Netcompany i mål for 2022, men 2023 skuffer på marginen
-
Netcompany nåede sine forventninger til 2022 og lidt mere til (omsætning) og indfrier på indtjening. Guidance for 2023 er forsigtig og formentlig lidt skuffende
Netcompany indfrier egne målsætninger om en vækst på 50-52 % for helåret 2022. Tallet lander på 52,7 % vækst
For 4. kvartal isoleret er omsætningen 59 mio. bedre end ventet (1519,3 vs. 1460)
I
ndtjeningsmarginen (justeret EBITDA) lander på 23 vs. 23,1 % forventetFor 2023 guider Netcompany en vækst på 8-12 % og en margin på 15-18 %
Invstorerne vil formentlig se det som skuffende (margin) /forsigtigt.
Det springende punkt er forskellen mellem om det er skuffende eller et forsigtigt udgangspunkt, som man løbende kan opjustere ud fra?
Lavere vækst har givet meget lavere prisfastsættelse
Netcompany har de sidste år fået en hård kursmedfart og fald fra tinderne. Det skyldes mere svingende resultater, lavere vækst, udsigt til lavere profitabilitet, generelt faldende aktier og rentestigningernes betydning for vækstaktier. Dagens udmelding vil være lidt skuffende fordi væksten vil være lavere end forventet. På den anden side er der også en "basiseffekt". Lavere vækst på basis af et højere udgangspunkt for afslutning for Q4 (positiv omsætningsafvigelse på 59,3 mio.). I alt lander udsigterne for 2023 indenfor skiven for så vidt angår omsætning, men indtjeningsmarginen "udfordres" af et broget makrobillede.
Figur 1: Kursudvikling, Netcompany 3 år
Kilde: Nordnet

-
Netcompany ser større usikkerhed i Europa i 2023, hvor udsigten til en kommende recession vil presse marginenerne og bremse væksten.
Det skriver selskabet i sit regnskab for 2022, der er offentliggjort onsdag morgen. I 2023 venter Netcompany at lande en omsætningsvækst på 8-12 pct. samt en justeret EBITDA-margin på 15-18 pct.
Navnlig prognosen for marginen er under analytikernes forventninger, der ifølge estimater indsamlet af selskabet selv var en justeret EBITDA-margin på 20,0 pct. i 2023.
-
De finansielle forventninger til 2023 baserer sig på antagelsen om, at Europa vil være i recession i den del af året, skriver Netcompany, der fortsat venter efterspørgsel på yderligere digitalisering. Det gør det dog sværere at forudse timingen af nye projekter.
-
Det ventes også, at recessionen vil føre til flere "vent-og-se" situationer relateret til beslutninger om at igangsætte nye projekter med vores kunder, hvilket vil have en negativ påvirkning på omsætningsvæksten og marginen, skriver Netcompany videre.
Den ventede salgsvækst på 8-12 pct. er fuldstændig organisk, skriver Netcompany.
Salgsvæksten svarer til en omsætning på mellem 5988,6 mio. kr. og 6210,4 mio. kr. i 2023, hvor analytikerne ifølge en rundspørge foretaget af Netcompany blandt ni analytikere ventede 6029,6 mio. kr.
I 2022 blev omsætningsvæksten på 52,5 pct., hvilket mestendels kom fra opkøbet af Intrasoft, da den organiske vækst blev på 13,7 pct. I 2022 blev EBITDA-marginen på 20 pct.
FÆRRE ARBEJDSDAGE OG HØJERE LØN
Foruden en forestående recession er der flere andre faktorer, der ventes at påvirke marginen negativt i 2023.
Ifølge regnskabet venter Netcompany, at færre arbejdsdage i Danmark, Norge og Storbritannien vil påvirke EBITDA-marginen negativt med 0,5 pct.point.
Dertil kommer, at omkostningerne til løn ventes at stige mere end normalt, hvilket ventes at påvirke marginen negativt med omkring 1,5 pct.point.
Dertil kommer flytningen til et nyt hovedkvarter samt investeringer i en ny strategi, der også ventes at påvirke negativt med 0,5 pct.point for begges vedkommende.
.\˙ MarketWire

-
-
Umiddelbart et ganske fornuftigt regnskab, synes jeg. Og jeg glæder mig over at tallene er pakket ind i nøgterne vurderinger og ikke de ret fantasifulde (bort)forklaringer, vi så for noget tid siden.
Men op, det skal denne nok ikke.
-
Så vidt jeg kan vurdere, handler tæskene alene om skuffede forventninger.
Det sjove er, hver morgen, når man går på nettet, så skal man igennem et pænt antal dystre forudsigelser fra alverdens banker, analytikere og andet godtfolk. Hver dag advarer de venligt vi alm. småinvestorer om død og ødelæggelse, om recession og store fald på aktiemarkedet. Den gennemgående forklaring er at overskuddene fremadrettet må forventes at falde ganske meget. Jeg er faktisk enig i, at det godt kan se lidt dystert ud, og det har jeg justeret mine forventninger efter. Men analytikerne lytter åbenbart ikke til egne forudsigelser, men bevarer de skyhøje forventninger. Og så skal de jo blive skuffede. Sådan er det.
-
Fik købt en sjat på kurs 248.
Aktuel shorting p.t.
https://shortnordic.com/detaljer_selskap.php?company=Netcompany Group&land=denmark
-
To sjæle en tanke.
Har også købt en mindre portion i kurs 248. Supplerer evt. afhængig af udviklingen de kommende dage.
-
Trenden peger i retning af en stor vækst i digitalisering på de områder, hvor Netcompany har sine kompetencer.
Udviklingsmulighederne for Netcompany i de kommende år, ser bestemt ikke kulsorte ud på nuværende tidspunkt. Men indtjeningen skal selvfølgelig korrelere fornuftigt med den forventede omsætning og vækst etc.;-)
-
Som verden ser ud, da meget forståeligt at de konservative og forsigtige, endnu mere med tanke på hvor mange tæsk de fik ved forrige kvartalsregnskab.
-
https://www.jobindex.dk/virksomhed/809/netcompany/evalueringer
På sigt vil det afspejle sig i produkternes kvalitet, i det omfang det ikke allerede har gjort det.
Ledelsen er bare ikke min kop te.
-
VED I HVORDAN KOMMER MARTIN MUNK FREM TIL 20% KURSFALDET?
...Så er der så marginforventningerne, der skuffer markant. Her estimerede markedet en margin på over 20 pct., mens Netcompany guider 15-18 pct., siger Martin Munk, aktierådgiver i Jyske Bank, til Marketwire.
Han peger på, at dagens kursfald i store træk svarer til, hvor meget indtjeningsestimaterne for 2023 må forventes at blive sænket, hvis Netcompany rammer midtpunktet af sin egen prognose. Det vil sige omkring 20 pct.
Netcompany venter en justeret indtjeningsmargin på 15-18 pct. Her var til sammenlignet ventet henholdsvis 20 pct. Samtidig ses en omsætningsvækst på 8-12 pct.
Salgsvæksten svarer til en omsætning på mellem 5988,6 mio. kr. og 6210,4 mio. kr. i 2023, hvor analytikerne ventede 6029,6 mio. kr.
VED I HVORDAN KOMMER MARTIN MUNK FREM TIL 20% KURSFALDET?
Pft
-
Netcompany/SEB: Kursmål sænket 14 pct. - GENT
26/1 06:35
Kursmålet for aktien i Netcompany er onsdag blevet skåret med 14 til 395 kr. fra førhen 460 kr. af finanshuset SEB Bank.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af analytiker Yiwei Zhou. Det nye kursmål indikerer da også stadig et potentiale på 58 pct. i forhold til lukkekursen onsdag i 250,20 kr.
SEB Bank har haft en købsanbefaling af aktien i Netcompany siden marts 2021, da kursen på aktien lå i 527,50 kr.
.\˙ MarketWire
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind