Er Harboe en af de danske selskaber Polaris har købt?
-
Kunne være dejligt, hvis du har ret.
Lidt stramt fortolket måske, men når det næsten kun kan være Harboe, så da lidt uforsigtigt af Polaris at give sådan et hint til markedet, da det næsten kun kan gøre deres køb dyrere, især nu du taler om ejerskab af 10-15% til september.
Måske jeg har overset det, men erindrer ikke at have set at Polaris har passeret 5%?. Så de skal godt nok til at købe vildt ind for at nå 10-15%.
-
Jeg har også undret mig over, at de har været uforsigtige, da Nasdaq Small- og mid cap faktisk er ret smalt i DK. Der indgår revl og krat i det indeks og udgøres kun af ca. 70 selskaber. Men hvis man går de selskaber igennem med en tættekam, er der mange, der kan sorteres fra som fx. AaB, AGF, NewCap osv. osv, og man når faktisk kun frem til 10 selskaber, som det kan være, heriblandt fx. Harboe, RTX, Bang & Olufsen osv. . RTX tror jeg ikke selv på, da det er et udviklingshus, der er alt for afhængig af enkelte store kunder. Polaris søger efter stabile forretninger med gode cash flow og med forbedringsmuligheder på drift og i kommunikation, som de havde succes med i Molslinien. Men den er dog på min bruttoliste. Bang & Olufsen tror jeg egentlig heller ikke på, da alverdens ting har været forsøgt i det selskab. Nilfisk er også på min liste. Den kunne faktisk være en af de to DK børsnoteredr selskaber som Polaris søger efter. Dog har den ikke givet " impressive returns" siden september 2023. Desuden har Nilfisk lige fået ny CEO pr. 17. juni, og jeg tror, der er en profit warning på vej, da han skal have renset tavlen. Desuden er deres 2026 mål umulige at nå.
Mht. 5%'s grænser har du helt ret. Jeg husker det dog som, at Polaris sprang hurtigt i ejerskab i Molslinien. Så måske havde de allierede, der også samlede op dengang.
For Polaris Public Equity har de indsat Roger Hagborg, som tidligere har været en del af Cevian, som er en meget succesfuldt svensk Public equity fond. Hans erfaring er ikke mindst value investering.
-
De 10 selskaber jeg når frem til på min bruttoliste er:
Bang & Olufsen
Flügger
Gabriel
H+H
Harboe
HusCompagniet
Nilfisk
RTX
TCM
MT HøjgaardFlere af dem tror jeg dog ikke på, dels pga. de er for illikvide (RTX, Flügger, Gabriel), og dels fordi de er for cykliske (fx. HusCompagniet, TCM).
Ingen ud over Harboe har givet "impressive returns" siden sep 2023. Jeg er med på, at det også kan være de fire svenske selskaber, de har købt. Dem har jeg dog ikke noget bud på, hvilke det er, da det svenske small- og mid cap marked er langt større.
-
Ja, beklager H+H og Højgaard har selvfølgelig også haft høje afkast i den periode.
H+H er helt klart et bud på en af de to børsnoterede danske small- og midcap selskaber Polaris har købt. Dog er opgangen i H+H nok primært kommet, fordi Solbet (største konkurrent) har købt op og nu ejer over 20%. Jeg tror ikke Polaris er super vild med det cykliste element H+H rummer, men den kan bestemt ikke udelukkes som en kandidat.
-
Deepdive, din analyse er fin, men den har den mangel, at det er ejerne af A-aktierne som bestemmer. Og A-aktierne er ikke børsnoteret.
Så et ejerskab på 10-15 % B-aktier giver stort set ingen indflydelse på, hvem der bestemmer hvad i bestyrelsen.
Og så er det sådan, at de tre søstre hver især kan spærre for et samlet salg med deres, personlige, beskedne beholdning af A-aktier.
Den søster, som sammen med sin mand, bestrider to direktørposter vil have langt større økonomisk incitament ved at fastholde status quo -
Det er jeg med på. Min argumentation går sådan set heller ikke på et samlet salg af Harboe. Der skal ske et skred, hvis det skal ske, fx. at søstrene bliver enige om det.
Det Polaris vil er "blød aktivisme" altså være med til at give gode råd og åbne topledelsen øjne for tiltag, der kan få værdierne frem. Hvis Polaris træder ind i ejerkredsen (B-aktier), tror jeg deres blotte tilstedeværelse vil få Harboe til at springe i vejret. Det tror jeg, at Polaris er meget bevidst om. Dette er iøvrigt samme måde som Cevian opererer på. Rodger Hagborg som er sat i spidsen for Polaris Private Equity har netop sin erfaring fra Cevian og er iøvrigt specialist i børsnoterede valueaktier.
-
Det bliver spændende at følge.
Jeg håber, at "familien" er åbne for "blød aktivisme" fra en kapitalfond.
Forretningsmæssigt giver det god mening, og måske den unge generation vil drive en anstændig forretning med respekt for alle ejere. Det håber jeg.
-
Kursgevinst på egne B-aktier udgør med dagens slutkurs på 205 kr. det flotte beløb på 147,5 mio. kr. idet Harboe ejer 1.777.342 stk. egne aktier, som pr. 30/4 2024 - i forbindelse med årsregnskabet - blev anført til kurs 122 kr.
Det vil pynte gevaldigt i egenkapitalopgørelsen ved aflæggelse af Q1 den 12/12 2024.
-
Ups, ja det er H1 den 12/12.
I øvrigt er der en aktionær, der har fremsat forslag til beslutning om nedsættelse af beholdningen af egne aktier med 1/3 eller 592.447 aktier.
Bestyrelsen har indstillet til GF, at forslaget ikke vedtages, men dog kan drøftes på GF.
Det skyldes formalia omkring en evt. kapitalnedsættelse uden en godkendelse eller tiltrædelse fra bestyrelsen jf. paragraf 189 stk 1 i Selskabsloven. (Side 2 i indkaldelse til GF).
-
Match, har de skiftet regnskabsprincipper?
Kursudvikling på egne aktier indgår ikke i resultatopgørelse/egenkapital.
Det er ikke tilladt, da salg af egne aktier i markedet vil udvande værdien af aktierne i fri handel.
Af samme grund opgøres mcap altid uden selskabets egen beholdning af aktier.
Det du skriver giver derfor ingen mening.
-
Mange tak for belæringen.
Jeg kan konstatere, at på side 24 i Harboes årsberetning, afsnit LIKVIDITETSBEREDSKAB, er værdien af egne B-aktier opgjort til 218 mio. kr.
Og at selskabets samlede likviditetsberedskab pr. 30/4 2024 bestod af likvide beholdninger samt kreditfaciliteter OG beholdningen af egne aktier.
-
Det kan vi sagtens diskutere visdommen i.
Men det ændrer ikke på, at din fortolkning i forhold til egenkapital er forkert. Du har vel også læst det respektive afsnit desangående i regnskabet.
-
Der sker helt sikkert noget.
Stor omsætning i.f.t. det normale og stigende kurs. Så nogen er ret insisterende for at få et stor position.
Men jeg undrer mig over, at der endnu ikke er kommet den lovpligtige melding om ejerposition over 5 procent.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind
