17 % aktieskat uden loft
-
Alle må mene præcis, hvad de vil. Men det må jeg vel også, selv om min mening ikke ligefrem er populær?
Svært at forstå at folk kan bruge så meget tid på at deltage i et spil hvor de ikke kan li' reglerne og hvor de føler de konstant er udsat for snyd, svindel, manipulation og urent trav. Og igen, jeg synes det er meget sigende at folk kun hyler og ser manipulation når det er noget der går dem imod, mens alt er fryd og gammen når lige deres små aktier er fint grønne. Jeg synes det er barnligt, slet og ret.
God weekend.
-
At forholde sig til og acceptere den verden, vi lever i. Der vil jo altid være aktører på et marked, der har kapital og teknologisk bestemte konkurrencefordele, og det er helt sikkert en udvikling, der vil blive forstærket. Jeg selv er 75 og fra en tid før den første lommeregner. Vil du ikke i dag synes, det ville have været fuldstændig sindsygt, hvis Staten/EU for 70 år siden ville pålægge selskaber/personer, der havde råd til at anskaffe en lommeregner, en særskat, fordi, det gav dem en konkurrencemæssig fordel, når de skulle researche og analysere aktiemarkedet før de investerede.
-
vil faktisk hellere støtte ingen elafgift

Permanent afskaffelse af EL afgiften
Elafgiften på de 87 øre skal fjernes permanent.
borgerforslag.dk (www.borgerforslag.dk)
-
Serviceoplysning:
Der er slettet flere indlæg i denne tråd pga persoligt rettede bemærkninger og motivforskning. Sker det igen vil hele tråden blive slettet.
En enkelt bemærkning mere om, at jeg som moderator er "stasi" vil betyde, at den pågældende vil få frataget sin skriveadgang.
Helge
-
Jeg som trådstarter, har ikke ihvertfald ikke skrevet noget personligt. Så håber da ikke tråden bliver slettet...
Synes osse der er noget fornuftigt i tråden. Hvorfor skal vi private have dårlige forhold i forhold til computerhandler. Det kan jeg leve med, ellers må jeg lave mit eget trading program. Forstår dog ikke, hvorfor alle handler er gjordt anonyme, det er ikke en fordel for os -
De offentlige finanser er opjusteret med 16 milliarder
kr., således der sagtens kunne blive råd til, at fjerne elafgiften.
Men moderaterne og ældre sagen vil hellere bruge det
økonomiske råderum til at opkvalificerer 10000 til 15000
fra Indien og Indonesien til sundhedspersonalet herhjemme.
Vi har verdens største offentlige sektor, hvad med at reducerer de kolde hænder inden for det offentlige med
fem procent ca. 44000 personer, og opkvalificerer dem
til sundhedspersonalet. Så er der råd til at give skatte-
lettelser, og fjerne elafgiften. Endvidere er staten fri
for, at skaffe boliger til 10000 til 15000 personer fra
Indien og Indonesien. -
Fra de indlæg, der står tilbage, fornemmer jeg, at denne debat har været vidt omkring. Til og med næste års finanslov

Når det kommer til "De store", "markedsmanipulation" og logaritmehandel, så husk, at små investorer faktisk har et par fordele:
1) Agilitet. Jeg kan lukke næsten samtlige positioner i min portefølje - small cap og First North undtaget - uden at påvirke kursen nævneværdigt. Hvis Blackrock eller Berkshire Hathaway prøvede det samme, ville konsekvenserne være dramatiske.
2) Uafhængighed. Jeg skal ikke stå til regnskab for en bestyrelse, (Fruen tæller ikke i den forbindelse), eller for medierne (tænk ATP med flere).M.a.o., man spiller de kort, man har på hånden.
@VærKritisk: Send en besked, hvis du får brug for opstartskapital.
-
198666...Der er rigtigt meget fornuftigt i denne tråd.
Jeg slettede 4 indlæg som klart overtrådte vores kodeks for god debat. Det var intet i dem, som havde noget med trådens emne at gøre. På den baggrund fik jeg betegnelsen "stasi" i et indlæg som også er blevet slettet.
PS: Problemet med at slette indlæg her i debatten er det samme som på Facebook. Alle vedhæftede indlæg til det slettede forsvinder også. Det vil sige at "uskyldige" indlæg også ryger ud. Det kan vi ikke ændre i koden på.
-
Hver gang folk ønsker lavere aktieskat og snakker om "bedre aktiekultur" spørger jeg, hvad det skal gøre godt for. Har aldrig fået et godt svar. Jeg vil virkelig gerne vide det...
Den fordel jeg kan se er at der er mere risikovillig kapital til nytegning af aktier, men: Langt langt langt de fleste "nye" penge, som vil tiltrækkes af lavere skat, ender jo i eksisterende aktier. Og så mister staten bare provenu...
-
Tja. Det synes jeg egentlig, hvis det ikke gavner noget. Kan godt komme både på gode formål eller andre skatter, der hellere skulle sættes ned.
Men jeg spørger jo netop, hvad det gode ville være? -
Esset ...Ingen grund til at afspore debatten. Thorkild skriver om teknologi i relation til børshandel.
-
At pengene har det meget bedre i borgernes lommer - fremfor de bliver indbetalt til en bundløs statskasse.
-
Og så lige et - lettere nostalgisk tilbageblik på aktiehandel i "gamle" dage: 1986 fik jeg mulighed for at komme ind på Københavns fondsbørs, der stadig ligger samme sted i København i dag.
"Tilskuere" til handelen kunne ad en trappe komme op på en glasgang henover børssalen, og derfra kunne man følge handelen nede på gulvet, hvor aktierne blev handlet af rigtige, levende mennesker.
Det skete i alfabetisk rækkefølge, og med børsmæglere, der rakte en arm i vejret ved køb og vistnok også ved salg, når fondsbørsens mand oppe ved en kridttavle formidlede handelen.
Så blev kursen skrevet ned på tavlen - med kridt - ud for aktieselskabets navn.
Jeg stod oppe på den glasgang og fulgte handelen. Ved siden af mig stod en ældre herre med en blok og noterede kurser ned. Da jeg nok ikke lignede en, der handlede med aktier, spurgte han høfligt ind til min interesse for aktiehandel.Jeg fortalte ham, at jeg havde handlet min første aktie i 1976, og var blevet optaget af mulighederne. Jeg fulgte selskaberne via avisartikler, som jeg klippede ud og limede ind i et ringbind. Så havde jeg styr på regnskaber og børsmeddelelser.
Og netop den dag på børsen var jeg især interesseret i en aktie, som jeg så muligheder i. jeg fortalte ham, at det drejede sig om et selskab, der hed Jacob Holm & Sønner.
Det noterede han ned, og så gik han. Om han begyndte at handle i aktien, ved jeg ikke, men dagen efter og i en længere periode steg aktien stort set hver eneste dag, og jeg kunne notere en af de helt store aktiegevinster dengang. ( Hvor skattevæsenet i øvrigt slet ikke tjekkede aktiegevinster ). Men da jeg var lige var blevet valgt til vores byråd og samtidig formand for vores Skatteankenævn, blev alt opgivet til skat

Når jeg handlede aktier, foregik det ved, at jeg ringede til min kontaktperson i banken, afgav en ordre og ringede så senere på dagen for at høre, om ordren var gået igennem. Et par dage efter kunne jeg hente papiraktierne i banken.
Jacob Holm & Sønner blev sidenhen afnoteret, og hedder i dag FiberVision.
-
Lige et par refleksioner.
Jeg er all in for mere forsimplede skatteregler. Og det gælder på tværs af stort set alle typer.
Men jeg kan ikke støtte det borgerforslag hvor man ønsker at få både i pose og sæk, ved en defakto ens lav beskatning på blot 17% af aktiefortjenester. Det er en gavebod. Siger manden, hvis revisor ellers ville blive begejstret for den sats.
Den lave skattesats på 17% er NETOP betinget af et loft og lagerbeskatning. Så pick one of the two.....(siger manden der absolut ikke er fan af lagerbeskatning. )
Jeg benytter ikke selv aktiesparekonto, men tror det vil kunne gavne aktiekulturen hvis indskudsloft blev hævet til f.eks 300.000 over et par år.
Tilsvarende hvis man over et par år hæver skalaknækket til 100.000 frem for det nuværende 58.900kr.
Dertil også at man sænker den høje sats fra 42% til 35% over et par år.Finansieringen kan man passende plukke, ved at fjerne rentefradraget til private. Det giver simpelthen nul mening, at man skal have skattebetalt finansiering fordi man f.eks låner 500.000kr til en ny bil. Denne vil være nødvendig med en lang udfasning på 5-10 år.
Sjovt nok forslår ultraliberalismen aldrig denne finansieringskilde. Selektiv liberalisme skal måske være et nyt udtryk

-
thorkild skriver om " At forholde sig til og acceptere den verden, vi lever i."
Det er selvfølgelig en generel betragtning.
I tråden her drejer det sig om at have en dialog om hvad hver især gerne vil have ændret på.
Startende med et synspunkt om mindre skat på aktieindtægter.
Som borgere i et samfund har man nærmest pligt til at fremlægge sine synspunkter.
Hvis alle indordner sig under tingenes tilstand, bliver der aldrig ændret.
Så længe jeg får lov at skrive her har jeg tænkt mig at komme med mine synspunkter, og jeg forsøger efter bedste evne ikke at træde nogen over tæerne.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind