Danske Bank
-
Regnskabsprincipper er ikke min stærke side. Men nu har vi næsten dagligt igennem flere år hørt om stresstests af banker, som betryggende(?) konstant har været åh så gode - har man hævdet. Og alligevel, og det undrer mig, så har man tilsyneladende helt overset at dette kunne være et problem, endda i en tid , hvor man hæver renterne aggressivt og således tæver løs på obligationerne.
Jeg har længe været skeptisk mht markedet. Jeg har spillet med, men efter en strategi baseret på forsigtighed, hvor jeg har holdt mig til at høste gevinsterne ret hurtigt. På den konto har jeg også solgt de fleste af mine Danske. Jeg har dog beholdt 1/3, da jeg stadig tror der er potentiale. Men blæsevejret på finansaktierne er næppe forbi endnu
-
Banker kan pynte regnskaber på flere måder. Den elementære er at holde liv i en dårlig betaler, frem for at afskrive lånet som tabt.
Nu har vi lært om en ny metode. Man bogfører ikke et kurstab på obligationer, man bogfører dem til pari. De vil jo blive indfriet til pari, når de engang udløber. Det eneste problem er, at de næste 20-30 år er banken lænket til et aktiv, der forrentes lavere end markedsrenten.
Jeg observerer, at det er sådan, man driver bank; og at bankfolk m.fl. synes, at det er helt i orden.
Min konklusion er bare, at jeg ikke vil eje bankaktier.
-
Her er et link til omtalen af artiklen i Børsen:
https://www.euroinvestor.dk/nyheder/danske-bank-saettes-i-baas-med-kollapset-bank-saetter-ord-paaOg det centrale er disse afsnit:
"Ved udgangen af 2022 ejede Danske Bank obligationer for knap 152 mia. kr., som ikke er bogført til markedsværdien, fordi banken agter at beholde obligationerne til udløb. Hvis man så på markedsværdien, så var de kun lige godt 140 mia. kr. værd, skriver Børsen mandag.
- De 12 mia. kr. er rigtige penge, der er tabt. Havde disse obligationer været bogført til markedsværdi, ville indtjening før skat have været 11,5 mia. kr. lavere i 2022, og den sidste halve milliard ville være bogført i tidligere år. Nu vil de 12 mia. kr. i stedet materialisere sig som lavere fremtidig indtjening, siger Børsens finanskommentator, Per Grønborg."
-
Nu er pointen, at det kan man jo ikke i alle tilfælde, hvis indlånet falder meget kraftigt.
Banken kan risikere, at obligationerne SKAL sælges på markedet for at betale indlånerne deres penge.
-
Tillid er nøgleordet, både for enkelte banker og for banksystemet generelt.
Og som investor kan jeg ikke være tjent med, at egenkapitalen i en bank ikke nødvendigvis er, hvad den udgiver sig for at være.
Enhver bank kan væltes, hvis indlånerne løber "run" på banken, så alle faktorer, der kan nære mistilliden, bør bankerne undgå.
Især i en tid, hvor vi alle kan flytte pengene på få minutter på mobilen.
Jeg har kun tillid til Danske Bank, fordi staten vil holde hånden under, hvis en opstået situation vil kræve det.
-
Om danske banker her;
-
Der er gode grunde til at benytte kostpris princippet. Med markedsprissatte obligationer, så ville der i en tid med skiftende renter, resultere i at regnskabets overskud svinger helt vildt når der opskrives eller nedskrives, uden at det egentlig afspejlede den underliggende forretning. Når der er solgt så kan fortjenesten overskudsføres eller tabes tages. Ellers er det mest retvisende at lade dem stå til kostprisen.
-
Der er en forskel på ikke at afskrive på et tvivlsomt udlån, eller vælge ikke at nedskrive obligationer baseret på dagskurs. Et tvivlsomt lån risikerer man ikke at få tilbagebetalt, medens det er tæt på stensikkert at man får obligationens pålydende når den udløber.
Den lavere forrentning de næste par år afspejles i regnskabet som lavere overskud. Det er helt gennemsigtigt og ikke specielt problematisk.
-
Ja, der er en forskel. Men der er også en lighed: Nemlig at begge aktiver her og nu er mindre værd end kontanter.
Når jeg ser selskaber bruge den slags, tænker jeg altid, at de må have nogle problemer, der gør det nødvendigt. - Min yndlingsaversion er "værdi af indretning af lejede lokaler".
-
I banker er der som sagt gode argumenter for at ikke at regnskabsføre til dagskurs. Det ville gøre det meget svært at se hvad de rent faktisk tjener af penge.
Og så er der bonus spørgsmålet. I år med faldende renter og stigende kurser, så får medarbejderne store bonuser, og når kurserne falder, ja, så er det jo bare ærgeligt....for banken altså.Jeg synes at sikre obligationer, som ikke er købt med spekulation som formål, bør sættes til nominel værdi. Alt andet skal være mark-to-market.
Men når vi snakker "sjove" aktiver, så er jeg heller ikke glad for at se hverken software, "goodwill" og værdi af mærker...
Med hensyn til SVB, så er der jo mange IT virksomheder og startups... og de har jo ikke særlig mange belånbare aktiver.
Der er ikke ret mange banker som vil låne penge til et nystartet firma, som vil bruge pengene på at udvikle en "god ide", som forhåbentlig kan realiseres og som forhåbentlig bliver den næste "store ting".
Så som IT startup, så skal man hente pengene i venture capital og ikke som lån.Det betyder at deres bank (SVB), ikke låner penge ud, men til gengæld har store indlån. Og i disse indlån skal ikke bindes eller investeres (ingen ekstra risiko tak), fordi det er "burn money" til de næste par år. Så de står som kontanter i banken.
Så SVB havde masser af indlån, og ret mange at låne til. Hvad gør man så med pengene, som er helt sikkert? Sætter dem i Statsobligationer.
Egentlig fint, hvis de bare havde været lidt mere konservative med løbetids mixet.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind