Kapitalrejsning i Biotek/medico
-
Vi ser tydeligvis forskelligt på det, og læser andre finansmedier end jeg. For jeg har umiddelbart svært ved at se hvilken forskel der er nu, vs tidligere med høje renter og usikkerhed.
Dertil mener jeg ikke det rent praktisk kan lade sig gøre det du skriver. Alternativet er bare at selskaberne går konkurs.
Er der selskaber, særligt på de små børser der aldrig burde have været børsnoteret. Så absolut. Og DEN slags historier har fyldt mere de sidste par år
-
Og så er det altid en god ide, at vi som investor går vores pf igennem med jævne mellemrum. Om der er anledning til at justerer på pf. F.eks pga risiko/risikoprofil har ændret sig for selskabet, eller hos investor.
-
Helt enig, men når man har været med længe med løbende suppleringer i aktier, som pludselig melder ud med T-ret emission og nye aktier til måske 10% af kurs forud for udmeldingen, kan man kun håbe på at selskabet står overfor gennembrud. Ret beset var det jo også årsagen til man øgede ejerskabet forud for den nye emission. Jeg er meget tryg ved min aktuelle beholdning pt. Men jeg vil ikke fremover støtte nye selskaber ved første emission, måske ved nr. 2 eller 3.
-
Der er faktisk i dag en stor artikel i Børsen om det her emne. Bla hvor en af partnerne (Jørgen Søberg Petersen)fra Novo Holding (En af de store pengekasser fra Novo AS der hvert år investere mia kr i alt fra pre seed til late stage biotech selskaber hvor de har været med hele vejen)
Der tales naturligvis ikke om noget så specifikt som T-ret emissioner. Men Jørgen Søberg kommer bla ind på at de høje renter gør rigtig ondt på de selskaber der stadig brænder meget cash, og helt nye selskaber. At de store fonde som NOVO og andre, prioritere at have likvider klar til de gode selskaber i deres portefølje. Og så kigges der ikke ret meget efter nyt, med mindre der dukker noget vildt godt/spændende op.
Han siger også at der f.eks for 3 år siden kunne børsnoteres biotech selskaber som dårligt var i klinisk udvikling. Og at kravene er meget hårdere nu. Også til de mindre biotech selskaber der endnu ikke har fået valideret ret meget.
Når proff ikke vil med på rettede emissioner så har bestyrelserne ikke så mange valg mere
-
Tak for denne info. Det underbygger jo alt det vi har kommenteret i denne tråd hidtil, herunder specifikt at man for 3 år siden kunne opnå børsnotering, bare der var udsigt til at nå frem til fase I. Det stemmer 100% med perioden (2020/2021) hvor jeg flyttede en del af fokus fra C25/Large cap/Mid cap til denne type biotek/medico virksomheder.
Min mening er, at tiderne skal forventes at blive hårde for cashburners. Jeg tænker dette er svaret på, hvorfor bankerne har lykkedes med at overbevise de mange, som her i 2023 har sparket T-Ret emissioner igang, uanset prisen og velvidende, at udvandingen ville blive nøjagtig så stor som udbudskursen ved emissionen indikerede.
Det her er grimt, men også selskabt, og vil ramme mange, som vil blive tvunget til nytænkning, voldsom sænkning af cashburning og ambitioner. Jeg tror rigtig meget vil forsvinde fra aktiemarkedet, hvilket vel også Søberg Petersen indikerer. Hvad mener du? -
Det rammer de små endnu ikke validerede biotech. De udsulter eller kan hulte sig igennem med t-ret. De gode selskaber skal nok klare sig igennem.
Har man stadig ikke fået det første stof i fase 1, så er det ekstrem High risk. Den type mener jeg ikke man bør notere og lade Alm retail investore uden tung branche indsigt investere i.
Det er ikke bankerne der overbeviser selskaberne til t ret. Det er last Call for bestyrelserne. Dø eller sæt mcap massivt ned så det tiltrækker mange der hopper med på "illusionen" om stor rabat.
At bankerne så tjener mange penge på dette skal der ikke herske tvivl om. Men det er 100% selskaberne selv der rækker ud
-
Tak for det. Vi er meget enige. Jeg vil gerne tilføje, at mange T-retter ofte ender i udbud, og dermed giver nye investorer adgang til "billige" aktier, ihvert fald i forhold til de gamle aktionærer. MEN skulle aktien efterfølgende stige pænt, risikerer de jo samme udvanding, hvis der kommer en ny T-Ret emission.
-
Tiderne forandrer sig. Vilkårene forandrer sig og skifter hele tiden, også indenfor finans. Engang ville alle betale vilde beløb for dot.com. Lige nu er det AI. Om føje år vil er priserne nogle helt andre. Alt er i konstant bevægelse Det er der intet nyt i, overhovedet. Men jeg tvivler på, vi nogensinde når derhen hvor du gerne vil. Det lader sig ikke gøre.
-
Som indikeret, jeg tror ikke rigtig på at dine "regler" nogensinde kan indføres. Jeg kan ikke se hvordan det skulle være muligt.
Men da du leger en del med disse små farlige(?) aktier, så håber jeg, at du er opmærksom på, at der formentlig er andre nye regler på vej, som du nok ikke kan lide. Fra næste år synes skattefradragsreglerne for denne type aktier nemlig på vej til at blive ændret dvs gjort mindre gode/mindre gunstige
-
Du har ret, det bliver meget svære tider for de små opstartere indenfor en verden, som kræver minimum 5 års udvikling uden en krone i indtægt, før markedet nåes efter endelig godkendelse. Jeg ser trods alt muligheder, men det kræver:
- startkapital af anselig størrelse
- at man er klar til at tage kapitalpartnere ind tidligt mod at give større ejerandele.
- dansk tekst til danske aktionærer
- meget mere information i hele forløbet
- stramt budget omkring løbende kapitalkrav
-
Selv om den enorme dødelighed på first north kunne antyde noget andet, så har disse nye selskaber på sin vis nok haft det lidt for let i en periode. Risikovilligheden har længe været stor. De har ikke manglet penge, da penge i lang tid har været nærmest gratis pga nulrente.
Det ændrer sig nu, markant. Og det tror jeg egentlig kun er sundt. Det vil ikke længere være nok med flotte ord og en fiks ide noteret på et stykke smukt farvet glanspapir. Kravene til ledelserne vil øges. Og ideerne skal være bedre og modnet mere inden nogle gider smide penge efter dem.
Iværksætterne må lære af det her. Og det må man håbe småinvestorerne også gør.
-
Denne tråd omtales i vores Pharma- og biotek opdatering.
-
Tak til Helge for din opdatering i dag af Biotek generelt, og hvor du fandt plads til at medtage denne tråd. Der er ingen tvivl om, at denne sektor er på vej i kapitalkrise, og i værste fald vil det stoppe udviklingen af nye livredende / livsforbedrende medikamenter eller metoder.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind