NOVO — Marts 2026
-
I indien har novo nordisk også primært haft fat i de velhavende.. (de har estimeret 100.000) patienter i Indien.. Ved at forsøge at konkurerer med de generiske på lavere priser, kan de forfølge volumen taktikken og potentielt ramme en masse i et marked på omkring 100 mio..
-
Jeg er nok bare lidt slidt i dag efter de mange minusdage. Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde artiklen igen, men læste, at ca. 40 producenter stod klar i Indien og med forventede priser på 10% af den nuværende originale Wegovy. Så ved jeg godt, at Novo også har indgået partnerskaber med andre, som så sælger nogle billige versioner på vegne af Novo. Sandsynligvis også i vials. Men alligevel. Det er nogle store volumenforøgelser vi skal ud i
-
Vikrant Shrotriya, managing director at Novo Nordisk India, talks about how generics could reshape the market. He says he does expect drugs in India need an ‘Indian centric’ pricing to make them more accessible. https://cnb.cx/4lFnhFK
-
Præmisserne for selve produktionen er en god og vigtig diskussion: Mit take - efter at have studeret på sagen tidligt sidste efterår: 1) Der er pt. 2 produktionsmåder: SPPS (kemisk) og Yeast (biologisk). Novo benytter sig at den sidste (laver også produktion via SPPS - nye ting, mindre setups). 2) Yeast er dyr og vanskelig at facilitere, men er uovertruffen til storskalaproduktion - som den, vi ser ind i.
-
Den er også svær teknologisk og pt. ikke så velegnet til store molekyler, idet "foldningen" (hvad det så er?) er teknologisk svær at håndtere teknologisk. Derfor tænker jeg lidt over Kina fase 2 forsøget, der jo er med en tripleagonist! - Endnu vigtigere end patentet er, at Novo har 35 års erfaring med teknologien - 35 år Niller: Så ved man noget! Jeg tror, det bliver MEGET svært for konkurrenter for alvor at gøre sig gældende her!
-
SPPS er en kemisk teknologi, der skulle være præcis, men ikke velegnet til storskalaproduktion: Da kemien, der skal bruges, ikke er en uudtømmelig resource og der vil opstå flaskehalsproblemer med en del af den. Deponeringen er en sekundær ulempe. Så vidt jeg er orienteret er al compounding sat op i SPPS produktion. Da jeg spurgte, svarede AI, at en kritisk produktionsmasse (hvor Yeast helt ville udkonkurrere SPPS) ville være et sted mellem 10-20% af obesity populationen.
-
Men allerede fra 5-7% vil problemerne med kemien sikkert vise sig. Vi er nu nået til ca. 2% - og dobler vel inden 2030? Så jeg forudser, at vi først i -30èrne vil se, at compounding vil blive udraggeret. På den baggrund er det let at forstå, at Novo har travlt med at få sat prisen ned og volumen op....
-
-
Nu må vi jo se, hvordan det spiller sig ud: Mit take er, at der bliver i løbet af 30èrne vil være en produktion til national og international infrastruktur (fordi fedmesektoren har potentiale til at aflaste sundhedssystemerne verden over i gigantskala på GLP1 - og en mere nicheagtig produktion (måske 10-20% af markedet) på andre stoffer. Og så har jeg ikke taget consumermarkedet ind overhovedet...
-
pauly22:03 : Presset til det eller frivillighed: - Eller også er det et led i en ny strategi? Officielt er de jo ude i en mission for at "øge tilgængeligheden" til gavn for menneskeligheden... Den holder nok heller ikke helt hjem. Men nødvendigheden af prisreduktioner falder godt sammen med fordelene ved stort volumen.. Og Yeast teknologien har jo også nu nået denne foldnings "milestone" , der for alvor muliggør storskalaproduktion. I øvrigt er indlæg 15:00 møntet på Novo`s andel af markedet..
-
https://timesofindia.indiatimes.com/city/ahmedabad/gujarat-pharma-majors-roll-out-affordable-semaglutide-as-patent-expires/articleshow/129721398.cms Priserne i Indien. Wegovy 10.850 og generiske på pen ca. 4000 og vials ned til 1300 rupees. Hvordan er det mon ift. forventet? Vials virker ret billigt.
-
GLP-1 drugs are changing how Americans eat. Food companies are racing to catch up https://www.cnbc.com/2026/03/21/glp-1-diets-restaurants-protein-fiber-weight-loss-drugs.html?taid=69be8c0a227d84000121c9ef&utm_campaign=trueanthem&utm_content=main&utm_medium
-
Efter GLP-1: Bliver 'fed' noget, vi var i gamle dage? - Tag med forskeren bag opdagelsen, professor Jens Juul Holst, helt ned i maskinrummet bag GLP-1: et hormon, der først aktiveres, når maden er kommet langt ned i tarmen - og som fungerer som en slags biologisk bremse. Det påvirker ikke bare sult, men også kroppens måde at håndtere energi på. https://proinvestor.com/boards/131677
-
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind