100 kilo skal investeres
-
Med den tidshorisont er Starbreeze et rigtig godt køb. Med en lidt mere bevidstløs tilgang til det, kan du holde frem mod næste spiludgivelse (STORM), her regner jeg med omkring 300 % og det inden for 1-1,5 år. Downside i aktien er i mine øjne stærkt begrænset med din tidshorisont.
Hvis dine penge rent faktisk skal bruges i efteråret 2016 og du ikke inden da har tjent mere, bør du helt klart opveje mulighederne i en evt. investering kontra det at stå med 50 kDKK eller mindre til den tid. Hvis du ikke kan klare at miste noget af dit indskud bør du nok sætte pengene på en højrentekonto.
mvh Mikael
-
En bolig er ikke en investering, med mindre du køber den for at leje den ud.
Jeg læste engang et dejligt smukt indlæg om at man, som standard, var født med en kort boligposition. Du skal, resten af livet have tag over hovedet.
Til at starte med sørger dine forældre for det, men efterhånden skal du selv have et hedge mod din korte boligposition. Om man så vælger leje, andel, eje eller noget helt andet, afhænger af ens krav til fleksibilitet - men det bliver aldrig en investering.
Hvis priserne stiger så stiger værdien af din hedge (boligen), men det gør de generelle boligpriser også, og derfor har boligen ca samme pris som resten af markedet. Hvis priserne falder er det samme historie - jeg antager at man her til stadighed er teknisk solvent, og ikke belåner sit hus.
Det er vigtigt, synes jeg, for det giver også mening i forhold til ikke at belåne sit hus ved stigende huspriser - når priserne falder så er man pludselig teknisk insolvent.
Derfor er et hus ikke en investering, men en hedge mod den korte boligpostion man har.
Først ved bolig nummer to, kan man snakke om en investering.
Hvis Carioca køber en bolig nu, indskrænker han sine muligheder og der kan ske 1000 ting på to år - en smuk brasilianer måske. Det er simpelthen for kortsigtet at købe en lejlighed eller et hus for at fremleje det ud - og det skaber også en række andre problemer.
-
Undskyld cykling, det her er ikke for at bashe Vestas, men det er simpelthen et virkelig dårligt råd.
Det ligger rimelig klart at pengene skal bruges til en bolig, og implicit heri, synes jeg, ligger det at man ikke har lyst til alt for meget risiko. Du glemmer downside muligheden for Vestas, der ligger på 100%, ligesom med alle aktier. Du præsenterer et forslag hvor man dels smider alle æg i en kurv, og dels satser på en Aktie med meget stor Volatilitet. Der er en mulig chance for en gevinst, men også en mulig risiko for at miste en stor del af pengene - ingen ved det.
Hvorom alting er, så skriver du det heldigvis selv nederst i dit indlæg - alle pengene kan også forsvinde, og så er det svært at gøre noget ved sin boligsituation.
-
Følger man bare lidt med i den, ser man at de endelig har fået deres gennembrud med en god strategi. Aktien handles til en estimeret P/E på 6-7 for indeværende regnskabsår og de kommende regnskabsår kan man som minimum forvente stor vækst, og dermed lavere P/E ved nuværende kurs, hvilket er langt under branchegennemsnittet.
Og nej, den er på ingen måde obskur, tværtimod.
-
Undskyld
Men manden spørger om der er nogen der har et bud på hvor der er penge og tjene.
Det fremgår af hans tekst at en lav rente er uinteressant og at han ser aktier som en mulighed.
Det helt grundlæggende omkring risiko går jeg ud fra at han har forholdt sig til.
Alle med bare en lille smule sund fornuft i behold vil havde rådet ham til ikke og løbe nogen som helst risiko med udbetalingen til boligen.
Men hvis han som jeg læser det er myndig og gerne vil løbe en risko.Så må han jo havde gjort op med sig selv at han er parat til og tage et tab også..
og fortjener vel så et svar på det han spørger om og ikke det svar han formodentlig har fået 1000 gange før han spurgte her.
-
Kobbe Boliger svinger i pris. Dette faktum åbner mulighed for at man kan handle, dvs man kan købe billigt og sælge dyrt. Så din absurde antagelse om at en bolig er en mindre god investering er som vrøvl fra en beruset mand. En bolig har ofte en meget høj pris set i forhold til den indkomst som et almindeligt menneske har, derfor er det vigtigt og forsøge at time sit køb rigtigt. Køber man eksempelvis på toppen af en højkonjunktur så gør man sandsynligvis et dårligt køb. Eller køber man når samfundsøkonomien er ved at vriste sig fri af en lavkonjunktur så gør man sig sandsynligvis et bedre køb. Dertil kommer at den gevinst man eventuelt senere hen måtte få ved salg af sin bolig er skattefri. Hvor en gevinst, der kommer i fra aktier beskattes.
-
Det er - med al respekt - ganske naivt at tro, at boligmarkedet alene afhænger af udbud og efterspørgsel. Din påstand om, at "boliger svinger i pris", og at "man kan købe billigt og sælge dyrt", er nemlig langt fra hele sandheden. Det er slet ikke så arbitrært. Boligmarkedet følger et bestemt mønster.
Boligers indre værdi falder som udgangspunkt i pris over tid, ganske enkelt fordi de skal vedligeholdes. Det er tværtimod boligers ydre værdi, eksempelvis grundværdi og beliggenhed, der styrer prisudviklingen, historisk set oftest i stigende retning.
Har du slet ikke skimtet Rangvid-rapporten, der skærer det ud i pap, at boligmarkedet i langt højere grad afhænger af ydre omstændigheder - pengerenteniveau, skat, grundskyld, grundværdi som defineret af beliggenhed osv. - og ikke så meget den enkelte boligs indre værdi?
Det er vist fra "børn og fuld mænd", man skal høre sandheden, ikke?
-
Det er i mine øjne ikke rationelt at anbefale en hype-aktie som Vestas til en person som skal bruge pengene i 2016. Selskabet handles EXCEPTIONELT dyrt på samtlige nøgletal, har rådne regnskaber, og ALLE tænkelige håb og muligheder for fremtiden er indregnet i den nuværende skyhøje kurs. The hotter they are the harder they fall.
Manden gider ikke bruge tid på investering, hvorfor han IKKE skal involvere sig i specifikke selskaber uanset hvilke. Hvis han vil have mere end 0 % afkast og ikke gider fast forrentning skal han hellere se imod alternativer til enkeltaktier - fx ETF'er eller anden form for risikospredning og passiv investering. Hvis pengene ikke kan undværes bør han være meget forsigtig og holde sig til fx en højrentekonto eller de førnævnte ETF'er i nogle mindre risikable aktiver. Selvom han giver udtryk for ikke at være interesseret i fast forrentning så tror jeg ikke helt han har forstået hvor risikabelt alternativet kan være.
-
Hvis der fandtes en investering hvor man kunne smide 100 kg, uden risiko, højt afkast og uden noget videre arbejde ved det, så havde alle herinde og alle andre med lidt indsigt nok deres penge placeret der. Først tænkte jeg, at der i det mindste ikke var sat krav om risiko, da der nok kunne findes emner til lav aktivitet og 2016, men da jeg læste videre viste det sig, at der ikke var tænkt over risici.
Det korte svar er helt sikkert at sætte pengene i banken og glemme alt om forrentning. Men hvis det er for kedeligt, så må der være indregnet en vis risiko.
Jeg og flere andre herinde vil sagtens kunne pege på to - tre aktier, hvor der er relativ lav risiko og minimum arbejde, men det ansvar kan jeg ikke påtage mig. Du søger en genvej forbi mange års erfaring, for at finde en investering der både er kort, sikker og nem.
Hvis du skal bruge den form for rådgivning, så søg professionelle rådgivere eller investeringsforeninger der kan påtage sig ansvaret og måske tilmed passe din investering, imens du er væk. Du foreslår selv en bank der tilbyder det, så dit eget forslag er måske i virkeligheden det bedste råd.Men du skal forholde dig til, at aktier er både op og ned. Ja, Vestas er steget 400 % på et år, men det er undtagelsen, og Vestas kommer lige fra et dyk fra 690 til 25. C20 er All Time High, men det er ikke de samme aktier der har båret denne stigning, som også bar den forrige, eller båret nedturen for den sags skyld. Flere af de gamle hæderkronede selskaber ligger stadig underdrejet.
Det jeg prøver at sige er, at aktier ikke er for sjov. Der er flere investorer der oplever nedture, end der oplever opture. Så hvis du vælger aktier, så skal du håbe på overskud, men forvente underskud, så bliver du ikke skuffet. -
Jeg har ynglet 100K til 7,5 million på 3,5 år i aktiespillet http://www.wallstreetsurvivor.com/league/100kcontest
Grundstenen til formuen er kommet fra at shorte VIX produkter ala TVIX,UVXY som ALTID vil falde over tid . Det er næsten for nemt at slå alle de professionelle børshajer Er du til hurtig profit med stram overvågning så gamble lidt i Bulkskibe rederier ala FREE,NEWL,DRYS men vær hurtig ude ved profit over 10 % og hav stram stoplose på ca.3-4%
Happy newyear og good luck -
@Hjulmand,
Jeg er udemærket klar over der er forbundet risiko ved køb af aktier. Og ligeså klar over at jeg ikke bliver millionær fra den ene dag til den anden, men nu er det at blive millionær fra idag til imorgen ikke formålet..Formålet er at investere mine penge til en relativ lav risiko, hvor jeg ikke behøves at involverer mig selv det store. Benchmarket er et håb om større afkast end ved at låse pengene på en konto, men ikke at blive millionær. Derudover ved jeg godt at man som relativt uerfaren investor skal passe på - også derfor jeg foreslog formuepleje/investeringsforeninger, der kunne varetage køb og salg af værdiapirer / Obligationer, men har ikke fået meget feedback på dette.
Har selv undestøgt yderligere, og skal have et møde med Jyske Pengepleje, der tilbyder en pakke med en Stabil/dæmpet strategi. Der kan man følge i sit eget depot hvilke aktier de køber/sælger, hvilket tiltaler mig , da det giver et godt indblik i hvad ens penge bruges på.
Er der nogen der har erfaring med Jyske Pengepleje? Og evt. meninger om hvorvidt det er en smart ide, eller I hellere ville anbefale andre investeringsmåder, når kravet er:
- relativ lav risiko
- mulighed for større afkast end ved at fastlåse pengene
- lav involvering fra min side
- tidshorisont på ca. 2½ år
tak for jeres feedback indtil nu, det er værdsat
-
Kan en udbytte Aktie ikke være interessant frem for en FIH konto?
FIH fastlåst til 2,5% mod Københavns Lufthavne
1 2 3 4 år
102.100 104.244 106.433 108.668 FIH
105.200 110.400 115.600 120.800 KBHLAntager vi at aktien ikke stiger i kurs gennem hele perioden vil udbyttet alene være 12.000 højere end FIH-fastforrentet indlånskonto.
*Der er regnet med udbytte/divended Yield på 5,2%
I den periode kan KBHL egentlig falde med 10% og stadig give en højere forrentning end Indlånskontoen.
Med FIH-indlån er der dekort på 1-5% hvis pengene hæves i bindingsperioden. Hæves der før bindingsperiodens udløb vil en del af afkastet forsvinde.
Med risiko indregnet ser jeg KBHL som det fortrukne valg.
Det sagt, så er jeg ingen ekspert på området.
-
Det er rigtigt som flere gør ved at advare dig mod at investere pengene i aktier tidshorisonten taget i betragtning og det at du skal bruge pengene på et bestemt tidspunkt.
Du skal selvfølgelig også overveje de skattemæssige konsekvenser når du er udstationeret.
Men jeg ville nu mene at med 2-3 års horisont kan du godt investere i aktier hvis du bare tænker dig lidt om. Hvis det var mid ville jeg prioritere nogle relativ defensive aktier med høj udbytte Yield. Det kunne f.eks. være TDC, Tryg og Nordea som også er relativ sikre aktier.
-
Bryan det har du fuldkommen ret i.
Jeg har selv 60% af mine frie midler liggende hos FIH med en forrentning til 3.75% helt uden risiko.
Med den faldende rente, til nu 2.5% er vi vel egentlig tæt på et nul-resultat efter de 3-4 år. Med inflation og skat af renteindtægter, vil opsparingen ikke være mere værd nu end om 3-4 år.
Det klart det er et risk/reward - dilemma, for alle aktier kan altid falde 100 %.
Han kunne oprette en opsparingskonto til 1% i rente og så investere i defensive aktier, tag pulsen på aktiemarkedet en til to gange om måneden og så ellers trække sig ud, hvis han føler sig utryg.
Nu når jeg lige har dig, så vil jeg gerne takke dig for at dele dit arbejde/analyser med os andre.
- Det sagt, så er jeg ingen ekspert på området.
-
Kender ikke personligt hverken Formuepleje eller Jyske Pengepleje, men kender Formuepleje via et eksisterende segment som jeg servicerer, hvor én tabte kr. 9. mio på Formuepleje Safe i 2008, fordi de er gearede og obligationsmarkedet "tankede" (de mener selv deres produkt har lav risiko). Så det var en once in a lifetime for FormuePleje, men det kan jo ske igen, så det skal du bare have i baghovedet.
Jyske Pengepleje er jo bare hvad der er: et miks af Obligationer og aktier. Hvis det er den de kalder "dæmpet" så er det en høj andel af Obligationer (måske 100%) og så ellers modsat ved "Vækst", men det er ikke, fordi de er specielt informative omkring, hvad porteføljerne nøjagtigt indeholder. Obligationer har jo også risiko og det svært at blive hurtigt klog på deres koncept. Og ja, så er Jyske Bank, jo bare en bank og de tager en fint lille fee for deres obligations/aktiemiks.
...så det er et stort nej herfra igen ud fra devisen om at du skal bruge pengene "allerede" i 2016 til noget helt konkret.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind