SAS - længere ned, eller op i morgen ?
-
Så kom der en vaccine melding
-
SAS til halv eller dobbeltpris.
https://www.nordnet.dk/blog/afsnit-34-af-investeringspodcasten-sas-til-halv-eller-dobbelt-pris/
-
SAS - Hvad tænker I, hvor højt kan aktien løfte sig?
Tegningsret blev sat til ca. 0,13 Dkr. + aktien 0,83 Dkr. = 0,96 Dkr.
Lad os se bort fra at den er handlet til ca 0,55 Dkr. -
SAS: "En af fondsbørsens mest perpektivrige aktier lige nu"
Morten Langer har i går fredag udarbejdet en aktuel analyse med ovennævnte titel, der kan læses i Økonomisk Ugebrev. Jeg har kan desværre ikke give dig adgang med et link, da jeg ikke abonnerer på ugebrevet. Måske kan andre gengive konklusionerne i analysen.
-
SAS - måske en eller anden kunne ligge et lille resume' op?
-
"Ryanair forventer, at antallet af flypassagerer vil hoppe tilbage til næsten normale niveauer næste sommer og trodser branchens forudsigelser om, at det kan tage år, før væksten vender tilbage efter pandemien".
-
Enig i din og Per's betragtninger om tegningsretterne og kursen før udvidelsen, hvor det jo også viste sig at I fik ret.
Situationen nu, hvor de nye aktier er udstedt, og kursen må regnes som "fair" ud fra det antal nye aktier, er om SAS er en god investering fremover?
Næppe.... i hvert fald kan jeg sagtens finde bedre virksomheder inden for luftfart, og er enig med Per i at Lufthansa virker som en langt bedre investering, hvis man ønsker at eksponere sig indenfor luftfart.
-
Jeg tror nok at SAS kommer til at tjene penge fremover, når Corona krisen er slut. Det gjorde de før, og med Norwegian svækket eller helt væk, så er konkurrencen mindre.
Problemet er:
a) Der er simpelthen alt, alt for mange aktier i SAS nu, til at dele det overskud som kommer fremover. Selv i forhold til forventet fremtidig indtjening per aktie er SAS alt for dyr.
b) Det var en noget nærig kapitaltilførsel SAS fik, i forhold til f.eks. Lufthansas. Jeg anser det som en akut risiko for at SAS skal ud i endnu en emissions runde i 2021 før krisen endegyldigt er slut.
-
Esset, ALLE brancher som lider under restriktioner på deres erhverv skal dækkes fuldt ind. Sådan var det faktisk i den "gamle" epidemi lov, som blev lavet om lige inden Danmark lukkede ned i marts. Der var der lovkrav på fuld erstatning.
Det blev fjernet for at undgå en kæmpe bunker retssager, men det er altså stadig et rimeligt krav, at lukker Staten for lovlige erhverv på grund af samfundets bedste, så skal ejerne have fuld erstatning for deres tab.Selv erhverv som ikke rammes direkte, men kun indirekte igennem den generelle økonomiske krise som nedlukningen medfører, bør have støtte (men ikke erstatning). Det er i alles interesse at sunde erhverv ikke går konkurs, på grund af en midlertidig nødsituation. Langsigtede ødelæggelser i forbindelse med tab af aktiver som likvideres og tab af arbejdsevne, overstiger langt den støtte som Staten kommer til at give på kort sigt.
Men derfor skal man alligevel være fornuftig i sin omgang med støtten. Der er ingen grund til at støtte erhverv som i forvejen VINDER på Coronakrisen. Derfor er en generel moms undtagelse også en dårlig ide. Den skal målrettes restauranter og hoteller.
-
SAS
2020-11-16 07:26
HSBC höjer riktkursen för SAS till 1,80 kronor (1,75), upprepar köp - BN[email protected]
Nyhetsbyrån Finwire -
"SAS: Kan Covid-19 vaccinen gøre SAS aktien flyvende igen"?
404 Siden blev ikke fundet
Tag kontrol over dine opsparinger. Invester i aktier, midler eller spar til din pension uden unødvendige gebyrer. Åbn konto i dag!
Nordnet (www.nordnet.dk)
-
Det er super interessant, at vaccinen og dens håb trækker fly aktierne op.
Anders fra https://oplevbali.dk/
-
Den er ved at mellem lande på sikker kurs omkring de 1,20 - 1,30 kr ... en bestemt aktør står nu og vakler om han vil shorte den mere ned, eller lade den lette igen... hmm han har selv været godt med til at få den i luften de sidste par uger.... plejer fly ikke at rykke mest når de letter
-
bgadk, jeg er ved at komme til den konklusion at du har ret når du har alle med der lider tab, i første omgang omtalte du kun sas. Så er der kun det helt store spørgsmål, hvor skal pengene komme fra?
Højere afgifter?
Tobin skat?
Højere personlige skatter?
Besparelser i børne/ældre plejen?
Sygehusvæsnet?Det må vi nok hellere lade ligge, ellers bliver tråden flere km. lang.
-
Pengene til redningspakker vil normalt komme fra statsgæld. Danmark har en meget lille gæld, så 10-15% af BNP som ekstra gæld, er ikke en speciel tung byrde. Især ikke når vi "betaler" negativ rente på landets Statsgæld (og her er der ingen "bidrag" som fører den samlede rente over 0, som på Realkreditten).
Al erfaring viser sig, at det betaler sig i den slags situationer. Alternativet er at en masse aktiver sælges til likvidations priser, og en masse arbejdere kommer til at gå år arbejdsløse eller ender i andre brancher hvor de slet ikke er lige så produktive (og dermed ligeså godt lønnede).
Løn efterslæbet set over en 20 årig periode kan være ganske stort, og dermed også skattebetalingerne....En mere kontroversiel måde at finansiere pakkerne på, kan være at Staten optager et 100 årigt lån i Nationalbanken til nationalbankens udlånsrente-1%. Det ville jeg mene vil være en god ide.
-
Nu forsvinder hovedstolen ikke helt på grund af renters rente. Med Nationalbankens udlånsrente på -0,6% så er den samlede rente -1,6% p.a., hvilket betyder at hvis det gælder hele 100 års perioden, så er der kun 20% af hovedstolen tilbage når lånet skal tilbage betales.
Men hele ideen med den slags "lån" er jo netop at der kommer så meget gang i økonomien at vi ikke kommer til at køre med nedtrykt økonomi de næste 100 år, med negative renter og nul inflation tilfølge.
Formålet er også, at man grundlæggende ikke indfører "gratis penge" til politikkerne, men at det stadig har form af lån. Og at renten er fleksibel, så hvis inflationen stiger i fremtiden, og Nationalbanken så sætter renten op, så forsvinder de negative renter også på lånets tilbageværende saldo.
Dermed har man en reguleringsmekanisme. Hvis lånet udvides til ikke kun at dække Coronaepidemiens konsekvenser, og går over til at sikre en fuld udnyttelse af produktionsapparatet også under Secular Stagnation, så kan man tilføje at trækningsrettighederne er konditioneret af inflation, betalingsbalance og hvad midlerne kan bruges til. -
Ja, normalt bruger man Statsobligationer, som jeg også nævnte i mit indlæg. Nationalbank lånet er min "kontroversielle" ide for ikke at øge den generelle "leverage" i samfundet.
Den kan også laves på en måde som stadig bibeholder de generelle finansielle strukturer i samfundet og Staten, og lader Nationalbanken sidde med en vigtig uafhængig regelbaseret magt, som balance til politikkernes "lyster".
Functional Finance uden tårer....og uden blind tillid til politikerne.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind