Q2 2023 - Daytrading & Status på aktiemarkedet
-
God søndag 6. aug

Her er en frisk update på det danske Large Cap Index (udenfor C25).
- ALK-Abelló er købs-klar. De leverede et ok Q1 2023 regnskab, men Q2 forventes at blive bedre, da vi har en ret hård pollen sommer. Det er især deres SLIT-tablets og deres SLIT-drops kaldet GRAZAX/GRASTEK mod græs-pollen som forventes at sælge godt.
Er der nogle af jer, der har kendskab til det produkt? Jeg er selv ramt hårdt af græs-pollen allergi lige nu. Det er jo noget, som især mange ex-rygere er hårdt ramt af, og det er på trods af, at jeg holdt op med at ryge i 2001. Men denne græs-pollen sæson, er imo en af de værste i mange år, og jeg tror det har lidt at gøre med nedlukningen af samfundet under Corona- Forureningen fik jo en gevaldig pause, og det har været godt for naturen, herunder græs.
Alle Q2 kvartaler fra 2017-2021 har været underskuds-givende, men i Q2 2022 med genåbning af samfundet, gav ALK et overskud på 42 mDKK. Det kunne godt indikere endnu et godt Q2 2023 regnskab som kommer 24. august 2023.
========================================
Det ser også teknisk godt ud for alle 3 banker i indekset. Det er dog kun Ringkjøbing Landbobank der har leveret Q2 2023, og det var et SUPER regnskab. Dog er RSI på 70 for højt imo, så jeg vil nok først købe den på næste bølge.
STG er også klar, men de tekniske signaler er svage, så jeg vil ikke købe den.
Lundbeck er teknisk købs-klar. De leverede et REKORD Q1 2023 regnskab, hvor indtjeningen steg 113,6% Year-on-Year. Ligeledes var deres profit-margin i Q1 2023 en rekord.
Sig til hvis nogle af jer vil se den tekniske model for Lundbeck? (Det er en meget ren teknisk model) både hvis man bruger den traditionelle MACD/RSI model, men også hvis man bruger Elliot Wave.
======================================
Topdanmark er MEGET tæt på at danne en dobbeltbund i kurs 298.
De har virkelig lidt en stort indtjenings-nedgang i alle 4 kvartaler i 2022. Men i deres Q1 2023 og Q2 2023 var de tilbage med imponerende indtjenings-vækst.
Derudover har de nu i 3 år i træk, betalt både et stigende normalt udbytte, men også betalt store ekstra udbytter for både finansår 2021 og 2022. Så den ville jeg faktisk anbefale at købe nu.
De er ligeledes kommet tættere på, at færdiggøre købet af Oona Health A/S (tidl. SundhedsGruppen)
I kan læse lidt mere om det selskab, i linket herunder.
https://oonahealth.com/======================================
Sig til hvis i vil se nogle af de tekniske modeller. Regnskabs-tal finder i jo selv i Excel-arket.

-
God onsdag aften 9.aug
Her en opdateret oversigt over status på de danske Mid Caps, og det ser faktisk meget positivt ud.
- Per Aarsleff er købs-klar (Den er super klar!)
- cBrain er købs-klar (Den er super klar!)
- B&O er købs-klar
- UIE er købs-klar
- Gabriel er købs-klar (ikke den mest likvide aktie)
- Gubra er købs-klar (vi mangler dog at se deres første regnskab)
- Matas er tæt på købs-klar

-
Hej til alle, der følger NordicStock-metoden.
Jeg har arbejdet lidt med NordicStocks Excelark, hvor han rent fundamentalt udvælger de selskaber, der har positive revenues og profits fra kvartal til kvartal. Jeg har bearbejdet Excelarket, så der dannes en fuldstændig liste over selskaber, der rent fundamentalt kvalificerer sig til en nærmere teknisk analyse. [For nye i tråden kan jeg anbefale at læse op i de ældre tråde om den endelige tekniske kvalifikation, jf. NordicStock-metoden.]
Min bearbejdning består i, at jeg udelukkende er interesseret i selskaber, der handles eller har handlet for et dagligt beløb svarende til 1 mio. danske kroner, så det sikres, at man kan købe og sælge aktien rimeligt let. Det efterlader mig med en liste på 412 selskaber hvoraf 209 selskaber i denne omgang kvalificerer sig, jf. NordicStocks fundamentale krav til stigende revenues og profits ift. sidste års kvartal/halvår.
Regnskabssæsonen er tæt på at være afsluttet på nær for selskaberne: Puulio, Clas Ohlson, Sectra og Svolder. Men for alle andre selskaber på den vedlagte pdf-liste er det de seneste regnskabsdata, der ligger til grund for udvælgelsen. Se venligst vedlagte fil.
Jeg vil forsøge at vedligeholde regnskabsdata for de 412 selskaber og poste en liste efter hver afsluttet regnskabssæson, hvilket jeg håber og regner med er på linje med NordicStocks ønsker.
God dag til alle

-
Hej NordicStock
Mit navn er Emil og jeg er 14 år og er lige begyndt at investerer og jeg forstår ikke helt hvad jeg skal kigge efter i din vedhæftet fil,mine plan er at investerer 2500 kr om månedet af mine optjente penge fra McDonalds
håber i kan hjælpe en begynder på sin rejse mod friheden som min far siger
Mvh
Emil -
Hej Emil
Det kan være lidt forvirrende, men mit alias er NordicStockValue og metoden jeg henviser er en metode, som alias NordicStock har anvendt igennem en årrække :-)
Hvis du vil bruge NordicStock-metoden, så vil jeg anbefale, at du læser nogle af de gamle tråde, blandt andet Cupcakes gamle opslag om Vi handler efter NordicStock-metoden. God læselyst :-)Vh NordicStockValue
-
Hej Milito
Det er procentuel stigning siden sidste års kvartal/halvår for Omsætningen (REV) og Profit (PRO)
-
Hej NordicStockValue.
Tak for fremsendte materiale. Jeg har selv forsøgt at lave en opsætning i Excel som gør det nemmere at udvælge de relevante aktier men har ikke haft held med at lave noget som er helt optimalt. Af ren nysgerrighed - hvordan opdaterer du din fane "Stock-list"?
-
Tak for spørgsmålet:-)
Jeg er arbejdet lidt med det gode materiale, som nordicstock har delt med flere fra proinvestor, og dannet en samlet liste over revenue og profit for sidste og indeværende år. Dermed har jeg overblik over alle selskaberne, og jeg kan udvælge de bedste selskaber ved nogle strengere krav til positiv udvikling ved lidt formelarbejde.
Det er dog stadig nødvendigt manuelt at læse regnskaberne og skrive tal ind manuelt for hvert selskab og hver rapportering.
-
Men hvordan opdaterer du fanen helt lavpraktisk, for umiddelbart kan jeg ikke se nogen smart metode til dette, hvorfor jeg tænker, at det er lidt tidskrævende for dig både at skulle opdatere de "normale" ark fra NordicStock samt dine egne ark?
-
Og med ark mener jeg her fanerne.
-
Jeg har kun tænkt mig i fremtiden at vedligeholde den nye fane, som jeg har kaldt "Stock_list", og det vil selvfølgelig være noget af en opgave at opdatere tallene manuelt. Det kunne tænkes, at hvis vi delte opgaven imellem os, at det kunne lade sig gøre.
Alternativet er at finde en troværdig webside med alle selskabernes løbende regnskabsdata, så man vha webforespørgsel med power query i Excel kan hente de rigtige data og indlæse i den nye samlede liste ("Stock_list").
wsj.com har en rigtig god strukturel opbygget webside for regnskabsdata, men de kan være lang tid om at opdatere regnskabstallene.
finance.yahoo.com opdaterer regnskabstal rimeligt hurtigt, men webside opbygningen er mildt sagt kompliceret, måske fordi de ikke ønsker, at deres servere leverer data gratis til hele verdenen. Så lige nu har jeg ikke en rigtig god løsning for en automatiseret proces. Desværre.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind