Vestas fastholder forventningerne
-
-
lidt forsimplet er der vel et negativt bidrag på omkring 130 m€ fra de 1300 MW mindre ordre de fik(ved 10 % down payment og i forhold til Q2 11)
Samtidig er MW under completetion steget med 850 MW(hvor den kun steg 200 MW sidste Q2)- efter deres kommentarer at bedømme(omkring meget positivt Q4-cash flow) er der en god del penge hængt op i de ekstra 650 MW der er shippet.De to poster alene er sikkert omkring 300 m€ i ekstra negativt cashflow.
negativt ved regnskabet var:
- Lav uannounceret ordre indgang, men det er 200 MW vi taler om. Det announcerede tal var kendt.
Positivt:
- cost cutting og kun 25 m€ ekstra omkostninger på den baggrund
- plus i 2013 baseret på 5000 MW - det er længe siden det var over break even
- fastholdelse af positivt cash flow og resultat i 2012
- ifølge cc arbejdes der hårdt på Brasilien godkendelse
- Ditlev lød positiv omkring cost out på V112 og Gridstreamer
angående udviklingsafdelingens størrelse, som bekymrer troldmanden: De bør stadig kunne holde sig førende selv med en reduceret stab, der stadig langt overstiger GE's og Siemens' udviklingsstabe. Den langsommere udvikling af V164 virker berettiget, når man ser på antal offshore ordrer, tilslutning og den europæiske økonomi.
-
Vedr. likviditet og "MW under completion" har Malurt dette indlæg på Euroinvestor. Jeg tillader mig at klippe det ind:
"Jeg har før været inde på varelagerets betydning for likviditeten og med de regnskabsprincipper Vestas bruger, for overskud i resultatopgørelsen.
Men først lidt baggrund. Vestas ændrede i 2010 regnskabsprincip så omsætning og avance først bliver bogført ved overlevering til kunden mod tidligere samtidig med produktionen. Ændringen betød, at 2009 regnskabet blev ændret i overensstemmelse med de principper. Det betød at en omsætning på 3.184 mio. EUR blev flyttet fra 2009 til 2010. De 3.184 var opdelt i 2266 som varelager og 918 som avance, der så blev flyttet til 2010. Avancen udgjorde dermed 40,5% af varelageret.
I dagens regnskab får vi at vide, at der er afskibet 3191 MW; mens der kun er leveret 2415 MW. Der mangler altså omsætning og avance for ca. 776 MW, mindst - i forhold til det tidligere regnskabsprincip.
Det skal så give sig udslag i en stærk stigning i varelageret - og voila, det har det sørme også gjort. Varelageret er steget fra 2546 til 3476 eller med 930 mio EUR i kvartalet. Den manglende bogførte avance på lagerstigningen kan vi kun gætte på; men i nærheden af de 40,5 % vi kender fra 2009 er sikkert ikke et dårligt gæt.
40% er 372 mio Eur.
At den lageropbygning har koste massevis af likviditet er indlysende. Men det hele bør være normaliseret ved årets udgang."
-
Umiddelbart så synes jeg meldingerne omkring regnskabet er positivt, men det er kun fordi det er på baggrund i en meget lav kurs og set i lyset af spekulation om en mulig aktieemmision.
Vestas fastholder forventningerne, men fremhæver samtidig, at Q4 er afgørende. Sidste år kunne de ikke levere alt de de forventede i december måned og måtte nedjurstere. Dette kan selvfølgelig ske igen.
Men lykkedes Vestas med at holde forventninger i 2012 og kan de skabe en svag positiv driftindtjening i 2013 med udgangspunkt i tilstrækkelige besparelser her i slutningen af 2012, så tror jeg, at vi har set bunden i vestas og at kursen bør ligge på et højere niveau. 5-6 mia kr. for Vestas synes jeg er for lidt.
Tidligere har Vestases break-even for nulindtjening ligget på en afskibning af 6000 mw. Det ser ud til, at man nu vil tilpasse organisationen til at denne break-even nu skal ligge på omkring 5000 mw.
-
Hej doodha.
Jeg synes vi atter vader i ring om Vestas regnskabsprincipper.
Vestas bogfører visse kontrakttyper ved sidste mølle overlevering/opsætning. Men, men , men - kunden indbetaler løbende over projektets forløb.
Cashflow i 1H regnskabet er vel Vestas aktuelle pengestrømme og dermed også hvad kunderne har betalt pr. dags dato? Så jeg kan godt forstå Turins pointe og bekymring omkring cashflow. Vestas har i deres 1H annoncering flere stder forklaret dette skisma. Af hensyn til alle burde Vestas skippe dette regnskabsvanvid og bruge hvad der er gængs i markedet. Husk igen på at jeg intet aner omkring regnskabsteknik. -
Ja - det er indviklet.
Men forenklet handler det om, at de sidste betalinger får Vestas først til allersidst ved overleveringen til kunden.
Og eftersom de producerer på livet løs i Q2 og Q3, vil de have nogle udgifter til produktionen, som de først får ved overleveringen i Q4. Derfor trækker de nu på kassekrediten.
Jeg håber, det hjalp på forståelsen - både din og Turins.
-
Husk nu på det ikke er "rigtig" EBIT Margin vi her snakker om men "før alkolering af fællesudgifter"
Af 2. halvårs regnskabet fremgår det de havde en "ebit" Margin på 20,7%. Men når disse udgifter er fratrukket så har de en RIGTIG EBIT på 10,2%. Når de så mener de når en "ebit" på 17% på helåret så er det altså nok ikke mere end omkring 8-9% RIGTIG EBIT. Det var det der var så meget ballade om efter Q1. At vestas har arbejdet med wet helt andet begreb for EBIT end alle andre.
-
Det er altså kompliceret med disse "fællesudgifter". Efter granskning af segmentoplysningerne mener jeg at kunne se følgende:
serviceoms./dækn bid="EBIT før .."/fællesomk/"EBIT efter .."
Q1 203/31/25/6
Q2 227/58/20/38Der er da stigende omsætning og dækningsbidrag.
-
Det er standard procedure for internationale selskaber ala vestas. Det er ganske enkelt et krav de skal indregne det på den måde. Så det er helt ude af vestas hænder. Men vi kan da sagtens blive enig om det var bedre i gamle dage. Men det er også hvad det er. "gamle dage"
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind