Vaccine (Covid-19 osv.)
-
Måske det har måske ikke har så meget med typen af vaccine at gøre, men mere det faktum, at vaccinen er blevet udviklet med EU-midler, og derigennem ligger der måske nogle begrænsninger, hvordan den kan kommercialiseres.
https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe/recovery-coronavirus-success-stories/health/united-developing-coronavirus-vaccine_enDerfor melder Barvarian nok ud som de gør.
Om måske har de allerede produktionsfaciliteter på vej hos AGC??
https://www.gladsaxebladet.dk/2021/01/udvider-medicinproduktion/
Borgmester glæder sig over stor AGC Biologics-investering
AGC Biologics’ milliardinvestering i en ny fabrik styrker Gladsaxes position som life science-kraftcenter, lyder det fra kommunens borgmester, der samtidig glæder sig over flere arbejdspladser.
(medwatch.dk)
Helge kan jo stille spørgsmålet til sin Q & A med Genmab, om der skal foregå vaccineproduktion på den AGC lokalitet.
-
Hvis nogen vil følge dette er Ramon Vredeling på Seeking Alpha ikke et dårlig bud:
Ramon Vredeling
13 Dec. 2020, 4:26 AMContributor
Comments (1.56K)
'
Hi @Novavax Op Warp Speed
Perhaps good to mention on this that there is a significant difference between the protection times of different vacinnes, and governments really need to have a comprehensive plan for the majority of their citizens first, which will require mandatory vaccination to beat the virus.
Head of the Gamaley Center, Gunzberg, explained it very well well by comparing Sputnik V/AstraZeneca's vaccine with Pfizer's vaccine protection times. If the population does not have time to completely vaccinate, and the period of the drug's protective action has already ended, it will be "not just a perpetual motion machine, but eternal ruin."
Vaccines like Sputnik V, AstraZeneca en CoronaVac will probably protect against COVID-19 for two years, while the vaccine from the American company Pfizer - for about four to five months. This was discussed on the air of the YouTube channel Soloviev Live.
He gave such a prediction by comparing the platforms on the basis of which the vaccines were created. For example, Sputnik V, according to Gunzburg, was created on the same platform as the vaccine against the Ebola virus.
"There is data showing that this similar vaccine preparation gives protection for at least two years, and maybe more. It is difficult to say for how long Pfizer drugs will provide protection, but based on the general mechanism of action of such drugs, one must think that the period of protection will be no more than four, at most five months, "said the head of the Center.
Here more on the AZN Gamaley news: www.google.com/...
https://www.bbc.com/news/health-55273907og problemet med revaccination:
så kortsigtet er mRNA best - men ikke sikker den er bedst på den lange bane !?
-
Jeg ville nok passe lidt på med Ramon Vredelings kommentarer om Covid. Han lyder lidt "russisks"...
For det første så citerer han Gamaleya i Moskva, næppe verdens mest troværdige og dygtige forskningscenter.
Derudover bruger han en russisk Youtube kanal som kilde.Hans indlæg er fra dec2020, men allerede dengang vidste man godt at mRNA vaccinerne holdt længere en "fire-fem måneder".
Så ham ville jeg ikke bruge som kilde til noget som helst.
Tilbage til kernen:
Der er ingen, ingen, som ved hvor lang tid Corona vaccinerne beskytter mod Covid19, og i hvilken grad.
Man kan måle det på to måder:
-
Måle antistof niveauer over tid i en vaccineret population.
-
Måle sygdomstilfælde og sværhedsgrad over tid i en vaccineret population.
Alt andet er gæt. Så vi bliver nødt til at vente på resultaterne før man rent faktisk ved noget.
Indtil videre ved man at Pfizer vaccinen holder 12 og nok også 18 måneder uden forstærkning med endnu en vaccinering. Men den kan sagtens holde længere endnu. Man følger data tæt, og der er ikke andet at gøre at være tålmodige.Hvorfor er der så nogen som hævder at AZN, J&J og Sputnik-V vaccinerne holder 2 år?
Det ved de heller ikke, men fordi Adenovira vektor vacciner er mere velkendte, så gætter man på at de har samme beskyttelsestid som vacciner baseret på samme platform, men mod andre sygdomme.
Men det er et gæt. mRNA vacciner er så nye, at man ikke har noget data grundlag at gætte ud fra, men det er mindst lige så sandsynligt som ikke, at de har samme eller endog bedre beskyttelses tid end Covid19 vacciner på Adenovira platformen.
Russerne og kineserne fører en slet skjult kampagne for at nedvurdere "vestlige" vacciner, men fakta er at mRNA som vaccineplatform er et kæmpe gennembrud, som de ikke mestrer (endnu)...
Det kunne man ikke vide i foråret 2020, så diverse politikere og farmavirksomheder er lovligt undskyldt, da de valgte at satse på andre platforme.
Faktisk var det en styrke at virksomhederne valgte så bredt blandt alle de metoder som fandtes (Svækket vira, Adenovektor, mRNA, DNA, Novavax metoden), da chance for at finde mindst en vaccine som fungerede var højere end hvis man havde kørt mere ensporet. -
-
Fair enough! Tak for info.
Men er vesten ikke lige så "øst" tendentiøs? Jeg kan ikke vurdere substansen i de forskellige tilgange - men vil bare ikke at der politiceres.
"østen" står vel også i det problem - hellere lidt beskyttelse end ikke at få nogen beskyttelse - men jeg er med på at de også vil vise kan selv, ud fra politisk motivation.
Capsid virus like particle, hvor placeres denne teknologi
i metoderne eller er den hel sin egen?https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7152423/
En del over mit niveau!
-
Bortset fra den sorte periode under Trump (og delvis under Bush W), så har "vesten" holdt en rimelig høj standard når det kommer til fakta.
Det vil sige at man generelt rapporterer fakta, også når de går en imod.
Undtagelser findes selvfølgelig (Penkowa m.fl.), men generelt så er der ingen grund til at mistro data som kommer fra velrenomerede vestlige kilder.Inden for ikke videnskabelig marketing, findes der også eksempler på kampagner som den Rusland forsøger mod Pfizer. Det kaldes FUD (Fear Uncertainty Doubt) kampagner, hvor man prøver at sætte konkurrenten i et tvivlsomt lys, uden at bevise noget som helst. Man antyder blot at der kunne komme et problem, hvis man nu var så dum at købe konkurrentens produkt...
I gamle dage sagde man, at "MS-DOS is not done, until Lotus 1-2-3 will not run", selvom der aldrig blev bevist nogen bevidst indsats for at sørge for at konkurrentens program ikke kunne køre på DOS.
Capsid metoden hører så vidt jeg ved under DNA vaccinerne, da man laver en kunstig virusskal (Capsid), som så immunsystemet reagerer på.
Man bruger en cellestamme fra bananfluer, til at producere de kunstige skaller. Hvorfor metoden hedder DNA, ved jeg ikke, men måske fordi man omprogrammerer fluecellernes DNA til at producere tomme vira.Den danske vaccine kandidat fra Bavarian, er DNA/Capsid vaccine, som er ret unikt. Metoden blev opfundet og brugt til HPV vaccinen (vaccinen mod livmoderhalskræft).
-
Blot en lille ekstra krølle på historien om Østens og Vestens vacciner:
Her i Mexico, så regnede man med AstraZeneca vaccinen som hovedvaccine, men regeringen lagde også relativt tidligt ordrer ind på Pfizer/BioNTech og J&J (sidstnævnte med et stort fase 3 forsøg i landet).
Mexico startede vaccinations programmet juledag 2020 med Pfizer vaccinen som kom direkte fra fabrikken i Belgien.Problemet var bare som i resten af verden, at vaccinerne var for få, og kom for langsomt. Og man havde ikke råd til at vente og være kræsen. Hvis USA ikke ville eksportere fra deres produktion, så havde man et problem.
AstraZeneca får man fra Europa, Indien og Argentina
Pfizer kommer direkte fra Belgien.
J&J er endnu ikke dukket op.Hvad så? Oprindeligt var sundhedsmyndighederne mest tilbøjelige til kun at godkende de vacciner som var godkendt af FDA eller EMA, men det ville gå for langsomt, hvis man skulle vente på tilstrækkelig forsyning af disse.
Og så gjorde man som i Sydamerika (Argentina, Chile og Brasilien), og tog kontakt til Kineserne og russerne, som gladeligt har leveret Sputnik V og kineserne har leveret Cansino og SinoVac. Den mexicanske præsident har personligt takket den kinesiske ambassadør, og udenrigsministeren sender takke beskeder på russisk til Rusland..... og det i USA's baghave. Det er resultatet fordi USA valgte at holde på hele deres vaccine produktion, fremfor at give en hånd til naboerne.
Dags dato har Mexico i alt fået leveret:
Pfizer/BioNTech (USA/Tyskland/Belgien) 9.721.725 doser
SinoVac (Kina) 5.000.000 doser
AstraZeneca (Europa/Indien) 4.664.500 doser
Cansino (Kina) 2.697.160 doser
Sputnik V. (Rusland) 1.900.000 doser.Med dem har man fået givet vaccinen til:
- Front personalet i sundhedssektoren.
- Alle over 65 år.
- Lærere i undervisningssystemet (igangværende).
- Anden række af ansatte i sundhedsvæsenet (igangværende)
Fra og med næste uge, så tilbydes vaccinen til alle mellem 50-59 år (mig selv inklusive).
Vi får se hvornår vaccinen kommer til min kommune, og hvilken vaccine det bliver.
Uanset hvilken jeg får tilbudt, så tager jeg den gladeligt. Det som er vigtigt, er beskyttelsen mod alvorlig Covid19, og der dækker de alle sammen stort set 100%.
-
bgadk, bor du fast i Mexico...? Var godt klar over at du havde en relation i en eller anden form til Mexico.
Har man slet ikke oplevet nogen alvorlige bivirkninger ved Sinovac, Cansino og Sputnik V...?
Personligt er jeg blevet mere skeptisk ved at vælge en IKKE mRNA vaccine og som det er lige nu, venter jeg gerne, hvis jeg bliver tilbudt andet end Pfizer eller Moderna.
-
Uanset hvad, så er risikoen ved Covid-19 markant højere end risikoen for alvorlige bivirkninger ved vaccinerne.
Så ren risk reward siger vel, at man bør tage det man bliver tilbudt?
-
JJ vaccinen har en bivirkningsprevalens omtrent i samme niveau som Ipren
-
Personligt er jeg lidt skeptisk omkring de bivirkninger der rapporteres fra både forsøg og egentlige vaccinationer af befolkningen.
Da vi her i landet satte AstraZeneca-vaccinen på hold (for senere helt at stoppe med at give denne vaccine), var forsvaret fra AstraZeneca, at der for dem der havde fået vaccinen var færre blodpropper end for befolkningen generelt. Jeg checkkede tallene, og de havde ret. Deres vaccine så ud til at være et middel mod blodpropper. Men var det korrekt, eller skyldes tallene manglende vilje til at indberette eventuelle bivirkninger, for at undgå at folk blev bekymrede for at blive vaccineret?
I dag - et stykke tid efter, at der er kommet øget opmærksomhed på risikoen for blodpropper med AstraZeneca-vaccinen - ser tallene anderledes ud. Nu er der en øget risiko for blodpropper efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen.
Selv vil jeg vente mindst 1-2 år med at blive vaccineret, og lade andre om at være forsøgsdyr for vacciner der er udviklet på usædvanlig kort tid, ikke er undersøgt for langtids-bivirkninger, og kun er godkendt til nødbrug. Men jeg er ikke i risikogruppen, og følger generelt myndighedernes anbefalinger.
En af mine venner er for nyligt begyndt at lytte mere til mig: Jeg havde fortalt hende, at jeg ville vente med at blive vaccineret, og hvorfor. Hun valgte alligevel at blive vaccineret, og fik en tid til vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Men omkring 10 minutter før hun skulle have første stik fik hun besked om, at det var aflyst. Hun har fortalt mig at hun blev chokeret og nu selv vil vente med at blive vaccineret.
-
Sjovt nok, er jeg ikke den eneste der er skeptisk...
Men du ved måske noget vi andre ikke gør...?
Men synes i øvrigt at ideen med frivillig vaccination med JJ eller AstraZeneca er en god ide.
-
Min pointe er blot den, at vi simpelthen er nødt til at tage proportionerne med.
Hvis man er imod at få JJ vaccinen, fordi der er risiko for alvorlige bivirkninger i omegnen af 50 til 1.000.000, så er man simpelthen nødt til også at være bange for Iprener, Ibuprofen, Panodil, MFR-vaccine til børnene, bistik, jordnødder etc, og man må da i den grad være arg modstander af p-piller til damerne, der har langt langt højere incidens af alvorlige bivirkninger end JJ-vaccinen.
Jeg synes blot, at proportionerne mangler i debatten, og jo flere der går uvaccinerede hen, jo længere tid tager det at få kontrol over pandemien, og jo flere muligheder vil covid-19 have for at mutere til en variant, der smitter som den britiske, men dræber 10% som SARS-1 gjorde i 2003.
-
Hej AJE,
ja, jeg bor langt hovedparten af året i Mexico. Hustruen er fra landet, så det er derfor vi er her det meste af året.Mexico, på linje med andre organiserede lande, registrerer bivirkningerne.
De kaldes ESAVI (Eventos Supuestamente Atribuibles a la Vacunación o Inmunización).
På dansk: Hændelser som Antages at være Forårsaget af Vaccination eller Immunisering.Hændelserne deles op i alvorlige og knap så alvorlige bivirkninger. Alvorlige defineres som bivirkninger som kræver hospitalsindlæggelse.
Knap så alvorlige bivirkninger, kan være hovedpine, ondt ved vaccinations stedet, feber dagen efter osv.
Alle alvorlige bivirkninger bliver undersøgt af en lægekomite, som undersøger patientens sundhedshistorie, samt laboratorie prøver, scanninger m.m. Så det er altså langt fra sikkert at alle ESAVI's rent faktisk skyldes vaccinerne. Det finder man først ud af når lægepanelet har gjort sit arbejde.For at fange akutte bivirkninger, så skal man vente 30 minutter ved vaccinationsstedet efter vaccinering, og hvert vaccinationssted har en læge samt en ventende ambulance, som kan køre alvorligere tilfælde direkte på hospitalet.
Jeg har taget et screendump fra fredagens konference, hvor de akkumulerede ESAVI's kommunikeres, specificeres per vaccine.
Det giver følgende antal alvorlige indrapporterede bivirkninger per million vaccinerede i Mexico:
Pfizer/BioNTech 19
AstraZeneca 20
SinoVac 14
Sputnik V 7
Cansino 10Hvor man i Danmark regner med at VVIT forekommer 1 per 40000 vaccinerede, så regner Mexico med 1 ud af 4 millioner. Hvorvidt det så betyder at Mexico har fundet et tilfælde af VVIT, eller at det får tallet andet steds fra, det ved jeg ikke.
Langt de fleste ovenstående alvorlige bivirkninger, består af allergisk chok.
-
Metodologisk note: Da der ikke angives hvor mange af hver vaccine som er benyttet, men kun et samlet tal vaccinationer, så må man estimere dette tal per vaccine på anden vis.
Da der angives hvor mange af hver vaccine som Mexico har modtaget, så kan man tage det totale tal vaccinationer (16985391) og dividere det med det totale antal modtagne vacciner (23983385). Det giver anvendelses procenten (71%).
Denne procent bør benyttes per vaccine for at få et korrekt overslag over hvor hyppigt alvorlige bivirkninger forekommer, i og med at vacciner som stadig ligger på lager, næppe kan nå at havde givet bivirkninger endnu.Så formlen er: ABmill = B/(MC*AnProcent)*1000000
ABmill = Alvorlige bivirkninger per million.
B = Total antal bivirkninger for en vaccine.
MC = Antal modtagne vacciner af en type
AnProcent = Den generelle anvendelses procent på tværs af alle vacciner.Det medfører selvfølgelig den fejlkilde, at nogle vacciner kan være mere opmagasinerede end andre. Men det er der intet der tyder på er tilfældet, da vaccinerne er kommet jævnt til landet, og opmagasineringen kun skyldes transport, og i nogle tilfælde emballage af vacciner som er modtaget engros.
Det bør ikke give en større fejlkilde, men for god ordens skyld bør jeg nævne det. -
Samlet set, så synes jeg ikke at der er noget som indikerer, at man bør undgå en specifik vaccine ud fra et sikkerheds synspunkt. Ja, der er risici, men det er der også ved at blive syg med Covid19.
Man kan sige at den risiko nu ikke er så stor i Danmark, men hvis man ikke bliver vaccineret, så får man sygdommen før eller siden.
Og hvis man allerede har haft den, så får man den sandsynligvis igen på et tidspunkt, hvis man ikke vaccineres.Så derfor er der ingen god grund til ikke at blive vaccineret. Vil man undgå den meget sjældne VVIT, så skal man selvfølgelig undgå AZN, J&J og sikkert også Sputnik V. Men mRNA vaccinerne har altså også alvorlige bivirkninger - hovedsageligt allergisk chok, som også kan være dødbringende hvis det ikke behandles hurtigt og korrekt.
-
bgadk, tak for en super gennemgang af vaccine situationen i Mexico. Det lader til at der er ret godt styr på rapporteringerne.
Min skepsis over den ene vaccine frem for den anden, er nok primært begrundet i min holdning til "unødig" brug af lægemidler generelt.
I denne situation, er jeg godt klar over at få en vaccine, ikke er unødig anvendelse af lægemidler.Men er der noget jeg er nervøs for at få, er det blodpropper. Har i familien desværre oplevet dette flere gange med en uheldig udgang. Er godt klar over at antallet af tilfælde ved brug af vaccinen, er ekstremt sjældne. Men det er svært for mig at ignorere.
-
Jeg har fået fat i at du er mest tilhænger af de nye typer vacciner mRNA mf.
Men, jeg hørte om en dansk læge et sted i Afrika som mener det "gammeldags" vacciner har nogle gavnlige virkninger ud over det de er designet for, men kunne ikke lige finde noget videnskabeligt over dette, kun denne alm. artikel. WHO ville dog ikke forholde sig til hendes påstand, sikkert fordi der ikke vindes egentlig evidens endnu.
Gamle vacciner beskytter måske mod et væld af uventede sygdomme
Dansk forskning viser, at koppevaccinen og BCG-vaccinen mod tuberkulose er associeret med en helt uventet beskyttelse mod en lang række sygdomme. Der er meget ved immunforsvaret, vi ikke forstår, siger forsker.
Videnskab.dk (videnskab.dk)
Er det ikke noget man må tage i regning fremover, hvis der er noget om snakken.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind