhæver, at tilbuddet ligger 37,4% over gennemsnitskursen de seneste 6 mdr., men undlader at nævne, at markedskursen pt. er højere.

                                ATP - største aktionær - afviser buddet som for lavt, mens stifter Aamund kritiserer bestyrelsen og formanden for at anbefale det. KF har desuden mulighed for at presse mindretalsaktionærer via en rettet kapitalforhøjelse, hvis de når 75% ejerskab.

                                Ekspert Rose (lektor på CBS,) vurderer, at annoncen balancerer på grænsen, men ikke nødvendigvis er ulovlig. "Det kunne også være vildledende, fordi kursen kunne ændre sig, efter annoncen var kommet ud". Han mener dog, at fondene burde have suppleret med flere kursgennemsnit.

                                Link Preview Image
                                Bavarian Nordic-drama eskalerer: Aktionærforening anmelder kapitalfonde

                                De to kapitalfonde bag buddet på Bavarian Nordic skal granskes af forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet. Det mener Dansk Aktionærforening, efter en omdiskuteret annonce opfordrer til at sælge aktier i medicinalselskabet.

                                favicon

                                Berlingske (www.berlingske.dk)

                                1 Reply Last reply
                                4
                                • CupcakeC Offline
                                  CupcakeC Offline
                                  Cupcake
                                  wrote on sidst redigeret af
                                  #16

                                  Dansk Aktionærforening (DAF) Fredag 29/8

                                  "Dansk Aktionærforening samler utilfredse Bavarian-investorer"

                                  DAF vil hjælpe de private Bavarian-investorer i sagen om buddet på selskabet.

                                  "De private aktionærer har brug for, at deres interesser koordineres, og den opgave hjælper vi gerne med som forening," siger direktør i DAF Mikael Bak.

                                  Budskabet kommer tre dage efter, at KF afleverede deres officielle bud på kurs 233 for Bavarians aktier. En kurs som ligger under markedskursen, og som der har været stor modstand imod.

                                  "Lige siden at KF kom med deres officielle bud på 233 kroner per aktie for at købe BN, har vi fra Dansk Aktionærforenings side været ude for at pleje vores medlemmers interesser," siger direktør Mikael Bak, der uddyber:

                                  "Først og fremmest handler det om, at alle medlemmer er godt nok oplyst til at takke nej - eller sige ja - til om de vil sælge. Og her har vi i den grad savnet gode forklaringer fra bestyrelsen, mens vi derimod er blevet nærmest bombarderet med eksperters bud på, at aktierne burde være mere værd. Derfor har vi også valgt at melde ud, at vi ikke mener buddet er godt nok begrundet, og at vi ikke kan anbefale vores medlemmer at takke ja til det."

                                  "Vi er i dialog med en række større investorer, og det er oplagt af vi som de private investorers interesseorganisation skal gå forrest og hjælpe med at koordinere indsatsen. Fra de små investorers og vores medlemmers perspektiv. Samtidig kræver det dog også, at der blandt de større investorer kan skabes enighed om en fælles front, for at sikre aktionærerne ikke bare en fair pris, men også en fair proces."

                                  "Vi er allerede i dialog med et par større investorer, der er interesseret i at indkalde til ekstraordinær GF, som vi også selv foreslog allerede i tirsdags. Det arbejde er vi nu i dialog med dem om. Vi repræsenterer jo en stor gruppe af mindre investorer, som måske nok hver især har relativt små beholdninger, men som samlet set udgør en stor del af aktiekapitalen. Og vi har også større investorer i vores medlemskreds. Og det er netop disse medlemmer, som vi er sat i verden for at hjælpe, ligesom vi ønsker at arbejde for at der er en retfærdig og gennemsigtig proces omkring buddet på BN."

                                  "Vi er fortsat forundrede over, at bestyrelsen enstemmigt står bag buddet, og vi har savnet at de mere uddybende forklarer os hvorfor. Og at de får indkaldt til investormøder, hvor vi kan mødes og drøfte det. Vi er trods alt på samme hold som aktionærer og selskab, og når vi siger på vores medlemmers vegne, at vi synes, buddet virker for lavt, er det netop fordi, vi tror på den vækstrejse, BN er på, og at der er mere potentiale i selskabet. Derfor er det også ærgerligt, at der skal skabes denne kløft mellem vi aktionærer og bestyrelsen. Det er dog svært at undgå, når bestyrelsen selv med 75 procent kravet, og i en situation hvor kursen over en længere periode har ligget over tilbudskursen, alligevel fastholder deres fulde opbakning til KF. Det skriger jo på, at de må forklare sig bedre, og det er klart at mange investorer, også større aktionærer, er frustrerede. Det er denne proces, vi skal hjælpe med at facilitere og sikre at aktionærerne behandles fair."

                                  Link Preview Image
                                  Dansk Aktionærforening samler utilfredse Bavarian-investorer

                                  favicon

                                  Dansk Aktionærforening (www.shareholders.dk)

                                  1 Reply Last reply
                                  3
                                  • CupcakeC Offline
                                    CupcakeC Offline
                                    Cupcake
                                    wrote on sidst redigeret af
                                    #17

                                    MedWatch 3. september 2025, kl. 12:42

                                    "Utilfredse Bavarian-aktionærer vil jagte højere pris efter krisemøde"

                                    "Mødet handlede om at finde et fælles ståsted, lyder det fra to af deltagerne. Bavarian Nordics hovedaktionær ATP deltog ikke i mødet."

                                    Anja Hauge & Maria Outze

                                    Referat

                                    Tirsdag mødtes en række danske BN-investorer for at drøfte, hvordan de i fællesskab kan sætte en stopper for KF's købstilbud. Voss fra FI kritiserer bestyrelsen for ikke at have sikret et højere bud og ønsker at samle en gruppe store investorer, som kan forhandle med KF om en bedre pris.

                                    ATP deltog ikke i mødet og har tidligere afvist at sælge, da de ønsker at være en langsigtet ejer.

                                    Mødet omfattede 6-10 investorer, primært institutionelle, samt DAF's Bak.

                                    DAF har startet kampagnen "nej tak til kurs 233" for at få et klart overblik over, hvor aktionærerne står i forhold til købstilbuddet.

                                    Voss vurderer, at det vil være relativt nemt at samle mindst 5% af aktiekapitalen - den grænse, der skal til for at kræve en ekstraordinær GF - men der er endnu ikke samlet nok til fuldt ud at blokere KF's tilbud. Kun danske investorer deltog i mødet. Bak bekræfter, at internationale investorer har henvendt sig til DAF og vist interesse for BN, men de er endnu ikke inddraget i det danske investor-samarbejde.

                                    Det anerkendes, at internationale investorer kan styrke forhandlingspositionen over for KF, og de forventes inddraget i næste faser.

                                    DAF fokuserer ikke kun på et højere bud, men også på at skabe overblik og sikre fælles stillingtagen blandt alle aktionærer.

                                    Bak ser ATP som en nøglespiller, DAF gerne vil have med i dialogen. Med 35% private og 60% danske ejere skal mange interesser balanceres.

                                    KF fortsætter samtidig sin charmeoffensiv over for private investorer via annoncer i danske medier.

                                    DAF og FI planlægger yderligere møder for at styrke investorernes fælles front.

                                    1 Reply Last reply
                                    2
                                    • CupcakeC Offline
                                      CupcakeC Offline
                                      Cupcake
                                      wrote on sidst redigeret af
                                      #18

                                      Børsen Kronik af Waldemar Schmidt, forfatter og tidligere adm. direktør, ISS
                                      Onsdag d. 10. sep. 2025 KL. 09.43

                                      "Balladen om Bavarian udstiller centrale udfordringer ved virksom­heds­over­dra­gelser"

                                      Debatten om Bavarian Nordic tydeliggør de udfordringer, der følger med virksomhedsovertagelser. Bestyrelsen har anbefalet et bud fra to KF, men usikkerhed om ledelsens rolle rejser fire centrale spørgsmål om ledelsesansvar.

                                      1. Belønning af underpræstation - Ledere kan tjene millioner på kursstigninger ved opkøb, uden at det skyldes deres resultater. En løsning kunne være at fjerne aktiekursbaserede bonusser i overtagelsessituationer.

                                      2. Ledelsens fortsættelse under nye ejere - fastholdes ofte og kan høste gevinster to gange.

                                      "På den måde kan ledere, der anses for at have underpræsteret, realisere gevinster to gange: Først ved selve overtagelsen + senere, når fonden sælger virksomheden videre."

                                      1. Interessekonflikter: Ledelsen bør ikke selv forhandle salg, hvor de har personlige interesser. Bestyrelsen & uafhængige rådgivere bør varetage processen.

                                      2. Manglende gennemsigtighed - Købere bør åbent oplyse, om og hvordan ledelsen fortsætter.

                                      Disse temaer rejser spørgsmålet, om virksomhedsovertagelser tjener aktionærernes, virksomhedens og samfundets interesser, eller primært gavner en snæver ledelseskreds. Kronikken peger på behovet for klare corporate governance-anbefalinger om bestyrelsens rolle ved ejerskifter.

                                      Sagen understreger behovet for klare regler, så overtagelser tjener både aktionærer, virksomhed og samfund.

                                      Link Preview Image
                                      “Balladen om Bavarian udstiller centrale udfordringer ved virksomhedsoverdragelser”

                                      “Balladen om Bavarian udstiller centrale udfordringer ved virksomhedsoverdragelser”Den aktuelle situation omkring Bavarian Nordic illustrerer problemstillingen. To kapitalfonde har budt på selskabet,

                                      favicon

                                      borsen.dk (borsen.dk)

                                      1 Reply Last reply
                                      2
                                      • CupcakeC Offline
                                        CupcakeC Offline
                                        Cupcake
                                        wrote on sidst redigeret af
                                        #19

                                        Børsen Investor online kl. 16.23 - af Kasper Ohmeyer & Simon Kirketerp

                                        "Investor med 50 mio. kr. i Bavarian: Sælger ikke under kurs 400"

                                        Referat

                                        Asset Advisor Fondsmæglerselskab kræver mindst kurs 400 for at sælge Bavarian Nordic. Direktør Per Gramstrup (PG), der har investeret over 50 mio. kr. og ejer 223.000 aktier, mener KFs bud på 233 er alt for lavt.

                                        "Selv et bud på kurs 400 vil efterlade kapitalfondene med et attraktivt potentiale," siger han og kritiserer KF's strategi for at være et "skamløst" kursanker. Ifølge ham forsøger de at gøre et bud på fx 280 kr. mere spiseligt, men han vil skabe et modanker over 400 kr.

                                        Gramstrup har lavet en DCF-værdiansættelse, der lander på 553 kr. pr. aktie. Han forventer, at BN selv kan finansiere udviklingen med egenkapital og en kontantbeholdning på 1,6 mia. kr., og at indtjeningen vokser 7 pct. årligt frem til 2034.

                                        Andre investorer ser mere moderate scenarier, hvor fair værdi vurderes til kurs 300-400. Analytikernes gennemsnitlige kursmål ligger på 255 kr., og flere stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor markedet ikke allerede har indpriset de højere forventninger.

                                        PG fastholder dog, at BN nu står som en robust medicinalforretning med en portefølje, der kan skabe betydelige cashflows - uanset om opkøbet gennemføres eller ej.

                                        PG slår fast, at KF's interesse kan få en positiv betydning, selv hvis opkøbet går i vasken:

                                        "Hvis noget godt er kommet ud af buddet, så er det, at flere har fået øjnene op for, at BN ikke længere er et biotekselskab med fejlslagne vacciner, men en robust medicinalforretning med en portefølje, der kan skabe store cashflows. Det vil jeg gerne se forløst - og det tror jeg, mange andre aktionærer også vil," siger han.

                                        Link Preview Image
                                        Investor med 50 mio. kr. i Bavarian: Sælger ikke under kurs 400

                                        Investor med 50 mio. kr. i Bavarian: Sælger ikke under kurs 400Der skal graves dybere i lommerne hos kapitalfondene Permira og Nordic Capital, hvis de skal lykkes med at købe Bavarian Nordic.  Så

                                        favicon

                                        borsen.dk (borsen.dk)

                                        Bemærk : Velkendt stof udelades af referater, jf. første debatindlæg

                                        1 Reply Last reply
                                        2
                                        • CupcakeC Offline
                                          CupcakeC Offline
                                          Cupcake
                                          wrote on sidst redigeret af
                                          #20

                                          Børsen Investor online 16:30 af Simon Kirketerp & Kasper Ohmeyer

                                          "Tidligere Nordea-direktør angriber Bavarian: "I taber investo­rernes værdier på gulvet""

                                          Referat

                                          Tidligere Nordea-dir. Lars Mathiesen (LM) retter skarp kritik mod Bavarian Nordics bestyrelse ifm salget. Han mener, at processen har været lukket og ensidigt fokuseret på ét køberkonsortium, hvilket har forhindret en budkrig og kostet aktionærerne muligheden for en højere pris. LM, der i dag er privat investor med et tocifret millionbeløb placeret i BN, kalder forløbet "et tab af aktionærernes værdier" og efterlyser en professionel proces med prospekt og international rådgivning.

                                          BN's bestyrelse anbefaler at acceptere KF's bud på 233, men kritikken er massiv. Mange investorer mener, at bestyrelsens tidlige opbakning til fondenes bud afskrækkede andre bydere. Michael West Hybholt (MWH), aktieanalytiker og stifter af Regulær Invest, solgte sine aktier i protest og kalder bestyrelsens håndtering en "effektiv showstopper".

                                          Kritikerne understreger, at en mere åben proces kunne have tiltrukket flere interesserede. LM stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor BN ikke langt tidligere informerede markedet om strategiske overvejelser, som kunne have skabt bredere interesse og højere værdi. Han fremhæver, at selskabet i dag står stærkt med stigende indtjening og nye produktlanceringer, hvilket gør timingen for et salg uforståelig.

                                          Best. forsvarer sig med, at et for åbent forløb kunne have skræmt konsortiet væk og efterladt selskabet uden bud. Næstforperson Anne Louise Eberhard påpeger, at andre interesserede havde rig lejlighed til at melde sig undervejs, men at det ikke skete. Hun understreger, at aktionærerne i sidste ende har det afgørende ord, og at selskabet kan fortsætte som børsnoteret virksomhed, hvis buddet falder.

                                          Flere eksperter peger på den vanskelige balancegang. Kasper Meisner, professor ved CBS, fremhæver, at best. både skal varetage aktionærernes interesser og samtidig sikre, at potentielle købere ikke trækker sig. Drømmescenariet er en budkrig, men det er ikke uden risiko at melde åbent ud, at et selskab er til salg. Samtidig viser eksempler som fx Aquaporin og Relesys - at en offentlig strategigennemgang kan resultere i højere budpriser.

                                          Mistroen blandt investorerne er stor. Christian Klarskov påpeger, at processen i praksis har afskåret andre bydere, fordi et bud straks blev anbefalet. Det giver usikkerhed om, hvorvidt 233 virkelig er den bedste pris. Flere private investorer organiserer sig nu sammen med ATP for at blokere buddet.

                                          LM konkluderer, at best. har fejlet ved ikke at afsøge markedet ordentligt. Han finder det bemærkelsesværdigt, at BN netop nu, hvor strategien er faldet på plads og selskabet står styrket efter succesfulde opkøb, skal sælges til KF. Efter hans vurdering er der tale om et salg på et tidspunkt, hvor selskabet ellers har et solidt fundament for fremtidig vækst.

                                          Link Preview Image
                                          Tidligere Nordea-direktør angriber Bavarian: I taber investorernes værdier på gulvet

                                          Tidligere Nordea-direktør angriber Bavarian: I taber investorernes værdier på gulvetBestyrelsen i Bavarian Nordic møder hård kritik fra investorer, der mener, at bestyrelsen i vaccineselskabet har sat

                                          favicon

                                          borsen.dk (borsen.dk)

                                          Bemærk : Velkendt stof udelades af referater, jf. første debatindlæg

                                          1 Reply Last reply
                                          2

                                          Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

                                          Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

                                          With your input, this post could be even better 💗

                                          Tilmeld Log ind

                                          • Log ind

                                          • Har du ikke en konto? Tilmeld

                                          • Login or register to search.
                                          • First post
                                            Last post
                                          0
                                          • Debatforum
                                          • Seneste
                                          • Populære
                                          • Bruger