Hvad skal jeg investerer i
-
Nu må du ikke lægge mig ord i munden. Jeg har ikke skrevet, at min etik gradbøjes efter beløbets størrelse. Jeg skrev, at jeg har mere travlt med at brokke mig når beløbet er større, og håber du kan se forskellen. Og nej, jeg vil heller ikke investere i "Danske Invest Indeks Small Cap som er passiv".
I min definition er en aktiv afdeling en, som følger en aktiv investeringsstrategi, mens en passiv afdeling følger en passiv strategi. En passiv investeringsstrategi er ikke nødvendigvis at følge et indeks, men indebærer, at der kun handles sjældent for at rebalancere portefølgen til de valgte vægte. En aktiv strategi går ud på at finde aktiver man ikke mener markedet har prissat korrekt, og handle disse aktiver i forventning om, at markedet senere prissætter dem mere korrekt.
Da jeg har fravalgt de aktive foreninger, har jeg ikke undersøgt risici nærmere. Men lige som dig har jeg konstateret, at de generelt har højere beta end de passive. Og beta regnes af mange som en metrik for risikoen. (Man kan så diskutere, om beta er velegnet til at måle risiko for tab, da beta ikke kender forskel på fald og stigninger i prisen.)
Du har måske en anden holdning, men du må finde dig i, at jeg som investor synes det er dybt uetisk, hvis en investeringsrådgiver - i stedet for at rådgive uvildigt - anbefaler investoren at placere sin kapital et sted, som i det skjulte hvert år betaler en returkommission til rådgiveren.
Det er netop det der sker, når bankerne i dag råder deres kunder. Og det er ikke småpenge men over tre milliarder bankerne hvert år får i returkommission.
Investeringsforeningerne er ikke helt uskyldige i denne sammenhæng. De ved godt, hvordan det foregår, blandt andet fordi det er dem der hvert år betaler de tre milliarder til bankerne.
-
De undersøgelser jeg referer til går på, at over en kam, er de passive bedre end de aktive. Og det er klart der er undtagelser. Hvis ikke jeg påtog mig at investere selv, kunne jeg godt finde på at lægge nogle æg hos f.eks. Kristoffer Stensrud (Skagen Kontiki), Brian Bares (small cap US) eller Thorleif Jackson (branche vindere world wide), da de har en lang god track record, og fordi jeg forstår og tror på deres approach og investeringsfilosofi. Men jeg er da usikker på at den track record er lang nok til at udelukke heldfaktoren og til at retfærdiggøre de ca 2%, som de tager årligt. Men et er sikkert, hvis ikke en aktivt forvaltet fond gik efter underanalyserede områder, ville jeg aldrig lægge mine penge hos dem. De er nødt til at være i markeder, hvor chancen for mispricing er størst, ellers tror jeg ikke på at de kan skabe alfa/værdi.
PMPirate, jeg deler ikke rigtigt dit synspunkt omkring at de aktive gambler for meget. Faktisk har synes jeg problemet er det stikmodsatte, nemlig at fondforvalterne gør alt for ikke at skille sig ud og at lægger sig så tæt på indeks som muligt, og samtidig kræver en fee for det. Det gør de af jobsikkerhedshensyn og håber så at kunderne ikke ser dem i kortene. Problemet er, at de seneste ti år er deres dirty secret ude i lyset. Det er også vidt kendt i dag, hvordan dårligt performende fonde blot skifter navn eller skifter reference benchmark efter forgodtbefindende.
For få måneder siden talte en af Swedbanks topchefer over sig, og indrømmede at de lagde sig tæt på indeks, hvilket førte et ramaskrig med sig.
På hedgefond-siden har vi det modsatte problem pga deres 2-20 struktur, hvor en stor del af deres løn kommer, når de outperformer, hvilket kan give incitament til at gå efter høj reward, men endnu højere risiko slags aktier.
-
"Det er ikke noget jeg har konstateret at aktive afdelinger har højere beta end passive, det er bare en logisk følge af ovennævnte definition."
Det er jeg ikke enig i. Du kan let have lavere beta som aktiv forvalter hvis du vælger flere blue chip, eller generelt aktier med lavere beta, end det som er gennemsnittet i indekset. Lad os sige du som aktiv forvalter vælger alle i OMX20, undtagen Vestas og Genmab, så vil din beta ligge under indekset, ret markant endda. Så indeks er ikke lig lav beta. Stockholms Large Cap liste er heller ikke for the faint of heart, pga. de mange cyckliske aktier i den.
-
Når afkastet i aktive investeringsforeninger skal risikojusteres bruges mere avancerede metoder end beta.
Forskning i USA de sidste 50 år viser som regel, at efter omkostninger, så underperformer to ud af tre aktive investeringsforeninger i forhold til passive. Ydermere, den bedste tredjedels merafkast er ikke stort nok til at retfærdige gøre at det er mere sandsynligt at man vælger en forening der underperformer.
-
hvis risiko måles som chancen for at tabe penge, så er det ganske givent at højere omkostninger indebærer højere risici.
aktivt forvaltede investeringsforeninger klarer sig ,gennemsnitligt og hen over tid, ikke bedre end passivt forvaltede. masser af undersøgelser siger enda de klarer sig værre, af den simple grund at det er meget svært kontinuerligt at slå markedet. meget ofte er de sidste 3 eller 5 års bedst performende fonde, de næste års gennemsnitlige eller tabende fonde. og folk har en tendens til at vælge fonde ud fra netop de sidste års reaultatrent matematisk er risikoen større for en aktiv fond også.
åop er højere, og fonden beskattes for de mange handler. for ikke at klare sig værre end gennemsnittet (indexet) skal aktiv forvaltning altså tjene flere penge end den passivt forvaltede fond.desuden, som en anden nævnte, skal aktivt forvaltning gerne slå markedet (hvorfor ellers benytte sig af det). sådan et forsøg indebærer ganske automatisk en risiko for at gøre det værre end markedet. altså, en større risiko end den billige, passive index fond.
det skal selvfølgelig siges at i denne sammenligning skal dr tages højde for at passive fonde ikke er gratis, og ej heller er de alle index baseret. mit hovedformål er blot at illustrere at den billige index fond indebærer mindre risiko end en dyrere aktivt forvaltet fond. -
Hej Bryan
Hvis man nu kunne finde ud af foreningens investeringsstrategi om de vil afsløre denne, så burde man kunne finde et godt afkast. Jeg tænker a la denne artikel: http://greenbackd.com/2012/05/07/how-to-beat-the-little-book-that-beats-the-market-an-analysis-of-the-magic-formula/Jeg er selv mest til en konjunkturmodel, men vil ikke afvise af inddrage value-foreninger efter at have læst denne artikel: http://greenbackd.com/2014/06/30/performance-of-value-during-market-drawdowns-june-1951-to-december-2013/.
Value-aktier blev ramt hårdt i 2007/2008, men var også hurtigst ude af startblokken. -
Gode betragtninger, Bryan ! Applaus
-
Principielt har du ret Bryan, men i praksis er det som regel anderledes. De aktive fonde handler generelt meget mere (100 % turnover hvert år som tommelfingerregel i USA), og det er den primære grund til at de har højere omkostninger.
Det er omkostningerne der er det primære i denne sammenhæng, og det er her fokus bør være ført og fremmest (i USA f.eks. 0,2 % vs. 1,5 %). De sidste godt ti år er der i USA også kommet "strategy index funds", som handler ud fra en prædefineret strategi, men som egentlig er aktive fonde med dertil hørende højt omkostningsniveau.
-
Tak for tips, Bryan. Jeg følger Meb - han har et totalt no-nonsens take på markedet og det at investere.
Ja, de fonde er nok ikke så kendte i DK. -
Jeg har også hørt udsagn fra investeringsbranchen om, at ingen har lyst til at sætte deres job på spil for at slå indeks. De følger det blot.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind