Bavarian Nordic — April 2023
-
Du har en meget god pointe omkring vektorimmunitet, som der sjældent tales om herinde eller på calls. Og ja, det er korrekt, at der vil være forskel i eksisterende immunitet overfor de to slags vektorer. Man kan sige, at Janssens ikke er så relevant mere, da de jo har droppet udviklingen af vaccinen.
-
BN har med deres RSV-vaccine fokuseret på den ældre aldersgruppe på 60+. Denne gruppe er givet ovenstående alle (stort set) blevet vaccineret mod kopper, og de vil derfor have en vis form for præeksisterende immunitet overfor MVA-vektoren (immunological memory).
-
Dog vil den lange ”ventetid” mellem koppevaccination og RSV-vaccination have været så lang, at de sjældent vil have et umiddelbart immunrespons, der vil hæmme RSV-vaccinens effekt. Dog kan det ikke udelukkes, og revaccination med en vektorbaseret vaccine potentielt vil være problematisk.
-
Det er i øvrigt en lidt sjov dynamik, når vektoren (MVA) også er en vaccine i sig selv (Imvanex/Jynneos). Man ønsker jo, at MVA-koppevaccinen skal virke godt og længe, men samtidig vil dette jo hæmme en vektorbaseret vaccine som MVA-BN RSV med samme platform.
-
@WiseWhiteWolf. BNs COVID-forsøg i fase 3 er en ret ”light” udgave af et fase 3 forsøg at være, da der ikke måles på efficacy (dvs. om vaccinen reelt beskytter mod COVID-sygdom). Der måles kun på immunrespons og bivirkninger, som ikke kræver det store antal forsøgsdeltagere ej heller podninger efter virus.
-
Jeg kender ikke til BNs kommunikation med FDA omkring design af fase 3 for COVID-vaccinen og den efterfølgende eventuelle godkendelse. Ud fra nuværende information ved jeg derfor ikke, om fase 3 forsøget vil være nok til, at BNs COVID-vaccine kan godkendes af FDA.
-
Ang. årlig godkendelse af influenza-vaccination. Her er en artikel om processen i USA: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4947948/
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind